I de sidste Par Aar har man indenfor Budgettets beskedne Rammer forsøgt at raade Bod paa det Onde, der var fremkaldt ved, at man siden omkring Aar 1920 kritikløst havde hængt den ene Udrustningsgenstand paa Infanteristen efter den anden og endda i særlig Grad paa den smalle Livrem.
Det er klart, at et saadant Onde, der næsten var blevet kronisk, ikke paa een Gang kunde helbredes.
Man har forsøgt at anvende Seler i Forbindelse med Livremmen, man har indført Transport af Tornystrene, og i 33 har man gjort Forsøg med Transport af Rekylgeværerne m. m. paa særlige hestetrukne Vogne, 2 pr. Komp.
At køre Rekylgeværet — det vigtigste Vaaben — med Tilbehør i en Tid, hvor Afstande i Tid og Rum næsten er ophævet, maa sikkert forekomme mange en farlig Sag, selv om Udleveringstiden under Fredsforhold kan sættes ned til et Minimum.
Maaske bliver den ene eller begge Vogne ved Kompagniet ødelagt. Men en hel anden Side af Sagen er, at disse Vogne under og efter Udleveringen let kan hæmme vigtige Elementers Fremforsel under Forhold, hvor det er Sekunder, der er afgørende.
Hvorfor ikke lade vort udmærkede tekniske Korps konstruere en enkel Ordning, hvorved Skytte og Hjælper — naar Kamp ikke synes at forestaa — kom til at bære hver sin Halvdel af Rekylgeværet?
En saadan Ordning kræver imidlertid:
1) at Hjælperens Karabin erstattes med Pistol, og
2) at Vexelpiben medføres ved Amm.delingen.
Til 1) Der har alle Dage været noget uheldigt ved Ophængningen af Hjælperens Vexelpibe og Karabin.
Man kan saaledes ikke tage Vexelpibe ved Fod, som man kan tage Rkv. ved Fod, fordi Karabinen hænger og er i Vejen.
Vexelpiben i sit Hylster forekommer faktisk Soldaten ubehageligere at bære end hele Rekylgeværet, og det kan da kun skyldes, at der er noget galt ved hele Ordningen. I sin Tid afskaffede man den fortrinlige Ordning med Pistol til Hjælperen med den Motivering, at Uddannelsen kompliceredes.
Nogle vil imidlertid mene det modsatte. Det afhænger i hvert Fald af, hvor meget man vil lægge i den Uddannelse, og det skal være det midst tænkelige.
Melv selv om ogsaa Uddannelsen i Pistol krævede lidt mere Tid end Uddannelsen i Karabinskydning, saa er Sagen jo ikke hermed afgjort.
Hvis man nemlig blot vil se paa de Fordele, Pistolen iøvrigt medfører, ikke mindst i vægtmæssig Henseende, under den daglige Uddannelse, under Genindkaldelser samt under Mobilisering, saa vil man vel ikke tage i Betænkning at give de 16 Md. pr. Komp. (flere behøves ikke) den langt interessantere Pistoluddannelse.
En hel anden Sag er, at man under moderne Kampforhold ofte vil faa Brug for at danne Patrouiller udstyret med Pistol i Stedet for med Gevær.
Til 2) Med den Udvikling, vort Rkg. har taget, maa det vist fastslaas, at det ikke er nødvendigt at have Vexelpibe ved Rkg. under overraskende Sammenstød med Fjenden.
Vexelpiben kunde udleveres, naar der gøres klar til Kamp.
