XXVIII.
Fra den vestlige Krigsskueplads blev allerede i Dagene mellem den 20. og 25. September meldt om hæftige Artillerikampe, der var séerlig voldsomme i Egnen mellem La Bassékanalen og Arras og i Champagne mellem Snippe og Aisne. Franskmændene vandt efterhaanden Overlegenhed i disse Artillerikampe, og fra den 22. til den 25. September overøste de Tyskernes Skyttegravsstillinger med Ild. om hvis Voldsomhed man vanskeligt kan gøre sig nogen Forestilling, naar man ikke selv har oplevet den. Denne Beskydning dannede Indledningen til 2 voldsomme Angreb paa de tyske Stillinger, eet af Englændere og Franskmænd i Forening i Terrænet Loos— A rras, eet af Franskmændene alene i Champagne mellem Moronvillers og Aisne-Dalen. Det var et haardt Arbejde, der forestod Angriberne. Tyskernes Stilling dannedes først af 2 til 5 Rækker Skyttegrave med stærkt befæstede Støttepunkter, alt forsynet med kraftige Pigtraadsspærringer og Mængder af Maskingeværer, og naar denne forreste fra 300— 500 m dybe Stilling var overvundet, vilde Angriberne staa over for andre lige saa stærkt udbyggede Stillinger længere tilbage.
Den voldsomme Artilleriild lader til at have haft en overvældende Virkning paa den forreste, tyske Stilling, og da Angrebet den 25. om Formiddagen blev sat an, lykkedes det hurtigt de Allieredes Tropper at trænge ind i de forreste Skyttegrave, som de bemægtigede sig; men der opstod derefter mange Steder forbitrede Kampe om Støttepunkterne, hvorved de Allierede led betydelige Tab. Tyskernes Modstand blev dog efterhaanden brudt. I Løbet af den 26.September erobrede Englænderne Loos og Franskmændene Souchez. I Champagne, hvor det franske Angreb strakte sig over en Front af godt 25 km, naaede Franskmændene paa næsten hele Fronten gennem Tyskernes forreste Stilling og tvang dem til at gaa tilbage mod deres anden Stilling 4— 5 km nordligere paa Højderne, som dominerer Py-Dalen. Den 26. naaede Franskmændene frem til en Linie over Ljune-de-Vedegrange— Baraque paa Vejen fra Souain til Tahure, og den 27. September stod de tæt foran Tvskernes anden Stilling. Tyskerne havde lidt et betydeligt Tab af Mandskab og Materiel. I de følgende Dage gik Angrebene istaa. Det lykkedes Tyskerne at faa samlet tilstrækkelige Reserver over for Angriberne ved at føre Tropper til de truede Punkter dels fra Belgien og dels fra Østfronten. Adskillige Steder satte de betydelige Modangreb i Gang; men desuagtet lykkedes det de Allierede i Hovedsagen at lnevde det Terrain, de havde vundet, ja Franskmændene vandt vistnok stadig lidt Terrain i Champagne Nord for Mesnil og Nord for Massege. I de første Dage af Oktober kunde man imidlertid skønne, at Angrebet var kommet til en i hvert Fald foreløbig Standsning, og Artilleriets Virksomhed var atter begyndt at træde i Forgrunden, særlig i Champagne, hvor Tyskerne for øvrigt udførte meget kraftige M odangreb den 4. og 5. Oktober uden dog at vinde væsentlige Fordele.
Den 6. Oktober synes den franske Artilleriild paany at have gjort en Del af Tyskernes Stilling mør, idet Franskmændene paa denne Dag med Storm indtog Landsbyen Tahure og naaede Toppen af Højden af samme Navn, der danner et Støttepunkt i Tyskernes 2. Stilling. For at vinde dette tabte Terrain tilbage foretog Tyskerne ved Aftenstid gentagne, hæftige Angreb. De mislykkedes imidlertid, og den 8. Oktober kunde Franskmændene melde om nye Fremskridt i Egnen ved Tahure.
Hvor stor Betydning Erobringen af Tahure har for Kampen om Tyskernes 2. Stilling kan ikke afgøres; men alt Jyder paa, at Franskmændene vedblivende udøver et betydeligt Tryk paa den tyske Front.
