Marschglicdcrung und Fhcgervivkung.
Auf Grund der Kriegserfahrungen von Waldemar Pfeifer, liauptmann d. Res. a. D. 2’ vollstandig umgearbeitete Auflage. Pris 3.00 G. M. Berlin 1925. Verlag R. Eisenschmidt. 1’ Udgave af denne Bog er anmeldt i Tidsskriftets Nummer a f 1’ Ap ril 1924. 2’ fuldstændigt omarbejdede Udgave er allerede udkommet. Den er skrevet noget tungt, saa detailleret og fyldt med Beregninger, at man undertiden er ved at tabe Overblikket, men den maa dog betegnes som meget interessant, idet de Anskuelser, Forfatteren fremsætter, er saa moderne, at de vel ligger noget udenfor de Tanker, vi her i Landet plejer at have om de omhandlede Spørgsmaal. Som et Grundlag til at komme til Klarhed over sine egne Anskuelser er Bogen udmærket. Bogens første Kapitel handler om Flyvervirksomheden under Mobilisering og Opmarch. I intet Land vanskeliggør de geografiske Forhold vel Hærens Samling saa meget som i Danmark. Hertil kommer nu Vanskeligheden ved at holde Herredømmet i Luften. Det maa derfor særligt interessere os, at undersøge Fo rfatterens Anskuelser paa dette Omraade. Disse er kort fortalt. Mellem 2 i Luften jævnbyrdige Modstandere vil Krigen øjeblikkelig blive indledet med en voldsom Kamp om Herredømmet i Luften. A f denne Kamp vil den ene Part gaa sejrrigt ud, og den anden vil have lidt saa forfærdelige Tab, at den sejrende Part maaske i K ra ft a f sit Luftherredømme vil kunne føre Krigen til Ende, inden den tabende formaar at opstille et nyt virksomt Luftværn. E r man paa Forhaand overlegen i Luften, eller har man tilkæmpet sig denne Overlegenhed, vil man i Fremtiden som tidligere kunne marchere om Dagen og benytte Vejene. Modstanderens Flyvere vil kun vove sig frem til Fjernrekognoscering om Natten, og om Dagen vil de ikke vove sig ud over egne forreste Troppestyrker. Bevægelserne vil derfor ikke kunne erkendes af den underlegne gennem Flyvereldairering. Den Underlegne derimod kan a f Hensyn til at skjule sine Hensigter og for at forebygge at faa egne Tropper ødelagt ved fj. Flyverangreb ikke mere optræde som tidligere. Saa snart han kommer indenfor de fj. Flyveres Rækkevidde, maa alle Transporter og Bevægelser foregaa om Natten. Flyvere har nu til Dags en Aktionsradius paa c. 200 km. Saa snart man kommer indenfor denne Afstand fra de fj. Lufthavne, kan der ikke længere være Tale om Koncentrationskørseler om Dagen og med samme Hyppighed som før. Det vil naturligvis betyde en betydelig Forlængelse af den Tid, man behøver til Opmarchen og vil yderligt vanskeliggøre Situationen for den Part, der er underlegen i Luften.
Næste Kapitel on di •indler strategiske Marcher og Marcher i Opmarchrummet. Ogsaa disse maa for at skjule egne Hensigter og for at sikre mod Ødelæggelser ved Flyverangreb foregaa om Natten. Man maa dog her skelne mellem almindeligt mørke Nætter, i hvilke man vil kunne marchere i Kolonner paa Vejene, og ma.anely.se Nætter, hvor fj. Flyvere vil kunne erkende saadanne marcherende Kolonner. Selv om man nu i almindeligt mørke Nætter kan marchere paa Vejene, frembyder der sig en Vanskelighed, nemlig om man kan marchere lige saa langt i et Ddgn, som man tidligere regnede med at kunne. Forfatteren mener, at man Sommernætter højst kan regne med at kunne marchere 5 Timer, idet der saavei før som efter Marchen maa regnes med Kantonnementsmarcher eller Opmarcher, der ogsaa maa foregaa under Skjul a f Mørket. Største Dagsmarch bliver da 21 km. Endda vil Tropperne blive meget anstrengte, da det jo er betydeligt mere anstrengende at marchere om Natten end om Dagen. Fo rfa tteren behandler nu Muligheden af, at Divisionen for at lette Samlingen kunne marchere paa 2 eller flere Veje, men gør her straks opmærksom paa, at man ikke kan sige: Jeg maa for at bevare min Manøvredygtighed marchere paa flere Veje. Dette kunde nemlig føre til, at Divisionens Frontbredde kom til at rette sig efter Vejnettet, men det afgørende her maa være Opgaven, der er tildelt Divisionen. Forfatteren gør gældende, at det, det drejer sig om, i eg for sig ikke er Bevægelsesfriheden, men at Divisionen efter Bevægelsen kan opmarchere saaledes, at den kan løse sin Opgave. Fo rfatteren kommer nu til det Resultat, at der indenfor den i F. u. G. S 286 anførte Frontbredde for en Division (3— 1 km) normalt ikke vil findes 2 Veje (saaledes som vi her i Landet næsten overalt, maaske med Undtagelse af Vestjylland og det vestlige Sønderjylland, kan regne at have). Forfatteren mener iøvrigt, at denne Frontbredde er for stoi ogsaa i Bevægelseskrig. Man vil nemlig altid støde paa en i Dybden stærkt formeret Modstander, saaledes at man maa regne med en A r tilleribekæmpelse af 2 Fodfolkslinier bag hinanden foruden en vis A rtillerivirkning mod Mellemrummene mellem disse Linier. Divisionens A rtille ri vil ikke kunne løse en saadan Opgave over en større Front end 2 højst 3 km. Om denne Anskuelse er rigtig turde dog være tvivlsom.
