Nedgang i det franske Rekrutkontingent. I Aarene 1935— 1939 kommer den franske Hær ind i den saakaldte ufarlige Periode", idet Hærens aarlige Rekrutkontingent a f indfødte Franskmænd vil synke betydeligt paa Grund a f Formindskelsen i An tallet af Fødsler under Verdenskrigen. „L a Franee militaire" for 10/5 og 28, 29/5 1933 samt „Times" for 11/5 1933 giver herom nedenstaaende Data:
I Realiteten afviger de 2 Opgørelser ikke meget; begge giver et U d tryk for den store Nedgang i Rekrutstyrkerne, som Fran k rig i den nærmeste Frem tid gaar i Møde.
Thor Jørgensen.
RUSLAND.
Anvendelse af Rytteri om Natten. I et russisk Ryttertidssk rift lægges i en A rtikel særlig Vægt paa Natfægtninger. Det er paatrængende nødvendigt hyppigt at øve natlige Marcher og Overfald, ja at pleje dem som en særlig kavalleristisk Specialitet. Just Sammenarbejdet med Motortropper tvinger direkte til, at Rytteriet maa være lige saa bevægeligt om Natten som om Dagen. Hovedkampvirksomheden maa i hvert Tilfælde være det natlige Overfald. Det maa øves som Overfald paa hvilende Modstander paa Trompetsignal eller A ffy rin g af Minekastere, men det maa ligesaa fuldt kunne gennemføres som Overraskelse a f fjendtlige Kolonner, hvad enten det sker mod Forspidsen eller som Flankeangreb fra en eller to Sider. Forfatteren anbefaler at holde en Eskadron tilbage som Reserve og at angribe i Skyttekæde paa 300 til højst 400 Skridt. Haandhestene ca. 200 Skridt borte godt bevogtet paa et Sted, der er let at finde. Angrebet gennemføres saa vidt muligt med blanke Vaaben. Ved grundige Øvelser vil man undgaa de Fejltagelser og den Forvirring , som ofte er tilstede til at begynde med. Ved Opklaringsdetachementer kommer Spørgsmaalet om natligt F o rsvar i første Linie. Grundig Øvelse her vænner Tropperne til at arbejde i Mørke. Det russiske Rytteris Bevæbning. Det russiske Rytteri er bevæbnet med: Sabel. Model 1927, Vægt 1,7 kg, Skede kombineret med Foderal til Bajonet. Lanse med Staalspids.Længde 3,72(1 m, Vægt 2,002 kg. Karabin „Mossina", saakaldt Dragonmodel 1891/1921 med Bajonet. Skudvidde 400— 1000 m, 120 Patroner paa Manden. I hver Deling' findes to Skarpskytter, der er bevæbnede med Karabin med Diopter og amerikansk Geværrem. Disse Skytter skal specielt have Førere som Maal. Ammunition: Model 1891, Nikkelprojektil med Nysølvskappe, Vægt 22,5 g, Skarpet 9,0 g, Ladningen 3— 3,2 g. Tiaarig Opbevaringsgaranti. Som Special-Ammunition føres: Panserskarpet „Kulowo", som paa 225 m’s Afstand gennemtrænger en 7 mm’s Staalplade, Nysølvskappe. Sporammunition med hvidt Fosfor. Revolver: Model Nagan 95, Kai. 7,62, 3— 4 Skud pr. Sekund, Skudvidde 60— 80 m, Vægt 750 g, Længde 23 cm, Patronens Vægt 12 g, Skarpet 7 g. Bæres af Underofficerer og Skytter. Distal: Browning, Kai. 9 mm med 7 Skud. Officersudrustning. Haandyranatcn: Rytteriet er normeret med Offensiv- og Defensivgranat. Den første: Model 1114, 0,8 kg Vægt, 0,5 kg Sprængstof, Brændetid 5 Sek., 10 m Spræng- og 50 m Sprængstykkevirkning, Kastevidde ca. 35 m. Defensivgranaten: Model Mills, 0,6 kg Vægt, 0,05 kg Sprængstof, 5 Sekunder Brændetid, 100 m Spræng- og 150 m Sprængstykkevirkning, Kastevidde 35— 40 m. E n speciel Granat, System Nowicki & Fiderow, Vægt 2,29 kg, Ladning 1,64 kg og 50 m Sprængstykkevirkning anvendes til Sprængninger og Bekæmpelse a f Kampvogne. Betjeningsmandskabet faar en særlig U ddannelse. Gasgranten, Model 1917, Vægt 0,85 kg, indeholder 550 g gasudviklende Kemikalier. Enkeltheder nærmest som Haandgranaten 1914. Spade og (3kse anbringes paa Sadlen i særlige Tasker. Gasmaske: System Zielinski-Kumant a f Parakautschuk, ligner den engelske Maske meget og har Filter, der kan udveksles. T il Telefonmandskabet bæres en Maske med indbygget Høretrag't. Let Mask.-Gev.: Degetearew, 7,<52 mm, Vægt 7 kg, 2— 3 eller 3— 5 Skud i Serie, Ildhastighed 100— 150 Skud pr. Minut, Skiver med 49 Patroner, a f hvilke 6, der udgør Skytteudrustningen, vejer 2,5 kg, Skudvidde 1400 m. M.-G.-Gruppen tæller 5 Mand og 6 Heste. Mask.-Gev.: System Maxim, Model 10, Kaliber 7,62 mm, 500 Skud pr. Minut, Skudvidde 285— 2285 m, med Opsats indtil 3400 m, Tid for Opstilling 1 Minut, vejer med Trefod Sokolon 35 kg, Trefoden alene 18 kg, 50" Sidevirkning, 56— 64° i Højden. Man forsøger for Tiden en Forøgelse a f Mask.-Gev. i Regimentet, hvorved 2 Mg.-Eskadroner, hver paa 16 M.-G., tildeles Regimentet som en Mg.-Afdeling. Panservaaben: a) 37 mm Skyts, Model Rosenberg, Vægt 180 kg, Skudvidde over 3200 m, 8 Skud pr. Minut, Pro jektil 0,8 kg, Vo 440 m/S. b) Maklenskyts 37 mm, Vægt 330 kg, Skudvidde over 3200 m, 25 Skud pr. Minut, Pro jektil 0,48 kg, Vo 650 m/S. Panservognen. Den nuværende Model B— A — 27 har 1 Stk. 37 mm Skyts, 1 Mask.gev., 4 H jul, Besætning 2— 3 Mand, Hastighed i Timen 60 km. Kampvogne tildeles efter Behov, man forudsætter et forøget Samarbejde mellem Rytteri og Panservaaben.
S. M. f. O ff.
Anmeldelser.
