I „Rapport sur le projet de loi relatif à la constitution des cadres et effectifs“ af 1923 har Oberst Fabry regnet tned 40,8 ”/„ Infanteri og 8,0 % Ingeniørtropper af hele Hærens 100% ogi Infanteridivisionen med 4800 Mand Infanteri (3 Regimenter) og 350 Mand Ingeniørtropper (2 Pioner- og 1 Telegrafkompagni) af i alt 7000 Mand, altsaa 68,6 % Infanteri og 5,0 % Ingeniørtropper af Divisionens 100 %. Forholdstallet Fodfolk/Ingeniørtropper vil ses atvære ca. 5/1 for Hæren og ca. 14/1 for Divisionen. Der maa følgelig være paaregnet betydende Ingeniørtroppestyrker uden for Divisionsinddelingen. Vi har aarlig 4840 Rekrutter til Fodfolket med Garden (men ikke Landstormen) og 320 til Ingeniør (Pioner-og Telegraf)-kompagnier. Forholdstallet er ca. 15/1, der er ret afvigende fra det franske Forholdstal 5/1 for hele Hæren. Det vilde alene af den Grund blive vanskeligt at prøve Overføring fra fransk til dansk af Bestemmelser om Fordeling inden for Divisionen af Pligter til Fodfolk og til Ingeniørtropper, specielt Pionerer. I „Führung und Gefecht der verbundenen Waffen“ af 1923 er oplyst, at en Division des Reichsheeres til 3 Infanteriregimenter har 1 Pionerbataillon med 2 Pionerkompagnier, 1 Brokolonne og 1 Lyskasterafdeling, og sammesteds opgives i „Gliederung einer Division eines neuzeitlichen Heeres“ 3 Infanteriregimenter og 1 Pionerbataillon med 1 Kompagni og 1 let Kolonne, men saa er der rigtignok udenfor Infanteri- og Pionerinddelingen g d e nig e re i D ivision en I „B a n -b a ta illo n “ og 1 „ B a u - K o lo n n e “ . Ved en eventuel Sammenligning mellem fransk og tysk Inddeling maa erindres, at ovennævnte „de franske Ingeniørtropper“ omfatter mere end „de tyske Pionerer“, hvori ikke er Telegraftropper. Her skal ikke forsøges' en Sammenligning. For ikke at komme ind paa en vidtløftig Sammenligning mellem dansk Divisionsinddeling og tysk skal der ej heller foretages en Jævnførelse mellem tyske og danske Forhold, men kun gives et meget kort Uddrag af ny tyske Reglementer, nemlig „Führung und Gefecht der verbundenen Waffen“ og „Feldbefestigungsvorschrift“ begge fra 1923 (1921) og begge gældende for alle Vaaben af en med Hensyn til Inddeling, Bevæbning og Udrustning tidssvarende Stormagtshær. Et og andet i disse Reglementer kan vi nok bruge i vor lille Hær, indtil vi eventuelt faar egne tilsvarende tidssvarende Reglementer. For nærværende skal der ses kun paa F e llb e fw s tnin g un d e r A n g re b i Bevæ gelseskrig (F. V. Nr. 16— 26). Angriberen maa sørge for at klare sig med simple Forskansningsarbejder. I den Tid, han bruger til Tilvejebringelse af dem, faar Modstanderen Lejlighed til at foretage Modforholdsregler. Det er altsaa det absolute Minimum for Felbefæstning ved alle Vaaben, her er Tale om, men det Minimum er langt fra 0.
Ses der nu paa Fordelingen af Arbejdet til Fodfolk og Pionerer, viser det sig, at de forskellige Arter af Fodfolk, Maskingeværkompagnier, Rekylgeværmandskabet og Fodfolkskytter hver har sine særlige Arbejder foruden de for alle Vaaben fælles (se ogsaa F. u. G. 1923, Side 273 flgn.). Her skal ikke kommes nærmere ind paa disse Forhold, men kun ud af den samlede Arbejdsmængde for Fodfolk og Pionerer trækkes den Del, der falder paa Pionererne. I Kamp om befæstede Stillinger — under Angreb i Bevægelseskrig — skal Pionererne staa de andre Vaaben bi ved Rekognosceringer (se ogsaa F. u. G. 1921, Side 75) ved Fremtrængelsesarbejdet mod Fjenden, ved Bortfjernelse af Hindringer og under Stormen. De skal udføre vanskelige og hastig paakrævede tekniske Arbejder, som de andre Vaaben ikke kan udføre. Til saadanne Arbejder maa regnes: Kolonneveje gennem vanskelig fremkomme ligt Terræn, Gennembrydninger i Skov, Hjælp ved Overgang over Artilleritragtterræn, Forbindelser til foranliggende Linier, Vandopstuvning, vanskellige Afvandinger, Forberedelse til og Betjening af Broer (Schnellbrueken), Bortrømning af fjendtlige og egne Hindringer, Ødelæggelse og Sprængninger af Fjendens Anlæg; de skal følge de forreste Fodfolksgrupper under Stormen som Ødelæggelses-, Sprængnings- og Oprydningstropper og til Betjening af særlig Udrustning. I Anledning af nysnævnte Arbejder og andet skal Pionerofficerer af alle Grader rettidig fremkomme med Forslag overfor Fodfolkscheferne, og de maa derfor stadig af disse holdes ajour med den taktiske Situation og egen Hensigt (se ogsaa F. u. G. 1921, Nr. 268). Straks efter endt Hverv gaar Pionerstyrkerne (Kompagnier, sjældnere Delinger) tilbage i egne Rammer. De højere Førere skal med alle Midler stræbe efter altid hurtigt at faa de svage disponible Pionerkræfter tilbage under egen Kommando. Som det er antydet ved ovenstaaende, har de tyske Pionerer et Arbejdsfelt — under Angreb i Bevægelseskrig — der er ret begrænset i Forhold (se ogsaa F. u. G. 1921, Side 150 og 1923 Nr. 512 flgn.) til Fodfolkets. Vore talmæssigt ringe Pionerstyrker vil næppe kunne overkomme Arbejder, der falder udenfor de antydede Grænser, og det vilde vistnok være rigtigt i Tide at faa undersøgt, om de kan paatage sig de nævnte Arbejder, eller om en Del af dem maa overføres til vort Fodfolk, som jo forøvrigt i Forvejen næppe faar mindre at gøre end det tyske Fodfolk. I denne Forbindelse kunde ogaa optages Spørgsmaalet om Redskabsudrustningen (jfr. Skemaet Side 115 i F. V. 1923). En eksempelvis Undersøgelse kunde maaske sættes i Forbindelse med taktiske Eksempler som det i Nr. 1/1924, hvor der saa kunde ses paa Forholdene baade fra Angriberens og fra Forsvarerens Side. Kjøbenhavn, den ««/, 1924.
C. U. Valentiner
(Pioner) Kaptajn.
