Af Kaptajn C. Fock.
Ifølge Lov af 17. September d. A. er hver svensk Mand værnepligtig fra og med det Kalenderaar, i hvilket han fylder 20 Aar (før 21) til og med det, i hvilket han fylder 42 Aar (før 40). Værnepligten aftjenes i Bevaringen (Linien) og Landstormen. Bevaringen deles i første og andet Opbud. Tjenestetiden er i Bevaringen 15 Aar (før 12), deraf 11 Aar (før 8) i første og 4 Aar i andet Opbud, samt som Regel 8 Aar i Landstormen. Værnepligtige, som har aflagt Modenhedsprøve ved et Gymnasium eller en tilsvarende Kundskabsprøve, og de der er uddannede til Delingsførere, hører under hele Tjenestetiden i Bevaringen til første Opbud.
Ved Fodfolket tager Rekrutskolen sin Begyndelse omkr. l.Novbr. og varer til omkr. 10. Juli n.A. Ved Afslutningen af Skolen hjemsendes Mandskabet i c. 2 Maaneder til Genindkaldelsens Begyndelse den 10. Septb. Befalingsmænd og Specialister saasom Signalører, Rekylskytter m. fl. samt det Mandskab, som fremsætter Ønsker derom, fortsætter Uddannelsen under den ovennævnte 2 Maaneders Hjemsendelse. For til Stadighed at have Besætningstropper indkaldes Mandskabet til Karslkrona og Vaxholms Grenaderregimenter, samt til Norrbottens og Gottlands Fodfolksregimenter i 2 Hold. Ved Rytteriet, Felt- og Positionsart i 1- 1 er i et samt Feltingeniørtropperne begynder Rekrutskolen ligeledes omkr. 1. Novbr., hvorved der fremkommer et Mellemrum af 3 Uger mellem Skolens Afslutning og Genindkaldelsen, der finder Sted den 31. Aug. I nævnte Tidsrum hjemsendes Mandskabet med Undtagelse af' det, der ønsker at blive liggende. Fæstningsart i lleriet og Fæstningsingeniørerne indkaldes af samme Grund som for Fæstningsfodfolket nævnt i Hold ved Foraars- og Efteraarstid, saaledes at første Hold hjemsendes, naar andet har været yA — 4 Maaneder til Tjeneste. Tiden for Indkaldelse til Reserven og Landstormen er ikke fikseret, men bestemmes aarlig. For Indkaldelse af Bevaringens første og andet Opbud ved Mobilisering gælder paa det nærmeste de tidligere Regler. Landstormen kan Kongen nu med Statsraadets Samtykke indkalde til Dækning af Linieafdelingernes Mobilisering og af særlig truede Punkter. De Værnepligtiges Lønning er forhøjet fra 20— 50 Øre daglig. Under Indkaldelsen til Reserven og Landstormen udgør Lønningen 1 Kr. daglig. Desuden ydes der den Værnepligtige Fuldkostforplejning. Understøttelsen til gifte Værnepligtiges Kone og Børn er gennemgaaende forhøjet med 25 Øre daglig og udgør 75— 175 Øre efter Børnenes Antal og andre Omstændigheder. Under Indkaldelsen til Reserven og Landstormen forhøjes Beløbet med 40 %.
Befalingsmændenes Uddannelse.
