Af Oberstløjtnant F. C. E. Mørch.
(Fortsat.)
Det alm indelige Princip ved Uddannelsen bør, især i truende Tide r, fo rm en tlig være det, at StoffeL gennemgaas i den kortest m ulige T id saaledes, at Rekrutterne efter denne T id i N ød s fald kan anvendes i Felten, og at den Tid , der blive r tilovers, anvendes til at rekapitulere og fæstne det lærte. Herm ed bør fortsættes i visse Tid sa fsnit eller Uddannelsesperioder, der er a fpassede saaledes, at det fo r K rig en nødvendige kan gennemgaas med passende Grundighed, saa a l M andskabet efter enhver af disse Pe riod e r er bedre forbered t til at kunne anvendes i Felten. P rin cip e t har bl. :i. den Fordel, at det hurtigere giver Begreb om, hvad det komm er an paa, det giver mere A fveksling fo r Befalingsmænd og Mandskab, del blive r m indre trivielt og det øvede fæstner sig derfor bedre; del, der forstaas og interesserer, vil allid have bedre Betingelser fo r at sætle sig fast end det, der keder, og hvis N ytte ikke forstaas. Den menige M and vil altid have svært ved at forstaa det krigsmæssigt nyttige i, at Tiden , f. Eks. i en Maaned, i Hovedsagen anvendes til Geværgreb og slu ttet Eksercits.
Det er dette P rin cip , der f. Eks. er fulg t ved det østerrigske F o d folk s Uddannelse, hvor Rekru tskolen varer 10 Uger, i hvilken T id hele Uddannelsesp rog ram met gennemgaas. E n M eddeler beretter i svensk m ilitæ rt T id s s k ri f t1) om en Inspektion af en R e k ru tb a taillon i 9. Uge af Uddannelsen. Ved Inspektionen, der varede fra Kl. 0 Form . til 7 E fle rm . med 2 Tim e rs Middagshvil, udførtes Sikringstjeneste paa Stedet og under M a rch og Fægtningsøvelse med M odstander og foretages en M arch paa 30 km med krigsmæ ssig Udrustning , dog uden skarp Am m unition , Skanseredskaber og Konservesportion. E fte r M archen foretoges en F o rb id e file rin g med fo r trin lig Holdning . Ingen m eldte sig til Lægen den næste Dag. I den efterfølgende T id genoptoges E n keltm andsuddannelsen jævnsides med Øvelser i de taktiske Led. Den daglige Øvelsestid var ca. 10 Tim er. Som M odstykke skal nævnes, at efter vort U ddan nelsesprogram fo r Fod folk e t skal i Rekru tskolens 1. Klasse, der varer i 7 Uger, øves Enkeltm andseksercits; Uddannelsen i D eling maa kun paabegyndes; i Felttjeneste maa kun øves Enkeltm ands Benyttelse af Terrainel. E jendomm elig t nok blev denne Uddannelsesperiode forlænget, da den samlede Uddannelsestid blev fo rko rte t fra 180 til 105 Dage. — U n d e r K rigen h a r den til K rig suddannelsen anvendte T id variere! fra ca. 2 til ca. 6 Maaneder. E n U ddan nelsestid af 1— 0 M aaneder er efter Haanden bleven det almindelige.
Jeg skal ikke indlade mig paa at opstille noget P r o gram, men jeg skal, fo r nærmere al præ cisere de Synspunkter, hvorunder jeg mener, at Spørgsmaalet om den krigsmæssige Uddannelse b ø r ses, tillade mig al frem føre nogle Bemæ rkninger angaaende de enkelle Uddannelsesom raader og om, hvad der synes at maatte være det væsentlige, Bemæ rkninger, som na tu rligvis sæ rlig re fererer sig til Fod folke ts Tjeneste, men som dog maaske ogsaa fo r andre Vaaben paa et og andet Pu n k t kan give A nledning til Eftertanke. E k se rcitsen . Noget af del vigtigste her er Retstillingen . ikke blo t Mandens individuelle Stilling, men hans S tilling i Geleddet. Den bør, ligesom Eksercitsen i det hele, ikke øves ved lange, trættende Øvelser, men ved, at den gaas igennem foran hver Øvelse, og al der stadig ofres den Opmæ rksomhed. Hvad Geværgrebene angaar, skulde del synes klart, at det ikke virk e r disciplinerende, saaledes som I lensiglen skulde være, men i modsat Retning, naar der paa Eksercerplad sen anvendes en Mængde T id paa al in d øve Ting , der, saa snart man komm er uden for E k se rce rpladsen, ud føres m indre nøjagtigt. P rin cip p e t burde være kun al fo rd re Nø jagtighed der, hvor det er um iddelbart forstaaeligt, at Nøjagtigheden er paakrævet.
