When you go to war, the end result will be somebody, or several people, dying.

^{Major Stephen Lawson, kompagnichef/Lima Company/3. Bataljon/25. Marine Regiment
Efter indsættelse i Irak i perioden februar – september 2005, hvor kompagniet mistede 23 mand.}

Pennen mod sværdet

Diskurser om kamp og krig i Militært Tidsskrift 1973-2000

Peer-review af: PL Troel Dahlgaard Astrup

Militært Tidsskrift har siden 1871 været det primære danske medie for publicering af videnskabelige artikler, debat samt anmeldelser inden for det militære emnefelt. Læsere og skribenter har for størstedelens vedkommende været tjenstgørende eller pensionerede officerer, der har skrevet om så forskellige emner som ”(…) kommunistisk ungdomsopdragelse (…)”¹ til beskrivelse af det ”(…) komplekse operationsmiljø, tilgangen til løsning af opgaver i fuldspektrumoperationer i rammen af en ”Counterinsurgency-Campaign”.² Men i stadigt større grad har forskere fra både den civile og militære del af akademia bidraget. Således havde en typisk udgave af tidsskriftet indtil slut-90’erne udelukkende bidrag fra officerer, mens nummer 1, 1999, som noget nyt var et temanummer med en stor andel af civiles indlæg fra en konference afholdt på Forsvarsakademiet året forinden. Umiddelbart pågik der altså i disse år en bevægelse fra dét, der med en grov karikatur kan kaldes en form for introvert, hær-tungt intellektuelt regimentsblad, til et udadvendt videnskabeligt fagtidsskrift, hvor den militære fagperson – altså officeren – mødte den akademiske teoretisering. Denne skelnen mellem indsigt i den militære praksis og den videnskabelige teori har vundet bred forståelse og anvendes bl.a. i en oversigtsartikel om dansk militær forskning af en fremtrædende politolog, hvor det hedder, at forskningen og viden om ”(…) konkrete operationer (…)” har medført, at Forsvarsakademiet ikke har kunnet ”(…) leve op til forskning på højeste videnskabelige niveau.”³  Det skel kan givetvis synes en kende opstyltet for en militær praktiker, der med rette kan spørge, om man også ville finde et sådant skel gavnligt inden for lægevidenskab eller ingeniørkunst? Hans Delbrück, ofte betegnet som den første moderne militærhistoriker, opererede imidlertid også med en sådan distinktion og bekendte åbent, at hans berømte værk Geschichte der Kriegskunst im Rahmen der politischen Geschichte ikke var tiltænkt militærfolk, men derimod historikere.⁴ I sin publiceringsvirksomhed har Militært Tidsskrift formået at spænde over begge positioner, hvormed det med rette kan siges at have levet op til sit erklærede formål om ikke blot ”(…) at fremme militær videnskabelighed”, men også lade dette ske i et forum, hvor ”(…) militære fagfolk kan dele deres viden med andre og hvor journalister og meningsdannere kan søge faktuel viden inden de skriver deres artikler eller udtaler sig i medierne.”⁵ Her er der altså ikke nødvendigvis nogen modsætning mellem det ”praktiske niveau” og ”videnskabeligheden”, om end førstnævnte muligvis pålægges en form for korrigerende rolle for produktionen af sidstnævnte. 

Men at begge positioner optræder samtidigt i et tidsskrift, er ikke ensbetydende med, at der hersker ”fredelig sameksistens”. Amerikanske John A. Lynn, anerkendt militærhistoriker og tidligere underviser på United States Marine Corps University, var en af de første, der anvendte en grundterm fra den såkaldte kulturelle vending, der bl.a. udsprang af postmodernistisk filosofi; det efterhånden noget forkætrede begreb diskurs. At militærhistorien ikke umiddelbart er et oplagt terræn for manøvrer inden for ”new cultural history” har den britiske militærhistoriker Jeremy Black også set, men ligesom Lynn anerkender han, at der alligevel kan findes en del passabelt terræn.⁶ For Lynn handler det primært om forholdet mellem forestillingen om krig – altså diskursen - og den egentlige udførelse af krig. Diskurs er således lig komplekset af formodninger, opfattelser, forventninger og værdier for et givent emne. Dialektikken mellem diskurs og praksis resulterer i to mulige feedback processer, hvor virkeligheden enten tilpasses til kulturelle krav, eller at kulturen, værdigrundlaget osv. må ændres til forholdene på jorden.⁷ Førstnævnte kan give sig udtryk i konventioner om lovlig krigsførelse, mens sidstnævnte f.eks. kan ses i fraværet af krigsfanger i moderne konflikter med ikke-statslige aktører. Lynn er imidlertid tydeligt beklemt ved at blive sat i bås med mere radikale postmodernister, der lader virkeligheden opløse til intet andet end blot diskurs, tekst og varierende meningsindlejringer: ”In the realm of military history, such airy discussions become foolish. Thousands of dead and wounded as result of battle is the kind of hard fact that defies intellectual games."⁸

Hvad har alt dette så med Militært Tidsskrift at gøre? Hvis vi tager Lynns overbevisende argumentation for kulturelle faktorers betydning for den initiale egyptiske succes i Yom Kippur-krigen eller Blacks ditto om, hvordan repatriering af faldne soldater i den lille by Wotton Basset påvirkede Storbritanniens strategiske beslutninger alvorligt, så har forhold som italesættelse, meningstillæggelse og repræsentation om krig og kamp, om dets teoretiske væsen og dets praktiske udførelse afgørende betydning for et forsvar og en nation som Danmark, der netop nu er i færd med at (re-)orientere sig mod trusler fra andre stater nær eget territorium for første gang i knap 30 år.⁹ Derudover vil en gennemgang af centrale og konkurrerende diskurser i et historisk perspektiv bidrage til at kontekstualisere dansk forsvars praktiske styrkeanvendelse samt delvist af- eller bekræfte eksistensen af en væsensforskellighed mellem ”videnskabelig teori” og ”praktiske militære færdigheder”. Denne artikel har til formål at gøre netop det under inddragelse af følgende undersøgelsesspørgsmål samt hjælpetese:

1. Er der en grundlæggende diskursiv konflikt mellem akademiske og militære artikler bragt i Militært Tidsskrift i perioden 1973 - 2000?
2. Afledt af netop det spørgsmål introduceres de to centrale begreber kamp og krig, der lægger sig mod militær praksis henholdsvis akademisk teori, hvorfor de anvendes til at identificere og kvalificere diskurser.

Besvarelsen af spørgsmål 1) har et sigte primært mod selve Militært Tidsskrifts funktion som mødeplads for militært henholdsvis civilt funderede skribenter, men det vil samtidigt fungere som en indikator for større samfundsmæssige forhold som f.eks. integrationen af de væbnede styrker i det øvrige samfund. Tesen 2) bruger netop dét som afsæt og vil kunne indikere, hvilken betydning personlig erfaring og praksis indsigt har på ens perception og beskrivelse af kamp og krig.

Forud for selve undersøgelsen er det nødvendigt at klarlægge en række begreber. For det første er det klart, at en mængde forfattere kan karakteriseres som både militære praktikere og akademikere, en problemstilling som en artikel i Militært Tidsskrift i øvrigt indirekte behandlede med underoverskriften ”Soldater eller akademikere?”.¹⁰ I nærværende undersøgelse vil officerer blive betragtet som først og fremmest soldater, altså praktikere. I grænsetilfælde, hvor en officer f.eks. har taget en universitetsuddannelse, eller en forsker gør tjeneste som reservist, vil der blive redegjort for klassificeringen.

