Militæroversigt for året 1892: III. Oversigt over Artilleriets Udvikling i 1892.

1. Feltartilleri.

Efter at General Wille i sin meget omtalte Bog, «Das Feldgeschütz der Zukunft», havde bragt sine Ideer om Fremtidens Feltkanon frem for Offentligheden, har Spørgsmaalet om en ny Bevæbning af Feltartilleriet været Gjenstand for en livlig Diskussion i den militære Lite­ratur, og en Mangfoldighed af Forslag til nye Feltkanoner, kraftigere og virksommere end de nuværende, have i det forløbne Aar seet Dagens Lys. Uden at komme nærmere ind paa disse Forslag skulle vi kun notere, at saa godt som alle Forslagstillerne tilraade en Overgang fra det nu gængse Feltskytskaliber til et Kaliber, der ligger mellem 70 og 80m/m, i Forbindelse med en Forøgelse af Projektilets Tværsnitsbelastning og af dets Begyndelses­ hastighed, for saaledes at føre det virksomme Granatkardæskskud ud paa større Afstande.

At en saadan Forøgelse af Feltskytsets Virkning praktisk er gjennemførlig, uden at de af Hensynet til Bevægeligheden afstukne Grændser for Systemets Vægt overskrides, tør næppe betvivles; thi den moderne Tek­ niks Udvikling i Forbindelse med Indførelsen af de nye Krudtsorter byde Konstrukteuren vigtige Hjælpemidler til denne Opgaves Løsning; det er derfor at vente, at der om kortere eller længere Tid vil ske gjennemgribende Reformer i Feltartilleriernes Materiel, og Signalet til en saadan almindelig Reform vil være givet, naar en af Stormagterne beslutter sig til at bringe de store peku- niaire Offre, som en Nybevæbning af Feltartilleriet kræver.

Skjøndt flere af Stormagterne i længere Tid have arbejdet ihærdigt med nye Konstruktioner af Feltkanoner og Feltlavetter, synes dog et nyt Skytssystem endnu intetsteds at være fastslaaet. Derimod søger man af al Magt at forbedre det nuværende Materiel og navnlig Ammunitionen for at holde det paa Højden med Tidens Udvikling og sætte det istand til at tilfredsstille de be­ tydelige Fordringer, der i en kommende Krig ville blive stillede til Feltartilleriet, ligesom man lægger større og større Vægt paa Personellets krigsmæssige Uddannelse i Skydning.

Af de store Bevillinger, som man i Tydskland har optaget til Feltmateriel, synes endnu kun en ringe Del at være kommen til Anvendelse. Man har fuldført Anskaffelsen af Staalgranater med Brisantladninger, af hvilke 150 Stkr. indgaa i hvert Batteris Udrustning; og som Følge af den ændrede Ammunitionsudrustning er Antallet af Batteriets Ammunitionsvogne forøget med en niende, der tilligemed Vogn Nr. 8 indeholder Forsyningen af Brisantgranater. Da det har vist sig, at en utidig Sprængning i Kanonen af en af disse Granater medfører en Sprængning af Kanonen selv, saa voldsom, at Spræng­ stykkerne kunne lælles i tusindvis, har man for at und- gaa den moralsk deprimerende Indflydelse, som en saa- dan Katastrofe vilde medføre, valgt den Udvej at forsyne samtlige Feltkanoner med nye Tuber af et Specialstaal, Nikkelstaal, der forener stor Styrke med Sejghed. Skulde nu en utidig Sprængning i Kanonen undtagelsesvis finde Sted som Følge af en tilfældig Mangel ved Brandrøret, vil ganske vist Kanonen blive utjenstdygtig, men man undgaar Ødelæggelser i Batteriet, idet Kanonen paa det Punkt, hvor Sprængningen finder Sted, i værste Tilfælde faaer en Udbuling, ledsaget af nogle Revner.

Af andre Forbedringer, som ere indførte i det tydske Feltartilleri, skal nævnes, at Lavetten er bleven forsynet med en Bremse af ny Konstruktion, der baade benyttes som Skudbremse og som Kjørebremse. Foruden med den ovenfor nævnte Ammunitionsvogn ere Batteriets Kjøretøjer forøgede med I Forplejningsvogn og 1 Fou­ ragevogn, medens Batterivogn Nr. 3 er bortfalden.

Det tydske Reglement for Feltartilleriet er, efter at have virket i 3 Aar, blevet afløst af et nyt, der under 27. Juni 1892 har faaet allerhøjeste Stadfæstelse. Det nye Reglement tilstræber i det Hele en hurtigere Ud­ førelse af Betjeningen og en større Bevægelighed, og man har søgt saa meget som muligt at simplificere Be­ stemmelserne og udelukke alt, hvad der er overflødigt. Under Skydningen har Kanonføreren ikke længere særlige Betjeningsfunktioner, Indstillingen af Retningsbuen er overdraget til Nr. 1, Indskruningen af Perkussionsskruen i det dobbeltvirkende Rør til Nr. 5; Nr. 2 betjener Baglademekanismen, ansætter Projektil og Ladning, affyrer Kanonen og betjener Bremsen. Nr. 3 og 4 have beholdt deres Funktioner. Den normale Skudhastighed for Bat­teriet er bieven noget forøget, idet Reglementet for denne foreskriver 4 Skud pr. Minut. Ved Hurtigild i korte Tidsrum paaregnes der 10 Skud pr. Minut. For under Fægtning at formindske det Maal, som Batteriet frembyder og dermed Tabene af Personel, anbefaler Regle­ mentet i visse Tilfælde at lade Mandskabet indtage en knælende Stilling.