K u n H onnø rg rebel og Ladningsgrebene burde in d øves med Nøjagtighed. Det er kun el forsvindende M ind re tal af Be faling snuend, der overholder, at „Gevæ r i H v il“ (og „Gevæ r ved Fod ") ud føres som Præ cisionsgreb ved alle L e jlig heder, dels Indøvelse som saadant virk e r d e rfo r desorienterende. og megen kostbar T id vilde spares ved i Hovedsagen kun at ofre del den Indøvelse, det faar, naar det anvendes, .nemlig fø r og e fler Bevægelser. D e rtil komm er, at „Gevæ r i H v il" med dets korle, lette Bevægelser allid udføres i hurtigere T a kl end „Gevær ved F o d " med dets lange, tunge Bevægelser, medens Reglem entet fo rd re r Grebene ud ført i samme Takt, h vilket øgsaa virk e r i modsat Retning end den tilsiglede. Grebet „Gevæ r i højre Ilaand" paa Stedet, der altid figu re re r ved Præ sentationer, men fo røvrig t ikke er til nogen som helst Nytte, skulde synes mere end overflødigt. Ved Eksercitsen har Nøjagtigheden i Stillingerne, hvor den bør fordres, og App ellen begge deres B etydning med Hensyn til det disciplinerende. Appellen er dog kun lidet værd, hvis den ikke ledsages af Præ cision , men Fa ren er, at den ofte virk e r ret bestikkende. Noget tilsvarende gælder fo r Marchen. E n slank, fri, na tu rlig M a rch med god H oldning , maaske noget fastere under H onnør, burde være Maalel. „T ram pem arch" er let kobl Appel og burde være banlyst. —
S k y d n i n g. S k y t t e t j e n e s t e. Del bør især tilstræbes, at hver M and i alle An slag sslillinger, men især i den liggende, kan afgive en rolig, velrettet Skytteild med hurtig, men sikker Lad ning og v;rlge rigtigt Viser og Relning spunkl e fler sim ple Regler (Afvigelserne angive! i Haarsbredder), og at han kan udnytte forhaanden værende T e rra ingenslande paa rette Maude til A n læg fo r Geværet og til Dækning. B o rtskydning af mange Pa trone r bør øves ved lejlighedsvis at samle de blinde Pa trone r sammen og lade den enkelte M and bortskyde dem under K on trol. Der bor lægges sæ rlig Vægt paa Indøvelse af Anslagsslitlingen i en Skyttegrav og lig nende Dæ kninger, hvor Skytten trykke r venstre Side læt op til Dæ kningen og holder venstre Ilaand med Fing rene bagud under Kolbens bageste Del ved Rem bøjlen. Der er en stærk Tilb ø jelig h ed til al holde venstre Ilaand frem foran H aandbø jlen som i det frie Anslag, hvilke t antagelig har været G runden til de mange Saar i den venstre Arm , der skal være forekommet i Krigen. Skydefæ rdigheden fo r den enkelte M and har lige saa vel i denne K rig som lidligere visl sin Betydning, saa meget mere. som Skydefæglningen gennemgaaende er ført paa kortere Afstande. Franskmæ ndene skal have opgivet deres Fa stholden ved Salveilden, medens Ru sserne stadig skal have bevaret deres Fo rkæ rlighed fo r denne Ildm aadc, men ogsaa aabner Ilden paa længere Afstande, hvor den svare r bedst Regning.