Kigger vi efter i Hærens Taktiske Ordbog ser vi, at hverken kamp eller krig er defineret på trods af, at begge begreber bruges som definerende for en mængde andre definerede termer.¹¹ Derfor anvendes følgende grundrids for de to termer. Clausewitz kaldte krigen for ”(…) en voldshandling med henblik på at tvinge modstanderen til at gøre, hvad vi ønsker”¹², idet han ikke ønskede en ”(…) tung statsretlig definition (…) men (vil) holde os til krigens element, nemlig tvekampen.”¹³ Nærværende undersøgelse vil dog tillade en bredere definition, hvor krigen som paraplyterm også inkluderer politiske virkemidler og altså ikke først starter med afslutningen af disse. Krig er således også politik med andre midler.  Underordnet herfor i et hierarki, der kan tænkes parallelt med inddelingen mellem strategi og taktik, står kamphandlingen: ”(…) det centrale element i civiliserede folks krigsførelse.”¹⁴ Udgangspunktet for denne undersøgelse er altså kamp som selve den taktiske fægtning og derfor også det, som ifølge John Keegan ikke er egentlige slag, men ”(…) sporadic, small-scale fighting (…)”.¹⁵ Ud over krigsbegrebets inklination mod politologiske teorier og kampens ditto mod det militære fagdomæne adskiller de to sig også i deres oplevelseskontrakt med individet. Har man oplevet krig, kan man være traumatiseret eller have lignende negative følgevirkninger. Men israelske Yuval Harari har i en undersøgelse af  kampoplevelsen som beskrevet af soldater selv i perioden 1450 – 2000 vist, at det ”kampprøvede” individ ofte forventes at have opnået en unik (selv-)indsigt.¹⁶

Den her anvendte analytiske fremgangsmåde er inspireret af diskursteori, der har sit afsæt i postmodernistisk tankegods om sprogets stadige forandring, som grundlæggende udgør rammen for vores evne til at forstå og begribe verden.¹⁷ Det er i samme akademiske boldgade, at man finder de radikale socialkonstruktivister, som Lynn frygter, vil gøre militærhistorien virkelighedsfjern og intetsigende. Nærværende operationalisering af diskurser er imidlertid mere jordnær og kan eksemplificeres ved et værk, som ganske mange læsere af denne artikel sikkert har stiftet bekendtskab med, nemlig Lars R. Møllers Operation Bøllebank. Her forklarer han termen ”at sikre” vidt forskellige betydning for en soldat og en sømand.¹⁸ Det er en ganske forsimplet måde at anskue diskurser på, idet selve ordet indgår i en række ækvivalenskæder, der indgyder det med mening, som ultimativt munder ud i fysiske handlinger. Et andet eksempel med højere grad af værditillæggelse er termen ”at gejle”, der for en barnefødt livgarder sikkert er forbundet med opbygning af sammenhold og identitet, mens det ved andre regimenter eller værn måske forbindes med ikke-operativt tidsspilde.

Undersøgelsen indledes med en redegørelse for emner i Militært Tidsskrift siden dets grundlæggelse i 1871 til 1973. Derefter indledes den mere kvalitative diskursanalyse af udvalgte artikler i perioden 1973 – 2000. Valget af 1973 som start skyldes både danske og internationale forhold. I dansk optik blev forsvarsforliget af 1973 starten på en udvikling væk fra et relativt stort antal værnepligtige og i stedet mod en reduktion baseret på såkaldt ”professionelle soldater”,¹⁹ der kan siges at toppe omkring denne undersøgelses sluttidspunkt i form af den successive indsættelse af diminutive ”kampgrupper” i Helmandprovinsen. Internationalt var 1973 også året, hvor delvist automatiserede præcisionsvåben for alvor viste deres indvirkning på den moderne slagmark i den intensive krig mellem Israel og dets arabiske naboer,²⁰ og dermed gjorde op med  teknologiens mulige impotens som den lavteknologiske, men succesfulde nordvietnamesiske kamp mod USA og Sydvietnam havde ladet ane forude. Undersøgelsens afslutning i år 2000 skyldes, at deltagelsen i de amerikanskledede krige efter terrorangrebet 11. september 2001 gjorde deltagelse i kamp til virkelighed for en relativ stor del af det danske forsvar.²¹ Dermed blev udvekslingen mellem diskurs og virkelighed også reduceret. For nærværende undersøgelse er det således udviklingen frem mod år 2000, der er afgørende.

Håndværkerens manual

På baggrund af forfatterregistret i ”Indholdsfortegnelse til Militært Tidsskrift 1870 – 1940” kan det samlede antal skribenter i de 70 års opgøres til 978.²² De skrev ganske lidt om forsvarspolitik, men dog næsten ligeså meget om emnet ”Vaaben og Udrustning”. Til gengæld fyldte ”Taktik” ganske meget, kun overgået af ”Krigs Historie”. De næste 30 år var forfatterantallet 760,²³ hvilket jo er en markant stigning. De forskellige emner havde i store træk en vægtning, der proportionelt modsvarede de foregående 70 år, dog med en markant undtagelse i emnerne ”Taktik” og det nye ”Militærhistorie”, der blev næsten henholdsvis mere end halveret. Herfra kan vi altså slutte, at nok fandt flere det interessant at bidrage til tidsskriftet, men det skete samtidig med en reduktion af to centrale emner; det praksisorienterede taktik og det – i visse tilfælde – mere teoretiske og akademiske historiske felt.²⁴ Skiftet af præfiks for sidstnævnte fra ”krig” til ”militær” kan i øvrigt tolkes som en orientering fra det tyske, hvor Kriegsgeschichte traditionelt blev anvendt, til det anglo-amerikanske efter 1945, hvor military history er enerådende.²⁵

For spørgsmålet om en eventuel konflikt mellem det militære og akademiske perspektiv giver den kvantitative gennemgang imidlertid kun ganske vage indikationer. Indtil 1970 fyldte taktik og militærhistorie fortsat det meste, om end en bevægelse kan anes i form af en reduktion. En gennemgang af forfatterregistret har ikke identificeret nogen civile akademikere. Således er f.eks. den fremtrædende besættelseshistoriker (og modstandsmand) Jørgen Hæstrup   kun at finde i tidsskriftet som genstand for anmeldelse.²⁶ Militært Tidsskrift var altså i sine første hundrede år et tidsskrift for fagmanden,²⁷ der her kunne fremlægge sine praktiske og tekniske betragtninger om det militære håndværk.