Giftgas over Byen. Civilbefolkningens Beskyttelse under den næste K rig. Sagkyndige Udtalelser om et Samfundsspørgsmaal, som ethvert Menneske uden Hensyn til partipolitiske Anskuelser i egen Interesse bør sætte sig grundigt ind i. Med 47 Illustrationer samlet og redigeret a f Jens Ervø. Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busck. Kbhvn. 1933. 262 S. En Forstaaelse af den Betydning, som Spørgsmaalet om Befolkningens Beskyttelse mod Luftbombardement har, er vel efterhaanden ved at bane sig Vej, men til Trods for det ihærdige og dygtige Arbejde, der er gjort, navnlig af Hærens O fficerer, er der endnu langt igen, inden det ret gaar op for Folket, hvor vigtigt det er snart at finde en Løsning. „Giftgas“ har været anvendt som Slagord i politisk Propaganda, men kun for at skræmme og ingenlunde fo r at vække Vælgerne til Værn mod den frygtelige Trusel. Naar Jens Ervø har valgt som Titel paa sin Bog „Giftgas over Byen“ , har det vel derfor været for lettere at fange Publikums Opmærksomhed og lede det til at gøre sig bekendt med, hvad Luftbombardement i Virkeligheden betyder, og lære det, at man kan værne sig derimod. Han gør i Indledningen Rede for, hvor upolitisk denne Sag er, at det „umuligt kan være stridende mod noget eksisterende Partis Program at være med til at værne Civilbefolkningen“ , og at Opgaven paa ingen Maade er uoverkommelig. I Overensstemmelse dermed har han villet give en fuldkommen saglig Frem stilling a f Spørgsmaalet og har da i Hovedsagen benyttet de udmærkede Redegørelser, der alt i saa Henseende forelaa udarbejdet a f sagkyndige. Bogen er saaledes kommen til at bestaa af en Række Afhandlinger, som fo r største Delen har været offentliggjort tidligere i „M il. Tid sskrift“ , „Tidsskr. f. Ingeniøroff.“ eller i „Rode Kors“ og „Forsvarsligaen“s Piecer. Det har ikke kunnet undgaas, at Bogen paa denne Maade indeholder en Del Gentagelser, da de enkelte A fsnit er skrevne uafhængigt af hverandre og til forskellige Tidspunkter, men paa den anden Side kan det maaske være en Fordel for dem, som ikke kan overkomme at læse hele Bogen, at den enkelte Artikel danner et afrundet Hele fo r sig. Bogen giver Mulighed for at fjerne den Uvidenhed, som er Fremskridtets værste Fjende, og det maa derfor haabes, at den maa finde Udbredelse i vide Kredse. Navnlig vil den ved sin grundige Belæring være et værdifuldt Hjælpemiddel fo r alle, der vil søge at skabe Forstaaelse hos sine Medborgere for at Gennemførelse a f aktivt og passivt Luftværn for vore Byer, særlig Kjøbenhavn, nu ikke længere kan udskydes.
Axel Pille: Rustningskapitalens Blodpenge. Forlaget „Nye Veje“ , 1933, 62 S.. „Blodpengene“ fremlægges i to smaa, men indholdsrige Bunker: „Fø r K rigen“ og „Under Verdenskrigen“ og én stor: „E fte r Verdenskrigen“ . Alle 3 Bunker vidner om, at Forf. har lagt et stort Arbejde i Heftet. Opbyggelig er Læsningen ikke : man indvies ikke alene i, at Folk, som er om sig, saaer Splid og U fred rundt om i Verden fo r at høste Guld, og at talløse Soldater, der ofrede Livet fo r Fædrelandet, faldt fo r Kugler og Vaaben, som deres egne Landsmænd havde tilvirket og solgt til Fjenden; men man faar ogsaa at vide, at Regeringer endog under K rig har hjulpet med til at skaffe Fjenden Vaaben. „Hvorledes kunde det gaa til? “ spørger Forf. (S. 17). Om Menigmand vidste deraf, maatte sligt jo synes ham det afskyeligste Landsforræderi. Den franske Professor Delaisi giver Svar : Hovedkvartererne og Regeringerne vidste, at Krigen skyldtes Mellemværender, som ikke havde ladet sig jævne med det gode, og var overtydede om, at ingen Afgørelse opnaaedes, hvis Modstanderne blev tvungne til at nedlægge Vaabnene a f B rist paa Kampmidler, — det vil med andre Ord sige : Uden Sejr for den ene, Nederlag for den anden maatte Krigen genoptages senere. Til fælles Tarv gav Regeringerne derfor, hver for sig, Modstanderen Midler til at stride Striden til Ende. Desværre er de i Heftet givne Oplysningers Værd ikke nemt at eftergaa, fordi Forf. kun