Paa den østlige Krigsskueplads er Begivenhederne tildels gaaet istaa, efter at det er lykkedes Russerne at klare sig ud af den kritiske Situation Øst tor Vilna. Kampene ved Sonorgon og Wileika er blevet fortsatte. Den 27. September meldte Tyskerne om Fremgang ved Sonorgon, og et Par Dage senere, at Russernes Stilling var bleyen gennembrudt der og ved Visehnew; men efter den Tid har man intet af Betydning erfaret fra denne Del af Fronten. 1 Egnen ved Riga har der ogsaa hersket forholdsvis Ro, og Hovedinteressen samler sig for den nordlige Halvdel af Østfrontens Vedkommende om Begivenhederne ved Dynaburg, hvor T y skerne stadig har haft nogen Fremgang under meget haarde Kampe. Den 29. September trængte de, Sydvest for Dynaburg, Russerne tilbage til Snævringen mellem Søerne Øst for Vesselowo, og den 9. Oktober erobrede de Garbunowka, der ligger Syd for Illuxt, en Snes Kilometer Nordvest for Dynaburg. Paa den sydlige Halvdel af den russiske Front havde Russernes Angrebsbevægelse allerede dgp 25. September tabt det meste af sin Kraft, og den 27. September gik v. Finsingen over Styr neden for Fwzk. Samtidig maatte Russerne vige Nordvest for Dubno. Den russiske Front blev vistnok ikke tvunget ret langt tilbage paa disse Steder; men ikke desto mindre synes Russernes Uheld her at have bevirket, at de nordligere trak deres Styrker tilbage til Styr. Sydligere forsøgte de den 30. September ved Tarnøpol et Gennembrud. som ikke lykkedes. Der indtraadte derefter i flere Dage en Standsning i Begivenhederne paa denne Del af Fronten. Den 9. Oktober synes det imidlertid som om Russerne atter har samlet Kræfter og vil prøve deres Dykke i Volhynien. Der meldes fra v. Linsingens Hærgrupper om stærk, russisk Modstand paa hele Fronten, og et enkelt Sted, Nordøst for Kremenez, har Russerne erobret en Landsby. Grunden til den forholdsvise Stilstand i Begivenhederne paa den østlige Krigsskueplads kan formentlig søges dels i Franskmændenes store Gennembrudsforsøg, der sikkert en Tid har voldet Centralmagternes Hærledelse alvorlige Bekymringer og maaske gør det endnu, dels i Forholdenes Udvikling paa Balkan.
Som omtalt i forrige Nummer af Milt. Tidsskr. mobiliserede Bulgarien den 21. September. Den 22. September besvarede Grækenland dette Træk ved for sit Vedkommende at befale almindelig Mobilisering. 1 G rækenland var Ministeriet Venizelos ved Roret og beredt til fuldt ud at tage Konsekvenserne af Traktaten med Serbien. Samtidig med at Rusland den 4. Oktober tilstillede Bulgarien et Ultimatum, som det forlangte Svar paa i Løbet af 48 Timer, holdt Venizelos i det græske Deputeretkammer en Tale, hvori han fremhævede, at Grækenland vilde opfylde sine Forpligtelser mod Serbien, selv om det maatte tage Stilling mod Tyskland, hvad han oprigtig vilde beklage. Han udtalte tillige som sin Overbevisning, at det var i Grækenlands interesse at stille sig ved Ententemagternes Side, og Deputeretkammeret .tiltraadte disse Udtalelser med stor Majoritet.