Invasionsforsvar 1973-1982

Perioden var karakteriseret ved bevidstheden om en markant styrkemæssig overlegenhed i øst, og i 1977 konstaterede Forsvarskommandoen, at et kombineret dansk-tysk forsvar uden hurtige og markante forstærkninger fra andre NATO-allierede ikke ville kunne modstå et angreb.²⁸ Alligevel havde Militært Tidsskrift også et perspektiv ud over Kielerkanalen og Fakse Ladeplads. I 1973 udkom tidsskriftet således hele elleve gange og allerede december-nummeret kunne tage ”Den 4. Mellemøstkrig” under behandling ved major T. Buchholtz-Nielsen. I sin redegørelse inddrog han både politiske og militære forhold, idet særligt anvendelsen af panserværns- og luftværnsraketter blev tillagt betydning, og der blev udpeget en lige linje fra det taktiske niveau til det politisk-strategiske.²⁹ Alligevel eksisterede det taktiske niveau kun som en motor for det, der vitterligt gjaldt: Fordelingen af territorium og eventuelle indenrigspolitiske gevinster hos de forskellige parter,³⁰ og altså ikke spørgsmålet om, hvorvidt erfaringer fra Sinai-halvøen ville kunne overføres til den jyske halvø. Det er tankevækkende set i lyset af, at skribenten i denne undersøgelsestypologi klassificeres som militær.

I samme nummer skrev premierløjtnant S. Lyngaae Jørgensen om en ny værnsfælles enhedstype, der netop ved integrationen af luft- og sømålsraketter skulle kunne imødegå sølandsætninger på danske øer.³¹ Jørgensen, der selv var tjenestegørende ved Fynske Livregiment, tog altså på baggrund af de nylige begivenheder i Mellemøsten livtag med nære problemstillinger for danske officerer, men udkommet blev abstraktioner om radikalt anderledes formationer. To år senere blev selve krigens karakter grundlag for endnu en beskrivelse af et muligt koncept for et decideret invasionsforsvar:

”Den sandsynligste trussel mod Danmark, siger han - og her er han i overensstemmelse med tilgængelige hel- og halvofficielle kilder - er en aggression i den lave ende af spektret, i form af politisk pression med militær magtdemonstration, væbnet intervention mod danske interesser (»harassment at sea«), og endelig væbnet angreb med påfølgende besættelse, primært af den sjællandske ø-gruppe, med det formål at overtage kontrollen over adgangsvejene til Østersøen."³²

Det er en beskrivelse af en konfliktform, der i dag minder om neologismen hybridkrig.³³ Trods de meget praktiske overvejelser om betydningen af modstanderens våbensystemers rækkevidde over for egne, er Jørgensens taktiske forslag formet af et meget overordnet krigsbegreb baseret på inddeling i et intensitetsspekter.³⁴

Paradoksalt gav den allerede dengang bredt anerkendte militærhistoriker Michael Howard tre dage før udbruddet af Yom Kippur-krigen en forelæsning om ”Militærvidenskab i en fredsperiode”. Forelæsningen blev et år senere bragt i dansk oversættelse i Militært Tidsskrift.³⁵ For Michael Howard selv er der ingen modsætning mellem teori og praksis, for han er netop inkarnationen af en lykkelig fusion af akademisk kundskab og praktisk militær erfaring, sidstnævnte funderet i hans tjeneste som officer under kampene i Italien 1943 – 1945.³⁶ Alligevel beskrev Howard det forhold som værende til tider ganske anstrengt:

”Efterhånden som kunsten bliver mere og mere kompleks, bliver det vanskeligere og vanskeligere for folk udefra at bidrage alvorligt til militærvidenskaben. Alt for ofte bliver diskussionen mellem den militære og hans »medrejsende«, hvis jeg må benævne mig selv som en sådan, en dialogue des sourds, hvor den medrejsende er en fuldstændig ignorant og den militære, for at bruge et uvenligt udtryk, er fuldstændig forstokket, dvs. en som er helt fanget af sit miljø; så opslugt af sine problemer, at han finder det intellektuelt og psykologisk ugørligt at løfte sig selv ud af situationen og anskue problemerne i et andet perspektiv."³⁷

Ontologisk er krigen som genstandsfelt altså af en så vanskelig karakter, at den ikke lader sig behandle af den uindviede, men heller ikke lader sig formidle af insideren. Det problem fører videre til en freds versus krigs problematik, hvor ”(…) de væbnede styrker virker professionelt i et tomrum. Man kan ikke verificere sine kalkulationer. Man får som militær videnskabsmand intet »feedback« for sine ideer om, hvorledes krige skal udkæmpes (…)”.³⁸

De to modsætninger praksis-teori samt krig-fred gjorde sig hver især gældende i artiklerne af Buchholtz-Nielsen og Jørgensen. For Buchholtz-Nielsen blev krigen grundlag for den efterfølgende politiske situation (fred), mens den relativt vage krigshistoriske erfaring, der lå til grund for Jørgensens overvejelser om et nyt invasionsforsvar, var karakteriseret ved forestillinger om den næste krig som anderledes (altså det hybridskrigslignende scenarie) end den kendte.

En egentlig diskursiv konflikt mellem akademikere og officerer kan ikke identificeres, men karakteristisk for de valgte nedslagspunkter er, at forestillinger om og erfaringer fra krigen var afgørende for betragtninger om det militære håndværk og den egentlige udførelse af kampen, som tidsskriftet i sine første 100 år koncentrerede sig om.

Fodnoter og rationaliseringer

1980’erne blev i en dansk kontekst præget af debatten om det danske engagement i NATO, herunder særligt hvorvidt Danmark skulle støtte den såkaldte dobbeltbeslutning om opstilling af et stort antal atomvåbenbærende mellemdistanceraketter som modsvar til sovjetisk deployering af lignende raketter.³⁹ Den efterfølgende fodnotepolitik fik konsekvenser for danske topofficerers samarbejdsmuligheder med de øvrige NATO-allierede.⁴⁰ Men hvordan tog det sig ud på de indre linjer i Militært Tidsskrift?

Howard havde kort drøftet spørgsmålet om krigsvidenskab eller krigskunst i den ovenfornævnte forelæsning, men i 1984 kunne Militært Tidsskrift bringe et studie fra Stabskursus  II udarbejdet af daværende kaptajn K. J. Møller, der senere blev chef for Forsvarsakademiet og – ikke mindst – formand for Det Krigsvidenskabelige Selskab. Studiets formål var at redegøre for en sovjetisk udviklet militærvidenskab på baggrund af ”(…) videnskabelige resultater, som man hævder bliver omsat i praksis.”⁴¹ Møllers skepsis over for den russiske benovelse over egne bedrifter var ganske tydelig:

”Man kan med held undersøge enkelte delområder videnskabeligt, f.eks. afskrækkelsesteori eller konfliktteori, men det, der er kimen i det hele: krigens førelse og i særdeleshed militærstrategien, vil næppe kunne opnå status af videnskab, først og fremmest fordi der her opereres med for mange ubekendte faktorer.”

Den videnskabelige teoris fremskrivningsmuligheder elimineres således effektivt i kampens friktionsrige kaos. Møller rådede imidlertid sine læsere til at studere den sovjetiske litteratur for derigennem at ”(…) øge indsigten i og forståelsen af den sovjetiske militære tænkning og dermed også af det politiske systems reaktioner (…)”. Vi er dog fortsat langt ude på det strategiske overdrev, og den i sin natur usikre kamp, som altså underminerer det sovjetiske videnskabelige forsøg, behandles ikke her.