D en spredLe O rden bør indøves næsten fra den første Dag. U d viklin g og Bevægelser med Overholdelse af Afstandene kan meget godt øves, fø r M anden har læ rt at behandle Geværet, og det giver straks el Begreb om el af de vigtigste Fo rm a al fo r Uddannelsen. Øvelsen giver derhos A fveksling og er en gavnlig M otion . Ved G ruppespring bør der holdes noje over, at alle falder ned i samme Nu , og at de enkelte, der er bagud, k ra v le r frem i H ø jde med de andre. De enkelte, der blive r oppe noget efter de andre, vil virke som Kuglefangere. A f samme Grund, og tillige af Hensyn til O verraskelsen. b ø r alle springe op i samme Nu. K ravlen gennem Terrainet, ganske fla d l mod Jorden , baacle frem og tilbage, bor gøres til Genstand for rationel Indøvelse. —
Al Øvelser i Mørke er et vigligl Ovelsesomraade, er vel uden for Tvivl. E n Øvelse om Ugen f. Eks. en Maaned hen i Uddannelsen, vil næppe være fo r meget, især i den m ørke Tid. Ved disse Øvelser bør form en tlig sæ rlig lægges Vægt paa følgende: Sik ring paa Stedet, de første Gange som In stru k tion søvelse, med Iagttagelse, Tilvæ nning til M ø rke t og dets Ly d e og M odarbe jden a f Mørkeængstelsen, samt P a tro u ilie rin g fra Po st til Post, (I Forposttjenesten l>ør om Natten saa vidt muligt kun anvendes stærkere Po ster (mindst 3 Md.), de svage Po ster vil lettere løbe deres Vej.) F rem ry k nin g saavel ad Veje som gennem T e rrain e t med mindst m ulig L a rm og med Sik ring sp a trouille r i kort Afstand, O pm a rch fra K olonn e til Linie , Angreb uden Ildafgivelse (med idadte Gevairer), Sam ling efter Angreb, hvad enten dette er lykkedes eller ikke.
Angriberen bor altid tilbageholde en Reserve til A n vendelse efter Om stændighederne, f. Eks. overfor om fattende Modangreb. Forsvareren bør paa sin Side ikke forsømm e M o d angreb i Angriberens Flan k e og Ryg. fo r hvilke der ofte vil være gode Chancer. — Noget af det. det isæ r gælder om at udvikle hos Befalingsmæ nd og Mandskab, er Evnen til at handle i en given Situation. Mange af vore F o lk ved godt Besked med, hvad de skal gøre, men naar de s hiar overfor at skulle ud føre del, slaar det K lik , og de blive r apatiske. D e rfo r glipper Sikringstjenesten ofte under Ø velser og vil ogsaa let gøre det i Felten. D e r findes kun et M idd el til at udvikle denne Egen skab. d e n a p p lik a t o r is k e Øvelse: Styrken deles i G rupper, hver under en B e faling smand med nogen Fantasi og med m ilitæ rt Blik . E n eller flere F o lk lages frem fo ran T ro p p e n som Vedetpost. P a tro uille eller lign.
D en alm indelige Situation fo rkla re s og dernæst angives et indtrædende Tilfæ lde . Ø jeblikke t fo r T ilfæ ldets Indtræden b ø r helst angives ved, at de r siges „ N u “ . Det kan være paa sin Plad s af og til at lade den givne Situation fremstille ved udsendte Folk , der viser sig. Folkene ud fø rer nu, hvad de vil gøre i det givne Tilfæ lde: m elder ved Tegn, falder ned og s tille r Viser, aabner Ilden, lober ind med m und tlig M elding o. s. v. E thve rt T illø b til at sige: „Jeg v il“ . . . slaas ned med O rd re n : G ø r, hvad De vil gøre. D e r gives passende T id til at form e den m und tlige M elding, ligesom der i Reglen v il være det, medens M anden løber ind med den, og alle Folken e bør hver fo r sig form e Meldingen. Ved Stikspørgsm aal k o n tro lleres, at alle følger med. Bagefter drøftes det forefaldne, Visererne undersøges o. s. v. E th v e rt T ilfæ ld e af re solu t Optræ den anerkendes. D e r bør lægges stor Vægt paa M eldingen i rigtig F o rm og m ed høj Stemme. Ø velser af denne A r t giver Udby tte baade fo r M and skabet og Befalingsm anden, der leder dem. De bør anvendes hyppigt, helst dagligt, ik k e fo r længe ad Gangen, som A fveksling, ligesom med Styrker, der ikke i Ø jeblikke t er beskæ ftiget paa anden Maade, f. Eks. ved Fo rpo s tled og unde r Skarpskydning. D el vil være heldigt, om Kom pagniche fen eller Niestkomm anderende af og til tager saadanne Øvelser med hele Kompagniet. M a rch ø v else rn e , der jo nu ogsaa efter vort Prog ram fo r Feltgym na stik kan begyndes ko rt efter Mødet, b ø r udnyttes paa anden Maade, idet der a f og til standses fo r langs M archve jen i ny t T e rra in at foretage en af de foran beskrevne a p plik alo riske Øvelser elle r anden Instruktion , fo r at øve Indtagelse af en S tilling med A fstandsbedømm else eller lign. M anglen paa Øvelsesterrain i Fo raa rs- og Somm erm aanederne b liver derved m indre følelig.
