Af Oberstløjtnant Rolf Kall.
Bland t talløse Forfattere , der har skrevet aandfulde Indlæg om, hvorledes man skulde gøre denne Verdens Jamm erdal til el Paradis, lyser Platon og Aristotetes endnu paa Tæ nkningens Himm el, og dog tænkte ingen af disse Førsterangs Stjerner eL Ø jeblik paa, aL T ræ ldomm ens Ophævelse maatte være et af de første S k rid t paa Ve jen til Menneskeslægtens Lykke . Saa korte er Menneskers T anke r! Ivan man da undre sig over, at A rtille ris te rn e ikke hid til h a r tænkt paa, at en Granatkardæ sk, som i Alm indelighed skal vende Længdeaksen nedad fo r at virke godt, i visse Tilfæ ld e virk e r sikrere og kraftigere, naar A ksen vender opad? — Og dog kan Rigtigheden hera f let godtgøres: N aa r en u tempel* e t Granatkardæ sk slaar ned paa alm indelig M a rk under lille Nedslagsvinkel, plø je r den en Fu re i Jorden , „sm ulte r“ under en Vinkel, der er om trent dobbelt saa stor som Nedslagsvinklen, og springer fo r Opgaaende, — hvo r langt over Jorden, afhænger af Slagrørets K vikhed . U nd e r 15— 20° Nedslagsvinkel gaar ulemperede G ranalkardæ sker i Jo rd en og springer under Jordskorpen . 75 m /in’s Granatkardæ sker, som har V 0 = 500— 550 m, og hvis R ø r er nogenlunde ens Verden over, sp rin ger paa 1000 m faa M ele r fra og r. i/3 m over Nedslagsstedel, — se Tegningen, h vo r V in kle rn e dog fo r Tydeligheds Skyld er større end i Virkeligheden:
P a a 1 1— 12 00 m h a r vor Feltgranatkardæ sk r. 2°s Nedslagsvinkel (pi), O p sp ring svinklen blive r altsaa paa alm indelig jævn M a rk r. 1°, men Granatkardæsknegets halve T op vin k el (/9) er m in d s t 5°, naar G rana tkardæsken s])i*ingcr i fu ld Flugt, og næppe synderlig m in dre, naar den springer fo r Opgaaende. Negets nederste H alvdel fejer altsaa i sidste Tilfæ ld e Jorden, og dels øversle Halvdel lover i hvert F a ld nogen V irknin g mod Ryttere og Fod folk , selv om Kuglerne og S p lin terne som F’ølge af Granatkardæ skens Hastighedstab ved Nedslaget har m indre Slagkra ft end. om G ranatkardæ sken var sprungen i fuld Flugt. Paa kortere A fstand blive r Virkningen endnu gunstigere, mens tempercde Granatkardæ sker hu rtig blive r utemperede langt overlegne hinsides 1200 m. Inden fo r I— 500 m er Kardæ sker virksom st. I)a N edslagsskydning ogsaa gaar hurtigere end temperet, fo rdi man hverken skal tempore eller indtempcre sig, er d e r G r u n d t i l a t b r u ge u l e m p e - r e d e G r a n a l k a r d æ s k e r i n d e n f o r 1 2 0 0 m, f ø r man gaar til Kardæ sk , og i hvert F ald ingen G rund til at tabe Modet, fo rdi man ikke faar T id til at tempere. Skuddene skal sættes i Jord en noget foran Maalct, hvilke t lettest naas ved, at m an re tle r paa eller under Maalets Fod . Springer de fo r tæt paa Maalet, spredes Virkningen ikke nok; springer de over 100 m fra, blive r Kuglerne matte. — Negets Akse peger gærne noget til hø jre som Følge af Skarpels Om drejning.
