Af Stabsintendant, Kaptajn S. Kyhl.
Med ovenstaaende Titel findes i dette Blads Nummer for 15’ Februar en Artikel undertegnet n— . Artiklen indeholder en Række Forslag til Ændringer i Hærens Administration, hvorved skulle opnaas saavel Besparelser som Simplifikationer i Forplejningsadministrationen. Efter Opfordring af og Samraad med flere Embedsmænd i Forplejningskorpset vil jeg gerne til n— s Artikel knytte nedenstaaende Bemærkninger:
Det er rigtigt, at Bestemmelserne for Administrationen efterhaanden er blevet mere omstændelige, og at de hyppigt forandres; det er ogsaa rigtigt, at mindre erfarne Intendanter — f. Eks. Reserveintendanter ved Indkaldelse, ved Formering af en Sikringsstyrke o. lign. — kun med Vanskelighed er i Stand til at fyldestgøre de Krav, som Administrationen stiller, men n— glemmer ganske eller er uvidende om Hovedaarsagen til, at Bestemmelserne, særlig i det sidste Aarstid, er bleven mere omstændelige end tidligere, og at de ældre Bestemmelser stadig bliver ændrede. Aarsagen er den ganske simple, at Civiladministrationens administrative Bestemmelser i ikke ringe Grad er bleven ført ind i Hæren ved Tjenestemandsloven af 1919. Saaledes er Lønningsbestemmelserne blevet langt mere komplicerede end tidligere; og hvad mener n— om Bestemmelserne vedrørende Dag-, Time- og Natpenge? Denne Bevægelse, som er indledet af Tjenestemandsloven, vil efter al Sandsynlighed fortsættes i de kommende Aar, og Hæren vil i administrativ Henseende blive omdannet til en civil Etat. Resultatet er, at Administrationen, i langt højere Grad end tidligere, vil fordre særligt uddannet Personale. Ses nu n— s Bemærkning om de mindre erfarne Intendanters Vanskeligheder ved at klare Paragrafferne paa Baggrund af ovenstaaende, saa er det mig uforstaaeligt, at n— mener helt at kunne undvære et særligt uddannet Korps og at kunne lægge Administrationens Udførelse ned til Underafdelingerne. Der skal en god Portion Naivitet til for at tro, at de Beløb, der af Rigsdagen anvises til Hæren, kan opstilles i Regnskab af ukyndige, og jeg kan ikke tro, at hverken Rigsdagen, Statsrevisionen, eller den ansvarlige Minister kan gaa med til et saadant Eksperiment.
n— s Bemærkning om Forplejningskorpsets Personel er kun delvis rigtig. Korpset har vel med Hensyn til Afgang fulgt Trop med Vaabnene, men der er allerede nu en Vending at spore hidrørende fra, at de Forhold i det civile Liv, som i 1919 bevirkede den store Afgang, ikke længere er tilstede. Til n —s Bemærkning om, at der mangler samlet, faglig Overledelse af Forplejningstjenesten, kan jeg formentlig nøjes med at henvise til Tjenestereglementets Bestemmelser, særlig for saa vidt angaar de de komman urende Generaler tillagte Pligter og Beføjelser, samt til en stor Del af Intendanturtjenesten allerede er centraliseret i Krigsministeriet (2’ Kontor).
