Kontrollen med – og påvirkningen af ‐ informationsstrømmen og dermed også eventuelle modstanderes grundlag for beslutningstagning er blevet en større og større del af den moderne krigsførelse. Den første Golf krig, den NATO ledede bombekampagne over Jugoslavien, kampen imod terror og krigen i Irak – fælles for dem alle var, at en stadigt større del af slagene handlede om at forme det informationsmæssige beslutningsgrundlag og opfattelsen af dette – eller perception management – hos såvel fjendtlige ledere som i egne befolkninger. Denne formning af informationer foregik i medierne, fra talerstolene, i radio ‐ TV, i computer netværk, i kommunikations‐ kommando og kontrolsystemer i forhold til soldater, beslutningstagere og civile på landjorden i det værnsfælles operationsområde og på globalt plan.
Denne artikel skal ses som et bidrag til at sætte debatten i gang omkring Informations Operationer (INFO OPS) og deres rolle i Danmark i fremtiden. Det, som denne artikel skal bidrage med, er primært et blik på det operative niveau, og den vil derfor for hovedpartens vedkommende omhandle Militære Informations Operationer og ikke det bredere totalforsvars‐ eller politiskstrategiske perspektiv af Informations Operationer. Det politisk‐ og militærstrategiske niveau vil dog i noget omfang blive inddraget for at danne den overordnede ramme for Informations Operationer og i forbindelse med diskussionen af Efterretningstjenestens rolle og Computer Netværk Operationer (CNO). Det politisk‐strategiske niveau vil tillige blive inddraget som forudsætningen, eller det policy formulerende niveau. Dette er for at illustrere den ”røde tråd”, der gerne skulle være fra det politiske niveau og helt ned til det taktiske niveau i INFO OPS og dermed også grundlaget for, hvordan Danmark doktrinært kan behandle INFO OPS på det operative og taktiske niveau.
Formålet er derfor ikke at diskutere om Danmark skal beskæftige sig med Informations Operationer, men nærmere hvordan Danmark kan integrerer INFO OPS i fremtidens forsvar. Set i lyset af de internationale missioner som Danmark bidrager til, kan der ikke være nogen tvivl om, at Danmark er nød til at beherske dette område, hvis vi i fremtiden vil være i stand til at bidrage seriøst internationalt.
Information Operationers rolle i moderne krigsførelse
Formålet med militær magt er at motivere eller tvinge modstanderen til at efterkomme ens hensigter og ‐ eller politiske og militære målsætninger i situationer hvor en krise ikke kan løses med diplomatiske eller andre fredelige midler. Man ønsker nødvendigvis ikke at ødelægge ens modstander eller for den sags skyld at decimere modstanderens militære kapaciteter. Målet er snarere at neutralisere den trussel, som ens militære og politiske modstanderen udgør ‐ ikke mere, men heller ikke mindre. Hvis dette kan gøres uden anvendelse af militær magt men udelukkende ved at påvirke modstanderens perception af situationen, hans beslutningsprocesser og beslutningstagning vil det naturligvis være at foretrække. Men hvis det viser sig ikke at kunne lade sig gøre, og det bliver nødvendig også at anvende militær magt, skal denne magtanvendelse være skaleret til kun at have et sådan omfang, at ens politiske og militære mål bliver opnået. Magtanvendelsen skal altså ske så selektivt og skånsomt som muligt. Specielt i forhold til civile tab eller collateral damage. Et forhold som i moderne krigsførelse spiller en større og større rolle er netop perceptioner, den offentlige opinion og dens krav til minimale egne tab og collateral damage. Men også informationsteknologien og de informationsformidlingsprocesser og ændrede beslutningsprocesser, som den medfører, er med til at skabe den moderne krigsførelses forudsætninger. Det er i rammen af disse forudsætninger for den moderne krigsførelse, at Informations Operationer spiller en tiltagende rolle. Men også andre tendenser har en indflydelse på den moderne krigsførelse og dermed også på Informations Operationer. Disse omfatter blandt andet Revolution in Military Affairs (RMA), og herunder også nye koncepter som Network Centric Warfare (NCW) – eller Netværks Baserede Operationer (NBO) som det kaldes på dansk ‐ samt Effect Based Operations (EBO).