I 1987 kunne den daværende major Michael Hesselholt Clemmesen imidlertid samle depechen op i sin artikel ”Anvendelsen af historien i hærens officersuddannelse”. Her var fokus på krigshistoriens rolle som mulighed for at give kadetten ”(…) et realistisk billede af krigens - og specielt kampens - kaotiske virkelige karakter.”⁴² Afslutningsvist blev teoretiske dogmer effektivt skudt ned som genvej til militær succes:

”Vi søger som oftest det organisatoriske, det teoretiske, det principielt korrekte grundlag, som aldrig vil eksistere (…) Formålet med anvendelsen af historien i officersuddannelsen skal være - via forståelsen af andres erfaringer - at opnå indsigt og kritisk sans. Der må opbygges en konstruktiv kritisk og udogmatisk holdning til organisation og metoder i fred og krig.”⁴³

Disse ”andres erfaringer” kan vanskeligt være akademisk udklækkede – medmindre man hedder Michael Howard og har modtaget Military Cross – og her ses der således en klar sammenkædning mellem personlige erfaringer og evnen til at videreformidle indsigten heraf.

I 1988 bragte Militært Tidsskrift en artikel af en akademiker tilknyttet forsvaret. Cand.scient.pol. Svend Winther Kristensen var fuldmægtig i Administrationsdepartementet samt underviser i organisation og ledelse på Forsvarsakademiet. Artiklen ”Effektivisering af den offentlige sektor” blev bragt på baggrund af Firkløverregeringens moderniseringsprogram og havde til formål at belyse ”(…) effektiviseringsarbejdet over tid (og) sluttes af med nogle betragtninger over kravene til effektiviseringen af den offentlige sektor i fremtiden.⁴⁴ Det er åbenlyst, at forsvaret her betragtes som en offentlig organisation på linje med sygehusvæsen osv., hvorfor forfatteren heller ikke finder det nødvendigt at bruge ordet ”forsvar” en eneste gang.⁴⁵ Artiklen vidner således om en tilgang til det militære, der er ganske langt fra Howards og Clemmesens ideal om ”(…) intelligente surf-riders, der finder den rigtige bølge i et hav, som til visse er oprørt og ikke i mindste måde venligt, men på hvilket de vil være i stand til at overleve, såfremt de er dygtige nok.”⁴⁶

Senere samme år kunne Militært Tidsskrifts læsere se et veritabelt clash mellem civil akademia og militær praksis i form af oberst Per Svenssons bedømmelsesnotat af militærsociologen Henning Sørensens afhandling »Officers-professionen - En komparativ analyse af den militære profession i Danmark sammenlignet med 6 andre vestlige lande«. Sørensens første undersøgelsesspørgsmål forsøgte at ”(…) efterspore en overordnet udvikling i officersprofessionen fra kriger til administrator (…)”, hvilket afledte en skarp kritik fra Svensson, der bl.a. savnede en dækkende beskrivelse af officersbegrebet. Derudover påpegede Svensson, at hæren først har sin berettigelse i krigen.⁴⁷

For nærværende undersøgelse er det interessant at se, hvordan også en civil akademiker skelner mellem krigeren og administratoren. Det skel, som Howard påpegede i 1973, er altså også tilstede her. Og Svenssons kommentar om fredstiden er ligeledes i tråd med både Howards betragtninger om freden som et feedback-løst tomrum samt Clemmesens forsøg på via historiske studier at skyde genvej til en form for indsigt, der ellers ikke kan erhverves i fredstid.

Golfkrigen og Ex-Joguslavien

Med afslutningen af Den Kolde Krig i 1989-90 forsvandt for første gang i nyere tid en konventionel militær trussel mod dansk territorium.⁴⁸ Det betød samtidigt startskuddet for dansk deltagelse i de såkaldte ”fjerne krige”, der også krævede en mental omstilling for fastansat personel, der fra 1993 blev forpligtet til at forrette international tjeneste.⁴⁹

Begivenhederne den 29. april 1994, hvor en dansk kampvognseskadron kom i kamp med serbiske styrker, blev i 2001 af generalløjtnant Kjeld G. H. Hillingsø kaldt for ”(…) den danske krigshistories seneste større fægtning.”⁵⁰ Dermed var – med et polemisk udtryk – ”fredstørken” brudt. Hillingsø beskriver også den positive betydning af kampen for dansk forsvars anseelse internationalt, som han jf. ovenfor otte år forinden havde oplevet som ganske ringe.⁵¹

Men inden vi fortaber os i betydningen af danske erfaringer med egentlige kamphandlinger, skal det nævnes, at 1990’erne blev indledt med en oversættelse af Clausewitz’ ”Krigsføringens vigtigste grundsætninger” i et særnummer. Heri indgik dog ikke Clausewitz’ tanke om, at krigen er nødvendig for at bevare folkets karakterstyrke.⁵² Sådanne overvejelser florerer naturligvis ikke i et postmoderne, demokratisk officerskorps, men der kan dog spores en vis usikkerhed over for den nye trusselsløse situation – f.eks. som udtrykt ved en artikel med titlen ”Har vi brug for en trussel?” fra 1991.⁵³ I samme udgave af Militært Tidsskrift søgte en artikel at påvise Sovjets fortsatte krigspotentiale.⁵⁴ Begge bidrag vidner om en fortsættelse af det hidtidige fokus på krigens potentielle udbrud og dens karakter som bærende elementer i dansk forsvars raison d’etre. Mest akut udtryktes bekymringen dog i en kort artikel om befolkningens forsvarsvilje med ordene: ”Det drejer sig ikke om at forsvare sig mod nogen. Det er dybest set et spørgsmål om at værne om noget!”⁵⁵ Her stod fortsat det militære angreb mod dansk territorium i centrum, men i sætningen kan spores et diskursivt skred, hvor potentielt grænseoverskridende og transnationale størrelser som (universelle) værdier kan medføre behov for forsvar langt fra Danmarks grænser.

Samtidig skærpedes modsætningen mellem officeren og akademikeren i en række indlæg.⁵⁶ På sin vis var det en reaktion mod den udvanding af krigsbegrebet som det øgede fokus på fredsbevarelse medførte i starten af 90’erne, men det kan også ses som en proaktiv og naturlig fortolkning af, at danske enheder nu dagligt befandt sig i skarpe situationer på jorden i Ex-Jugoslavien.

Statskundskaberen Ole Wæver fik i 1991 den utaknemmelige opgave at spå om den danske sikkerhedspolitiske situation i år 2000 i et længere indlæg baseret på et foredrag givet til Det Krigsvidenskabelige Selskab.⁵⁷ I Wævers diskurs var krigen nært forbundet med nationalstatens højere grad af frisættelse efter bipolaritetens ophør, og det fremtidsperspektiv tilsagde en bred og fleksibel dansk forsvarspolitik baseret på lille forsvar med evne til at ekspandere efter ”(…) overordentligt lange varslingstider (…).⁵⁸ Den lange varslingstid var ikke at finde i oberst J. Greves artikel om erfaringerne fra sin tid som chef for DANBAT 2 i Kroatien, 1992-1993. I tråd med Buchholtz-Nielsens artikel om Yom Kippur-krigen indledte Greve også med at redegøre for den politiske og strategiske situation. Men hvor det taktiske niveau virkede som bagtæppe for Buchholtz-Nielsen, var Greves ”militære virkelighed”⁵⁹ blandt andet kondenseret til spørgsmål om den korrekte tiltaleform til lokale:

”Der er et væld af kutymer og spilleregler, forventninger og rollefordelinger og ømme tæer - og lige

så mange muligheder for at plumpe i og medvirke til den lille modviljes voksen, som kan umuliggøre missionen eller helt uforvarende medføre hævnaktioner mod FN-personellet.”