For at komme ud over Vanskelighederne ved Opmarchen a f de lange Kolonner undersøger Forfatteren nu, om man kunne nøjes med at lade Køretøjerne bevæge sig paa Vejene og lade alt andet marchere gennem Terrainet. Denne Anskuelse forkastes dog hurtigt." Dels vil en saadan Metode yderligere forkorte Dagsmarchens Længde og anstrenge Tropperne, dels vil Kolonnen a f Køretøjer blive saa lang (c. 20 km), at man ikke vil have vundet det, der var tilsigtet. Man maa altsan finde andre Udveje, og gennem forskellige Diskussioner kommer Forfatteren til det Resultat, at Løsningen maa være, at Divisionen bør marchere i flere (3 maaske 4) Træ fninger med Dagsmarch Afstand, idet han mener at kunne godtgøre, at Sikringen kan faas gennem fremskudte Afdelinger, og at disses Kampkraft, naar de er udstyret med moderne Vaaben, er saa stor, at det intet vil gøre, at Infanteriets Opmarch tager 2— 3 Dage, I disse Anskuelser kan man her i Landet vel næppe følge Forfatteren. Alene det, at Forudsætningen for at marchere saaledes maa være, at Divisionen er enkadreret, gør, at vi ikke kan anvende Metoden, idet vore Divisioner næppe som almen Regel kan tænkes at komme til at marchfere med Tropper paa begge Sider. E r Divisionen ikke enkadreret, og kan Modstanderen paa Grund af sin Overlegenhed i Luften marchere i Kolonner som tidligere, da vil han hurtigt kunne kaste stærke Fodfolksstyrker frem i Flanken paa Divisionens forreste Styrke, uden et dennes efterfølgende Tropper vil kunne naa at gribe ind. En Dækning af Opmarchrummet gennem strategiske Avantgarder vil maaske snarere kunne tænkes, men Ve jnettet her i Landet er formentlig dog saa tæt, at man i Reglen vil kunne vælge den Udvej at marchere med sin Division paa 2, 3 eller endda flere Veje.
Meget vanskeligere bliver Forholdet i de maanelyse Nætter, hvor Flyvere vil kunne erkende marcherende Kolonne paa Veje. Forfatteren opstiller en Beregning for hvor stor en samlet Bombevægt, der skal til, for at ødelægge en a f Divisionens ovennævnte Træfninger, som regnes at have en Længde a f 9— 10 km. Fo r at ødelægge en saadan marcherende Kolonne saaledes, at den vil være fuldstændig splittet og ude af Stand til at kæmpe, mener Forfatteren, at der bør nedkastes Bomber (a 5 kg) over Kolonnen i en Dybde a f 10 km og en Bredde af 300 m samt saa tæt, at der falder en Bombe for hver 25 m i Længde og Bredde. Nyere franske Bombardementsmaskiner kan bære 2500 kg Nyttelast. Fo rfatteren regner derefter ud, at 10 saadanne Maskiner kan besørge et saadant Arbejde. Derefter vil andre Flyvemaskiner ved Maskingeværangreb yderligere kunne fuldende Ødelæggelsen. Forfatteren mener ikke, man kan komme udenom Vanskeligheden ved at forlade Ve jene. Bevægelserne vil da blive alt for langsomme og anstrengende. Han anviser derimod den Udvej at tage Afstand i Kolonnerne, saaledes at Køretøjerne marcherer med 100 m.s Mellemi um, og Fodfolket m. fl. marcherer i et Geled paa hver Side a f Vejen i Højde med Køretøjerne, saaledes at Mellemrummene mellem disse vil være helt fri for Tropper. Divisionen vil derigennem naa en samlet Kolonnelængde paa 160 km. Vanskeligheden herved menes at kunne overvindes ved at marchere med Halvdelen a f hver Træ fning om Natten og den anden Halvdel om Dagen, idet det ikke vil kunne betale sig for Flyverne at forsøge Ødelæggelse af saadan marcherende Styrker. Om disse Anskuelser gælder det samme som ovenfor anført. De kan næppe tænkes praktiserede her til Lands. Forfatteren anfører iøvrigt, at man maaske engang i Fremtiden vil kunne løse hele Problemet ved at tilhylle Kolonnerne i kunstig Taage.