I de faste Officerers Uddannelse sker fremtidig den Forandring, at Eleverne ved Afgangen fra Krigsskolen (vor n. æ. Kl.) ikke umiddelbart udnævnes til Underløjtnanter, men tildeles en nyindført Grad, Fandrik, med hvilken følger Officersstilling og Underløjtnants Gage. Udnævnelse til Underløjtnant finder Sted efter 2 Aars Forløb, saafremt den paagældende viser sig egnet dertil. For at tilfredsstille Behovet af Officerer ved Mobilisering, bygges i Modsætning til tidligere i høj Grad paa Rekruttering af de Værnepligtige. Saaledes udtages ved Udskrivningen Studenter og andre med tilsvarende Eksamen til Uddannelse som Delingsførere. For at disse unge Mænd skal forstyrres saa lidt som muligt i deres fortsatte Studier, udskrives de umiddelbart efter at have taget Studentereksamen, saafremt de er tilstrækkelig legemlig udviklede og samme Aar fylder mindst 18 Aar. Under første Indkaldelse gør de Tjeneste som Menige, under anden som Sektionsførere og under tredie som Delingsførere. Da der imidlertid ad Værnepligtsvejen ikke kan erholdes Officerer med tilstrækkelig Rutine til at føre Kompagnier ved Reserven og Landstormen, uddannes yderligere Reserveofficerer, der maa tage en Reserveofficerseksamen og genindkaldes et Antal Gange alt efter den Grad, de opnaar. Til Gengæld herfor faar Reserveofficeren — i Forhold til den til Delingsfører uddannede Værnepligtige — Officersrang allerede i Fredstid, Udsigt til Forfremmelse til Kaptajn, Officerslønning under Tjenstgøringen og en mindre Pension efter det fyldte 55 Aar. Behovet af begge Kategorier anslaas til aarlig 625 Værnepligtige. For at forbedre Underofficerernes Uddannelse oprettes højere Underofficersskoler, hvis Kursus paa 8 Mdr. hver Underofficer skal gennemgaa. Tilgangen til Underbefalingsmændenes Klasse søges sikret ved en Forhøjelse af Orlovspenge og Lønning, ved forbedrede Avancementsforhold og Udsigten til Civilansættelser. Distinktionskorporaler benævnes fremtidig Furerer.
Organisation.
LINIEN. Der oprettes ingen nye Liniearméfordelinger. Der findes i Forvejen 6. Manglen paa Generaler til i Krigstid at overtage Kommandoen som Højstkommanderende eller Arméchef skal afhjælpes ved Oprettelsen af 2 nye Generalsposter nemlig »Inspektøren for Fodfolket« og »Inspektøren for de militære Læreanstalter«, der hver faar tildelt en Stab. Spørgsmaalet om Brigadechefer har faaet en foreløbig Ordning, idet 12 Regimentchefer allerede i Fi edstid, under Bibeholdelse af deres Tjeneste som Regimentschefer, skal overtage Kommandoen over Brigaderne. Naar Stillingen som Brigadechef fordrer det, altsaa navnlig paa Slutningen af Rekrutuddannelsen og under Indkaldelserne, maa den ved Regimentet værende Oberstløjtnant overtage Regimentet. Brigadestaben bestaar af en Generalstabsofficer og en Adjutant. De paagældende 12 Regimentchefer faar et aarligt Tillæg af 500 Kr. Generalstaben’s Rammer forøges med en Oberstløjtnant, en Major og seks Kaptajner, hvornæst fire Løjtnantspladser erstattes med fire Kaptajnspladser. Lægekorpset. Betegnelsen Generalfeltlæge indføres i Stedet for Overfeltlæge, hans Stedfortræder kaldes Overfeltlæge og de øvrige Læger ved de 6 Arméfordelinger, Feltlæger. Forplejningskorpset omorganiseres fra et civil-militært Korps til et militært Korps. Rammerne er betydelig udvidet. De til Forplejningstjenesten aarlig udskrevne Værnepligtige, 500 Mand hvoraf 25 Studenter og ligst., indkaldes i 2 Hold og uddannes paa Intendanturskolerne i Karlsborg, Stockholm, Østersund og Boden. Fodfolket. Karlskrona og Vaxholms Grenaderregimenter forøges hver med en Bataillon, saaledes at de er paa 3 Batailloner som de andre Regimenter. Ved hvert Fodfolksregiment oprettes et Maskingeværkompagni paa 6 Geværer. Officersrammerne forøges pr. Rgt. med
1 Major,
2 Kaptajner,
3 Løjtnanter og af de hidtidige 10 Underløjtnanter erstattes de 5 med den ny Grad Fandriker. Rytteriet. Til Boden forlægges »Norrbottens Kavalerikor«. Det sammensættes af en Eskadron fra hver af Skaanske Husar- og Skaanske Dragonregiment. Samtidig omordnes de 2 nævnte Regimenter paa 8 Eskadroner hver, i Stedet for som tidligere paa 10, uden at Stamhestenes Antal for Rytteriet i sin Helhed forandres.
