(Sluttet).
Afsnit X.
Der er imidlertid ogsaa andre Faktorer ved Panserdivisionens Indsats, som der maa findes Parader imod, hvis Problemet skal løses til Bunds. ad U- Overraskelsen, som skyldes motoriseret Sammendragning over store Afstande i Løbet af kort Tid. Anm. Talbetegnelsen refererer til de i Afsnit III og V angivne Tal.
ad 12 (Afsnit V). Fodfolket og Pionerstødtropperne, der forbereder, modner den velorganiserede Forsvarsstilling til Panserangreb. ad 2. Fodfolket (pansret og motoriseret), der besætter og renser det vundne Terrain.
ad 5. Luftlandetropper, Faldskærmstropper, der omgaar Tropperne paa Jorden og faar Forsvaret til at „raadne op“ bag fra.
ad 9. Overblikket, der betinger Udnyttelsen af Manøvreevnen. ad 3 og 6. Støtten fra Luften.
ad 10. Den hurtige Forsyningstjeneste, som holder Maskinen i Gang.
ad 11. Afsnøringen af Tropper, som derved dømmes til Udhungring og Tilfangetagelse. ad U- Overraskelse kan kun imødegaas ved enten
— et meget højt Beredskab. Paa Grund af den Hastighed, hvormed Tingene udvikler sig, vil dette faktisk kræve, at alle Vaaben skal være sat ind paa Forhaand. Men det er en alvorlig Gêne, da det forhindrer Føreren i at kunne ombestemme og vende sig i en ny Retning med Øjebliks Varsel, eller i fuldt ud at kunne udnytte en pludselig opstaaende gunstig Situation.
— eller/og at imødegaa de overraskende Styrker inden deres Indsættelse. Dette vil kræve Operation bag Fjendens Linier. Den vil bestaa i at melde om Troppeforskydninger og Ødelæggelse af de Færdselssystemer, der skal bruge« til disse Forskydninger.
Der vil altsaa her være Tale om Guerillakrig i begrænset Maalestok. Specialuddannede Styrker udrustede med Nærkampvaaben, Sprængmidler og Radio, eventuelt Faldskærmspringere er Vaabnet, der kan anvendes. De kan sættes ind der, hvor Føreren finder Anledning og er saaledes i Besiddelse af Manøvreevne. ad 10. Det samme Vaaben vil spille en stor Rolle ved Kampen mod Fjendens Forsyningstjeneste, saa meget mere, som der paa det senere Tidspunkt under Angrebet, hvor Forsyningstjenesten kommer til at spille den store Rolle, er mindre „System“ i Fjendens Gruppering, og der derfor er større Chance for disse Styrker til at slippe gennem hans forreste Linier. Disse Tropper bør være hvervede og vellønnede, for at man kan opnaa den Elitekvalitet, som er Grundbetingelsen for deres Anvendelse. ad 12. Imod Fodfolks- og Pionerstødtroppers Angreb sætter man ganske naturligt Fodfolk støttet af tunge Hjælpevaaben og Støtteartilleri. Men hvis Indsættelsen sker efter Princippet : „Værg for dig, saalænge du kan og dø paa Stedet“, saa opnaar Fjenden alligevel til syvende og sidst sin Hensigt — at afsløre Panserforsvaret og modne det til Angreb. Fodfolkskampen maa derfor, saa snart der kan ventes Panserangreb, føres efter Princippet: „Det er Fjenden. Paa ham!“, selv om det er dyrere, og der ellers kunde være Grund til at spare. Det vil her ses, hvor stor Betydning det har, at Fodfolket er opbygget med Angreb for Øje, er smidigt, manøvredygtigt og vel kommanderet, og at der er den kortest mulige Vej til den tunge Støtte. ad 2. Imod det Fodfolk, som paa pansrede Motorvogne gaar frem i Panservaabnets Kølvand, maa der gribes ind uopholdelig under livlig Brug af Maskinkanoner. Det maa forhindres i at faa Fodfæste. Det vil her ses, at Kanonen nødvendigvis maa være let. For at skaffe Ildoverlegenhed straks, er det nødvendigt at have tunge Hjælpevaaben ved Haanden. Alle Vaabenarter maa være i Stand til at føre Nærkamp. Bliver Fodfolket sprængt, maa det