Af Kaptajn J. O. Jensen.
(Fortsat.)
B. Skarpskydning.
Den ærede Læser tror maaske, at jeg her vil indlede cn Diskussion om Skydning efter de nye Bestemmelser, men bliver grundig narret. Dels er jeg nemlig ikke Skydelærer, og dels har jeg ikke skudt efter de nye Regler med et Kompagni. Jeg overlader derfor andre at gaa i Gang med delte vigtige Spørgsmaal, hvor der vist kan være meget at sige baade pro et contra — maaske ikke saa ganske lidt endda contra. Nej — det er en hel anden Sag, der her skal omtales: Ordning af Tjenesten under Skarpskydning.
Meget forskelligt er det Arrangement, der træffes af Fodfolkets Kompagnichefer paa dette Omraade. Der gives Chefer, der ud fra den Betragtning, at Mandskabet skyder bedst, naar der hviler den største Ro over Kompagniet, overhovedet ikke lader noget øve paa Skydebanen uden forberedende Skydning med de Skytler, der skal skyde. Men det er vel nok de færreste, der bærer sig saaledes ad. Oftest vil man se den Del af Kompagniet, der ikke er fremme til Skydning, blive øvet i lidt Eksercits (især Geværgreb), Pakning, Pudsning, Paaklædning, Teori, Afstandsbestemmelse o. s. v. Det er imidlertid ikke store Ting, der opnaas ved denne Undervisning, navnlig fordi Kompagnichefens Opmærksomhed i Hovedsagen er rettet paa selve Skydningen, saa at der kommer til at hvile en vis Sløjhed over den øvrige Del af Virksomlieden. Men man kan ogsaa ordne Sagen paa en anden Maadc, saa at man faar det mest mulige ud af den' kostbare Tid og de kostbare Befalingsnuend, og selv om den Ordning, jeg nedenfor skal omtale, ikke lader sig gennemføre paa alle Skydebaner eller i alle Garnisoner, vil den dog kunne benyttes de fleste Steder. Skydningen udføres halvkompagnivis o: det ene Halvkompagni er paa Skydebanerne og udfører Dagens Skydning, medens det andet — helst i el Terrain, der ligger i Nærheden af Skydebanerne — øver Felltjeneste. Kompagnichefen er ved Skarpskydningen paa Skydebanen og har af Befalingsmænd dér kun de 4 Banekommandører,
1 Underofficer til at lede forberedende Skydning, 1 Korporal til at assistere nævnte Underofficer og de for Markeringen nødvendige Underbefalingsmænd. Premierløjtnanten med Assistance af samtlige øvrige Befalingsmænd har Tjenesten ved del Halvkompagni, der ikke skyder. Naar Halvdelen af Tiden er gaaet, skifter de 2 Halvkompagnier om. Markørerne udtages selvfølgelig af det Halvkompagni, der skyder. Den Tid, der ved det ovenfor omtalte Arrangement kan indvindes til Felttjeneste, er meget betydelig; ved et ihærdigt Arbejde fra Premierløjtnantens Side vil den enkelte Mands Forhold under Sikringstjenesten baade paa Stedet og under March samt som Ordonnans kunne gennemgaaes teoretisk og praktisk, saa at Kompagnichefen ikke behøver at sætte særlige Øvelser ud hertil. Det er en Selvfølge, at Premierløjtnanten maa have nøje Instruktion om, hvad der skal øves, for at denne Uddannelse kan passe ind i Kaptajnens hele Plan, men ellers maa Kompagnichefen overlade Premierløjtnanten slor Selvstændighed, thi han er selv bundet lil Skydebanerne.