Detachementet i Upsala fra Skaanske Husarregiment inddrages. Ligesom ved Fodfolket forsynes Rytteriet med Maskinskyts, dog kun 2 pr. Regiment. Artilleriet. A f Norrlands Artilleriregiment skal Haubitsafdelingen paa 2. Batt. forlægges til Boden. Regimentet garnisonerer forøvrigt i Østersund. Et ridende Batteri fra Wendes Artilleriregiment i Kristianstad skal forsøgsvis omdannes til Bjerg- og Skovartilleri, underlægges Norrlands Artilleri og forlægges til Boden. Ved Gottlands Artillerikorps, der er paa 3 Felt- og 1 Fæstningsbatteri, skal det ene Feltbatteri omdannes til et svært Haubitsbatteri. Boden-Karlsborg Artilleriregiment, der nu er paa 10 Batterier forøges til 12, hvoraf 8 under Navn af Boden Artilleriregiment forlægges til Boden og 4 under Navn af Karlsborg Artillerikorps til Karlsborg. Ingeniørtropperne organiseres fremtidig i Svea, Gota, Norrlands og Bodens Ingeniørkorps og Felttelegrafkorpset. Svea, Gota og Norrlands Ingeniørkorps sammensættes af 4 Feltingeniørkomp., 1 Brokolonne- og Parkkomp. samt et Tøjhuskompagni. I Svea og Gota Ingeniørkorps findes yderligere et Fæstningsingeniørkompagni. Boden Ingeniørkorps skal bestaa af 4 Fæstningsingeniørkomp. og et Tøjhuskompagni. Felttelegrafkorpset faar en betydelig Udvidelse, idet det — foruden de tidligere 2 Felttelegrafkomp. og 1 Park- og Tøjhuskomp. — kommer til at bestaa af et Ballonkomp.. et Flyvemaskinkomp. og et Radiotelegrafkomp., samt af et Detachement i Boden. Ingeniørtropperne, der før bestod af 20 Komp., har faaet dette Tal forøget til 31 Komp. og et Detachement. Som Følge deraf er Korpsets Rammer betydelig udvidet for enkelte Graders Vedkommende fordoblede.
Trainet er fuldstændig omorganiseret, idet Personalet er samlet i et Korps, hvorved de faste Befalingsmænds Antal er indskrænket. Det frivillige Mandskab, de saakaldte Volontører, er bibeholdt under den nye Ordning, kun er deres Antal ved Fodfolket indskrænket, medens det er forøget ved de beredne Vaaben.
RESERVEN.
Reserveafdelingerne organiseres af Liniens første og andet Opbud. De af første Opbud dannede Reserveafdelinger gives saa vidt mulig en med Linien sammenfaldende Organisation, Bevæbning og Udrustning, saaledes at de straks fra Felttogets Begyndelse kan anvendes Side om Side med Felthærens Linieafdelinger. De af Bevaringens andet Opbud mobiliserede Reserveafdelinger skal gives en saa god Organisation, Bevæbning og Udrustning, som Omstændighederne tillader. Da Resten af Bevaringens Mandskab, der ikke anvendes til Linieafdelingen og dens Depot, anvendes ved Reserveafdelingen vil der kunne opstilles lige saa mange Reserve- som Linieafdelinger. Ved de specielle Vaaben bestemmes Reserveafdelingernes Antal ved Tilgangen af Materiel og Heste. En Del af det forøgede faste Befalingsmandspersonale ved Linieafdelingerne er tænkt anvendt ved Reserven. Men da dette ikke nær strækker til, er man for at bøde herpaa gaaet over til en ny Ordning, hvorefter Officerer og Underofficerer efter et vist Antal Aars Tjeneste i Linien kan overgaa til Reserven. For Overgang til Reserven fordres foruden fuld T jenestedygtighed: For Oberster, Oblt. og Kaptajner, at de er egnede til den nærmest højeré Grad. For Kompagniofficerer 10 Aars Tjeneste som Officer og 32 Aars Levealder. For Underofficerer 