I nærværende Tidsskrifts Nr. 13 af 1. ds. udtaler A .K — h det Haab, at den sorte Jakke maa bibeholdes. 1 Modsætning hertil vil jeg gerne udtale det inderlige Haab, at nævnte Jakke snarest mulig maa forsvinde paa Grund af sin Uskønhed, Uholdbarhed (navnlig hvad Udseendet angaar) og relativ høje Pris. Hvis det er uundgaaeligt nødvendigt, at en Jakke reglementeres, — og om en saadan Nødvendighed er der vist meget delte M eninger— , henledes Opmærksomheden paa den til Kavalleriets Mandskab nylig forsøgsvis indførte: dens Snit er fikst og klædeligt, og den har alle de gode Egenskaber, som Tilhængerne af »den sorte Jakke» tilskrive denne. Jeg kan ikke tilbageholde et fromt ønske om, at det maatte gaa op for alle, hvor umilitærisk og upraktisk den tilladte høje, hvide Flip er! Lad den forsvinde og det gode, gamle Halsbind atter blive eneherskende!
— u —