Den vending mod individet, som Greves betoning af betydningen af korrekt social og kulturel interaktion for operationel succes kan siges at repræsentere, blev videreført i et temanummer fra marts 1995. Som antydet af titlen ”Stresspåvirkninger under FN-tjeneste”, var det nu egne soldaters forhold og reaktioner på de internationale opgaver, der var i fokus. Cand. psych. J. P. Madsen skrev, at der i ”(…) i missionsområdet jævnligt (forekommer) hændelser, hvor soldaterne oplever sig truet, måske i livsfare, der forekommer provokationer og ydmygelser, og der sker ulykker.”⁶⁰ Det var altså hverken krig eller kamp, men den personlige risiko var markant forøget.

For den daværende eskadronschef Carsten Rasmussen var det imidlertid egne oplevelser under kamp, der dannede grundlag for betragtninger om stresspåvirkning og førerens muligheder for at lette denne for personellet.⁶¹ At kampen – den ovenfornævnte Operation Bøllebank – var en dansk succes uden tab kan givetvis forklare, hvorfor emnet netop er psykiske efterreaktioner. Men det må også ses som en fortsat bevægelse i retning af optagethed om nære, menneskelige problemstillinger opstået på baggrund af en konkrete og praktiske erfaringer. Det bør dog bemærkes, at et efterfølgende temanummer samme år beskæftigede sig med mere klassiske militærfaglig læring fra indsatsen i Ex-Jugoslavien, men selv da spillede den personlige erfaring en stor rolle: ” (…) jeg gør det, stadig med begivenhederne så tæt inde på livet, at min objektivitet måske kan betvivles.”⁶²

Konklusion

I perioden indtil 1973 var akademikerne i store træk fraværende, og i de følgende godt ti år var de tilstede i tidsskriftets spalter i form af ”militært erfarne” akademikere som Michael Howard. Interessant nok var det fra denne side, at danske officerers tendens til at lade det taktiske niveau definere ud fra politisk-strategiske forhold eller lade dette få analytisk forrang, blev mest udfordret. I løbet af 80’erne blev både sovjetiske videnskabelige ambitioner, såvel som den danske brug af krigshistoriske eksempler, hudflettet for at negligere kampens kaotiske karakter og dermed muliggøre tvivlsomme slutninger af positivistisk karakter. Den øvelsesplads, som krigshistorien kunne tilbyde, fik danske enheder imidlertid en smagsprøve på i 90’erne med indsættelserne på Balkan. Nu var det bare ikke længere de operative teoriers validering, der var i højsædet. I takt med at ”kampen” blev en personlig erfaring for stadigt flere danske officerer, blev  det i samme grad stadigt mere abstrakte fænomen ”krigen” presset væk som grundlag for militærfaglige betragtninger. Nu handlede det om individets evne til efter en psykisk hård udsendelse at fungere i hverdagen igen. Sådanne overvejelser var der ikke mange af i 1970’ernes tanker om invasionsforsvar, men var den kamp blevet virkelig, var den efterfølgende hverdag sikkert også det mindste problem. For de akademikere, der bidrog til tidsskriftet i 90’erne, fastholdtes krigen som analytisk udgangspunkt. En enkelt undtagelse var et bidrag til netop håndteringen af det psykisk sårede individer.

Svaret på problemformuleringen er derfor, at der i nogen grad eksisterede en konflikt i form af nærhed versus distance, kamp versus krig og hvilket af disse, der udgjorde det vigtigste niveau. Den personlige erfaring synes oplagt som forklaring på, hvorfor de militære forfattere tilsyneladende forlod krigen til fordel for kampen. Rent metodisk skal det i den forbindelse bemærkes, at der ikke kan forudsættes nogen direkte kausalitet fra én struktur (den historiske virkelighed) til en anden (den i Militært Tidsskrift udtrykte diskurs), men i stedet kan der påpeges et mønster⁶³ – noget der måske kan hjælpe til at artikulere, diskutere og kvalificere fremtidige overvejelser om brugen af militære enheder.

Accepterer vi, at der er et skel mellem den akademiske og militære faglighed qua forskellige diskurser fundet i forskellige oplevelser og erfaringer, følger det naturligt at spørge, om der er tale om et problem? Nej, vi kan selvfølgelig ikke undvære hverken den ”videnskabeligt teoretiske” eller den ”praktisk erfarede” diskurs. Begge bidrager de til det udsyn, der muliggør konstruktiv imødegåelse af nye problemstillinger. Førstnævnte sikrer, at vi efter en periode med oprørsbekæmpelse i Helmand fortsat husker, at der også eksisterer potentielle konflikter med højere grad af symmetri. Og sidstnævnte sikrer, at teorien tvinges til at forholde sig til kerneopgaven for militære enheder: At kæmpe.

I den forbindelse bør vi opholde os kort ved en af John Lynns mulige feedback-mekanismer, der ikke blot resulterer i en anden diskurs eller en anden måde et optræde på. Lynn har udover disse to ”almindelige” udfald beskrevet to ekstremer, hvor den ene er en ”perfected reality” og den anden ”extreme reality”. På hver sin måde udgør de farer for de tilfælde, hvor diskursen enten bliver for stærk i forhold til den egentlige virkelighed, eller at virkeligheden ikke  kan håndteres inden for den normgivende diskurs. Når den fysiske optræden på kamppladsen således dikteres af normgivende forhold, kan det udmønte sig i hovedløse løsninger som f.eks. kravene til FN-soldater på Balkan om tydeligt at svinge det blå FN-flag for at standse direkte beskydning. Omvendt kan en virkelighed med masser af fanger og en tydelig fjende, men uden klart definerede termer som f.eks. krigsfange og fjende under de forkerte omstændigheder medføre grusomheder som Abu Ghraib.

Akademisk indsigt er ikke nødvendigvis lig diskurs og militær erfaring lig virkelighed, men som denne undersøgelse har påvist, eksisterer der i hvert fald i dansk kontekst et delvist sammenfald. For at mødet mellem den civile akademiker og den militære praktiker ikke skal resultere i Lynns to skrækscenarier, eller blot reproducere animositeten mellem Zivilstratege over for Kultur der Kulturlosen,⁶⁴ kræves en genuin vilje til at forstå og respektere hinandens fagligheder. Noget, der ikke altid opleves af deltagere i den danske forsvarsdebat:

”Han synes sig ikke bevidst, at han ikke var ”fagmilitær”, men en statskundskabs-akademiker (…) Som han gør klart i udsendelsen indebar det ikke, at han skulle sætte sig ind i, hvad militære enheder kunne eller ikke kunne eller hvad geostrategisk eller operativ analyse indebar eller hvordan disse påvirkede situationen. Sådanne var irrelevante og – man forstod – under hans værdighed.”⁶⁵