G y m n a s t i k. Selv under norm ale F o rh o ld bør G ym nastikken i Hus og med Redskaber fo rm enllig in d skrænkes til et M inim um . De fritstaaende Øvelser, deler Hovedsagen, kan lige saa godt, ja bedre, øves paa Eksercerplad sen eller i T e rrain e t i Øvelsesdragten, maaske i en D rejlstrø je, der kan m edføres i Tornisteren . A f Redskaber behøves ikke væsentlig andet end Bajonelgevæ rer, Ivyradser og M asker til Kontrafægtning, Ved Bajonetfægtningen, hvorpaa der utvivlsom t b ø r begges Vægt, b ø r undgaas al om stændelig Lek tiongivning og navnlig gaas ud paa, at faa M anden til at bruge Bajonetten frit og støde til Bunds. Selv ved forceret Uddannelse er der flere Grene af den m ilitæ re Idræt, der meget godt kan dyrkes nden Tilsæ tning, saasom Te rrainløb . Fo rhind ring sløb , Skytteløb, Om klæ dningsløb og Springning, der direkte kom m er den krigsmæssige Uddannelse til gode. D el tidsspildende og unyttige Stafetløb b ø r stryges.
H e rtil komm er Haandgranatkastning med de de rtil udtagne. De flinkeste Bajonetfægtere og Idræ tsmænd burde, ligesom de flinkeste Skytter, have Udmærkelsestegn. U n d e r v i s n i n g i T e o r i . Det er vigtigt, at denne, der ikke helt kan sLryges, drives rationelt. Læ reren bør altid fo ru d være paa det rene med, hvad han vil gennemgaa og ikke im provisere. I størst m ulig Ud stræ kning illustrere s del forklarede ved Ek sem pler og øves applika torisk . E fte r enhver Gennemgang re sumeres det væsentlige kort. D el vilde være i høj G rad ønskeligt, om der havdes en Læ rebog, der læstes med nogen Fo rn ø jelse og var forsynet med B ille d e r i Lig h ed med enkelte andre Landes. T il Slut nogle O rd om H ovedpunktet i den m ilitære Opdragelse og i det hele i alt Militæ rvæ sen, D isciplin en , der ogsaa paa mange Om raader i Samfundslive t sp ille r en betydelig Rolle , kun giver man den gerne andre Navne. Fo rm en fo r D is ciplin en vil i nogen G rad rette sig efter de særegne F o rh old , navnlig d~ nationale E je n domm eligheder, ligesom D is ciplin en f. Eks. i en M ilit s hæ r vil have en anden K arak te r end i en staaende H æ r eller i en hvervet Hær. |l Den har saaledes fo rsk ellig K a rak te r i den tyske, den franske, den engelske og den russiske Hær. Jeg skal i denne Fo rbind else minde om en U d ta lelse, som jeg ved en anden Le jlig h ed h a r tilla d t mig at anføre i Tid ssk rifte t, frem fø rt i „E ch o de P a ris “ af den franske General C he rfils efter den fransk-engelske O ffensiv i Champagne.