At Betydningen af Personellets omhyggelige Uddan­ nelse i Skydning yderligere er forøget ved Indførelsen af det røgfrie Krudt erkjendes overalt. I Tydskland er Felt­ artilleriets Skydeskole i de sidste Aar flere Gange bleven udvidet, og sidst i 1892, idet Skolen nu er bleven sat istand til at uddanne alle de tilgaaende unge Officerer af Feltartilleriet i et fire Maaneders Kursus. Skolen, der i 8 Maaneder af Aaret raader over 3 fuldt udrustede Bat­ terier, skal i dette Tidsrum uddanne ialt 140 Sekond- lieutenanter i den praktiske Udførelse af Skydningen samt meddele dem nogen Indsigt i Skydningens Theori. Til­ lige oprettes der ved Skolen Repetitionskursus for Kapitajner og Premierlieutenanter i Udførelsen af feltmæssige Skydninger. Foruden at virke som Læreanstalt har Skolen den Opgave at udvikle Skydekunsten, saa at den stedse kan være paa Højden med Vaabnets fremskridende Teknik, og endelig vil Udførelsen af visse Forsøgsskydninger blive overdraget Artilleriskydeskolen. Den nye Ordning af   Skydeskolen er bleven hilst med Tilfredshed i de tydske militære Kredse. Derimod anker man — vistnok med fuld Berettigelse — over den samtidig trufne Bestemmelse om Udelukkelsen af Feltartilleriets Officerer fra Artilleri- og Ingenieurskolen, idet det fire Maaneders Kursus langt­ fra er tilstrækkeligt til at bibringe Eleverne den nød­ vendige theoretiske Indsigt, der maa fordres af enhver Arlilleriofficer, selv om ban tilbringer hele sit Liv som Troupier.

Som Bevis paa, i hvor høj Grad man i Tydskland værdsætter god Uddannelse i Skydning, skal anføres, at Kejseren gjennem «Armee-Verordnungs-Blatt» har kund­ gjort, særligt at ville anerkjende fremragende Præstationer paa dette Omraade; og det er derfor blevet paalagt Generalkommandoerne at gjøre Indberetning om de Bat­ terichefer, hvis Batterier have ydet noget overordentligt paa Skydepladsen. At den saaledes fremkaldte Kappe­ strid vil være til Gavn for Vaabnets Udvikling, er utvivl­ somt.

I Østerrig har man i 1892, i Overensstemmelse med det af Tydskland givne Exempel, truffet Bestemmelse om, at de ridende Batterier fremtidigt skulle udrustes med 9cm Kanoner, hvorved altsaa Gjennemførelsen af et Enhedskaliber for Feltartilleriet vil være fuldbragt. Da de hertil nødvendige Kanoner tages fra Fæstningsartilleriet, har man kunnet nøjes med paa Budgettet for 1893 at optage en mindre Bevilling til den nævnte Foranstaltning.

Ifølge den officieuse Beretning af 1892 er den østerrigske 9cm Felt lavet bleven forsynet med en ny Skud- og Kjørebremse af lettere Konstruktion. Princippet er det samme som for den hidtil reglementerede, kun er den nye Bremse 13kg. lettere. Til Prøve af Konstruktionen er der med en Feitlavet M. 1875/90 under forskjellige Eleva­tioner gjort 250 Skud med antrukken Bremse og lige saa mange ubremsede Skud, hvorved Bremsen viste sig i Besiddelse af tilstrækkelig Styrke.

Til Brug for Feltartilleriet har man i Østerrig indført en ny Form af Kvadrant, den saakaldte Richtbogen M. 1892, der i sit Princip meget ligner det Instrument af samme Navn, der et Par Aar har været i Brug i Tydskland. Allerede i længere Tid har man stræbt at tilveje­ bringe en Kvadrant, paa hvilken der istedetfor Gradind­ deling er afsat de tilsvarende Skuddistancer, idet man herved vilde undgaa dels Brugen af Skydetabel dels An­vendelsen af Nonien, der altid falder Mandskabet be­sværlig. Den sædvanlige Form af Kvadranter er uan­ vendelig i dette Øjemed, da man under ingen Omstæn­ digheder kan gjøre den om et fast Punkt indenfor Apparatet drejelige Viser saa lang, at Distanceinddelinger paa 25— 50m direkte kunne aflæses. Denne Vanskelighed har man paa en heldig Maade omgaaet ved de i Tydskland og østerrig indførte Retningsbuer, idet man har lagt Buens Centrum udenfor Apparatet og derved gjort Radien saa stor — i Østerrig 440m/m — , at man paa Buen direkte kan aflæse de mindste for Praxis nødven­ dige Distancekorrektioner. Den drejelige Alhidadeviser er derfor bortl'alden og erstattet med et Giidestykke, der med sin Libelle kan forskydes tangentielt langs Buens Periferi. For at kunne tage Hensyn til Terrainvinklen er Libellen forskydelig i Forhold til Glidestykkets Nulpunkt. Retningsbuens Indførelse betegner et væsentligt Frem­ skridt i Feltartilleriets Udrustning. Ikke alene er Skyd­ningen fra skjult Standplads herved bleven lettet, men ogsaa i en Del andre hyppigt forekommende Tilfælde yder dette Instrument god Nytte. Fjendlligt Artilleri, der benytter Ladninger af røgfrit Krudt, vil i mange Tilfælde kun vanskeligt kunne skjælnes med fornøden Tydelighed af det ubevæbnede Øje; og Retningsbuen, hvis Anven­ delse er uafhængig af Maalets Tydelighed, vil da med Fordel erstatte Opsatsen. Som Følge heraf foreskriver det tydske Reglement, at Retningsbuen skal anvendes, naar Maalet ikke fremtræder skarpt. Endvidere anvender det tydske Feltartilleri dette Instrument, naar Opsats­ inddelingen paa de lange Afstande ikke slaar til, naar Højdeforskellen mellem Batteriet og Maalet er stor, eller naar der kræves en særlig nøjagtig Højderetning, saaledes som Tilfældet er, naar der skydes med Brisantgranater med Tidsrør mod dækkede Tropper.