Her ville et fælles vokabular, eller måske endda diskurs, ikke skade. Et skridt i den retning er, at civile akademikere og militære fagfolk læser hinandens tekster, forholder sig til dem og kommunikerer. Her udgør Militært Tidsskrift og dets efterfølger krigsvidenskab.dk et afgørende skridt. Diskussionerne og debatten havde uden tidsskriftets eksistens sikkert også fundet sted andre steder, f.eks. i lukkede gemakker. Men Militært Tidsskrift har været en mulighed for at komme til orde i den ”professionelle offentlighed”; at få delt sine meninger og holdninger uden for egne netværk. Effekten af dette er svær at måle. For hvornår er en forsvarschef blevet påvirket af en artikel i Militært Tidsskrift? Givetvis ofte, men invasionsforsvarsbataljonerne blev i hvert fald ikke til noget. På samme vis gælder det, at fremførte forslag eller tankegange, der senere blev realiseret, ligeså ofte kan have været på bedding allerede før en publicering i tidsskriftet. Det er  kort sagt ganske svært at sige præcist, hvilken effekt Militært Tidsskrift har haft på forsvarets funktion, organisation og opgaveløsning. Til gengæld kan det umiddelbart konkluderes, at tidsskriftet har været livsnerven for en dansk militærfaglighed, der har formået at række ud til den offentlighed, der ikke er klassificeret TTJ eller højere. Ikke ment som at den gennemsnitlige borger kender Militært Tidsskrift. Men hun eller han har via eksistensen af tidsskriftet en åbenbar mulighed for at erhverve sig viden om og indsigt i militære forhold. Noget som tidsskriftets afløser hjemmesiden krigsvidenskab.dk i øvrigt har som eksplicit formuleret mål.⁶⁶

Derudover har Militært Tidsskrift en afgørende funktion for eftertiden. Den udgør et unikt kildegrundlag for enhver undersøgelse, der beskæftiger sig med forsvarspolitiske og militære strømninger i et historisk perspektiv. Præcis som nærværende artikel. At kende til overvejelser om regimentssammenlægninger i 1980⁶⁷ øger muligheden for at danne en kvalificeret holdning til sløjfning af regimentsniveauet i 2017.⁶⁸ Ikke fordi fortiden er en skabelon for fremtiden. Men fordi vi ikke kan ”afkoble” fortiden fra nutiden; vi skal, som en af historismens⁶⁹ fortalere for nyligt har plæderet for, i stedet anerkende og søge at anerkende og begribe den organiske sammenhæng mellem nutid og fortid.⁷⁰

Fodnoter:

¹B. J. Crenzien: “Internationalisme - Socialisme - Nationalisme”, https://krigsvidenskab.dk/internationalisme-socialisme-nationalisme, 1971.

²Lars Mouritsen: “Landoperationer i rammen af en ‘Counterinsurgency-Campaign’”,  https://krigsvidenskab.dk/landoperationer-i-rammen-af-en-%E2%80%9Ccounte..., 2009.

³Bertel Heurlin: “Militær forskning i Danmark”, https://krigsvidenskab.dk/milit%C3%A6r-forskning-i-danmark, 2011.

⁴Hans Delbrück, History of the Art of War (Lincoln, Neb: University of Nebraska Press/ Bison Book, 1975), x.

⁵“Om os”, dkvs, set 14. august 2018, https://www.krigsvidenskab.dk/node/17.

⁶Jeremy Black, War and the Cultural Turn (Cambridge: Polity, 2012), 153–54.

⁷John A. Lynn, Battle: a history of combat and culture (Boulder, Colo: Westview Press, 2003), xi–xx.

⁸Lynn, xx.

⁹“Efterretningsmæssig Risikovurdering 2017”, 17, set 2. august 2018, https://fe-ddis.dk/Produkter/Risikovurderinger/Pages/Efterretningsmaessi....

¹⁰Peter Kaplers: “Med fokus på professionen - Soldater eller akademikere?”, https://www.krigsvidenskab.dk/med-fokus-paa-professionen-soldater-eller-..., 2012.

¹¹Se f.eks. ”DOS” (krig) og ”Afløsning på stedet” (kamp). “HRN 918-021 Hærens Taktiske Ordbog”, set 28. august 2018, http://www.fak.dk/publikationer/tako/index.html.

¹²Mogens Chrom Jacobsen og Carl von Clausewitz, Om krig (Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2010), 25.

¹³Jacobsen og Clausewitz, Ibid.

¹⁴Gwynne Dyer, Krig: den væbnede konflikts historie (Valby: Borgen, 2005), 18.

¹⁵John Keegan, The Face of Battle: A Study of Agincourt, Waterloo and the Somme, 2014, 2.

¹⁶Yuval N. Harari, The ultimate experience: battlefield revelations and the making of modern war culture, 1450-2000 (Basingstoke [England] ; New York: Palgrave Macmillan, 2008)

¹⁷Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips, Diskursanalyse: som teori og metode, 1. udg (Frederiksberg: Roskilde Universitetsforl, 1999), 17–19.

¹⁸Lars R. Møller, Operation Bøllebank: soldater i kamp (Kbh.: Høst, 2001), 43.

¹⁹Poul Villaume: Forsvar for forstærkninger i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 28. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=306588

²⁰Martin L Van Creveld, Krigens skiftende ansigt: slagmarkens forvandling fra 1. verdenskrig til Irak (Hellerup; [Haslev: Diorama ; [Eksp. NBC, 2008), 188–89.

²¹Nikolaj Petersen og Carsten Due-Nielsen, Dansk udenrigspolitiks historie. 6: Europæisk og globalt engagement: 1973 - 2003, 1. udg., 1. opl (København: Danmarks Nationalleksikon, 2004), 603–4.

²²S. 96-112 i Tillægshæfte 1941. Bemærk at forfatterregistret også inddrager navne på forfattere, hvis værker er blevet anmeldt i Militært Tidsskrift, hvorfor det reelle antal skrivende forfattere er lavere.

²³Særhæfte til Militært Tidsskrift 1941 – 1973, s. 47-60

²⁴For en historiografisk oversigt af brugen af historie i den danske officersuddannelse, se Michael Hesselholt Clemmesen og Anna Sofie Schøning, Om læring og indsigt fra krig, bd. I (Syddansk Universitetsforlag, 2018), 11–22.

²⁵Se f.eks. Robert M. Citino, “Military Histories Old and New: A Reintroduction. The American Historical Review 112, nr. 4 (1. oktober 2007): 1070–90, https://doi.org/10.1086/ahr.112.4.1070.Citino bruger udelukkende benævnelsen military history.

²⁶Jørgen Hæstrup blev anmeldt i 1960 og 1962 med værkerne ”Hemmelig Alliance” samt ”Table Top”.

²⁷Første identificerede kvindelige bidragyder er historiestuderende ved Københavns Universitet Eva P. Jeremiassen i 1974.

²⁸Thomas Wegener Friis i Kurt Villads Jensen, red., Danmarks krigshistorie: 700 - 2010, 2. udg., 1. opl (København: Gad, 2010), 762.

²⁹T. Buchholtz-Nielsen: “Den 4. Mellemøstkrig”, dkvs, https://krigsvidenskab.dk/den-4-mellemoestkrig, 1973.

³⁰Buchholtz-Nielsen: “Den 4. Mellemøstkrig”.

³¹S. Lyngaae Jørgensen: “En invasionsforsvarsbataljon”, https://krigsvidenskab.dk/en-invasionsforsvarsbataljon, 1973.

³²S. Lyngaae Jørgensen: “Invasionsforsvarskampgrupper”, https://krigsvidenskab.dk/invasionsforsvarskampgrupper, 1975.