I Kapitel III omtaler Forfatteren den taktiske Nærmemarch. Iler kommer foruden de ovennævnte Vanskeligheder ogsaa Faren for fj. A rtillerivirkning til. Opklaringsafdelingerne maa nu marchere springvis om Dagen, medens Divisionens første Træ fning derefter slutter op om Natten. Opklaringsafdelingerne maa forstærkes med tunge Maskingeværer. Motortrukket A r tilleri maa marchere saaledes, at det hurtigt kan trækkes frem bag Opklaringsafdelingerne til Støtte for disse. Hestetrukket A rtille ri kan ikke naa frem. Det motortrukne Artilleri, som Forfatteren mener kan køre med en Hastighed a f 30 km, vil derimod selv om Dagen kunne trækkes frem, naar det kører med c. 100 m mellem Køretøjerne. Herunder kommer Forfatteren ind paa en længere artilleristisk Udvikling angaaende Skudvidder, formaalstjenlige Pjecer (som saadan betegnes en paa Skodavæi'kerne fremstillet 8,38 cm K anon, afprodset Vægt 1400 kg, alm. Skudvidde 16 km, med forstærket Ladning 19 m) og tekniske Spørgsmaal, der resulterer i, at Forfatteren ønsker alt Divisionens A rtille ri motortrukket for hurtigt at kunne trække det frem. Ogsaa Sikkerheden for det saaledes fremtrukne A rtilleri behandles. Det anføres, at denne ikke saa meget beror paa de foranværende Tropper som paa, at Artilleriet nu, paa Grund a f de store Rækkevidder, formaar at tage Stilling saa langt bag Opklaringsafdelingerne, at det kan komme bort, inden en Fjende, der bryder igennem Opklaringsafdelingerne, vil repræsentere nogen Fare for det. Forfatteren indrømmer endog beredvilligt, at Divisionens bagvedværende Hovedkræfter af Fodfolk ikke kan komme til Hjælp, højst vil man kunde kaste en enkelt Bataillon frem ved IIjælp a f Motorvogne. For os her i Landet lyder det dog ret fantastisk, at en Divisionsgeneral skulde exponere hele sit A rtilleri ved at sende det langt frem foran Fodfolkets Hovedkræfter, kun dækket a f svage Sikringsstyrker. For at man overhovedet skal kunne tænke denne Tanke maa det i endnu højere Grad end ovenfor være en given Forudsætning, at Divisionen under sin Fremmarch er absolut sikret a f Nabotropper paa begge Fløje. Heller ikke her til Lands vil det være nogen heldig Foranstaltning at motorisere hele Divisionens Artilleri, idet det vil betyde, at dette aldrig vil kunne marchere sammen med Divisionens øvrige Tropper, og for selvstændigt opererende Divisioner eller fo r en Troppestyrke kun bestaaende af 2 Divisioner, vil dette naturligvis frembyde ikke ringe Vanskeligheder. Forfatterens næste Tanker kan vi bedre slutte os til. Ikke alene paa Grund a f Faren fra fjendtlige Fly vere, men ogsaa paa Grund a f Faren fra muligt fjendtligt opmarcheret A rtilleri, maa man under den taktiske Nærmemarch tidligt forlade Vejene. Ikke alene Tropperne, men alt Train maa bort fra Vejene. Om det er nødvendigt allerede paa 15 km.s Afstand at trække alt bort fra Vejene, som Forfatteren gerne vil, er maaske et Spørgsmaal, men rigtigt er det, at man hellere maa gøre det for tidligt end for sent, og at man maa formindske Antallet af Køretøjer, der skal med gennem Terrainet, saa meget som muligt ved at efterlade alt, hvad der ikke er Brug for i første Omgang.