nævner en Række (i og for sig gode) Kildeskrifter i Stedet fo r at give Kildesteder i selve Sammenhængen. Sandheden i Æ re være dog sagt, at Oplysningerne overalt, hvor jeg tror at vide noget andetsteds fra, stemmer med denne Viden, — for at nævne et Par Ting: Under Verdenskrigen savnede Tyskerne Aluminium til Zeppelinere, de allierede gode Magneter til Flyer. Da de allierede havde Alu minium, Tyskerne førsterangs Magneter, iværksattes — ikke uden Regeringernes Viden — gennem schweiziske Fabrikanter en Byttehandel, som skaffede Tyskerne Aluminium, de allierede Magneter. Samtidig med at den franske Regering (Clemenceau) fik Bolo Pasja skudt som Landsforræder (hvad han var), fordi han havde søgt at bryde Franskmændenes K rigsvilje ved at sælge et stort fransk Blad til Tyskland, lod den to franske Storf ab rikan ter, der mod Gentjeneste havde ydet Tyskerne Raaemner til Krigsbrug, frikende. Læseren faar et levende Indtryk af, hvilket uhyggeligt Spil Vaabenfabrikanter, Oliekonger, kemisk Virkes Ledere, Banker, Forsikringsselskaber o. m. fl. driver bag Kulisserne, støttet dels a f Politikere og Bladkonger eller Blade, som har solgt sig, dels a f et hemmeligt Diplomati, der bagom Rigsdagenes Ryg, stundum ender; uden Gesandtskabernes Vidende, griber virksomt eller afgørende ind i Folkenes Skæbne. Hvad Forf. (S. 36) skriver om en Hr. Shearers „forretningsmæssige, litterære og sociale“ Virksomhed under Flaadenedrustningskonferencen i Genève (1927) maatte — ligesom det om Storpolitikernes tilsvarende Færd under Afrustningskonferencen i Genève (1932) — lære selv Tykhoveder, at de a f ædle Forsæt fødte Afrustningskonferencer er Svindel, som man skulde spare Pengene til, selvom det sved til utallige veltalende og penneføre Folk, der lever højt a f Konferencer og hvad dertil hører. Spillets Øjemed er i og fo r sig ikke at hidføre Krig, — i 1931 sagde en Vickers saaledes paa sit Verdensfirmas (Vickers Ltd.) Vegne: „Rustningsfabrikanter er de fredsommeligste Mennesker a f Verden, og til eget Gavn ønsker de ingen Krig, men kun at vi skal være rede til K rig. De finder, det var ligefrem en Forbrydelse af sende vore Mænd a f Sted, medmindre de er udstyrede og væbnede saa godt, det i det hele taget er muligt“ . I Samklang hermed fremhævede Vickers L td’s Fo rmand paa Generalforsamlingen 1932, at Regeringen burde give A/S Arbejde for ikke at savne Tusinder a f drevne Arbejdere, hvis Riget truedes a f Krigsfare, saa at der øjeblikkelig skulde tilvirkes Ammunition i Mængde. — Hovedøjemeddet er at faa Arbejde og tjene Penge, — kun enkelte stenrige Mænd ledes maaske snarest a f Magtbrynde, — men lader det sig ikke gøre uden Krig, tager man K rig eller lader Bagmænd iværksætte blodigt Oprør et eller andet Sted. A f Vidnesbyrdene herom nævner Forf. bl. a. med rette Oliekongernes Strid om Mejicos Oliemarker og om Gran Chaco paa Grænsen mellem Paraguay og Bolivia, som Bolivia eller rettere dets nordamerikanske Laangivere vil have for at faa Oliekilder og en Udførselshavn ved Paraguayfloden, men Paraguay ikke vil af med for Urskovenes Skyld. Mærkværdigt nok omtaler Forf. slet ikke Sovjetruslands Synder. Da han er en ærlig Mand, maa det skyldes Uvidenhed om, at Sovjetrusland for Tiden er Verdens værste Ufreds- og Stormrede, unægtelig en paafaldende Uvidenhed a f en om alle andres Synder overmande velunderrettet Forfatter! Mindre paafaldende er, at han synes hildet i Tro paa, at alle Krige fremkaldes af Levebrødsspørgsmaal, og kun har Øje for Krigs Skyggesider o : .uden videre regner K rig fo r Mord og Undertrykkelse a f andre. Det første er jo en af Marxismens kendte Vildfarelser, det sidste skyldes Tankeløshed, fo r i de fleste K r ige griber den ene jo nødtvungen til Vaaben fo r ilcke at blive underkuet. Om Marxismens Syn paa Krig kan tilføjes: Fo r saa vidt K rig udelukkende skyldtes Levebrødsspørgsmaal, bragtes den først ud a f Verden den Dag, ingen kræver Løn for Arbejde eller vil tjene, naar han afhænder eller sælger noget. Naar mon det sker?