søge ind om naturlige Kernepunkter for derved paany at fortsætte Modstanden og genoptage Aktiviteten. Saadanne Kernepunkter kan være Dele af Kanonforsvaret, Støttepunkter og de lette Batterier. ad 5. De fra Luften landsatte Tropper vil ganske naturligt spille størst Rolle i „tomme Rum“, f. Eks. Mellemrum mellem Kolonner. Det Vaaben, der skal optage Kampen mod disse, skal være særdeles terraingaaende og hurtigere end Fodfolk. Det bør paa Forhaand færdes i disse Mellemrum som Forbindelsesstyrker. Det maa være organiseret saaledes, at det kan kæmpe en Fodfolkskamp igennem med egen tung Støtte og være i Stand til at „rense“ Terrain. Beredent Fodfolk (særligt Rytteri) har de ønskede Egenskaber. Til f. Eks. at løse Opgaven mellem to Kolonner — Marchzoner — anvendes en Eskadron med 3 Rytterdelinger, 1 Morterdeling (bereden) og 1 let Panserdeling. Er Indsættelsen af Luftlandetropper saa stor, at det overstiger Eskadronens Kræfter, maa der fra de 2 Kolonner foretages et regulært Angreb. Men til Igangsættelsen af dette vil det tilstedeværende Rytteri være af uvurderlig Nytte som Opklarings- og Indkapslingsorgan. I Rummet tæt bag Hæren maa raades over stærkere motoriserede Reserver, og over hele Hjemlandet maa være stærke Hjemmeværnsafdelinger. Disse Styrker kan — under Hensyn til en saadan Kamps relativt kortvarige Karakter — bestaa af ældste Aargange. ad 9. Overblik skaffer Fjenden sig først og fremmest ved Hjælp af Luftvaabnet. Imod denne Opklaring, saavel som mod Støtten fra Luften, maa indsættes Jagerfly. Som et hurtigt Overblik over det allerede behandlede Stof vil vise, udkræves der i det hele taget for et stærkt Forsvar en stærk Luftstyrke, der især er bygget paa Jagerfly. Det er nødvendigt, at Tropperne paa Jorden har Vaaben til at værge sig med, men disse kan ikke i ret høj Grad koncentreres imod det Rum, hvor Afgørelsen søges af Fjenden. De spiller her den samme Rolle som Afværgeskytset imod Panservaabnet. Jagerfly er derimod i Besiddelse af den Manøvreevne, der muliggør at koncentrere imod det Omraade, hvor man vil søge at skabe Overlegenhed — eller i det mindste eliminere Fjendens. Da Kampen imidlertid udspilles i det væsentligste over Forsvarerens Linier, vil der maaske være nogen Mulighed for en Støtte fra Jorden, som vil bevirke, at den nødvendige Flyverstyrke kan være lidt mindre end den af Fjenden indsatte. ad 11. Under Hensyn til det store Fangetal, som skulde være Panserangrebets typiske Resultat, staar det nu klart, at der maa gøres noget ganske alvorligt for at muliggøre for disse afsnørede Styrker at føre Kampen videre uden Standsning, saaledes at Fjendens Infiltration bliver en Infiltration imod ham selv — en Kamp, som den vinder, der holder længst. Det er derfor nødvendigt at oprette et nyt, manøvredygtigt Vaaben, der har til Opgave at forsyne de afskaarne Tropper med saavel Mad som Ammunition — ja Vaaben. I Følge Sagens Natur maa der lægges en meget høj Grad af Centralisation til Grund for dette Vaaben. Det maa staa under den øverste Førers direkte Kommando og være stærkt knyttet til hele den øvrige Forsyningstjeneste. Det ligger i Opgaven, at dette Vaaben maa kunne forcere Fjendens Styrker for at naa de nødstedte Tropper, og det maa derfor være i Besiddelse af en vis Kampkraft. Kampvognsagtige Lastvogne, konvojerede af Kampvogne, og Transportfly, beskyttede af Jagerfly, er de naturlige Midler til at løse Opgaven med. Desuden maa — saaledes som allerede skitseret — de lavere Enheder raade over mindre Formationer til eget, øjeblikkelige Brug.