Optimalt vil Informations Operationer i teorien kunne løse konflikter uden anvendelsen af væbnet magt. Dette er i den virkelige verden desværre ikke altid realiteterne, så man skal ikke se Informations Operationer, hvor godt det end lyder, som en ”silver bullet” eller en erstatning for væbnet magt. Man skal nærmere se Informations Operationer som en strategi, der koordinerer politiske, militære og mediemæssige aspekter på en formålstjenlig måder der rigtigt anvendt kan reducere behovet for anvendelse af væbnet magt og dermed være med til at spare liv.
Informations Operationer
Der er stadigvæk megen diskussion omkring lige nøjagtig, hvad begrebet Informations Operationer egentligt dækker over, og hvordan det skal anvendes. Konceptudviklingen og doktrinudviklingen inden for Informations Operationer er i skrivende stund derfor en meget dynamisk proces. Såvel udviklingen inden for NATO som i de enkelte medlemslande er præget af store ændringer hele tiden, og der sker nytænkning inden for specielt doktriner, som gør at, revisioner stort set begynder samtidig med offentliggørelsen af den forrige. Den beskrivelse af Informations Operationer og de enkelte såvel kerne som relaterede komponenter i INFO OPS, jeg her vil præsentere, er derfor den tilgang til emnet som NATO for nærværende arbejder med.
Udviklingen af det koncept som senere hen er blevet til INFO OPS, udspringer af den første golfkrig i 1991, hvor man erkendte behovet for en tættere koordination af Psykologiske Operationer (PSYOPS), Elektronisk Krigsførelse (EK), Suppression of Enemy Air Defense (SEAD) og Kommando og Kontrol (C2) funktioner. Denne koordinering blev til Kommando og kontrolkrigsførelse (C2W), et begreb som vi er godt bekendt med. Næste trin i udviklingen var, at der blev erkendt et behov for at trække Presse og Informationstjenesten samt CIMIC ind i koordineringen, hvorefter Informations Operations konceptet blev udviklet. På det tidspunkt var det ikke meningen, at INFO OPS skulle erstatte C2W, men forbinde C2W aktiviteterne med det strategiske niveau.
Opfattelse af Informations Operationer i dag er dog, at C2W som begreb og strategi er overflødig og kun er endnu en funktion, hvis indhold nu alligevel koordineres af Informations Operationer. Dette betyder, at C2W som doktrinært begreb er ved at glide i baggrunden til fordel for INFO OPS.
Udviklingen af Informations Operations begrebet startede i USA, som Information Warfare (IW)1 baseret på C2W konceptet, hvilket førte til den første amerikanske INFO OPS doktrin i 1998. NATO fulgt efter lidt forskudt i tid med såvel C2W og INFO OPS, og på nuværende tidspunkt har NATO en policy for INFO OPS, og det forventes at, en NATO doktrin for INFO OPS er klar i starten af 2005. En række af de større NATO lande som England og Tyskland har fra midten af 1990´erne påbegyndt udviklingen af deres egne INFO OPS doktriner. Langt de fleste NATO lande, herunder Danmark, er studier inden for INFO OPS startet inden for de sidste to til tre år, og næsten alle NATO lande er dermed nu i gang med at skabe sig en national tilgang til INFO OPS.
Der er dog betydelige forskelle på, hvordan de enkelte NATO lande opfatter INFO OPS, hvad det omfatter og hvilken rolle som det skal have. Der er dog ingen uenighed, om det i princippet er noget som man skal beskæftige sig med, og som man bliver nødt til at beherske.
Strategisk til taktisk
På strategisk niveau er der i NATO endnu ikke udviklet en egentlig definition på begrebet Informations Operationer, men kun nogle overordnede rammer for hvordan INFO OPS skal udføres på det politisk og militærstrategiske niveau. Men man kan se på den engelske definition på strategiske Informations Operationer (Information Campaign) for at finde en teoretisk ramme for begrebet på dette niveau.
”Co‐ordinated information output of all government activity undertaken to influence decision makers in support of policy objectives, whilst protecting one´s own decision makers”2.
På det strategiske niveau er Informations Kampagnen ikke en militær aktivitet, selv om militære virkemidler også anvendes. På dette niveau er Militære Informations Operationer kun et delelement, blandt andre elementer som Diplomati, Public/Privat Diplomacy, Økonomi, Lovgivning, Udviklingshjælp og andre virkemidler der kan influere perceptioner og beslutningstagning. Hos såvel ledere, befolkninger som andre interessante målgrupper.