Spørgsmaalet om Tilvejebringelsen af hurtigskydende, men dog kraftige Feltkanoner har som bekjendt i længere Tid beskjæftiget Artillerierne. Paa Grund af den Flemmelighedsfuldhed, hvormed der arbejdes paa dette Omraade, er der imidlertid kun lidet bekjendt om de opnaaede Resultater. Det er derfor af ikke ringe Interesse, naar den østerrigske Beretning af 1892 over Artilleriforsøg meddeler Resultaterne af en Række Undersøgelser, an­ stillede med en 75m/m hurtigskydende Feltkanon af System Maxim-Nordenfelt. Kanonen af Staal har Faldblokmekanisme og er omgiven af en Kappe, hvori den rekulerer. Rekulen hæmmes af to hydrauliske Bremser, og Kanonen bringes atter frem ved to i Bremsecylindrene anbragte Spiralfjedre. Under Kanonens Bevægelse fremad under Paavirkning af disse Rekuperatorfjedre aabnes Mekanis­ men automatisk, Laasen spændes, Patronhylstret udkastes, og Vertikalkilen bliver ved 2 Tapper paa Udkasteren, hvilke træde ind i Udsnit i Kilen, fastholdt i den aabnede Stil­ling. Ved Indsætning af den næste Patron, bliver Ud­ kasteren ved Patronens Krave drejet frem, hvorved Kilen frigjøres og lukker sig under Paavirkning af en Spiral­ fjeder, der er bleven spændt ved Mekanismens Aabning. Lavetten, der har Stilleskrue, er indrettet saaledes, at Kanonen kan gives 10° Sideretningsfrihed, uden at Lavet­ svandsen behøver at flyttes. Den Rettende sidder paa Lavetten, hvor han forbliver under Skuddet, og Lavettens Rekul hæmmes ved en Excenterbremse. Kanon og Lavet veje tilsammen 1093 kg., Vægten af Granaten og af Granatkardæskén er 4,54 kg. En Ladning af 0,30 kg. røgfrit Krudt meddelte Projektilet en Begyndelseshastighed af 433m.

Kanonens Rekul i Kappen var 17cm, Lavettens Rekul 20— 30cm, Skudhastigheden varierede ved Prøvekanonen mellem 5 og 16 Skud pr. Minut. Under Forsøgene viste der sig nogle Ulemper, idet der forefaldt mangelfuldt Udkast af Hylstrene og nogle Forsagere; en Spiralfjeder løsnede sig.

Virkningsprøverne udførtes mod tre 2,7m høje 36m lange Skiver i 20m indbyrdes Afstand, og hver Skive var inddelt i 60 Roder. Af Træfningsresultaterne skulle vi anføre følgende:

17 Granatskud afgaves i 1 Minut 40 Sekunder paa 1600m Afstand; lierved opnaaedes 21,6 Træffere pr. Skud og 69 trufne Roder i Infanterihøjde.

12 forud temperede Granatkardæsker, der bleve ud­ skudte i 46 Sekunder paa 2350mAfstand, frembragte 89,2 Træffere pr. Skud og 145 trufne Roder i Infanteri­ højde.

14 efterhaanden temperede Granatkardæsker gave 1 Minut 34 Sekunder paa 2350m Afstand 73 Træffere pr. Skud og 157 trufne Roder i Infanterihøjde.

Det er saaledes ret lovende Resultater, der ere opnaaede med den Maxim - Nordenfeltske 75m/m Kanon. Ganske vist har der vist sig tekniske Mangler; men disse ere dog næppe større end, at de lade sig overvinde ved Systemets videre Udvikling. Sammenlignet med de sædvanlige Feltkanoner er den Maxim’ske Kanon i Be­ siddelse af en overordentlig Skudhastighed; thi medens der med et af de nu brugelige 9cin Batterier a 6 Kanoner ordinairt ikke gjøres mere end 4—5 Skud pr. Minut, og kun undtagelsesvis og i kort Tidsrum 10— 12 Skud, gjør en enkelt 75m/m hurtigskydende Feltkanon uden Vanske­lighed 10Skud pr. Minul. Paa den anden Side maa det erindres, at den enkelte 4,5 kg. Granatkardæsk langtfra har den Virkning som den 9cm, dels fordi Kugleantallet kun er det halve af dennes, dels fordi den 4,5 kg. Granat­kardæsk med sin forholdsvis ringe Tværsnitsbelastning har mindre Dybdevirkning paa de længere Afstande, og endelig byder det 9cm Projektil gunstigere Betingelser for Observa­tionen, altsaa for en paalidelig Indskydning.

Endvidere maa det betragtes som tvivlsomt, om den overdrevne Skudhastighed i Realiteten frembyder saa store Fordele, som man ofte er tilbøjelig til at antage. Ved Indskydningen maa der observeres og i Reglen kor­ rigeres efter hvert Skud. Paa Afstande af c. 3000m er Flyvetiden for det her omhandlede 75m/m Projektil c. 10 Sekunder, og til Korrektionen maa der regnes mindst 5 Sekunder; altsaa gjør selv et Batteri af hurtigskydende Kanoner under Indskydningen højst 4— 5 Skud pr. Minut og frembyder saaledes paa dette Stadium ingen nævne­ værdige Fordele i Sammenligning med et sædvanligt Feltbattteri. Og efter Indskydningen vil, naar denne er rigtigt udført, i Reglen de første Omgange Granatkar­ dæsker have afgjørende Virkning. Ganske vist gives der Momenter i en Fægtning, hvor en meget hurtig Skydning kan være af stor Vigtighed; men selv i saadanne Til­ fælde behøves der ikke 10 Skud pr. Minut for den en­ kelte Kanon for at hidføre Afgjørelsen. Og kan den store Skudhastighed kun opnaas paa Bekostning af den balistiske Virkning, staar man sig vistnok bedre ved at tilstræbe en moderat Forøgelse af Skudhastigheden, og bibeholde eller maaske snarere forøge Tværsnitsbelastning og Begyndelseshastighed.