S. 45 ff. giver Oversigt over, hvad „fredsvenlige“ Landes Regeringer gjorde hjemme i Marts— Juli 1932, medens deres Tillidsmænd „snakkede Nedrustning i Genève“ . Man maa give Forf. Ret i, at det var „Rustningsmusik“ til „Fredssalmerne i Genève“ og „Musikkens Toner synes desværre at være de mest ægte“ . Forf. dølger ikke, at Statsvaaben- og -ammunitionsarbejdere er imod Af- og Nedrustning, men indrømmer endog, at oysaa andre glemmer, at en Arbejder, der smedder Vaaben, smedder dem mod sine egne Klassefæller, ja maaske endog mod sin egen Søn eller sig selv, og gærne tager Vaabenfabrikkernes gode Ugeløn. Selvom Forf. har Ret i, at „Rustningskapitalisterne“ er med til at skabe Ufred, kan han ikke frikendes fo r Ensidighed, dels fordi han dølger, at Socialismens oprindelig retfærdige Kamp for at gøre højere Løn enstydig med Arbejderlykke nu gør mer, end de fleste aner, til at bringe Folkenes Blod i Kog; dels naar han tror det muligt at slaa „Rustningsindustrien“ hed. Fo r at opnaa det, maatte man jo bl. a. hemme eller hindre Frem stilling a f uundværlige Farvestoffer, Kunstgødning, Kunstsilke og mange andre Ting, som fremstilles i Fredsøjemed, men kan bruges i Krigsojemed, og ialfald somme Tider standse al Bjærgværksdrift og hindre Handel med Levnedsmidler og andet, der tiltrænges lige haardt i K rig og i Fred — kort sagt lægge Verdenssamkvemmet utrolige Hindringer i Vejen, skønt Samkvemmet gør umaadelig Gavn og for Tiden allerhøjst kan siges at overskride streng Nødvendigheds Grænser. Saalænge Forf. ikke paaviser, hvorledes sligt kan gennemføres, viser han ikke nye Veje, og selvom man indrømmer, at Verdens Tilstand i Øjeblikket er sørgelig og Verden langtfra, som Leibniz hævdede, den bedst mulige a f alle Verdener, kan man i skarp Modsætning til Forf. paastaa, at den sikreste Vej til at undgaa K rig er at ruste sig til Tænderne — para bellum, si pacem vis, — og at Stater, der gør det i Tide, slipper billigere end de, der tover til sidste Øjeblik.
Rolf Kall.
Boganskaffelser.
DET KGL. GARNISONSBIBLIOTEK.
Februar 1933.