På det operative niveau er grundlaget for Informations Operationer noget klarere. Ser man på Militære Informations Operationer er der en langt mere klar definition på, hvad det er, selv om der udover NATO definitionen, som angivet nedenfor, er en række nationer, der har deres egne nationale definitioner for begrebet.
”In the military aspects, INFO OPS are co‐ordinated actions to influence decision making of adversaries in support og the Alliance overall objectives by affecting their information, information‐based processes and systems while exploiting and protecting one´s own”3.
Informations Operationer på det operative og taktiske niveau handler om at koordinere en række militære kapabiliter, der alle har indflydelse på informationer og beslutningstagning. Disse kapabiliteter opdeles i ”kerne komponenter” og ”støttende komponenter”. Det er blandt andet i fastsættelsen af, hvilke komponenter der skal indgå i hvilke af de to kategorier, der er et af de store stridsspørgsmål i doktrinudviklingen. Den herskende opfattelse er dog at INFO OPS består af fire kerne komponenter, som nøje skal koordineres med fire andre støttende komponenter. Det diskuteres dog stadigt om vildledning skal være en kerne komponent eller ej.
Der skal ikke her nærmere redegøres for de enkelte komponenters definitioner og virkemåde, men blot gøres opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er alle aspekter af de enkelte komponenters aktiviteter, der falder ind under, hvad INFO OPS skal koordinere. Ligesom det ikke er alle komponenterne der behøves at være indsat for at der er tale om Informations Operationer.
Udover at være opdelt i kerne og støttende komponenter, opdeles Informations Operationer også i defensive og offensive aktiviteter, hvor de defensive primært omfatter OPSEC, CND, Kontra‐PSYOPS, men de kan også omfatte dele af vildledning, Presse og Informationstjenesten og Elektronisk Krigsførelse. De offensive aktiviteter omfatter så primært CNA, PSYOPS, vildledning, fysisk Ødelæggelse og de offensive dele af EK som jamming m.m. Endeligt kan Informations Operationer også opdeles efter deres intenderede effekt. Dette kan på den ene side være ”perception management” som søger at påvirke den kognitive del af beslutningstagning, og den mere system orienterede del der søger at påvirk det tekniske grundlag for beslutningstagning.
Taksonomien i Informations Operationer
Noget af det, der er med til at forvirre begreberne i Informations Operationer, er blandt andet, at aktiviteterne benævnes forskelligt på de enkelte niveauer. Neden for er der derfor en oversigt over taksonomien i Informations Operationer.
Omsat til hvordan det ville give sig udslag i en egentlig operation, kan man opdele aktiviteterne i forhold til, hvilket niveau der udfører hvad, taksonomien og målgrupperne.
En anden ting, der er med til at forvirre begreberne, er anvendelsen af begrebet Informations Operationer til at beskrive, hvad der reelt set er Psykologiske Operationer, fordi man ikke ønsker at bruge det nogle gange politisk belastede ”P‐ord”, qua dets for nogen negative associationer til propaganda. Eller at sidestille begreberne INFO OPS og Presse og Informationstjeneste. Begge dele er forkert.
Implementeringen af Informations Operationer
Det må stå klart, at Informations Operationer er en strategisk til taktisk aktivitet, men omvendt også at det er en koordinerende strategi og dermed ikke en kapabilitet, som INFO OPS enkelte komponenter er det. Dette betyder, at implementeringen af INFO OPS er et spørgsmål om at koordinere effekten af de enkelte komponenters handlinger horisontalt og vertikalt, og ikke at der er et direkte kommandoforhold.
Udfordringer i selve konceptet
Teorien bag konceptet Informations Operationer som beskrevet ovenfor er en ting. Der er også udfordringer, som knytter sig til Informations Operationer. Kritikere af begrebet fokusere på at NATO i forvejen har svært ved bare at få Elektronisk Krigsførelse til at virke ordentligt og endnu svære ved Kommando og kontrolkrigsførelse (C2W), hvorfor skulle INFO OPS så virke?5 En anden problemstilling er den interne uenighed blandt de enkelte komponenter i INFO OPS omkring kommando forhold. Dette er specielt et forhold, der gør sig gældende for Presse og Informationstjenesten og PSYOPS, som ikke ønsker at være underlagt hinanden, og P&I dogmet omkring integritet som P&I føler bliver truet af, at det skal koordineres med andre militære aktiviteter, herunder det at blive associeret med PSYOPS.