8 Aars Tjeneste som Underofficer og 32 Aars Levealder. Løjtnanter og Sergenter avancerer til Kaptajner og Fanjunkare (Stabssergenter) i Reserven sammen med de Officerer eller Underofficerer, der stod nærmest bag dem i Linien. Reservebefalingsmandspersonalet er skyldig at forrette Tjeneste i Krigstid og ved Krigsberedskab, samt i Fred saaledes: Generaler og Stabsofficerer i højst 45 Dage i hvert 2. Aar. Kompagniofficerer fra 37— 42 Aar og Underofficerer til det fyldte 42 Aar i højst 50 Dage i hvert 2. Aar. Kompagniofficerer efter det 43 Aar og Underofficerer efter det 42 Aar i højst 50 Dage i hvert 3. Aar. Kompagniofficerer indtil det fyldte 37 Aar i højst 100 Dage i hvert 3. Aar. For denne Tjeneste tilkommer der:
Desuden tilkommer der Reservebefalingsmændene
Tillæg i Lighed med hvad der gælder for Personalet af den aktive Hær. De ovennævnte Reservebefalingsmænd afskediges af Reserven paa Grund af Utjenstdygtighed, og naar de har naaet den for Linien gældende Aldersgrænse. De pensioneres da som følger:
Oprettelsen af Reserveafdelinger vil først kunne ske efter Haanden, som man har det fornødne Befalingspersonale, de første Afdelinger vil næppe kunne opstilles før i 1916, naar første Hold Reservebefalingsmænd er uddannede og der vil antagelig medgaa 8 å 10 Aar før Rammerne er fyldte. Efter Slutningen af den 5-aarige Periode 1916— 1920, skal Reserven bestaa af: 2 Generaler, 7 Oberster, 29 Majorer, 114 Kompagniofficerer, 120 Underofficerer, 2 Feltlæger, 12 RegimentsLeger samt 6 Bataillonslæger. Saa vidt mulig fordeles Tilgangen ligeligt paa de 5 Aar.
LANDSTORMEN deles som bekendt i Omraader af 1. Klasse, nemlig de der ligger langs Rigets Grænser og langs Kysten, og af 2. Klasse, de der ligger inde i Landet. Sidstnævnte har i det væsentligste savnet Organisation. De skal nu atter have en saadan, idet Landstormschefer samt Landstormsmagasinforvaltere skal ansættes og Landstormsmagasiner oprettes indenfor Omraaderne, hvor de endnu ikke findes. Da det har vist sig vanskeligt i det nordlige Sverrig indenfor VI Arméfordeling at skaffe forhv. Officerer til Landstormschefer er Lønningen paa saadanne Steder forhøjet med 100 %.
Hærens Heste.
Efter den nye Ordning skal Officererne i saa stor Udstærkning som muligt gøres beredne paa Statens Heste. Dog skal Officerer af Generalsklassen, Regimentsog Korpschefer m. fl. samt indtil videre Rytteriets, Generalstabens m. fl. Stabes øvrige Officerer vedvarende imod en Godtgørelse gøre sig beredne paa egne Tjenesteheste. Kompagnichefer ved Fodfolket gøres fremtidig beredne. Til Maskingeværkompagniet ved hvert Regiment afgives 6 Stamheste. Stamhestenes Antal ved et Fodfolksregiment bliver herefter:
Hestene leveres færdigdresserede fra Rytterregimenterne i en Alder af 8 Aar og beregnes gennemsnitlig at kunne have en Tjenestetid af 8 Aar ved Fodfolket. Hestene til Maskingeværkomp. leveres fra Artilleriet. I Overensstemmelse hermed forøges Rytteriets og Feltartilleriets aarlige Remonteantal. Fæstningsartilleriet har til deres bevægelige Batterier faaet tildelt et vist Antal Stamheste og ligeledes er Hestenes Antal ved Ingeniørtropperne blevet forøget. Hvad der ellers er Brug for af Heste ved Fodfolkets og Rytteriets Maskingeværafdelinger lejes efter nærmere fastsatte Regler.