Elberling, V.: Avis Aarbogen 1932. Kbh. 1933. — Lenotre, G.: N apoléon. Croquis de l ’épopée. Paris 1932. — Bordeaux, H .: Jo ffre ou l ’art de commander. Paris 1933. — Bainville, J.: Bismarck. Paris 1932. — Manteg, E.: Der K rieg zur See. — Der Handelskrieg mit U-Booten. II. Berlin 1933. — Weill, G.: L ’éveil des nationalités et le mouvement libéral (1815— 1848). Pa ris 1930. — Villate, R.: Foch à la Marne. La 9e armée aux marais de Saint-Gond (5— 10 septembre 1914). Paris 1933. — K jeilen, R. & Haushofer, K .: Die Grossmächte vor und nach dem Weltkriege. Leipz. & Berl. 1933. — Blücher, E. & Chapman-Huslon, D. : Memoirs of Prince Blücher, Lond. 1932. — Ministère de la guerre: Les armées fran çaises dans la grande guerre; Tome V. 1’ vol. Paris 1931, avec Annexes 1’ & 2’ vol. Paris 1932 et Cartes 1’ & 2’ pochette. — Engelstoft, P. & S. Deihl: Dansk biografisk Leksikon. I. Kbh. 1933. — v. Kürenberg, J.: Die graue Eminenz. Die Lebensroman des Geheimrats F ritz von Holstein. Berl. 1932. — Règlement de manoeuvre de l ’artillerie. Titre V a. Paris 1932.
Marts 1933.
Oertzen: Rüstung und Abrüstung 1933. Berlin 1933. — Haandbog for Søværnet 1933. Kbh. 1933. — Bekendtgørelse a f Lov om Retsplejen ved Hæren og Søværnet a f 17/2 1933. — Haandbog for Hæren 1933. — Sulzer: Die Wehrverfassung der Schweiz. Lpz. 1932. — Johansen, J.: Taktiske Exempler og Opgaver. Kbh. 1931.
April 1933.
Werner-Ehrenfeucht: Reiter Gruppen-Aufgaben. Beil. u. A. — H istory of the great war: M ilita ry operations Macedonia from the outbreak of war to the spring of 1917, with maps. Lond. 1933. — Fischer, J.: Die chinesisch-japanischen Schwierigkeiten 1931— 32. Tokyo 1932. — Gibrin & Simon, M . L.: Album national. L ’anti gaz. Paris 1933. — Spannoconi, L .: Das Ende des kaiserlich russischen Heeres. Wien-Lpz. 1932. — Goetz, W.: Propyläen Weltgeschichte. IX. Berl. 1933. — Casanova de Seingalt, J.: Mémoires. XI. Pa ris 1933.
Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste.
Odensegade 17, Kjøbenhavn Ø.
Meddelelse fra „Kjøbenhavns Kreds". 1 Sommersaisonen (1. Maj— 30. September) er der Sammenkomst hver Fredag Aften Kl. 8 i Kredsen Sommerlokaler, Allégade Nr. 10 undtagen i J u l i .
Meddelelse fra „1ste jydske Kreds". Dalgas Avenue 46, Aarhus. Skydningerne med Hæiens Pistol 1910 afholdes paa de militære Skydebaner paa Skjæring Hede ved Aarhus følgende Aftener: Øvelsesskydning: Tirsdag den 4’ Juli. Præmieskydning: Tirsdag den 11’ Juli. Modetid: Kl. 5,30 E ftrc. paa Østbanetorvet i Aarhus, hvorfra Kørsel pr. Automobil.
DET KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB
BESTYRELSEN:
Formand: Generalmajor W. W. Prior, Chef for Generalstaben, Proviantgaarden, Kjøbenhavn K.
Sekretær: Kaptajn T. K. Thygesen, Fuldmægtig i Krigsministeriet, Slotsholmsgade 8, Kjøbenhavn K.
K A S S E R E R :
Kaptajn af Generalstaben G. Gullaksen, Generalstaben, Proviantgaarden, Kjøbenhavn K.
M I L I T Æ R T T ID S S K R IF T :
Redaktør: S. Fasanvej 39, Kjøbenhavn F., Telf. Godthaab 4932. Ekspedition: Julius Blomsgade 6, Kjøbenhavn L., Telf. Taga 2111 y. Heydes Bogtrykkeri, Læderstræde 15, Kjøbenhavn K., Telf. Central 6522.