Men ser man bort fra kritik og interne bekymringer, er bare det at koordinere informationer en stor opgave. Man skal bare se på de problemer der er med den interne informationsudveksling i en alliance eller koalition for at få en ide om, hvor kompleks opgave det er at skabe en kohærent informations kampagne, der skal tilgodese enkelte medlemmers nationale agendaer i forhold til den krise eller konflikt, som informations kampagnen skal understøtte løsningen af. I dette ligger der, at der sjældent er en fælles perception af de juridiske og politiske problemstillinger i krisen, samt at enkelte nationer kan have behov for at legitimere deltagelsen i konflikten eller håndteringen af krisen på forskellig vis internt. Alt sammen noget der kan afstedkomme modstridende signaler eksternt i den samlede Informations Kampagne i forhold til enkelte nationers interne kommunikation.
Men derudover er der også en række konkrete problemstillinger af en mere praktisk karakter, som sikrer kommunikationsmuligheder og opretholdelsen af operationssikkerhed (OPSEC), adgangen til et fælles efterretningsgrundlag og muligheder for at måle effekten af kampagnen eller operationen. Sidste problemstilling skal vi se lidt nærmere på nedenfor som eksempel.
Efterretningers rolle i Informations Operationer
Ved vurderingen af en modstanders kampkraft er det ikke længere nok at tælle antallet af modstanderens hær divisioner, fly eskadriller og skibs eskadre, man skal også medregne forhold som computerkraft, kommunikationskapacitet, systempålidelighed, modstanderens verdensopfattelse, kommunikationsmønster og socialpsykologiske forhold6. Det er stort set umuligt at gennemfører informations Operationer uden et godt efterretningsgrundlag, og vel at mærke et efterretningsgrundlag der adskiller sig væsentligt fra de normale efterretningsbehov på flere områder. Efterretningsgrundlaget er først og fremmest ”all source”, og Intelligence Preparation of the Battlespace (IPB) er noget anderledes, end man normalt er vant til i klassisk efterretningsmetodik. INFO OPS har til forskel fra klassiske militære operationer behov for en række detaljerede efterretninger om mere ”bløde” forhold inden for de historiske, socialpsykologiske, sproglige, kulturelle, mediemæssige, politiske og økonomiske faktorer – også kaldet Human Factor Analysis (HFA). Men også personspecifikke efterretninger om ledere, deres beslutningsprocesser, kommando og kontrol forhold og efterretninger omkring infrastruktur og nøglepunkter i denne.
I forhold til CNO og specielt CNA stiller INFO OPS krav til efterretningsmæssig analyse af modstanderens computer netværk, deres fysiske opbygning og brug heraf. Herunder også hvordan systemer er opbygget og indbyrdes forbundet (Systemer af Systemer), hvilke komponenter det består af, og hvem der har produceret dem for at identificere sårbarheder, men også for at kunne se ændringer i dem, herunder om vores INFO OPS har en effekt7. Men også af eksempelvis juridiske årsager, om netværk er rent militære, eller om de også har civile formål, samt hvilke eventuelle sekundære effekter der vil være at af angribe dem, selv om selve det angrebne system eller netværk er rent militært.
Alt dette skaber en stor udfordring for den efterretningsorganisation, der skal understøtte INFO OPS i forhold til indhentning og analyse. Specielt i forhold til Human Factor Analyse og System‐ og netværksanalyser. Det stiller krav til såvel indhentning og analyse, samt til hvordan de færdige efterretningsprodukter er sammensat. Nogle krav som efterretningssamfundet i dag kun i ringe grad er i stand til at opfylde. I de store INFO OPS lande som USA og UK er der dog oprettet specielle afdelinger inden for efterretningstjenesterne, der udelukkende beskæftiger sig med indhentning og analyse af Informations Operations relevante efterretninger.
Problemet med vurderingen af virkningen af INFO OPS
En af de andre store udfordringer i Informations Operationer og anvendelsen af dets komponenter er, hvad der kaldes ”Masseurs of Effect” (MoE) og Bomb Damage Assessment” (BDA)8, altså indikatorer på om ens INFO OPS indsats har opnået den ønskede effekt. Det er ikke med INFO OPS, som det er med eksempelvis et flyangreb eller virkningen af en afdelingslag fra en artelleriafdeling, hvor man ved hjælp af foto‐recce eller simpel observation af målet kan se, om det er ødelagt i en tilstrækkelig høj grad til, at det kan betragtes som værende nedkæmpet.