n— opstiger 4 ledende Synspunkter og 22 Forslag. V Synspunkt. Dette kan jeg ganske give min Tilslutning. Organisationen bør tillade en glat Overgang fra Fred til Krig, og Afdelingerne bør fritages for det Arbejde, som Ministeriet kan udføre. Det burde være Idealet; men vi lever nu engang ikke i en Verden, hvor Idealerne altid kan naas, og jo mere „civil“ Hæren bliver — jfr. det ovenfor anførte — , jo mindre Sandsynlighed er der for, at vi naar Idealet. 2’ Synspunkt. Ogsaa dette kan jeg slutte mig til, men jeg maa dog bemærke, at n— overhovedet ikke omtaler Forplejningstjenesten i sine Forslag, og at hans Bemærkninger om Kasse- og Regnskabsvæsen er vel uklare og uovervejede. 3’ Synspunkt. Her tales om Intendanturtjenesten, der skal centraliseres i Ministeriet. Er det nu Forplejningstjenesten og Kasse- og Regnskabsvæsenet, eller er det kun en af Delene? Omfatter det ogsaa Munderingsøkonomien? Efter international Sprogbrug bør den omfatte alle tre Dele. Jeg tillader mig at tro, at Hæren og dens Kommandomyndigheder vil være meget daarlig tjente med Oprettelsen af et Intendanturdepartement el. lign. Forretningsgangen vil blive langsommere og mere bureaukratisk, og Ansvaret vil forflygtiges. De militære Krav maa bøjes efter de administrative, medens det omvendte nu i mange Tilfælde kan lade sig gennemføre. 4' Synspunkt, n— vil have Officerer med særlig Uddannelse til at lede den overordnede Forplejningstjeneste i Krig. Jeg er ikke klar over, hvad der menes hermed, men jeg formoder, at n— vil „slagte“ Forplejningskorpset i dets nuværende Form. Jeg fristes til at sige: Bare han vilde! Jeg er af den Anskuelse, at Intendanturembedsmændene herhjemme som flere Steder i Udlandet (Norge og Sverrig) bør være Officerer, der paa et eller andet Tidspunkt af deres Løbebane faar en særlig Uddannelse og derefter overgaar i et Intendanturkorps; men hvis n— mener, at man helt kan undvære et særligt Korps og i Krig nøjes med nødtørftig uddannede Officerer, saa kan jeg ikke følge ham, dertil har jeg læst for megen Krigshistorie. Jeg beder n— studere vore slesvigske Krige. Paa Grundlag af Erfaringer fra dem blev Forplejningskorpset oprettet i 1867. Ogsaa af Intendanturtjenesten paa russisk Side i den østasiatiske Krig vil n— kunne lære en Del, for ikke at tale om Verdenskrigen.
Jeg skal derefter knytte nedenstaaende Bemærkninger til n— s 22 Forslag:
ad 1. n — foreslaar, at Munderingsforvaltning i Penge bortfalder, og at der kun holdes Rede paa Stykketallet som fo r Vaaben, Ammunition og Køretøjer m. ni. Munderingssager kan imidlertid ikke sammenlignes med Vaaben. De slides hurtigere og maa hyppigt fornyes; deres Vedligeholdelse er meget kostbar, og den større eller mindre Økonomi, der er Plads for ved Forvaltningen, har paa Grund af de store Summer, det drejer sig om, meget stor Betydning. Derfor maa baade den forvaltende Afdeling og de foresatte Myndigheder have nøje Kendskab til, hvorledes der handles med Midlerne, og da Penge nu engang er en ganske fortræffelig Værdimaaler, lader dette sig mest praktisk kontrolere gennem Pengeresultatet. Nogen væsentlig Arbejdsbesparelse betyder Forslaget ikke; derimod gaar man Glip af nogle betydningsfulde Holdepunkter for Bedømmelsen af Slidpengenes Tilstrækkelighed og Afdelingernes Evne til at administrere paa dette Felt. Jeg henviser i saa Henseende til „Beretning om Munderingsforvaltningen“, Afsnit B og C.
Munderingsbeholdningerne grupperes allerede nu med Brugbarheden for Øje, saa dette Forslag er ikke nogen Reform.
ad 2. n — foreslaar, at Ministeriet beregner Slidpenge fo r alle Afdelinger paa enen.g for Finansaaret. Afdelingen faar med andre Ord intet at vide om, hvilke Midler der er til Raadighed. For at simplificere Regnskabet kan Beiegningen a f Slidpengene bortfalde, men der maa da i Stedet stilles en samlet Sum til Raadighed for Afdelingen hvert Finansaar. Herom foreligger der allerede Forslag fra Forplejningskorpset i Ministeriet.
ad 3. Det foreslaas, at Materielintendanturen skal kontrolere Afdelingernes Rekvisitioner paa Grundlag af Stgkketalsrapporterne. En saadan Kontrol bliver kun overfladisk; til en effektiv Kontrol hører Kendskab til, hvilke Midler der raades over, og hvorledes de anvendes (t. Eks. Forholdet mellem Udgifter til Nyanskaffelser og til Reparationer m. v.). Hvorledes skal Afdelingen iøvrigt vide, hvor meget eller hvor lidt den maa rekvirere, jfr. Punkt 2. n— mener, at Afdelingen nu kan købe uden Kontrol. Det forbavser unægtelig, naar man erindrer, at Beretning om Munderingsforvaltningen“ og „Stykketalsrapport“, der giver al ønskelig Oplysning med Hensyn til, hvorledes der er rekvireret, gennemgaar en kritisk Revision saavel ved Generalkommandoen (3’ Division) som i Krigsministeriet.