³³Flere iagttagere har peget på, at den russiske brug af hybridkrig ikke repræsenterer et nyt koncept, men primært blot udnytter nye muligheder i informationsteknologien. Se fx “Hybrid War: Old Concept, New Techniques | Small Wars Journal”, set 19. februar 2019, https://smallwarsjournal.com/jrnl/art/hybrid-war-old-concept-new-techniques.

³⁴Se f.eks. Kjeld Hillingsø: krig i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110993

³⁵Michael Howard: “Militærvidenskab i en fredsperiode”, https://krigsvidenskab.dk/militaervidenskab-i-en-fredsperiode, 1974.

³⁶Clemmesen, Om læring og indsigt fra krig, I:12.

³⁷Howard: “Militærvidenskab i en fredsperiode”.

³⁸Howard: “Militærvidenskab i en fredsperiode”.

³⁹Helge Paludan, Steen Busck, og Henning Poulsen, red., Danmarks historie: i grundtræk, 2. reviderede udg. (Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2002), 415.

⁴⁰K. G. H Hillingsø, Trusselsbilledet: en koldkriger taler ud (Kbh.: Gyldendal, 2004), 65.

⁴¹K. J. Møller: “Den sovjetiske militærvidenskab”, https://krigsvidenskab.dk/den-sovjetiske-militaervidenskab, 1984.

⁴²Michael Clemmesen: “Anvendelsen af historien i hærens officersuddannelse”, https://krigsvidenskab.dk/anvendelsen-af-historien-i-haerens-officersudd..., 1987.

⁴³Clemmesen: “Anvendelsen af historien i hærens officersuddannelse”.

⁴⁴Svend Winther Kristensen: “Effektivisering af den offentlige sektor”, 1988.

⁴⁵Forsvarsområdet og forsvarsministeriet anvendes dog to gange hver

⁴⁶Howard: “Militærvidenskab i en fredsperiode”.

⁴⁷Per Svensson: “Officersprofessionen”, https://krigsvidenskab.dk/officersprofessionen, 1988.

⁴⁸Nikolaj Petersen i Petersen og Due-Nielsen, Dansk udenrigspolitiks historie. 6, 427.

⁴⁹Jens Ole Christensen og Rune Holmeå Iversen, Hæren: 400 års danmarkshistorie, 1. udgave (København] : [København: Gads Forlag ; Tøjhusmuseet, 2014), 260, 265. Pligten til international tjeneste for fastansatte skete under brug af en overgangsordning, hvori allerede fastansatte havde mulighed for at nægte udsendelse.

⁵⁰Møller, Operation Bøllebank, 9.

⁵¹Møller, 11.

⁵²Azar Gat, A history of military thought: from the Enlightenment to the Cold War (Oxford ; New York: Oxford University Press, 2001), 245–46.

⁵³Nikolaj Knudsen: “Har vi brug for en trussel?”, https://www.krigsvidenskab.dk/har-vi-brug-for-en-trussel, 1991.

⁵⁴Eigil Schjønning: “Er det ikke længere farligt at være Danmark?”, https://krigsvidenskab.dk/er-det-ikke-laengere-farligt-at-vaere-danmark, 1991.

⁵⁵Per Svensson: “Et spørgsmål om værdier”, https://krigsvidenskab.dk/et-spoergsmaal-om-vaerdier, 1991.

⁵⁶Eigil Schjønning: “Officerer er også soldater!”, https://krigsvidenskab.dk/officerer-er-ogsaa-soldater, 1991; Ole P. Olsen: “Professionel lederuddannelse, https://krigsvidenskab.dk/professionel-lederuddannelse, 1991.

⁵⁷Ole Wæver: “Danmarks sikkerhedspolitiske situation år 2000”, https://krigsvidenskab.dk/danmarks-sikkerhedspolitiske-situation-aar-2000, 1991.

⁵⁸Wæver: “Danmarks sikkerhedspolitiske situation år 2000”.

⁵⁹J. Greve: ”Iagttagelser fra UNPROFOR”, https://www.krigsvidenskab.dk/iagttagelser-fra-unprofor, 1993.

⁶⁰J. P. Madsen: ”Stresspåvirkninger under FN-tjeneste”, Militært Tidsskrift, 124 (1.), 1995.

⁶¹Carsten Rasmussen: “FN-tjeneste i Bosnien-Herzegovina, oplevelse og stress”, https://www.krigsvidenskab.dk/fn-tjeneste-i-bosnien-herzegovina-oplevels..., 1995.

⁶²Jørn Jensen: "I fredens tjeneste -en bataljonschefs erfaringer", Militært Tidsskrift, 125 (2), 1996  s. 92

⁶³Rens Bod, A New History of the Humanities: The Search for Principles and Patterns from Antiquity to the Present, overs. Lynn Richards (Oxford: Oxford University Press, 2013), 266.

⁶⁴Peter Paret, Understanding War: Essays on Clausewitz and the History of Military Power (Princeton, N.J: Princeton Univ. Pr, 1992), 213.

⁶⁵“Clemme’s Blog For Critical Insight”, set 30. august 2018, http://blog.clemmesen.org/.

⁶⁶“Om os”.

⁶⁷L. Sverre Hansen: “Regiment - idé eller virkelighed | dkvs”, https://www.krigsvidenskab.dk/regiment-ide-eller-virkelighed, 1980.

⁶⁸Peter Ernstved Rasmussen, “Jordskælv på vej i Forsvaret – regimenter og skoler står til nedlæggelse”, OLFI (blog), 6. juli 2017, https://olfi.dk/2017/07/06/jordskaelv-paa-vej-forsvaret-regimenter-skole....

⁶⁹Videnskabsteoretisk tilgang, der søger”(…) at få indsigt i hændelsesforløb ved at forstå de handlinger, der frembragte begivenhederne. Vil man forstå mennesker og deres institutioner, må man udforske deres oprindelse og udvikling; dermed bliver studiet af fortiden en nøgle til forståelse af nutiden og de muligheder, der vil være i fremtiden.” “historisme | Gyldendal - Den Store Danske”, set 1. september 2018, http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Historieteori_og_-videnska....

⁷⁰John Tosh, Why history matters (Houndmills, Basingstoke, Hampshire ; New York: Palgrave Macmillan, 2008), 44.

Litteratur:

“Efterretningsmæssig Risikovurdering 2017”. Set 1. september 2018. https://fe-ddis.dk/Produkter/Risikovurderinger/Pages/Efterretningsmaessi....

“historisme | Gyldendal - Den Store Danske”. Set 1. september 2018. http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Historieteori_og_-videnska....

“HRN 918-021 Hærens Taktiske Ordbog”. Set 28. august 2018. http://www.fak.dk/publikationer/tako/index.html.

“Hybrid War: Old Concept, New Techniques | Small Wars Journal”. Set 19. februar 2019. https://smallwarsjournal.com/jrnl/art/hybrid-war-old-concept-new-techniques.

“Om os”. dkvs. Set 24. august 2018. https://www.krigsvidenskab.dk/node/17.Black, Jeremy. War and the Cultural Turn. Cambridge: Polity, 2012.

Bod, Rens. A New History of the Humanities: The Search for Principles and Patterns from Antiquity to the Present. Oversat af Lynn Richards. Oxford: Oxford University Press, 2013.