Effekten af INFO OPS er ofte meget svære at måle, netop fordi målet er beslutningstagning og ultimativt den menneskelige hjerne og de kognitive processer, der fører til træfningen af en beslutning9. Som beskrevet ovenfor forsøger man med INFO OPS at influere beslutningstagningen gennem anvendelsen af de komponenter som INFO OPS koordinere. Men komponenterne i sig selv, ikke bare INFO OPS som strategi eller koncept, er også svære at måle effekten af. Eksempelvis kan det være meget svært at vurdere, hvor stor effekten af PSYOPS er på en given målgruppe, om ens vildledning bliver opfattes som intenderet, eller om virkningen af CNA er reel eller om et netværk bare ”spiller død”.
Juridiske aspekter af Informations Operationer
I konventionel krigsførelse afspejler ROE i høj grad krigens folkeret, samt de politiske og operationelle begrænsninger, der er i den givne situation, men det er noget mere uklart hvad angår INFO OPS.
Lovgivning i dag, herunder også krigens folkeret, kan kun i ringe grad applikeres direkte på Informations Operationer og de fleste af dens komponenter. Man skal bare se på problemerne med at retsforfølge hackere i udlandet i civil retspleje for at få en ide omkring problemerne med bl.a. Computer Netværk Angreb (CNA) i forhold til krigens folkeret10 i forhold til fremmede stater. Er et elektronisk angreb på en fremmed stats militære IT infrastruktur eks. et angreb i forhold til krigens folkeret, selv om der ikke sker nogen skade? ‐ eller kan det sidestilles med SOF operationer i fredstid11? I denne diskussion ligger der naturligvis forhold som, hvad der er legitime mål, hvem der i Informations Operations øjemed er kombattanter hensynet til sekundære og uforudsete konsekvenser af specielt elektroniske angreb. Men også forhold som hvem der må være mål for PSYOPS, og om PSYOPS er at betragte som et angreb, når man forsøger at påvirke fremmede magters befolkning og soldater, inden egentlige krigshandlinger bryder ud. Også hensynet til sekundære effekter af elektroniske angreb på militære objekter, er vigtigt idet der også kan være en effekt på civile funktioner, som er forbundet med det militære netværk. Dette stiller en række krav til efterretningsindhentning specielt systemer af systemer analyse for at kunne undgå dette. Et helt andet aspekt er også hvem der rent faktisk udfører INFO OPS hvad enten vi taler om perception management eller elektroniske angreb. Store dele af dette kan udføres fra ens hjemland og dem der udfører det behøves ikke at være i bare nærheden af kampområdet.
Uagtet at der er en række uafklarede spørgsmål vedrørende INFO OPS og krigens folkeret, ændrer det dog ikke ved, at INFO OPS stadigvæk er underlagt de grundlæggende principper omkring diskrimination, propernationalitet, specielt beskyttede objekter og perfidi med flere.
Politiske aspekter af Informations Operationer
Udover de juridiske aspekter af Informations Operationer er der naturligvis også en lang række politiske aspekter ved dette. Informations Operationer er på et langt lavere niveau end mange andre militære operationsformer politisk orienteret. Alene af den årsag at INFO OPS objektiver på det operative og taktiske niveau er udledt af den politisk strategiske Informations Kampagne eller Informations Strategi, gør at man trækker den politiske sfære ned på det taktiske niveau. Også det at militære INFO OPS aktiviteter på det operative niveau også foregår før og efter såvel som under en konflikt, gør INFO OPS mere politisk betonet end normale militære operationer, som kun udføres i forbindelse med selve krigshandlingerne. Specielt PSYOPS og P&I er på selv det taktiske niveau tæt forbundet med de politiske målsætninger. Dette kan eksempelvis være en statsleder der ønsker at overbringe et budskab til en fremmed magts civilbefolkning, men qua censur eller lignende kan dette ikke gøres via regeringens almindelige P&I kanaler, derfor anvendes operative PSYOPS midler i stedet for.
INFO OPS i rammen af de nye forudsætninger for krigsførelsen
Revolution in Military Affairs (RMA) opstod efter Golfkrigen i 1991, hvor amerikaneren Andrew Marshalle beskrev krigen som “en første prøve af ny teknologi og nye måder at opererer på”12. Dette har blandt mundet ud i en teknologisering af kamppladsen og af informations‐ og kommunikationsteknologien anvendt i militære operationer. En del af dette indbefatter også, at man konstant søger at udnytte teknologien til at blive mere præcis og målrettet i sine operationer for dermed at kunne nedsætte behovet for styrker og omfanget af operationerne. Informations Operationer spiller en stor rolle i dette, ved blandt andet at gå målrettet efter at opnå en specifik effekt på modstanderens beslutningstagning, hans informationsinfrastruktur (C2) og hans vilje til at kæmpe.