C. I Terrainet. Undersøger man gamle Dagbøger, vil man se, al en meget betydelig Tid er anvendt lil March og en forholdsvis ringe til F’cltljcncstc. Delle har sin Grund i, al man i tidligere Dage ikke fuldt udnyttede Tiden, men tilbragte en slor Del af denne med March til og fra Øvelsesterrainet. 3— 1 Timers March for 1 enkeil Times Øvelse hørte ikke lil Sjældenhederne, og hvis enkelte Kompagnier siod meget højt med Felttjeneslelimer og forholdsvis lavt med Timer anvendt til March, hidrørte delle ofle fra, at de under March ud og hjem stak en P’orspids ud af Vejen og saa kaldte Marchen for Felttjeneste. Nu er der utvivlsomt sket en Forandring i hele dette Forhold, men om Forandringen er gennemgribende nok, er et Spørgsmaal, thi ogsaa ved dette Uddannelsesarbejde maa ikke et Kvarter gaa tabt eller ikke helt udnyttes.
Først og fremmest kræves der en omhyggelig Forberedelse, hvortil hører en Rekognoscering af del Termin, i hvilket Øvelserne tænkes lagt. Denne Rekognoscering kan foretages af en Underofficer, og Resultatet, der kun gaar ud paa al oplyse om Besaaningsforhold, indtegnes paa en flygtig Skitse. Efter Rekognosceringen udarbejdes Grundlag, Instruktioner m. m. Og alt man være ordnet saaledes, at det gaar som efter en Snor. Øvelserne maa helst begynde, saa snart Kompagniet er kommet udenfor den bymæssige Rebyggelse, og vedvare, indtil man kommer lil denne igen. Kun yderst sjældent bør Kaptajnen tillade sig den Luksus ikke at holde Øvelse paa den sidste Del af Hjemmarchen. Ved enkelte Afdelinger lægger man megen Vægt paa Instruktion under Ud- og Hjemmarchen — i Reglen meddelt delingsvis. Hermed skal man imidlertid være meget forsigtig, først fordi man risikerer at faa Delingsførernes Stemmer forholdsvis hurtigt opbrugte, og dernæst fordi Mandskabet i Reglen mangler den fornødne Fantasi til at kunne følge de Rilleder, der oprulles for dem under Marchen. Men Øvelserne kan ogsaa lægges saaledes — Slag i Slag — at Instruktion under Marchen af sig selv kan falde bort. For nærmere aL belyse dette skal jeg give et lille Eksempel paa en Felttjenestedag ved et Kompagni. Jeg tænker mig, at Kompagnichefen den paagældende Dag vil indøve Forpatrouillens, Forspidsens og Fortroppens Forhold ved Sammenstød med Fjenden. Til Øvelsen, der tænkes afholdt i Terrainet V. for Viborg, disponerer Kompagnichefen over Tøjskiver, der nu sikkert findes i de fleste Skivedepoter, eller som man i hvert Fald med stor Lethed og uden nævneværdig Udgift kan lade forarbejde. De maa være saaledes indrettede, al de kan rulles sammen og let kan føres af en Cyklist. Om Morgenen, inden Kompagniet rykker ud, afsendes 2 Underofficerer og 1 Mand paa Cykler med Skiverne. De 2 Førere har en skreven Instruks med Angivelse af, hvor de skal anbringe deres Skiver, og hvad de iøvrigt har at iagttage. Kompagniet rykker ud med 1. og 2. Deling under Premierløjtnanten ad Vejen Viborg —Romlund og 3. — 1. Deling under Kaptajnen ad Vejen Viborg—Ravnstrup.