Een utvivlsom Fordel vil selv en moderat Forøgelse af Feltkanonens Skudhastighed medføre, nemlig Mulig­ heden af et reduceret Kanonantal i Batteriet. Et Batteri er rigtigt sammensat, naar ved sædvanlig Skydning den ene Fløjkanon er skudberedt, saasnart Kanonen paa den modsatte Fløj har fyret; derfor passer et Sex-Kanons- Batteri godt til den nuværende Skudhastighed (8 Ka­noner i et Batteri er allerede nu for mange. Forøges Skudhastigheden blot 50 pCt., vil et Fire-Kanons-Batteri yde samme Nyttevirkning som et nuværende Sex-Kanons-Batteri); ja, der kunde ved endnu hurtigere Afgivelse af Ilden endog blive Tale om Tre- eller To-Kanons-Bat- terier. Da der imidlertid maa regnes med den Omstæn­ dighed , at en enkelt Kanon i Batteriet midlertidig bliver ukampdygtig, vil Fire-Kanons-Batteriet vistnok blive den Enhed, man i Fremtiden vil komme ind paa. En yder­ ligere Opfordring til at reducere Kanonantallet ligger i, at det lille Batteri er let at indøve og at føre, at det tillader en bedre Terrainbenyttelse og afgiver et mindre Maal. Navnlig for de Stater der, som f. Ex. Danmark, have Otte-Kanons-Batterier, vil Overgangen til det Fire-Kanons-Batteri frembyde betydelige Fordele, idet man uden Forøgelse af Mandskab og Heste, vil faae netop den dobbelte Nyttevirkning af det givne Antal Kanoner. Kun maatte der ved Overgangen til en mere hurtigskydende Kanon foretages en Forøgelse af Ammunitions­ vognenes Antal.

Af stor Interesse ere de Skarpskydninger og Ma­ nøvrer med Artil.lerimasser, der fra den 1. til 14. August 1892 ere afholdte i Frankrig ved Chålons. Det Ar­ tilleri, der deltog i Øvelserne, var formeret i 1) 2 Divi­sionsartillerier, hvert bestaaende af 2 Grupper å 3 kjø- rende 9cm Batterier og 2 Ammunitionskolonner; og 2) et Korpsartilleri sammensat af I Gruppe paa 3 kjørende Batterier, 1 Gruppe å 3 og 1 å 2 ridende 8cm Batterier samt 2 Ammunitionskolonner, — ialt 20 Batterier med 4000 Md. og lige saa mange Heste. Stabene vare paa Krigsstyrke, Batterierne fuldt udrustede med Ammuni­ tionsvogne, Batterivogne og Feltsmedier; der manglede intet andet end Forplejningstrainet. At komme nærmere ind paa disse enestaaende Masseøvelser tillader Pladsen ikke her; vi skulle kun med et Par Ord referere nogle af de indvundne Erfaringer:

Særlig Vægt maa lægges paa Valg af Beredskabs­ stilling, i hvilken alle Forberedelser til Opmarche og Skydning, derunder Ladning af Kanonerne, udføres useet af Fjenden. Ved Valget af den første Artilleristilling, der i Reglen er en Højde, som tillader skjult Opmarche, maa der lægges stor Vægt paa, at Højderyggens Retning ikke danner for stor Vinkel med Frontlinien, idet der i modsat Fald foranlediges store Vanskeligheder ved Opstilling af Forstillinger og Ammunitionsvogne. Opstilling af Kanonerne paa mørk Baggrund, f. Ex. foran en Skov­ kant er heldig, naar røgfrit Krudt anvendes. Overilet Indrykning i Stillingen er forkastelig, Ro hos Mandskab og Heste fremskynder Ildens Aabning mere end hurtige Gangarter. Skyde flere Batterier samtidigt, er Indskyd­ ning umulig, naar ikke hvert Batteri har sit bestemt an­ viste Maal. Ved Skydning med sort Krudt varede Ind­ skydningen i Reglen meget længe, en Ulempe der bort­ faldt ved Skydning med røgfrit Krudt. Omgangsvis For­ øgelse eller Formindskelse af Opsatshøjden — tir progressif — anvendtes ofte med Fordel istedetfor den reglementerede Indskydning. Ved Manøvrerne sondredes der skarpt mellem Gjennemførelsen af Artilleriangrebet og Forbe­ redelsen af Infanteriangrebet. Erstatning fra Ammuni­ tionskolonnerne, der stadigt holdt den reglementerede Afstand af o Kilometer fra Batteriernes Stilling, foregik ved flere Øvelser saaledes, at alle Transporter udførtes med Kolonnernes og ikke med Echelonernes Vogne, idet Fyldningen af de tomme Vogne skete ved Echelonerne fra Vogne, der hentedes frem fra Kolonnerne og derefter retourneredes. Denne Fremgangsmaade viste sig heldigere end den sædvanligt anvendte.

I Rusland er Spørgsmaalet om hurtigskydende Feltkanoner under Overvejelse, og man har i denne An­ledning gjort Bestilling af forskjellige Typer af saadanne Pjecer, deriblandt en 75m,'mKanon i rekulfri Affutage, konstrueret af Nordenfelt, en 80m/m Feltkanon fra Grusonwerk og en 75m/m Kanon fra St. Chamond, begge med indskrænket Rekul. De sammenlignende Forsøg ville foregaa i 1893, naar Materiellet og den fornødne Ammu­nition er gjort rede.

Ifølge Bestemmelse af 26. Juni 1892 ville de russiske lette Feltkanoner fremtidigt blive forsynede med Skrue­ mekanismer med plastisk Tætning istedetfor de hidtil anvendte Kilemekanismer. Naar et tydsk Tidsskrift heri har villet se et Udslag af det venskabelige Forhold mellem Rusland og Frankrig, turde dette nærmest bero paa en Misforstaaelse, idet den franske .Mekanismes Over­ legenhed over Kilemekanismen vel i og for sig indeholder tilstrækkelig Motivering for den i Rusland tagne Bestem­melse.

Af Nydannelser i det russiske Feltartilleri skulle vi nævne Oprettelse af et finsk Artilleriregiment paa 4 lette Batterier. Paa Krigsfod bestaar hvert Batteri af 8 sexspændige Kanoner, 12 Ammunitionsvogne, 1 Reserveaffutage, 2 Batterivogne og 3 Forplejningsvogne. Regi­mentets Krigsstyrke er 29 Officerer, 939 Underbefalingsmænd og Menige samt 784 Fleste.