ad 4. Værdien a f Munderingsdepotets Salg af Munderingssager overføres summarisk for hver Afdeling til Ministeriet een Gang om Aaret. Afdelingen faar paa den Maade ikke mindste Idé om, hvad dens Nyanskaffer har kostet. Hvorledes skal Ministeriet kontrolere Rigtigheden af de overførte Beløb? Nej! der bør som nu med enhver Levering fra Depotet følge Regning til Afdelingen, for at denne bl. a. kan se, om den har faaet, hvad der betales for, og i modsat Fald straks kan reklamere, løvrigt forekommer disse Beregninger kun et Par Gange om Aaret.
ad 5. n — foreslaar, at Fodtøj henregnes til Overmunderingssager. Allerede nu leveres Fodtøjet gratis til Mandskabet, og denne Ordning bør opretholdes.
ad 6. Det foreslaas, at Lædersager, der købes for Slidpenge, tilvirkes ved Hærens tekniske Korps i Stedet fo r ved Munderingsdepotet. Spørgsmaalet maa afgøres efter, hvad der betaler sig bedst.
ad 7. Det foreslaas, at Smaareparationer foretages ved Afdelingen, større Reparationer ved Munderingsdepotet. Forslaget vilde medføre en betydelig Udvidelse af hele Munderingsdepotets Drift og Antagelse af en Mængde Arbejdere, af hvilke kun nogle ganske faa "»* vilde kunne beskæftiges udover et Par Maaneder om Aaret. A f Mobiliseringshensyn vil Forslaget desuden være uforsvarligt, da man ikke kan udsætte sig for, at t. Eks. de jydske Afdelinger kommer til at mangle det store Antal Sager, som de efter de større Hjemsendelser maatte sende herover til Reparation.
ad 8. n — foreslaar, at den Afdeling, der fodrer Hestene, gør Regnskab for Fouragen. Det er Spild af Tid, siges der, at Afdelingerne, som nu, udveksler Kvitteringer for Fourage.
Det er ikke helt klart, hvad Forslagsstilleren sigter til. Forholdet er jo nemlig nu saaledes, at enhver Hest fourageres ved den Afdeling, ved hvilken den er til Tjeneste, og hvor den altsaa bruges, og denne Afdeling gør da ogsaa Regnskab for Fouragen. Kvitteringer udveksles kun, naar f. Eks. en bereden Afdeling udleverer Fourage til en ubereden Afdelings Heste. Dette Forhold er imidlertid saa lidet betydende, at en Ændring paa dette Punkt næppe finder tilstrækkelig Begrundelse.
ad 9 og 18. Forslagene i disse to Punkter kan behandles under eet. De gaar nemlig begge ud paa at lægge en stor Del af Administrationen ned paa Underafdelingerne (Stabene).
Efter Forslaget skal Underafdelingerne udfærdige Lister over samtlige Heste ved Underafdelingen, opføre dem ved Nummer og „gøre Rede for“ hver enkelt Hests Fourage-, Beslag- og Foderlønsforhold paa en saadan Maade, at Listernes Hovedsum kan gaa direkte ind i Afdelingsregnskabet. Hver Lønningsdag skal Underafdelingerne endvidere udfærdige Lønningslister for Underkorporaler og menige. Hver enkelt Mand skal nævnes ved Nummer, og Listerne skal indeholde „Redegørelse“ for det til hver enkelt udbetalte Beløb. — Det kan blive nogle gevaldige Lister! Ved et krigsstærkt Kompagni f. Eks. Og det 3 Gange om Maaneden!!