Også hele Effect Based Operations (EBO) tankegangen er sprunget ud af RMA. Informations Operationer er i høj grad et udslag af en effekt baseret tankegang, idet INFO OPS sigter imod en specifik effekt på beslutningstagningen frem for at ødelægge eller nedslide denne. Dette munder blandt andet ud i at man via INFO OPS og dets komponenter som eksempelvis PSYOPS og Vildledning ønsker at få modstanderen til at træffe beslutningen at indstille væbnede handlinger og indgå en våbenhvile på baggrund af hans informationsgrundlag ‐ at yderligere kamp er formålsløst, den offentlige opinion er vendt, frem for på baggrund af at hans militære struktur er fysisk ødelagt. Ligeledes ses der på, hvilken effekt der ønskes opnået i målet frem for målet selv. Dette kunne eksempelvis være, at man ønskede at forhindre en propaganda radio, som er informations‐ og beslutningsgrundlag for en gruppe i lokalbefolkningen, fra at sende. Her er den ønskede effekt at radioen går ”off air”, denne effekt kan opnås ved direkte fysisk ødelæggelse, at bombe studiet, eller senderen. Men effekten kunne også opnås ved at jamme senderen eller frekvensen, eller hvis studiet er computerstyret ved CNA. Planlægningen af Informations Operationer er altså hvad der kaldes Effekt Baseret Planlægning (EBP).
En af de konkrete ting i RMA er Netværks Baserede Operationer (NBO), eller ”from scensor to shooter” princippet, hvor man interaktivt skulle kunne binde alle styrker på kamppladsen sammen og hurtigt sprede informationer. Dermed skulle man både kunne sparer tid og få det bedst mulige informationsgrundlag nærmest ”real time”, samt at man kan opnå resultater med selv relativt få styrker idet man har langt større situations overblik end ens modstander. Informations Operationer spiller en rolle i de defensive aspekter af NBO, idet der i høj grad er behov for såvel OPSEC, Information Assurance (IA)13 og CND for at beskytte egen NBO kapabilitet, og offensivt i at angribe modstanderens NBO kapabilitet igennem offensive INFO OPS aktiviteter. Udover det kan NBO understøtte planlægningen og føringen af Informations Operationer.
Såvel RMA, EBO som NBO har naturligvis en indvirkning på Informations Operationer som de er blevet beskrevet tidligere. For det første skal såvel INFO OPS som den generelle måde vi gennemfører militære operationer på sættes ind i en EBO tankegang, på baggrund af RMA udviklingen. Men også såvel den teknologiske udvikling af selve INFO OPS komponenternes virkemidler, som den teknologiske udvikling af planlægnings‐ og føringskapaciteterne i INFO OPS skal udvikles til at kunne indgå i en NBO konstellation.
En dansk tilgang til INFO OPS?
Man kommer ikke uden om at Danmark meget snart skal øge fokus på dette område, for fortsat at kunne opretholde vores nuværende høje niveau i forbindelse med internationale operationer, og det første skridt på vejen til dette er allerede taget, idet Forsvarskommandoen er i gang med studie af området med henblik på at afklarer den danske holdning og tilgang til emnet. Lige som der på Forsvarsakademiet den 28. ‐ 29. september 2004 blev afholdt et seminar omkring Informations Operationers rolle i fremtidens forsvar.
Men det kræver en nærmere analyse af en række forhold for at kunne komme i gang med et egentlig udviklingen af dansk INFO OPS. Dette omfatter blandt andet analyse af hvor og hvordan Danmark vil kunne forvente blive inddraget i INFO OPS, hvilke behov for hjemlig struktur dette engagement afføder, hvilke komponenter som Danmark bør satse på at kunne bidrage med, samt hvilken uddannelsesstruktur det er nødvendigt at indføre for at løfte videns og færdigheds niveauet til det nødvendige stade.