Afsnit XI.
Med Hensyn til at tage de Begunstigelser, som Terrainformer og Forstærkningsarbejder kan give, er vi nu naaet saa vidt, at følgende Hovedlinier kan trækkes op: Terrainet maa vælges saaledes, at Fjendens Manøvreevne begrænses mest muligt, samtidig med at eget Bagland er saa uoverskueligt og velforsynet med Veje, at det vil koste meget Besvær at hindre egen Trafik. Man maa altsaa vælge at standse sin Bevægelse og optage den tilsigtede Forsvarskamp, saaledes at Fjendens ikke faar skjulte Opmarchrum og saaledes, at der er mange Terrainhindringer —• Aaer, Sumpe, Søer — som hindrer den fri Manøvre. Eget Stillingsomraade skal helst have en vis Grad af aaben Karakter, saaledes at der bliver gode Muligheder for Vaabenvirkning, men paa den anden Side skal den rumme mange smaa uoverskuelige Lokaliteter, som kan danne Kerne i Støttepunkter. Selve Panserforsvarszonen maa være meget aaben, men saaledes at dens Bagkant frembyder gode Muligheder for at skjule Panserskytset. Umiddelbart bag denne bør Terrainet falde jævnt og aabent ned imod Støtteartilleriets Stillinger, saaledes at dette Artilleri direkte kan danne Rygstød for Panserforsvaret. Artilleriets Stillingsomraade bør være uoverskueligt og bevokset, saaledes at det frembyder gode Muligheder for Skjul. Man har ofte haft Lyst til at knytte enten Panserværnet eller Fodfolkets Hovedkamplinie til en Vandhindring (Aa, Flod). Hertil er at sige, at hvis Hindringen ligger inde i eget Stillingsomraade, er det nok saa meget en Hindring for egne Bevægelser. Ligger den langs Forkanten (Hovedkamplinien), sætter den paa samme Maade en Bremse for egen Aktivitet. Men hertil kommer, at Dalene meget ofte er saadan beskafne, at egen Observation ender ved modsatte og nære Dalkant (især i Jylland), og bag denne har Fjenden saa uhindret
Manøvrefrihed. Se Skitse VIII. Derfor egner kun saadanne Aa (Flod) dale sig, som er meget brede (som Artilleriets Rækkevidde) og aabne paa den fjendtlige Side. Aaløbet bør da lægges midt i det, der bliver Fjendens 1. Træfning. Se Skitse IX. Kanonforsvaret maa søge sin Plads bag egen Dalkant, da det ellers vil blive set og ødelagt inden Brugen. Det vil maaske straks synes ærgerligt, at man ikke udnytter den vanskelige Passage af Vandløbet til netop der at koncentrere sin Kanonild. Men det Billede, man uvilkaarligt danner sig af forvildede Høns, der løber frem og tilbage langs Bredden for at finde en bekvem Overgang, er falsk. Der kommer ikke et Køretøj, før Overgangen er sikret. Det hele Spørgsmaal kommer til at dreje sig om at hindre Pionerer i at bygge Broer og at beskyde disse Broer med Artilleri. Og dertil kræves Panserafværgekanonerne ikke. Det kan imidlertid ikke nægtes, at en Vandhindring lige foran Mundingen er til umaadelig Hjælp under Panserkamp. Men ser man Sagen under et Hele, saa vil det betyde, at man skal have sine forreste Styrker alene paa den anden Side af Vandløbet med den aabne Strækning i Ryggen. Dette er noget, der kun kan gøres med Vandløb, hvor Dalen har en særlig gunstig Karakter, hvilket især vil være Tilfældet i Lavland. En jævn Bevoksning og Bebyggelse af selve Bredderne og nærmeste Omgivelser vil da være ønskelig. Se Skitse X. Alligevel spiller Vandløb en ikke ringe Rolle ved Panser-
forsvaret. Det er faktisk de smaa Vandløbs Dale, der er de eneste Terrainformer, man paa Forhaand kan regne med som brugelige for Panserforsvaret (se Afsnit VI, Kanonens Krav). Ved Befalingsudgivelse spiller det en ikke ringe Rolle, at man kan gruppere sit Panserforsvar om en Linie, der virkelig eksisterer i Termnet og ikke blot som en Blyantsstreg paa Førerens Kort. De smaa Vandløb betyder altsaa ikke Hindringer, men brugelige Skudfelter. Se Skitse XI.