2. Fæstnings- og Belejringsartilleri.

Medens flere mindre Stater i stor Udstrækning have gjort Anvendelse af pantsrede Skytsstandpladse til Op­ stilling af Fæstningernes Skyts, have Stormagterne i saa Flenseende hidtil holdt sig tilbage. Del synes imidlertid, som om der nu i Frankrig er Stemning for Anskaf­ felser af Pantsertaarne i større Udstrækning, efter at det er lykkedes at konstruere en Type, der tilfredsstiller de af det franske Artilleri stillede Fordringer. Ved de Over­ vejelser, man i Frankrig har anstillet angaaende dette Spørgsmaal, er man gaaet ud fra den Forudsætning, at sædvanlige Drejetaarne ikke bør anvendes til Opstilling af Kanoner, da disse Konstruktioner ved at udsættes til­ strækkeligt længe for en nøjagtig Beskydning kunne øde­ lægges, idet navnlig Skydeskaarene ere meget svage I)unkter. Hvis man vil bevare visse Ifanoner i tjeneste­ dygtig Stand indtil de sidste Perioder af en Belejring, maa de opstilles i Forsvindingstaarne, der ere indrettede saaledes, at de kun i selve Skudøjeblikket blotte deres Skydeskaar, og saa stor Vægt tillægge Franskmændene denne Egenskab, at de have forkastet alle Konstruktioner, der til I.øftning, Skydning og Forsvinding behøve mere end 5— 6 Sekunder.

Den Opgave, uden Hjælp af Dampmaskiner at ma­ nøvrere et Forsvindirigstaarn paa 150—200 Tons med 2 15cm lange Kanoner er langtfra let, og mange ere de forgjæves Forsøg, som ere anstillede for at naa til en tilfredsstillende Løsning. En af de sindrigste Løsninger er det bekjendte Mougin’ske oscillerende Taarn, hvis Overdel tilligemed de deri anbragte Kanoner kan bevæges c. 10° om en vandret Axe, saaledes at Skydeskaarene ere blottede ved Salvens Afgivelse, men ellers dækkede under Forpantseret. Dette Taarn, hvoraf et Exemplar med 2 locmKanoner i Foraaret 1892 er bleven prøvet med til­ fredsstillende Resultat i St. Chamond og derefter modtaget af Rumænien, har dog ikke svaret til de af den franske Regjering stillede Fordringer. Derimod synes Franskmændene nu at have faaet virkeliggjort deres Ideal i den af Commandant Galopin udtænkte og af le Creusot ud­ førte Konstruktion.

Det Galopin’ske Taarn, hvis Forsvindingsbevægelse foregaar i lodret Retning, hviler ved en Krands af koniske Ruller paa en vertikal styret Staalplade, der forneden ved 2 Plejlstænger er forbunden med de korte Arme af 2 Vægtstænger, hvis lange Arme ere forsynede med Kon­ travægte, der afbalancere Systemet. Vægtstængerne rulle under Bevægelsen paa cylindriske Flader, der ere saaledes beregnede, at Forsvindingsbevægelsen kun varer 2 Se­ kunder. En Akkumulator opsamler, medens Taarnet er nede, det Arbejde, der er nødvendigt til at overvinde de passive Modstande under Bevægelsen opad. Akkumula­ toren bestaar simpelthen af en Tillægsvægt, der efter hver Salve hejses op af Mandskabet, og som under Op­ stigningen afgiver sit Arbejde til Taarnet. INaar Skud. stillingen er naaet, udløses Tillægsvægten automatisk, og Taarnet gribes automatisk af Stoppere, der fastholde det under Skuddet, og som ved at slutte en elektrisk Strøm bevirke Affyringen. Ved Rekulen udløses Stopperne, hvorefter Taarnet sænkes, idet det har saa megen Over­ vægt, at det kan overvinde de passive Modstande.

Det Galopin'ske Taarn er første Gang prøvet i Au­gust 1892 paa Skydepladsen ved Villedieu i Overværelse af en fransk Kommission, der efter et vellykket Forsøg modtog Taarnet paa den franske Regjerings Vegne. Taarnets Vægt er 150 Tons; i 4 Sekunder foregaar Løft­ ning, Affyring og Forsvinding. Der kan afgives en Salve pr. Minut med de to lange 155m/m Kanoner.

I de danske Befæstningsanlæg er der i 1892 prøve­ skudt dels Tokanonstaarne for 15cmlange Kanoner, dels Forsvindingstaarne for 75m/m hurtigskydende Kanoner.

De nye rumænske Befæstningsanlæg ved Serethlinien frembyde i artilleristisk Henseende Interesse der­ ved, at Forsvaret for en væsentlig Del er baseret paa Anvendelse af hurtigskydende Kanoner i transportable Taarne. Saavel ved Galatz og Fokschani paa Liniens Fløje som ved Brohovedet ved Namolosa udgjøres Be­ fæstningens første Linie af saadanne Taarne, ialt 362, bestykkede dels med 37m/m, dels med 53m/m Kanoner. I 2den Linie anvendes 53m/m Kanoner i Forsvindingstaarne, og i 3die Linie 12cm Kanoner, 12cm Haubitser og 12cm Morterer, ligeledes i Pantserkonstruktiouer.

I det tydske Belejringsartilleri indgaa nu kun de 12cm, 15cm og 21cm Kalibre, idet den 9cm Morter er udrangeret af Belejringsparkerne. Ligeledes er den 21cm korte Kanon bortfalden, og det 21cm Kaliber repræsen­ teres kun af den 21cm Morter. De 12 og 15cm Kalibre repræsenteres af den svære 12cm Kanon, den 15cm Ring­ kanon, den 15cm korte Kanon og den 15cm Morter. Af Projektiler anvendes Krudtgranater, Brisantgranater og Granatkardæsker. Til Forsvar af Fæstninger benyttes af hurtigskydende Kanoner de 53 og 37m/m Kalibre.