Underafdelingschefen (Adjutanten) attesterer L isternes Rigtighed. Hvor Lønningsberegning og Lønningsudbetaling til Officerer og Underofficerer skal finde Sted, omtales ganske vist ikke, men i Analogi med det øvrige og af Hensyn til Konsekvens i Forslaget maa det antages, at ogsaa dette bliver Underafdelingernes Sag. — Det bliver vist vanskeligt at finde en Underafdelingschef, der vil approbere dette Forslag. Personel er aabenbart — selv i disse personelknappe Tider — et aldeles underordnet Spørgsmaal for n— . Og dog vil Forslaget medføre, at det A rbejde, der nu ved en Bataillon udføres af Intendanten med Hjælper, maa fordeles paa 5— 9 Mand (1— 2 pr. Underafdeling og 1 ved Staben), og saa forsvinder endda ikke de to førstnævnte, hvem Forslagsstilleren øjensynlig har tiltænkt en tilbagetrukken og fredelig Tilværelse.
Fourage-, Beslag- og Foderlønslisterne indsendes til Afdelingen, Lønningslisterne til Intendanten. Intendanten laver Kasseregnskab, Afdelingen (ikke Intendanten) „formerer“ Afdelingsregnskabet. Der maa da ansættes en særlig Mand ved Afdelingen til dette A rbejde, thi Adjutanten er Regnskabsfører for Staben, og Bataillonschefen kan der vel næppe være tænkt paa. Det hele er et Fikserbillede, i hvilket det maa siges, at „Simplifikationerne“ er godt gemte. Forslagsstilleren paastaar, at Afdelingsregnskabet simplificeres i høj Grad ved alt dette, ja der skal endog aarlig kunne spares 500 Bøger og 12000 Blanketter. Selv om Underafdelingerne ikke ved den foreslaaede Ordning skal føre Bøger, — hvad de dog vist, naar alt kommer til alt, bliver nødt til, — saa synes det overvejende sandsynligt, at cfen livlige Listeproduktion ved samtlige Hærens Underafdelinger ganske vil bortelimenere de 12000 sparede Blanketter og snarere vil afstedkomme et betydeligt Merforbrug.
ad 10. Det er rigtigt, at een og samme Sats for Ankomst- og øvrige Kvarterdage under eksiraordinær Indkvartet ing vil betyde en Lettelse i Regnskabsvæsenet, men Gennemførelsen af Forslaget kræver en Lovændring.
ad 11. At Fremgangsmaaden fo r krigsmærsig Indkvartering gøres obligatorisk for al eksiraordinær Indkvartering er et Forslag af tvivlsom Værdi. Det maa nemlig erindres, at den nævnte Fremgangsmaade hidtil kun har været anvendt i ganske korte Perioder og under stærkt sammentrængt Kantonnement, medens man derimod ikke har nogen Erfaring for, hvorledes Systemet vil virke under længere Tids spredt Kantonnement med hyppig Af- og Tilgang af Mandskab og Heste, som t. Eks. under Sikringsperioden.
ad 12. At paalægge Kvarterværterne som l ligt at levere Hø- og Halmrationen er praktisk uigennemførlig af den simple Grund, at ikke alle Kvarterværter tør forudsættes at have Beholdninger af disse Fouragesorter, og at lade Kvarterværterne fremskaffe dem vil kun afstedkomme Forviklinger og Vanskeligheder.
ad 13. n— ønsker, at Afdrag fo r Kost og Pleje paa Sygehus for Personale med maanedtig Løn skal ske ved Sygehuset, uanset hvor Personalet er i Lønning. Dette er i sig selv en Umulighed, men Meningen er vel ogsaa nok den, at den paagældende selv skal indbetale Beløbet kontant til Sygehuset. Hvorledes Simplifikation af Regnskabstjenesten opnaas ved denne „Reform“, er det vanskeligt at faa Øje paa, og Forslagsstilleren overser ganske den Risiko, Sygehuset kan løbe ved at huse mindre betalingsdygtige Patienter.
ad 14. n— foreslaar at fastsætte een Lønningsgrad for alle Underkorpoialer og een for alle menige. Det vil være en praktisk Foranstaltning, der længe har været ønsket, og hvorom der er fremsat Forslag af Forplejningskorpset. Det kræver dog en Lovændring.
ad 15. Den Tanke, at give Underkorporaler og menige Lønning og Kost, er ikke ny; men hvorfor ikke tage Korporaler med, da Deltagelse i Kostforplejning jo ogsaa er obligatorisk for disse. Forslag om denne Reform, der medfører Lovændring, er fremsat af Korpset.