Artilleriets Observationsvilkaar er en saa elementær Ting, at den forbigaas. Batteristillinger bør lægges saaledes, at Terraingenstande dækker Batteriets Ryg, medens der er frit Skud fremefter og til Siderne i passende Vifte. Alt i alt synes et ikke alt for udpræget Endemorænelandskab at være bedst egnet. Se Skitse XII.
Sidste Verdenskrig blev der lanceret en Erfaring, der gik ud paa, at man skulde sky Skovkanter og Bygninger. Det siger sig selv, at denne Erfaring ikke kritikløst kan holde Stik i Dag. Der er to meget væsentlige Ændringer i Forudsætningerne: Man fører ikke Stillingskrig, og Luftvaabnet er nu en langt farligere Fjende end det fjendtlige Artilleri. Desuden blev Erfaringen vundet i et Landskab, der havde en ganske anden Karakter end vort Lands. Det er alt for let i Tide og Utide at sige: „Bort fra Skovkanterne“ uden først at se paa, hvad man vil opnaa. Hvis man vil naa til — og det er Hovedprincippet i Dag —- at kunne udfolde sin Virksomhed for fuld Kraft i et vist kortere Tidsrum, saa er det givet, at saadanne Ting som Batteristillinger i alle Tilfælde ikke kan være paa fri Mark paa Eksercerpladsmaner. Skal et Batteri staa paa fri Mark, maa der være 50—100 m mellem Kanonerne og Kommandooverføring med Højttaleranlæg. Rent skydeteknisk løses Problemet med den brede Front ved, at Batteriet „samles“ til normal Frontbredde paa Middelkampafstand. Forstærkningsarbejder bør ikke være af Standartmodel. Tværtimod bør der tilstræbes Afveksling i Maaden at løse Problemerne paa, saaledes at Fjenden aldrig kan vide sig sikker og udnytte sin „Erfaring“.
Afsnit XII.
Som det fremgaar af det behandlede, er Betingelsen for, at Forsvaret skal lykkes, at der udfoldes en meget rig Aktivitet og fortrinsvis fra lavere Føreres Side. Dette Krav viser sig da ogsaa i Oberst de Gaulles Bog i et særligt Kapitel om Føring. Det er ganske frisk at se Obersten slaa til Lyd for at faa hele Officerskorpset paa Skolebænken igen, ligesom han afskaffer Folk, der enten ikke har Vilje eller Evne til at forny sig selv. I Princippet er det i alle Tilfælde givet, at naar en væsentlig Ændring i Taktiken indføres, da skal først og fremmest de ældre Officerer paa Skolebænken, deriblandt Generalinspektørerne, hvis det ikke er dem, der har givet den nye Linie. Og det er nødvendigt at gaa grundigt til Værks, for de engang erhvervede Kundskaber og Fremgangsmaader er et umaadeligt Træghedsmoment imod nye Idéer. Men det er ikke nok, at Opdragerne og Inspektørerne kender det nye. Løjtnanter skal lære den nye Lektie ogsaa. Ild, Bevægelse og Retning er Angrebets 3 Faktorer. Saaledes ogsaa Modangrebets.