Den nye «Geschutz-Schiessvorschrift fur die Fussartillerie», der i 1891 udkom som Udkast, har under 15. December 1892 faaet allerhøjeste Approbation, efter at være undergaaet en Del Ændringer. Særlig Opmærk­ somhed fortjener den Omstændighed, at Reglementet for alle Skytssorter fastslaar det Princip, at Længdekorrektionerne ikke længere udføres kanonvis, men batterivis paa samme Maade som ved Feltartilleriet, saaledes at den enkelte Pjece ikke som tidligere betragtes som et Individ for sig. For Projektilsorternes Anvendelse overfor de forskjellige i Fæstningskrigen forekommende Maal giver Reglementet nærmere Bestemmelser. Imod de fjendtlige Batteriers Personel anbefales det saaledes at anvende Kastepjecer med Shrapnels eller Brisantgranater, eller Fladbaneskyts med Brisantgranater. Mod Briske, over­ dækkede Rum o. 1. anvendes Krudtgranater eller Brisant­ granater , der hensigtsmæssigst udkastes af de svære Morterer. Naar Maalets Dybde fordrer det, benyttes suc­ cessiv Forøgelse eller Formindskelse af Elevation og Tempering ved Spring paa 50m. Pantserkonstruktioner søges ødelagte ved Gjennembrydning, Skydeskaarstræffere eller Rystelser. Gjennembrydning opnaas ved Skydning i flade Baner, eller naar Pantseret er horisontalt ved svære Kastepjecer. Mod Skydeskaarene benyttes Kanoner med stor Skudsikkerhed selv af lille Kaliber. Til Øde­læggelse af Murværk anvendes fortrinsvis Brisantgranater, der ligeledes udøve den bedste Virkning mod Staaltraadshegn. Til Rydning af Forhug anbefales Krudtgranater.

I Østerrig har man følt Savnet af en I5cm kort Kanon, og man har derfor paabegyndt Forsøg med en saadan Pjece, der særligt skal have til Opgave at virke med Granatkardæsker paa de Afstande, hvor den 15cm Morter ikke kan naa ud. Det tilstræbes at bringe Ka­nonens Virkning ud paa mindst 6000"'. Prøvekanonen, der er af Staalbronce med Fiadkile, er konstrueret til et Maximumstryk af 1100 Atmosfærer og vejer 1062 kg. Be­ gyndelseshastigheden er c. 300m. Lavettens Vægt 1575 kg. Som Ammunition benyttes almindelige Granater, Shrap­nels og Ekrasitgranater. Den første Række Forsøg havde nærmest til Formaal at bestemme en Ladning af røgfrit Krudt. Med 1,05 kg. Nobelkrudt opnaaedes paa 6700m Af­stand ri = 37,4m, rs = 5,4m; ved Skydningen med reducerede Ladninger var Skudsikkerheden endnu daarligere. Ved at forøge Projektilvægten til 50 kg. opnaaedes en væsentlig bedre Præcision. Lavetten viste sig for svag og maatte efter gjentagne Forstærkninger kasseres, hvilket bekræfter den gamle Regel, at naar man sparer paa Kanonmetallet, maa man finde sig i, at Lavetten bliver uforholdsmæssig tung.

Ligesom de andre Stormagter beskjæftiger Tydskland sig for Tiden med Organisationen af et Positionsartilleri. Medens man f. Ex. i Rusland udruster Morter­ batterierne som Feltbatterier med Fredskadrer og fast Hestebestand, er man i Tydskland betænkt paa at ind­ ordne Positionsbatterierne under Fodartilleriet, og den Forøgelse paa 6 Batailloner, som Hærlovsforslaget kræver for dette Vaaben, er nærmest motiveret ved den mobile Anvendelse af de lettere Belejringspjecer. Man erkjender, at Kastepjecer ville vise sig uundværlige i fremtidige Feltkrige til Løsning af visse Opgaver; men da disse altid ere af speciel Natur, og da et Kastebatteri næppe kan erstatte et Batteri af Feltkanoner overfor de hyppigst i Feltkrigen forefaldende Opgaver, er der ikke Anledning til at indordne Kastebatterierne hverken under Divisionerne eller under Armeekorpsene, saa meget mindre som deres store Ammunitionstrain vilde besværliggjøre Troppelege­ mernes Bevægelser; derimod skjønnes det heldigt at til­ dele hver Armee et Antal saadanne Posilionsbatterier som en Slags special Artillerireserve, der træder i Virksomhed, naar feltbefæstede Stillinger af større Modstandsevne stille sig ivejen for Felthæren. Som Indledning til den definitive Opstilling af Positionsbatterier er der i de sidste Aar afholdt Manøvrer, nemlig i 1891 ved Haltern i Westphalen og i 1892 ved Niederbronn og senere ved Cux­ haven, med bespændte Positionsbatterier i Forbindelse med Fodfolk og Pionerer. Ifølge tydske Blade har man været tilfreds med Manøvrenes Udfald; men endnu vides intet bestemt om de Resultater, hvortil de ville føre i Henseende til Positionsartilleriets Udrustning og Orga­nisation.

Paa det østerrigske Budget for 1893 er optaget Kadrer til Positionsartilleri, nemlig til 5 mobile Belej­ ringsbatterigrupper k 3 Batterier, hvortil yderligere i 1894 vil komme Kadrer til 3 Grupper.