Vi følger nu Kaptajnen; for 1. Halvkompagnis Vedkommende er Øvelserne tilsvarende som for 2. En Underofficer (med Skive) og 2 Mand markerer Fjenden ved hvert Halvkompagni. Ved de første 1 Øvelser er en af Delingerne Fo rspids; den anden 'følger umiddelbart efter for al se, hvad Forspidsen foretager sig, men den deltager ikke i Øvelsen. 1. Øvelse (3. Deling) begynder i Vestudkanten af Viborg. Underofficeren og de 2 Mand har, før Øvelsen begynder, taget Stilling paa Sallingbohøj med Front mod Viborg. Forpatrouillens Forhold overfor den fjendtlige PaIrouille. Den forjages, og Forpalrouillen kommer op paa Sallingbohøj og sej- da en fjendtlig Deling (Fodfolksskiven) ved Vejkrydset Vest herfor. Kritik umiddelbart efter denne som efter de andre Øvelser. 2. Øvelse (1. Deling) begynder ved Vejkrydset V. for Sallingbohøj. Naar É'orpalrouillen er udfor Fredcriksminde, føres af en fjendtlig Deling (Skiven; fra Bakkepartiet ea. 800 m N. herfor el Angreb ind mod Vejen Viborg—Ravnsirup. 3. Øvelse (3. Deling) begynder ved Fredei’iksminde. Naar l ’orpalrouillen er udfor Nain, ses en fjendtlig Forpatrouille (Sergenten -j 1 Md.) at rykke over Halm Bro mod Viborg. Af Øvelseslederen foi'klares det Forpatrouillcn, at den ser 1 fjendtlig Deling i March kolonne paa Vejen Ravnsirup—Viborg V. for Halm-Bro i March mod V.
Den fjendtlige Deling (Skiven) bcsællei’ Nederhalm. 4. Øvelse (4. Deling) begynder ved Nederhalm. Naar Foi*pali’ouillen er naacl midt imellem HalmBro og Ravnsirup Skole, vises paa Vejen Monsted — Viborg ved Kjeldbæk Rro en fjendtlig Forpah-ouille (Uoff.-j-1 Md.). Noget senere ses en fjendtlig Deling (Skiven) ved nysnævnte Vejs Skæring ved Jernbanen. 5. Øvelse.
4. og 2. Deling - f - 1 Skive (1 Deling) - p 1 Kvai'termærke (t Deling) under Premierløjtnanten. 3. og 4. Deling -|- 1 Skive (1 Deling) -f- 1 Kvarlennærke (1 Deling) under Kaptajnen.
Forpatrouillens, Forspidsens og Fortroppens V o j-- liold under en Renkonlre øves, idet de 2 Kompagiher rykker mod hinanden samtidig fra Romlund og fra Ravnstrup. Sammenstød midtvejs mellem disse 2 Byer. Efter denne Øvelse marcherer det samlede Kompagni til Romlund, og undervejs tages der el Par A fstande (i Forvejen udmaall af den rekognoscerende Underofficer). Ved Romlund afgaar Premierløjtnantens Styrke til Sydvestudkanten af Undallslund, medens 3. og 4. Deling holder 1/2 Times Ilvil. (i. Øvelse med samme Sammensætning som under 5. Øvelse. Kompagnichefens Kompagni marcherer som Fortrop ad Vejen Romlund—Viborg mod denne By; Premierløjtnantens Kompagni ad samme Vej i modsat Retning. Øvelsen anlægges saaledes, at naar Kaptajnens Forpatrouille er ved Fiskbæk Aa, er Premierløjtnantens ved Jernbaneoverskæringen O herfor.
Det bliver en Kamp mellem 2 Fortroppe om et Del'ilé. Nuar denne Øvelse er afsluttet, marcherer Kaplajnens Kompagni til Vejsammenslødet ea. 1000 m S. C), for I lermanshøj, medens 1. og 2. Deling holder V2 T imes Hvil. Derefter afholdes 7. Øvelse med samme Sammensætning som under 5. og (i. Premierløjtnantens Kompagni rykker som Fortrop ad Vejen Romlund—Viborg mod Viborg, Kaptajnens ad Vejen, der fra Viborg forer S. for Margretelund. Øvelsen anlægges saaledes, al Kaptajnens Forpatrouille er ved Vejkrydsel S. for Ulriksdal, naar Premierløjtnantens er udfor Cæcilielund. Kampen vil finde Sled i Terrainet mellem de 2 nysnævnte Lokaliteter. Der samles derpaa lil ITermanshøj, hvor der tages nogle Afstande. Øg saa tillader Kompagnichefen sig den Luksus at marchere fra Hermanshøj lil Viborg uden Øvelse — incn der rykkes ind paa Eksercerpladsen, og her holdes som Afslutning i/2 Times stram Kompagnieksercits.