Værneskat.
Under 9. Okt. d. A. er vedtaget en Lov om Værneskat*) til Dækning af Omkostninger en Gang for alle ved Gennemførelse af den nye Værnepligtslov og til hurtig Afhjælpning af Mangler ved Rigets Forsvar. Værneskatten, der er en Indkomst- og Formueskat, paalægges saavel Enkeltpersoner som Aktieselskaber og forfalder til Udbetaling i Løbet af Aaret 1915. Formuer under 10,000 Kr. og Indtægter under 2,600 Kr. beskattes ikke. Skatten er stærk progressiv, eksempelvis skal anføres, at af Indtægter paa 2,600 Kr. betales 2 Kr., af 10,000 Kr. betales 210 Kr. og af 100,000 Kr. betales 7,445 Kr. Skatten, der formenes at give 75 Miil. Kr. danner et særligt Fond, kaldet Værneskatfondet til Brug for ovennævnte Formaal. Det gøres rentebærende og Renterne med Fradrag af Forvaltningsomkostningerne lægges til Kapitalen. A f Værneskatten skal 50.8 Mili. Kr. anvendes til Hæren til Uddannelse af Aarsklassen 1914 (i Aaret 1915 uddannes nemlig 2 Aargange), til Anskaffelse af Forplejnings-, Ingeniør-, Artilleri- og Sanitetsmateriel samt til Befæstningsanlæg ved Boden og Tingstadt. Resten 24,2 Miil. Kr. skal anvendes til Flaaden.
Naar Hærordningen er gennemført beregnes de aarlige ordinære Udgifter til 59,527,704 Kr., de ekstraordinære til ca. 5,000,000 Kr. eller ialt ca. 64)4 Mili. Kr. mod nu 55)4 Mili. Kr.
Vil man i korte Træk resumere de vigtigste Fremskridt, den nye svenske Hærordning byder paa, maa nævnes:
1. Værnepligtens Udstrækning fra 20 til 23 Aar.
2. Uddannelsestidens Udvidelse, saaledes for Fodfolket fra 210 til 360 Dage.
3. Genindkaldelsen af Reserve- og Landstormsmandskab.
4. Retten til Udtagelse af Værnepligtige til Befalingsmænd.
5. Oprettelsen af Rammer til Reserveafdelingerne. Denne Bestemmelse i Forbindelse med Bestemmelsen om den forøgede Uddannelsestid er vel nok det mest epokegørende ved den nye Lov. Til Mobilisering af de 6 Arméfordelinger medgaar antagelig 5— 6 Aargange. A f Mangel paa Rammer har man hidtil ikke været i Stand til at udnytte de 14— 15 Aargange, som man havde bekostet Uddannelsen af, en i Sandhed daarlig Økonomi. Nu vil man paa en forholdsvis billig Maade ved Fredsbrud kunne raade over en omtrent dobbel saa stor Hær som hidtil, i hvilken Reserveafdelingerne takket være den forbedrede Uddannelse omtrent staar paa Højde med Linieafdelingerne.
6. Forøgelsen af de faste Befalingsmænds Rammer.
7. Oprettelsen af Maskingeværafdelinger ved Fodfolket og Rytteriet.
8. Oprettelsen af Radiotelegraf-, Ballon- og Flyvemaskinkompagnier.
9. Bestemmelsen om, at Landstormen kan indkaldes til Dækning af Hærens Mobilisering.
Den, der i de senere Aar har fulgt den svenske Militærlitteratur, vil se, at de Sagkyndiges Fordringer saa godt som fuldt ud er opfyldte. Det svenske Folk har uden smaalige Hensyn vedtaget en Lov, i hvilken Fremskridt paa enkelte Omraader ikke har maattet betales med Tilbageskridt paa andre, og det er derigennem lykkedes at opnaa en for Landet betryggende Forsvarsordning.
