Forfatter: Leila Guerriero. Oversat af Pia Sloth Poulsen.
Forlag: Aurora Boreal
Antal sider: 82.
Pris: 250,- kr.
Rating: 4/5
Anmelder: Simon Papousek
…
Det danske forlag Aurora Boreal er specialiseret i oversættelse af spansksproget litteratur til dansk. Hovedparten af deres katalog består af skønlitteratur udgivet i Latinamerika, men kataloget vidner også om en vis bredde med litteratur fra Sydamerika og Spanien. Forlaget der har eksisteret siden 2006 har en imødekommende hjemmeside – www.auroraboreal.dk – hvorfra der kan hentes yderligere information.
Den argentinske journalist og forfatter Leila Guerriero debuterer på dansk med bogen Den anden krig. En fortælling om den argentinske kirkegård på Falklandsøerne, hvori historien om hvordan hundredvis af faldne argentinske soldater blev begravet på Falklandsøerne, knap et år efter krigen mellem Argentina og Storbritannien sluttede i sommeren 1982. Guerriero indleder sin historie med en demonstration den 30. marts 1982 hvor 50.000 mennesker demonstrerede på Plaza de Mayo i Buenos Aires under sloganet: Fred, Brød og Arbejde. Demonstrationen endte i voldelige sammenstød og allerede den 2. april gik folk igen på gaden. Denne gang i begejstring for landets diktator Leopoldo Fortunato Galtieri og den netop indledte tilbageerobring af Falklandsøerne, eller Las Malvinas som de hedder i Argentina. Falklandskrigen blev en kortvarig krig. Argentina besatte øgruppen, men Storbritannien sendte en styrke afsted, for at tilbageerobre de tabte øer. Den britiske task force sejlede og fløj således på den absolut længste rute tværs ned over Atlanterhavet og tog kampen op. Storbritannien kunne den 14. juni 1982 erklære Falklandsøerne tilbageerobret og krigen var dermed slut. Dagen før indledte Argentina sit VM i fodbold i Spanien ved at tabe til Belgien, som Guerriero tørt bemærker.
De hjemvendte argentinere blev hurtigt genforenet med deres familier. Men for de 649 faldne forblev familierne uvidende om deres sønner og fædres skæbne. Storbritannien mistede 255 og disse skulle identificeres og begraves. Det stod officeren Geoffrey Cardozo for. Han tog til øerne og fandt til sin overraskelse talrige argentinske faldne soldater, som endnu lå rundt omkring på øerne. Dette udspillede sig i efteråret 1982. Briterne henvendte sig til den argentinske regering for at høre, hvad de skulle stille op med ligene. Beskeden lød, at de skulle begraves på den argentinske kirkegård på Falklandsøerne med ret til at flytte gravene ind til fastlandet på et senere tidspunkt. Cardozo gik således i gang med at etablere en kirkegård og identificere ligene efter bedste evne. 230 blev identificeret, mens 122 forblev ukendte.
Det er en fortvivlende situation, som de godt 122 pårørende sidder med eller har siddet med siden de konstaterede, at deres søn, bror eller far ikke vendte hjem. Leila Guerriero introducerer løbende læseren i de efterladtes tanker: ”Jeg fik at vide, hvordan min bror var død, femogtyve år efter krigen. Jeg troede, at kirkegården var tom. Jeg havde fået at vide, at de lå i en massegrav. Jeg havde altid troet, at han ville vende tilbage. Hvorfor har ingen nogensinde fortalt os om det arbejde, Cardoza udførte?” (side 14-15), som en af de efterladte fortæller, som en ukendt stemme. I 1999 blev vedligeholdelsen af kirkegården overdraget til Argentina. Og i 2004 blev stedet renoveret. Men i 2008 fandt Cardozo ud af, at ingen af de pårørende var blevet informeret om deres kæres skæbne, selvom den argentinske regering havde haft oplysningerne siden 1983 og i øvrigt havde meddelt, at informationerne var blevet delt.
På omtrent samme tid påbegyndtes overflytningen af de argentinske faldnes grave til Argentina. Det krævede en godkendelse fra de pårørende, som de fleste vedtog. Men problemerne opstod da knoglerester skulle gen-testes og endeligt fastsætte deres identitet. Et større apparat af forskere og retsmedicinere som efter militærdiktaturets fald i 1983 har arbejdet med at identificere forsvundne argentinere, blev sat i spidsen for registreringsarbejdet. Problemet bestod blandt andet i, at pårørende enten ikke ville lade sig gen-teste eller modsatte sig ideen om, at grave de faldne op på Falklandsøerne og genbegrave dem i Argentina. Registreringsarbejdet påbegyndtes officielt i 1983 men helt frem til slutningen 2010’erne, har det været småt med hjælp fra officielt hold. Der fortælles således om familier, som forgæves har rettet henvendelse til myndighederne i håbet om at kende til de faldnes skæbne. ”Imens lå de døde på en kirkegård, der næsten altid lå øde hen, og havde været døde i meget længere tid, end de havde levet” (side 29), som Guerriero bemærker.
Guerriero tager læseren med til samtalerne med de pårørende og hvordan de i dag mindes de faldne og lever med uvisheden.
Den anden krig fortælles i essayistisk stil og med en journalists betragtninger. Enkelte steder forfaldes man som læser ind i en skønlitterær fortælling, hvor sandheden pludselig springer frem og minder om, at det ikke er fiktion. Det er meget veldrejet og velskrevet. Der skal lyde stor ros til oversætteren for et godt arbejde og for forlaget Aurora Boreal for at udgive denne lille, korte og dybt seriøse bog.