I de sidste Aar have de elektriske Belysnings­ apparater i vid Udstrækning vundet Indgang i Fæst­ nings- og Belejringsmateriellet til Oplysning af Terrainet foran Fæstningerne, og anvendes dels som mobile dels som fast installerede Apparater, hvilke sidste undertiden ere anbragte i Pantserkonstruktioner, som f. Ex. i Belgien. De Projekteurer, der anvendes i dette Øjemed, have enten 60cm eller 90cm Diametre og aktiveres ved Dynamo­ maskiner med Strømstyrker fra 40—100 Ampères og Spændinger af 60—70 Volts. Til at trække Dynamoerne benyttes Damp- eller Petroleumsmaskiner, der ved mobil Anvendelse transporteres tilligemed Dynamoen paa en firhjulet Vogn, medens Projekteuren i Reglen føres paa en særlig Karre. Den tydske Belysningsvogn, der inde­ holder Dampkjedel, Dampmaskine og Dynamo, vejer c. 3800 kg. Til de her hjemme i 1891 og 1892 anskaffede Belysningsvogne er der anvendt Petroleumsmotorer paa 10 Hestes Kraft, der tilligemed Dynamoen og den fuldt pakkede Vogn veje c. 3500 kg. Dynamoen, der aktiverer den 90cm Projekteur, udvikler en Strøm med 80 Ampères Styrke og 65 Volts Spænding. Endvidere skal nævnes en af Daimler Moloren-Gesellschaft i Cannstatt konstrueret Belysningsvogn, der med Dynamo og Petroleumsmotor m. m. kun vejer c. 2000 kg. ; men Motoren er ogsaa kun paa 5 Hestes Kraft og frembringer en Strøm af 40 Ampères Styrke og 65 Volts Spænding. Forsøg, der i den sidste Tid ere foretagne med denne Belysningsvogn i Forbindelse med Projekteurer fra Schuckert og fra Siemens & Halske, have givet tilfredsstillende Resultater.

Ved Forsøg i Spanien med Mangin’ske 90cm Pro­jekteurer kunde Tropper sees paa 4000mAfstand, medens Artilleriet kunde skyde og observere paa 3000m. Forsøg i den tyrkiske Marine have givet det Resultat, at det Mangin’ske sphæriske Spejl er at foretrække for Schuckerts parabolske. I Østerrig er man kommen til det modsatte Resultat, hvorfor man der saavel til Marine- som til Fæstningsbrug har antaget den Schuckert’ske Projekteur.

3. Kyst- og Marineartilleri.

Som omtalt i forrige Artillerioversigt have de sværere hurtigskydende Kanoner i de sidste Aar opnaaet stor Betydning for Krigsskibenes og Kystbefæstningernes Ar­mering. I 1892 har en videre Udvikling paa dette Om- raade gjort sig gjældende, idet de fleste Stater have ind­ ført hurtigskydende Kanoner af Kalibre mellem 10 og 16cm, hvilke efterhaanden skulle træde istedetfor de tid­ ligere anvendte Kanoner af Mellemkalibre.

Efter gjentagne Interpellationer i Deputeretkammeret har det franske Marineministerium med Kraft taget fat paa Tilvirkningen af sværere hurtigskydende Kanoner og i 1892 adopteret en af Canet konstrueret Baglademekanisme, der anvendt paa de i Ruelle konstruerede Kanoner har givet tilfredsstillende Resultater, hvorfor dette System vil blive bragt til Anvendelse til alle under Bygning værende Skibe. I Oktober meddelte Formanden i Kam­ merets Budgetudvalg, at der i Begyndelsen af 1893 vilde være til Raadighed til de nye Skibe 53 Stkr. 10cm, 24 Stkr. 14cm og 18 Stkr. 16cm hurtigskydende Kanoner af ny Model, foruden mindre, hurtigskydende Skyts. End­ videre har man omdannet en Del ældre Kanoner til Hurtigskydning.

1 April 1892 fandt der paa Krupps Skydeplads ved Meppen Skydeforsøg Sted i Kejserens Nærværelse, dels med hurtigskydende Kanoner, dels med svære Kyst­ kanoner. Resultatet af Skydningen var, at der paa selve Forsøgsdagen blev truffet Bestemmelse om Indførelsen af følgende Kanoner i den tydske Marine: 5cm 40 Kaliber lang, 8,8cm 30 Kaliber lang, 10,5cm og 15cm 35 Kaliber lange hurtigskydende Kanoner samt en 6cm Landgangs­ kanon.

Til Undersøgelse af hurtigskydende 15om Kanoners Virkning mod de upantsrede Dele af moderne Kampskibe blev det gamle engelske Forsøgsskib «Resistance»’s Over­ dæk indrettet i Overensstemmelse med de nye Skibe af Royal-Sovereign-Klassen, og Træmodeller af Kanoner med Figurskiver som Betjeningsmandskab opstilledes under de sædvanlige Staalskjolde. Skydningen, der ud­ førtes af 2 Kanonbaade paa kortere Distancer, frem­ bragte en meget betydelig Virkning paa Opbygning og Materiel, og samtlige Figurskiver bleve trufne.

Konstrukteurerne af hurtigskydende Kanoner have næppe endnu sagt deres sidste Ord. Canet har saaledes konstrueret hurtigskydende Kanoner af 80 Kalibers Længde, hvis Projektiler have opnaaet den hidtil uhørte Begyn­ delseshastighed af 1000m. Efter først at have prøvet en 57m/m Kanon, L/80, har Canet i den sidste Tid paa Skyde­ pladsen le Hoc gjort Forsøg med en 10cra 80 Kaliber lang Kanon, der udskyder Projektiler af 13kg Vægt. Med brunt prismatisk Krudt opnaaedes en Begyndelseshastig­ hed af 826m med c. 2400 Atmosphærers Tryk. Med den franske Marines røgfrie Krudt opnaaedes v0 = 1002m med et Tryk af c. 2500 Atmosphærer. Ingen Bøjning af den lange Kanon er fremkommen ved Skydningen.

Krupp har med sin nye 16cm 35 Kaliber lange hur­ tigskydende Kanon gjort 8 vel rettede Skud pr. Minut. Konstruktionen af 17cm hurtigskydende Kanoner vil rime­ ligvis blive søgt udført, efter at det er lykkedes «Deutsche Metallpatronenfabrik» i Karlsruhe at fremstille 17cm Mes- singpatronhylstre.

De forenede Stater have tildraget sig almindelig Opmærksomhed ved de energiske Bestræbelser, de have udfoldet for at skabe et helt nyt Artilleri til Udrustning af Kystbefæstninger og til Armering af Krigsskibe. Ifølge «Report of the board of ordnance 1892» paatænkes der anskaffet til Kystbefæstningerne 102 Stkr. 8inch, 222 Stkr. 10inch og 203 Stkr. 12inch Kanoner. Desuden agtes an­ skaffet et mindre Antal 14 og 16inch Kanoner samt c. 700 12inch Kysthaubitser.

