Det blev et vellykket arrangement med Danmarks to forsvarsattachéer for hhv. Tyskland og Frankrig (Oberst Nicolai Mentz og Kommandør Dan Termansen), hvor begge fortalte åbenhjertet om de to landes sikkerheds- og forsvarspolitik.
Oberst Mentz berettede, at Frankrig netop er udkommet med deres 'Strategiske Review' som understreger, at Frankrig ønsker at styrke og udbygge sin militære position. Overordnet set er Frankrig snart eneste permanente medlem af sikkerhedsråd i FN fra EU (når Storbritannien forlader EU) og eneste stormagt i EU med A-våben, og det ansvar ønsker Frankrig grundlæggende at leve op til.
I rammen af NATO når de op på 2% af BNP og opfylder også 20%-kravet til materielinvesteringer, hvor der bl.a. investeres i flere fregatter, pansrede mandskabsvogne og nyt håndvåben-system mv.). Derudover øges mandskabet med flere stillinger, primært til cyber- og efterretningsområdet. Ligeledes arbejdes med opdatering af deres nukleare afskrækkelse.
Kommandør Termansen lagde i sit indlæg om Tysklands situation vægt på, at efter Ruslands annektering af Krim og det ændrede trusselsbillede, har situationen ændret sig sikkerhedspolitisk for Tyskland. Derfor opbygger landet igen sit militær efter nogle år, hvor de scorede på fredsdividenten. Tyskland ønsker at komme ud af sin skygge fra fortiden og tage ansvar og påtage sig en større lederrolle sikkerhedspolitisk. Både økonomisk og militært. Men man ønsker at 'lede fra midten', og man skal ikke forvente Tyskland tager føringen.
NATO er fortsat hjørnestenen, men Tyskland ønsker også en tydelig europæisk søjle som supplement Til NATO, idet man er opmærksom på, at Europa må kunne klare sig selv, hvis USA ikke kommer til undsætning i en krisesituation. Tyskland vil investere dybt i Forsvaret og genudruster forbundsværnet (brug af begrebet 'Trendwende med balance og legitimitet'). Budgettet vil over tid vokse til ca. 60 mia. euro frem til 2024 (fra ca. 1,3% af BNP til 1,5% af BNP).
I den efterfølgende spørgeperiode blev der spurgt ind til de to landes indbyrdes forhold, hvor det blev tydeliggjort, at der på trods af en række mulige samarbejder om både missioner og materiel ikke er tale om et egentligt parløb mellem Tyskland og Frankrig, idet der er en række faktorer, som må medregnes for at forstå deres samarbejde, som ofte kan være præget af tvang frem for frivilligt samarbejde. Der blev også spurgt ind til Danmarks samarbejde med de to lande, hvor begge forsvarsattachéer roste vores samarbejdsvilje og aktiviteter i NATO.