Ild og Bevægelse er de 2 Faktorer, der muliggør Angrebet. Dem lærer man ved Mandskabsuddannelsen. Men Retningen for Angrebet er den Faktor, der bestemmer, om der overhovedet skal komme noget Resultat, og om det skal blive dyrt eller billigt. Hvis Løjtnanterne ikke kan vælge den rigtige „Retning“, taber man Krigen — og blodigt. Det er derfor nødvendigt at lægge Undervisningen i Krigskunst an paa f. Eks. følgende Basis: Befalingsteknik: Herunder dyrkes gældende Reglementer og skematiske Fremgangsmaader. og adskilt herfra: Krigskunst: Læren om Taktiks, Strategis (og Politiks)) Udvikling, frigjort fra Reglementers snærende og undertiden reaktionære Baand. Læren om „det mulige“. Uddannelsen i Kunsten at se „hvordan“. De aarlige Opgaver skal først og fremmest beskæftige sig med „Krigskunsten“ og overlade Teknikken til den daglige Øvelse. Det er nemlig, bortset fra større Manøvrer, den eneste Lejlighed, der bliver til at fortsætte den Uddannelse af Løjtnanten, der skal gøre ham fra Funktionær til Fører.
Afsnit XIII.
I det foregaaende har vi søgt en fuldgyldig Løsning paa Forsvarsproblemet, en Løsning, der hviler i sig selv, er i Besiddelse af naturlig Overlegenhed paa det afgørende Punkt. Det er lykkedes os at erkende, hvori Panserangrebets Styrke bestaar og at se, at uden at tilføre Afværgevaabnene Manøvreevne, er Kampen kun et Spil af Tilfældigheder, som man overlader til Fjenden at bestemme. Det kan vist ikke nægtes, at for at styrke det nuværende Fodfolk i dets Forsvarskamp, er der gjort saa at sige alt, hvad der kan gøres for at presse den sidste Kraft ud af det, uden at det dog er lykkedes at gøre det til noget betryggende Instrument. Det er kun lykkedes at naa den ønskede Løsning for saa vidt som, at det herefter er i Førerens Magt at koncentrere Kraft imod Fjendens Kraft, og derved selv at kunne faa Indflydelse paa Kampens Forløb. Og længere naar vi øjensynligt heller ikke, før der opfindes et nyt Vaaben af X-Straalens Karakter. Til Slut skal derfor gives en lOs Oversigt over en Jydsk-Fynsk Hær, som den eksempelvis kunde fremgaa af de opstillede Synspunkter, idet disse tilpasses efter Landskabsforholdene.
1 Armékommando, der bl. a. raader over:
1) 2 Armékorps.
2) 1 Rytterbrigade (delvis mek., delvis Heste).
3) 1 Panserværnsbrigade (Panserjæger, Kanonfly).
4 ) 1 Transportbrigade (1 Transportfly afdeling, 1 Pansertransportbataillon).
5) Kystbefæstninger.
6) Hjemmeværn, heri Luftforsvar af Hjemlandet (Kadrer til Samling fra rømmede Landsdele).
Luftvaaben fælles for hele Riget. Søstridskræfter fælles for hele Riget. 1 Armékorps, bestaaende bl. a. af: 3 Foddivisioner + Korpsartilleri - f 1 Pionerregiment + 1 Luftværnsartilleri + Flyafdeling (Jagere).
2. Armékorps, bestaaende bl. a. af: 1 Motordivision + 1 Panserdivision + Luftværnsartilleri + 1 Flyafdeling (Jagere).
1 Foddivision bestaar bl. a. af: 3 Fodfolksregimenter, 3 lette Artilleriafdelinger, 1 Artillerigruppestab, 1 tungt Artilleriregiment, 1 middelsvær Luftværnsafdeling, 1 Pionerbataillon, 1 Guerilla bataillon, 1 Rytterregiment (1 Hesteafdeling, 1 mekaniseret Afdeling). 1 Motordivision bestaar bl. a. af: 3 Fodfolksregimenter, 3 lette mekaniserede Artilleriafdelinger, 1 tungt mekaniseret Artilleriregiment, 1 middelsvær Luftværnsafdeling, 1 Pionerbataillon, 1 Rytterregiment (mekaniseret). 1 Panserdivision bestaar bl. a. a f: 2 ens Panserbrigader, der raader over alle nødvendige Vaaben.
N. Lunn.