De nye Kanoner ville blive forfærdigede af Martin- staal og forsynede med Skruebaglademekanismer med plastisk Tætning. Alt Materiellet skal tilvirkes i Amerika, idet Staalemnerne leveres af de store private Værker Bethlehem-lron-Company og Midvale-Steel-Company; Kanonernes Færdigbearbejdelse sker i Statens Værksteder dels i Watervliet i New-York for Landartilleriets Ved­ kommende , dels i Marineetablissementet i Washington. Efter «Engineering» meddele vi følgende Data om de amerikanske Kyst- og Marinekanoner.

Ved Pantserskydninger i de forenede Stater i 1890 viste det sig, at en Tilsætning af Nikkel meddeler Staal- pladerne en forøget Styrke og Sejghed. Man har derfor forskjellige Steder navnlig i Amerika kastet sig over Forsøg med Nikkelstaal baade til Pantserplader og til Ka­noner. I Forbindelse med disse Forsøg have Ameri­ kanerne med Held experimenteret med Pantserplader, der ere hærdede efter en særlig Metode, den saakaldte Harveyisering. Henne Proces bestaar i en Slags Cemen­ tering. Den bløde Staalplade indsættes i en Celle af ildfast Materiale og bedækkes paa den Side, der skal hærdes, med et Lag pulveriseret Trækul. I en Glødeovn ophedes Pladen ved en konstant Temperatur, og Tiden retter sig efter den Dybde, hvori Cementeringen skal foregaa. En 270m/m, tyk Plade med 0,35 pCt. Kulstof be­ høver 120 Timer for at hærdes i en Dybde af 76m/m, saaledes at Kulindholdet paa Overfladen udgjør 1 pCt. og efterhaanden aftager indefter til Pladens oprindelige Haardhedsgrad. Pladen afkjøles derefter langsomt. Ved Harvey-Processen opnaar man, at Pladen ligesom Com- poundpladen faar en haard Skal, der vanskeliggjør Pro­ jektilets Indtrængen, medens den bløde Inderside hindrer de gjennemgaaende Revner; men den besidder i Sam­menligning med Compoundpladen den store Fordel, at den haarde og den bløde Del ere inderligt forbundne, saa at man undgaar, at Skallen under Beskydningen løsner sig fra Pladen.

Harvey-Pladerne af Nikkelstaal have utvivlsomt en stor Fremtid for sig, hvad der fremgaar af de i Juli 1892 ved ludian-Head udførte Skydninger mod harveyiserede Nikkelstaalplader. De benyttede Plader vare 276m/m tykke, 2040m/m lange og 1520m/m høje og boltede til en 900m/m tyk med Inderhud forsynet Træbagklædning. De bleve beskudte med fem 8" (21cm) Projektiler af Vægt 113 kg. og med Anslagshastighed af 518m. Pladerne modstode Be­ skydningen bedre end sædvanlige Staalplader modstaa Skydning med 6" (15cm) Projektiler. Ved Beskydningen af den bedste af Pladerne itubrødes alle fem 8" HoltzerStaalprojektiler i Anslaget, uden at Pladen havde faaet nogen Revne.

Foranlediget ved disse gunstige Resultater besluttede det engelske Admiralitet at anskaffe en Prøveplade fra Harvey-Steel-Company i New-York. Pladen, der var 266m/m tyk, blev beskudt paa reglementeret engelsk Maade med fem 6“ Staalprojektiler af Vægt 45,4 kg. og Anslags­ hastighed 600m. Prøven faldt fortrinligt ud , idet alle Projektiler søndersloges mod Pladen, der kun fik 38m/m dybe Indtryk og ingen Revner.

Den tydske Marine anvender Nikkelstaalplader til et af de 4 Skifie af Rrandenborg-Typen, der for Tiden ere under Bygning; de øvrige ere for vidt fremskredne til, at dette Materiale kan finde Anvendelse i større Udstrækning.

Ved Armeringen saavel af Kystforter som af Kamp­ skibe kommer man mere og mere bort fra de meget svære Kanoner, der erstattes med Pjecer, hvis Kalibre ligge omkring 30cm, og hvis store Pantserbrydningsevne opnaas ved Anvendelsen af store Løblængder og store Begyndelseshastigheder. De 8 engelske Kampskibe, der skulle bygges efter Royal-Sovereign-Typen, faae saaledes fire 13,5" 67 Tons Kanoner, der to og to opstilles i Bar- bettetaarne; det franske Eskadreskib Bouvet bliver ar­ meret med to 30cm Kanoner i Taarne for, og to 27cm Ka­ noner i Taarne agter; Masséna og dets Søsterskib faae som Ilovedarmering to 30cm og to 28cm Kanoner. Som lettere Armering faae de nævnte engelske Skibe hvert ti 6" (15cm) hurtigskydende Kanoner, og paa Bouvet op­ stilles otte 14cm hurtigskydende Kanoner i Taarne samt ti 10cm HK. bag Skjolde foruden let Skyts.

Tages det i Betragtning, at en 16cmhurtigskydende Kanon gjør 8 Skud og en 10cm HK. 12 Skud pr. Minut, medens de 30cm Kanoner næppe gjøre mere end 1 Skud i 5 Minutter, synes det som om Tyngdepunktet for Artil­ lerikampen efter Indførelsen af de hurtigskydende Ka­ noner af Mellemkaliber mere og mere vil blive lagt over paa disse Kanoner, der, om de end ikke kunne bryde Skibspantsrene, dog ere istand til at anrette betydelige ødelæggelser paa de upantsrede og let pantsrede Dele af Skibene samt paa det bag lette Skjolde opstillede Skyts og Personel, og saaledes ere egnede til at lamme Mod­ standernes offensive Kraft. I Kampen mellem Forter og Skibe ville de hurtigskydende Kanoner af Mellemkalibre af samme Grunde sandsynligvis komme til at spille en betydelig Rolle paa de kortere Afstande, hvor Afgjørelsen i Reglen vil finde Sted, medens det paa de lange Af­ stande fortrinsvis vil blive Forternes Kasteskyts og svære Kanoner, der træde i Forgrunden.