I et Slutningskapitel omtaler Forfatteren endelig den Tanke, at Fjenden maaske slet ikke vil anvende sine Flyvere overfor Troppetransporter og marcherende Kolonner, men derimod mod Rigets større Byer, for herigennem at knække al Modstandskraft. Kunde man tænke, at et Lands Modstandskraft blev knækket gennem en saadan Foranstaltning, da vil K rig være umulig for den underlegne i Luften, altsaa formodentlig for bestandig for Tyskland, idet man næppe kan antage, at Ententemagterne skulde tillade Tyskland at skabe en Luftflaade, der var deres egen jævnbyrdig. Fo rfa tteren tror dog ikke paa, at det vil ske. Dels, mener han, er det dog endelig kun en Del a f de fj. Luftfartøjer, der vil være anvendelige i dette Øjemed, dels vil en Udsendelse af Bombardementsekspeditioner mod mange forskellige Byer betyde, at Flyverne kommer saa lang-t fra hinanden, at de enkelte Eskadriller vil blive isolerede. Egne Flyvere, der maa have deres Flyverhavn langt bag Grænsen, faar herigennem en Chance for gennem Optræden paa indre Linier samlet at overfalde enkelte fj, Ekspeditioner. løvrigt mener Forfatteren, at netop Samlingen af Hæren vil tiltrække de fj. Flyvere, saaledes at den vil formindske Faren for Byerne. Om end man vil finde, at Forfatteren undertiden kommer til ret dristige og noget overdrevne Resultater, er det dog givet, at man maa søge at frigøre sig for en Del ældre Fordomme og gennem et nøje Studium af den Fare, der truer fra Luften og fra langtrækkende fjendtligt Artilleri, komme til Klarhed over, hvorledes man i Fremtiden maa udføre Koncentration, Opmarch og taktiske Marcher. Absolutte Regler at gaa efter kan der naturligvis ikke opstilles. Man maa i denne Henseende, som overalt i Krigen, handle efter Forholdene. Men for den, der vil danne sig en Mening om disse Fo rhold, er Bogen, ved kritisk Læsning, som sagt et godt Grundlag, der vil sætte mange Tanker, man ellers vanskeligt kommer ind paa, i Bevægelse.
Th.
Det Krigsvidenskabelige Selskab.
Foredrag. Mandag den 12. Januar 1925 Kl. 8 Eftm. afholdes i Officersforeningens Selskabslokaler, Amaliegade 5, Foredrag af Oberst A. C. L. B r a n d t om: Divisionsartilleriets Inddeling, Kommandoforhold og Virksomhed i Marken. Arlilleriof/ieersforeningens Medlemmer er indbudt.
Officersforeningen.
Lørdag den 10. Januar Kl. 8 Kftni.: Foredrag for Medlem mer med Damer af H r Kaptajn Torben Hage: F ra min Tjeneste i Fremmedlegionen. Frem visning af Lysbilleder. E fter Foredraget samlet A ftensbord a Kr. 2.50 og Dans. Lø rdag den 24. Januar Kl. 8 Eftm.: Foredrag for M edlem mer med Damer af Hr. Peter Fretiehen: öle Thule-Ekspedilion. Frem visning af Lysbilleder. E lle r Foredraget samlet A flensboi d a Kr. 2,50 og Dans.
Foreningen af Officerer uden for aktiv Tjeneste.
Holsteinsgade 3, Ø.
Meddelelse fra ,,Kjøbenhavns Kreds“ : Fredag den 2. Januar KL 7:i/, Eftm. i O fficers foreningens Krigsspillokale. Instruktionsforedrag af Kaptajn C C. U. Ram sing: Fodfolkets Deltagelse i Beskydning a f Luftmaal. Fredag den 16 Januar KL 73 t Eftm. i O fficersforeningens Festsal: Foredrag af Grosserer IL Bwrentzen, Lø jtnant i det skandinaviske Korps i Boerkrigen 1899. ..Det skandinaviske K o rp s’ Deltagelselse i Boerkrigen og Kampene ved Magersfontain.“ ,,Foredraget er ledsaget a f Lysbilleder.“ Kredsslyrelsen Notits A f Hensyn til Omkostningerne ved Opkrævning afMedlemskontingent, bedes dette saa vidt muligt ind sendi (8 Kr. aarlig: Medlemm er af Fugleskydningsklubben -j- 4 Kr.', eventuelt bedes det tilladt, at Beløbet opkræves aarligt. Ved Indsendelse a f Beløbet pr. Indbetalingskort til F o renin gens Postgirokonto Kr. 20t> er Portoen 5 Ore.
Meddelelse fra „1ste jydske Kreds“. Onsdag den 7. Januar KL 7:Vj Eftm. Sammenkomst paa Hotel »Regina« i Aarhus. — Spilleborde er fremsat. Kredsstyrelsen.