ad 16. n - ønsker Lønningsdagene fo r Underkorporaler og menige fastsatte tit den 1’, 11' og 21’ Dag i Maaneden og ser ingen Hindring for at forlænge Lønningsperioden fra 6 Dage til indtil 11 Dage. E rfaringen har dog forlængst vist, hvor vanskeligt Mandskabet har ved at administrere det Beløb, der udbetales det for 6 Dage, og dette Hensyn alene er en væsentlig Hindring for en Forlængelse af Lønningsperioden, ikke mindre end den, at tilfældig A fgang i Lønningsperioden ikke medfører Tilbagebetaling af den udbetalte Lønning. Jo længere Lønningsperioden altsaa er, desto kostbarere vil det være for Statskassen.
ad 17. n —s Forslag om, at Lønningen udbetales og beregnes ved den Afdeling, ved hvilken den paagældende føres i Rapportbogen paa Lønningsdagen, d. v. s. at den nugældende Bestemmelse udvides til ogsaa at omfatte Sygehusene, er fuldt ud praktisk og har hidtil egentlig kun fundet sin Hindring i Systemet „Opsparet Lønning“. Forslag om en Reform paa dette Omraade er fremsat af Korpset.
ad 19. n — foreslaar, at Uddraget af de daglige Meldinger i Underafdelingernes Rapport bøger bortfalder. Saafremt der er tiltænkt Intendanten noget A rbejde ved den „egentlige Forplejningstjeneste“, maa han — uafhængig af Afdelingens Kontor — til enhver Tid være i Stand til at opgøre Styrken af Mandskab og Heste, at kende Af- og Tilgang paa de forskellige Tidspunkter o. s. v. — kort sagt, en Melding til Intendanten er en uafviselig Nødvendighed.
ad 20. n — foreslaar, at Konteringen ved Afdelingerne udover Hovedkonti og Regnskabsposter bortfalder. Hvorfor Forslagsstilleren vil være saa moderat at bibeholde Hovedkonti og Regnskabsposter ved A fdelingerne, er uforstaaeligt. Det bør sikkert være saaledes, at Afdelingerne helt befries for Konteringen, der overlades til Ministeriet, for hvem Kontering til Hovedkonti og Regnskabsposter frembyder de mindste Vanskeligheder. Dette er ogsaa foreslaaet af Korpset.
ad 21. A t lade Kassebogen bortfalde og erstatte med et Kassehefte, der er Hovedregnskab, kan fuldt ud tiltrædes, og det er ganske i Overensstemmelse med et af Korpset fremsat Forslag.
ad 22. Ja, væk med Afskriften af Posteringsskrivelser; det er kun Spild af Papir.
Det vil af ovenstaaende fremgaa, at jeg ganske kan slutte mig til nogle af Forslagene, medens andre er upraktiske eller hviler paa urigtige Forudsætninger. Endvidere mener jeg, at Grundtanken i Forslagene (o: Administrationens Henlæggelse til Underafdelingerne er absolut forkastelig, en Komplikation i Stedet for en Simplifikation, og ej heller gennemførlig af praktiske Grunde. — Hvor mange Kompagnichefer maatte ikke i Sikringsperioden anvende en indkaldt Korporal som Fourer? —
I Stedet for at lade haant om alle Erfaringer, baade vore egne og andres, tror jeg, man burde gaa samme Vej, som følges flere Steder i Udlandet, nemlig ved hvert Regiment at have en Intendanturkaptajn, som havde hele Intendanturtjenesten under sig — Forplejning, Munderingsvæsen m. v. — og ved hver Afdeling en Regnskabsfører. Dette i Forbindelse med Gennemførelse af Reformerne 2, 5, 10, 14, 15, 17, 20, 21 og 22 samt som 23: regimentsvis Munderingsforvaltning og som 24: Intendanturkaptajner som Formænd i Husholdningskommissionerne vilde kunne hidføre den Simplifikation, vi alle sukker efter. Den vilde frigøre Underafdelingscheferne for Arbejdet med Husholdningerne, og Depotkommandørerne blev i Fred overflødige og kunne spares paa Budgettet.