Buchholtz-Nielsen, T. “Den 4. Mellemøstkrig”, dkvs, https://krigsvidenskab.dk/den-4-mellemoestkrig, 1973.

Christensen, Jens Ole, og Rune Holmeå Iversen. Hæren: 400 års danmarkshistorie. 1. udgave. København] : [København: Gads Forlag ; Tøjhusmuseet, 2014.

Citino, Robert M. “Military Histories Old and New: A ReintroductionRobert M. CitinoMilitary Histories Old and New”. The American Historical Review 112, nr. 4 (1. oktober 2007): 1070–90. https://doi.org/10.1086/ahr.112.4.1070.

Clemmesen, Michael Hesselholt. “Anvendelsen af historien i hærens officersuddannelse”. dkvs. https://krigsvidenskab.dk/anvendelsen-af-historien-i-haerens-officersudd..., 1987.

Clemmesen, Michael Hesselholt. “Clemme’s Blog For Critical Insight”. Set 30. august 2018. http://blog.clemmesen.org/.

Clemmesen, Michael Hesselholt. Om læring og indsigt fra krig. Bd. I. II bd. Syddansk Universitetsforlag, 2018.

Crenzien, B. J. “Internationalisme - Socialisme - Nationalisme”, https://krigsvidenskab.dk/internationalisme-socialisme-nationalisme, 1971.

Delbrück, Hans. History of the Art of War. Lincoln, Neb: University of Nebraska Press/ Bison Book, 1975.

Dyer, Gwynne. Krig: den væbnede konflikts historie. Valby: Borgen, 2005.

Gat, Azar. A history of military thought: from the Enlightenment to the Cold War. Oxford ; New York: Oxford University Press, 2001.

Greve, J. ”Iagttagelser fra UNPROFOR”, https://www.krigsvidenskab.dk/iagttagelser-fra-unprofor, 1993.

Hansen, L. Sverre. “Regiment - idé eller virkelighed | dkvs”, https://www.krigsvidenskab.dk/regiment-ide-eller-virkelighed, 1980.

Harari, Yuval N. The ultimate experience: battlefield revelations and the making of modern war culture, 1450-2000. Basingstoke [England] ; New York: Palgrave Macmillan, 2008.

Heurlin, Bertel. “Militær forskning i Danmark”. https://krigsvidenskab.dk/milit%C3%A6r-forskning-i-danmark, 2011.

Hillingsø, K. G. H. Trusselsbilledet: en koldkriger taler ud. Kbh.: Gyldendal, 2004.

Howard, Michael. “Militærvidenskab i en fredsperiode”. https://krigsvidenskab.dk/militaervidenskab-i-en-fredsperiode, 1974.

Jacobsen, Mogens Chrom, og Carl von Clausewitz. Om krig. Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2010.

Jensen, Jørn. "I fredens tjeneste -en bataljonschefs erfaringer", Militært Tidsskrift, 125 (2), 1996  s. 92

Jensen, Kurt Villads, red. Danmarks krigshistorie: 700 - 2010. 2. udg., 1. opl. København: Gad, 2010.

Jørgensen, Marianne Winther, og Louise Phillips. Diskursanalyse: som teori og metode. 1. udg. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforl, 1999.

Jørgensen, S. Lyngaae. “En invasionsforsvarsbataljon”, https://krigsvidenskab.dk/en-invasionsforsvarsbataljon, 1973.

Jørgensen, S. Lyngaae. “Invasionsforsvarskampgrupper”, https://krigsvidenskab.dk/invasionsforsvarskampgrupper, 1975.

Kaplers, Peter. “Med fokus på professionen - Soldater eller akademikere?”, https://www.krigsvidenskab.dk/med-fokus-paa-professionen-soldater-eller-..., 2012.

Keegan, John. The Face of Battle: A Study of Agincourt, Waterloo and the Somme, 2014.

Knudsen, Nikolaj. “Har vi brug for en trussel?” https://www.krigsvidenskab.dk/har-vi-brug-for-en-trussel, 1991.

Kristensen, Svend Winther. “Effektivisering af den offentlige sektor”. https://www.krigsvidenskab.dk/effektivisering-af-den-offentlige-sektor, 1988.

Lynn, John A. Battle: a history of combat and culture. Boulder, Colo: Westview Press, 2003.

Madsen, J. P.: ”Stresspåvirkninger under FN-tjeneste”, Militært Tidsskrift, 124 (1.), 1995.

Mouritsen, Lars. “Landoperationer i rammen af en ‘Counterinsurgency-Campaign’”,  https://krigsvidenskab.dk/landoperationer-i-rammen-af-en-%E2%80%9Ccounte..., 2009.

Møller, K. J. “Den sovjetiske militærvidenskab”. dkvs. https://krigsvidenskab.dk/den-sovjetiske-militaervidenskab, 1984.

Møller, Lars R. Operation Bøllebank: soldater i kamp. Kbh.: Høst, 2001.

Olsen, Ole P. “Professionel lederuddannelse | dkvs”. https://krigsvidenskab.dk/professionel-lederuddannelse, 1991.

Paludan, Helge, Steen Busck, og Henning Poulsen, red. Danmarks historie: i grundtræk. 2. reviderede udg. Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2002.

Paret, Peter. Understanding War: Essays on Clausewitz and the History of Military Power. Princeton, N.J: Princeton Univ. Pr, 1992.

Petersen, Nikolaj, og Carsten Due-Nielsen. Dansk udenrigspolitiks historie. 6: Europæisk og globalt engagement: 1973 - 2003. 1. udg., 1. opl. København: Danmarks Nationalleksikon, 2004.

Rasmussen, Carsten. “FN-tjeneste i Bosnien-Herzegovina, oplevelse og stress”. https://www.krigsvidenskab.dk/fn-tjeneste-i-bosnien-herzegovina-oplevels..., 1995.

Rasmussen, Peter Ernstved. “Jordskælv på vej i Forsvaret – regimenter og skoler står til nedlæggelse”. OLFI (blog), 6. juli 2017. https://olfi.dk/2017/07/06/jordskaelv-paa-vej-forsvaret-regimenter-skole....

Schjønning, Eigil. “Officerer er også soldater!”. https://krigsvidenskab.dk/officerer-er-ogsaa-soldater, 1991.

Schjønning, Eigil: “Er det ikke længere farligt at være Danmark?”  https://krigsvidenskab.dk/er-det-ikke-laengere-farligt-at-vaere-danmark, 1991.

Svensson, Per. “Et spørgsmål om værdier”. https://krigsvidenskab.dk/et-spoergsmaal-om-vaerdier, 1991.

Svensson, Per: “Officersprofessionen”. https://krigsvidenskab.dk/officersprofessionen, 1988.

Tosh, John. Why history matters. Houndmills, Basingstoke, Hampshire ; New York: Palgrave Macmillan, 2008.

Van Creveld, Martin L. Krigens skiftende ansigt: slagmarkens forvandling fra 1. verdenskrig til Irak. Hellerup; [Haslev: Diorama ; [Eksp. NBC, 2008.

Wæver, Ole. “Danmarks sikkerhedspolitiske situation år 2000”. https://krigsvidenskab.dk/danmarks-sikkerhedspolitiske-situation-aar-2000, 1991.