Generalen hævder, al den ejendomm elige franske D is ciplin , der delvis h vile r paa den franske Soldats Intelligens og Forstaaelse og hans V elvilje overfor de foresatte, men som ogsaa kan bringe ham til at ræ sonnere. h vo r der ikke skulde ræsonneres, trods dens gode Sider ikke har vist sig saa væ rdifuld under K rigen som den tyske D is ciplin , der væ sentlig er baseret paa den ubetingede, blinde Lydighed . „D isciplin en " , siger Generalen, „e r intet andet end Underkastelse under A u toriteten. Det er kun alt for klarL, at naar Autoriteten er fjernet fra Fam ilien . Skolen, Værkstedet. Sam fundet, h a r man haft svært ved at faa den op re th old t i F re d stid i en Ilæ r, hvor den Regel havde l'aaet Gyldighed, at naar del g jaldt F o rh old e t mellem en underordnet og hans Chef, havde den sidsLe U ret og blev ofret. Det er da ikke mærkeligt, at Hæ ren i Ø jeblikke t m angler denne Dyd, som man har kvalt Spiren til". „H vis vore heltemodige K rigere havde ha ft de tyske Soldaters D is ciplin , vilde vi have haft en dobbelt saa stærk Hæ r, og K rig en vilde have været fo rb i“ . U d ta lelsen giver et karak teristisk Ind tryk af, hvilke Van skeligheder man har haft at kæmpe med i den franske Hær. Dei er næppe T v iv l om. at den franske D is cip lin har om form et sig m ider K rig en ligesom det franske Samfund. H os os er „den danske Gem ytlighed'' og G odm odighed en Fa re fo r Disciplinen . M an har undertiden fo r set sig paa den og ment, at der burde tages et væsentligt H en syn Lil den. A f F ry g t fo r at synes uforstaaende overfo r denne „N a tion ald yd " er man veget tilbage fo r at iagttage den Fasthed og A lv o r i Optræden, der er en nødvendig Betingelse fo r et sundt, disciplinæ rt F o r hold. M an undlader f. Eks. ved en enkelt Le jlighed k ra ftig Indskriden overfo r skadelige Y trin g e r af L y s tig heden som Raaben, hø jrøstet La tte r eller Stimlen sammen under H vil, idet man overser, at dette g rundig t kan rokke ved det disciplinæ re F o rh old , medens en fast Optræ den vilde kunne bidrage til varigt at styrke dette Fo rh old .
H erm ed skal ingenlunde være sagt, at Gemyt og Fo rstaaelse ikke udgør meget væ rdifulde M om enter i det disciplinæ re Fo rh old . E n vis M unterhed og Evne til at se Tingene fra deres lyse Side kan bringe ud over vanskelige Situa tioner og er betydningsfuldere, jo alvo rligere Fo rh oldene er. Forstaaelse af de undergivne, ikke m indst af M enigmand, og af deres Tankegang, er ganske nødvendig folden foresatte, der vil udrette noget, og fo r de undergivnes Vedkomm ende vil Forstaaelse af den foresatte og a f givne B e falinger altid være ønskelig, og den vil i Reglen bidrage til Befalingernes gode Udførelse. Den D is ciplin , der kun er baseret paa den blinde Lydighed og F ryg ten fo r S tra f vil, som det fø r er sagt, i Reglen ikke svare Regning, isæ r i en Be folkning , der ikke i Fo rve jen er disciplineret. M en den m ilitæ re D is cip lin s særegne K ra v maa tilfredsstilles, hvilke t meget godt forstaas af B e folk nin gen, h vo r m an undertiden er mere k ritisk overfor Gaaen paa A k k o rd end i Ha-ren. V o re væ rnepligtige er ingenlunde uim odtagelige fo r D is ciplin , bibragt paa rette Maade. Befalingsm anden h a r en meget smuk M ission deri at opdrage de væ rnepligtige saaledes, at de fo rlade r Tjenesten mere hærdede, disciplinerede og udviklede, end da de mødte, med Respekt og Sym pathi fo r den m ilitæ re Uddannelse og Forstaaelse af, at den er en virkelig Forberedelse lil Krigen , men ogsaa til deres personlige Gavn, idet den har udviklet alm ennyttige Egenskaber hos dem.
F. C. E. Mørch.