Det saa derfor ud. som om man med Sikkerhed kunde gaa ud fra, at Grækenland vilde gribe ind i Kampen mod Centralmagterne. Denne Antagelse blev styrket ved, at franske og engelske Tropper blev landsatte ved Saloniki for at ile Serbien til Hjælp, og at Grækenland kun nedlagde Indsigelse mod dette Skridt fra Ententemagternes Side, men ikke søgte at modsætte sig det. Det Ry for Uberegnelighed, som alle Balkanforhold nu engang har faaet, blev imidlertid heller ikke gjort tilskamme ved denne Lejlighed. Umiddelbart efter sin foran nævnte Tale i det græske Deputeretkammer havde Veniezlos Foretræde for Kong Konstantin, der erklærede, at han ikke kunde billige den af Venizelos anviste Politik, øg Resultatet blev derfor, at Ministeriet indgav sin Demissionsbegæring. Medens der var Ministerkrise i Grækenland, afrejste Fntentemagtcrnes Gesandter den 6. Oktober fra Sofia, efter at Bulgarien havde givet Rusland et utilfredsstillende Svar, og Ententemagterne landsatte vedblivende Tropper i Saloniki og førte dem derfra Nord paa til den serbiske Grænse. Ministerkrisen varede imidlertid kun kort. Allerede den 7. September dannedes et Kabinet Zaimis, og den 8. erklærede Gi'cekenland, at det vilde bevare en velvillig Neutralitet over for Ententen. Hvad dette betyder kan ikke vurderes i Øjeblikke. Da Ententemagternes Tropper uhindret faar Lov til at passere græsk Omraade, kan det ikke nægtes, at Grækenlands Holdning er velvillig over for Ententen; men om man tillige kan kalde den neutral, turde være et stort Spørgsmaal. 1 hvert Fald er det en hidtil ukendt Form for Neutralitet, der kun bliver anerkendt af Centralmagterne, fordi de niaa bøje sig for den øjeblikkelige Nødvendighed. Det er næppe sikkert, at de vil anerkende den, hvis Nødvendigheden hæves. Hvad det nye, græske Ministerium iøvrigt fører i sit Skjold kan forst skimtes, naar det har klarlagt sin Stilling over for Deputeretkammeret, og dette venter man vil ske i Dag, den 11. Oktober.
De tyske og østrigske Tropper, der i stort Antal (man taler om 500,000 Mand, hvoraf 350,000 Tyskere) var blevet samlet i det sydlige Ungarn under Befaling af General v. Mackensen, begyndte den 7. Oktober et Angreb paa Serbien med meget bred Front over hele Serbiens Nordgrænse. Overgangen ved Grænsefloderne fortsattes den 8. uden at møde videre Modstand undtagen ved Belgrad, hvor der blev kæmpet hæftigt i 2 Dage. Den 9. Oktober var Belgrad i Centralmagternes Hænder. Den serbiske Regering havde allerede tidligere forladt Byen, og fra den 9. Oktober er Pristina ved Albaniens Grænse Regeringens og de vigtigste Bankers Sæde. Den 10. Oktober var Centralmagternes Tropper Herrer over Højdedragene Sydøst og Sydvest for Belgrad. Længere mod Øst havde de ogsaa vundet Terrain, hvorimod deres Fremgang vistnok kun har været ringe vestpaa. Bulgarien har endnu ikke grebet ind i Kampen. Stillingen er vistnok ogsaa ret vanskelig for dette Land; thi Stemningen i Hæren skal ikke være for at gaa mod Rusland, saa tyrkiske Tropper er blevet tilkaldt til Dækning af Sortehavshavnene. Rumænien er vel nevtralt; men der maa holdes skarpt Udkig mod Nord, og i Grækenland staar de engelsk-franske Tropper, foreløbig ganske vist kun i ringe Antal. Men selv om Bulgarien ikke griber aktivt ind, vil dets fjendtlige Holdning dog binde betydelige, serbiske Troppemasser ved Grænsen mod Bulgarien, hvorved Tomagternes Angreb lettes.
Dette Angreb gaar sikkert foreløbig kun ud paa at sætte sig i Besiddelse af Jernbaneforbindelsen med Konstantinopel; thi Tyrkerne trænger vistnok stærkt til forskellige Krigsfornødenheder for at kunne hævde Besiddelsen af Dardanellerne. Men tillige foresvæver der vistnok Centralmagternes ledende Kredse store Planer om over Dardanellerne at komme i Forbindelse med Lilleasien og dér at organisere et Angreb paa Ægypten for at true og ramme England. Forøvrigt siges det, at der allerede nu samles og uddannes talrige Tropper i Palæstina. Grunden til at Centralmagterne paa dette Tidspunkt, da man ellers skulde tro, at de havde god Brug for Tropper andet Steds, ofrer en halv Million Soldater paa Balkan, kan imidlertid ogsaa være mere nærliggende og dikteret af Ønsket om, muligvis af Nødvendigheden af, at faa Adgang til Asiens rige Hjælpekilder.
Paa den italienske Front er der ikke sket noget af Betydning. Der er paany opstaaet Rygter om, at Italienerne skal sende Tropper til Vesfronten; men der er rigtignok ogsaa talt om, at de landsætter store Styrker i Albanien. Der vides imidlertid intet bestemt; men af de to nævnte Eventualiteter synes der at være størst Sandsynlighed for den sidste.
Den 11. Oktober 1915. S. v. l.