Realistisk set vil Danmark nok kun komme til at bidrage med komponenter på det taktiske til INFO OPS i forbindelse med internationale operationer, hvorfor det er der vi bør bruge vores ressourcer. Der bør derfor også i den operative struktur, herunder specielt i organiseringen af vores internationale styrkebidrag, være INFO OPS funktioner. Ikke bare for at kunne bidrage INFO OPS‐mæssigt internationalt, men også for at kunne øve os herhjemme. Det vil her måske være en ide at skele til den engelske model med en ”operations Support Branch” under operationssektionen i DIV, BDE og BTN stabe, indeholdende CIMIC, PSYOPS, P&I, samt INFO OPS.
Men at vores sandsynlige anvendelse primært ligger på det taktiske niveau, udelukker ikke behovet for en struktur på det operative og strategiske niveau der kan tilsikre koordineringen såvel vertikalt, som horisontalt i forsvaret samt i regeringen. Om dette skal være en selvstændig struktur, eller integreres i forsvarets eksisterende struktur, samt i de eksisterende tværministerielle koordinationsfora, kræver en nærmere analyse.
Det må dog stå klart at der er et behov for at kunne indhente og analysere efterretninger til understøttelse af INFO OPS og dets komponenter. Specielt er der et behov for efterretningsstrukturen herhjemme kan bidrage med Human Factor Analysis og Systems of Systems til brug for INFO OPS, og dets komponenter. Også på taktisk niveau.
En cost‐effectiv tilgang til INFO OPS i Danmark, vil dog nok være en ”bottom up” tilgang, baseret på tre tiltag som så skal udgøre det næste skridt i udviklingen af dansk INFO OPS. 1) Integrere uddannelse i INFO OPS, og dets komponenter, i forsvarets strukturbestemte uddannelser og i den almindelige kursusvirksomhed, samt oprette en funktionsuddannelse i INFO OPS.
2) At udfærdige et direktiv og bestemmelsesgrundlag for dansk INFO OPS, og for dets komponenter i det omfang det ikke allerede eksisterer.
3) En nærmere analyse af behovet for INFO OPS komponenter og funktioner i den operative struktur, samt hvordan man strukturmæssigt får skabt den strategisk til taktiske kobling.
Et tredje skridt på vejen i udviklingen af INFO OPS i det fremtidige forsvar vil så naturligt være oprette, eller styrke de af INFO OPS komponenterne, og den organisation og struktur, som behovsanalysen fremkommer med et behov for.
Referencer
1 Information Warfare som begreb eksisterer stadigvæk i amerikansk INFO OPS doktrin, men dækker kun de offensive aktiviteter der foregår i en egentlig krigsfase, og ikke de aktiviteter der foregår før, under og efter en krigsfase som INFO OPS egentlig dækker.
2 Se UK Joint Warfare Publication (JWP) 3‐80 Information Operations.
3 NATO Military Committee document MC422/1 NATO Information Operations policy (2003).
4 Kerne komponenterne i INFO OPS.
5 CDR Kevin Mooney: EASTLAND INFO OPS ‐ Who are we fooling: in En vision magazine (pp.11): no. 1 / 2002 (pp. 11‐14).
6 se Timothy L. Thomas: Like adding wings to a tiger: Chinese Information War ‐ Theory and Practice. (pp. 2) Foreign Military Studies Office (FMSO ‐ US Army War College), 2000.
7 Se LCT (USAF) D. J. Hudson: (s. 28) Battle Damage Assessmnet for Cyberwar, research raport, Air University, Maxwell Air Base, Alabama, USA, 2001.
8 Et passende dansk begreb for MoE og BDA i INFO OPS sammenhæng kunne meget vel være ”effektindikatorer”. Dette begreb anvendes i forvejen på dansk i.f.m. Psykologiske Operationer.
9 Se U.S. Joint vision 2020 vedr. Informations Operationer. Kan findes på: http://www.dtic.mil/jointvision/jvpub2.htm
10 se Carlo Kopp: Information Warfare: (pp 11) in Systems ‐ Enterprise Computing Monthly, march issue 2000, AUSCOM publishing, Sydney, Australia.
11 Ibid (pp. 12)
12 Se Mikkel Vedby Rasmussen: Globale udfordringer og danske dilemmaer ‐ Sikkerheds og Forsvarspolitik i det 21. århundrede, Atlantsammenslutningen 2004 (pp. 5)
13 Information Assurance (IA) er et begreb for kontinuerligt at tilsikre informationssystemers integritet, sikkerhed, autencitet og adgang for autoriserede brugere.
