8. APRIL 1818—29. JANUAR 1906
VOR kære, gamle Konge er død. Mandagen den 29. Januar Kl. ca. S lh om Eftermiddagen sov han stille og rolig hen uden forudgaaende Sygdom. For anden Gang i det nye Aar havde Kongen givet offentlig Audiens, og mange havde søgt did og bleve modtagne a f den alderstegne Monark, der, trods Aarenes Tal endnu i fuld aandelig og legemlig Kraft, tiltalte dem paa sin sædvanlige jævne og imødekommende Maade, saa at de følte, at de stode overfor en Fyrste, der kun vilde hver enkelt af sine Undersaatters Vel. Efter Audiensen søgte Kongen til sit Leje for at udhvile sig, og det blev Indledningen til den sidste, store Hvile, thi han rejste sig ikke mere derfra. Kongen døde saaledes i sit Kald umiddelbart efter at have røgtot sin Kongegerning — en lykkelig Død for en Mand, der for længst havde passeret Støvets Aar.
Budskabet om Kongens Død vil naa til de fjerneste Egne, hvor hans Navn, takket være hans personlige Egenskaber og de snævre Slægtskabsbaand, der knyttede ham til saamange af Europas Fyrstehuse, er kendt og agtet. Men tungest vil Budskabet falde i vort Fædreland ;trindt omkring paa Borg som paa Hytte vil Dannebrog blive hejst paa halv Stang, og i dets korsede Dug vil Kong Christians Navn staa uudslettelig indvævet, og under det vil der spire et Minde frem om en Drot, som, tro sit Valgsprog «Med Hud for Æ re og Eet», stod Last og Brast med sit Folk saavel i de onde som i de gode Dage, og som derigennem var vokset sig stærk i dets Kærlighed.
Sæ rlig tungt v il Budskabet falde i Hæren, hvortil Kongen har været knyttet fra sin tidligste Ungdom, og for hvis U dvikling med Fædrelandets Forsvar for Øje han indtil sin sidste Stund følte en varm og usvækket Interesse.
Det er knapt et A ar siden, nemlig den 14. Maj f. A., at Kong Christian IX fejrede sit 70-Aars Jubilæum som dansk Officer og i den Anledning hyldedes af Hæren. Kongens militære Løbebane var i korte Træk følgende: Efter Faderen, Hertug W ilhelm af Gliickburgs Død i 1831 overtog Kong Frederik V I Formynderskabet over Hertugens Born, og den unge Prin s Christian drog da fra den hjemlige Arne paa. Gottorp Slot til Kj»benhavn, for at uddannes til Officer. Efter at have nvdt Undervisning paa Land kadetakademiet og der underkastet sig en Prøve i Kongens Paahør, blev Prinsen den 14. Maj 1835 paa sin Konfirmationsdag udnævnt til Ritmester å la, suite ved Livgarden til Hest. Paa Tilbagevejen fra et Studieophold ved Universitetet i Bonn. i 1841 aflagde Prinsen et Besøg ved Hoffet i Berlin, og Kongen der tilbød ham da Ansættelse ved den preussiske Garde; men Prinsen vilde, tro mod sit gamle Fædreland, vie dette sine Kræfter. Efter Indførelsen af den nv Hærordning i 1842 traadte Prinsen i Tjeneste som Ritmester ved Hestgarden, og han drog med denne til den aktive Hær, da Krigen udbrød i 1818. Samme Aar forfremmedes lian til Major, 1850 til Oberstløjtnant og til Kommandør for Livgarden til Hest, 1851 til Oberst og 1852 til Generalmajor. 1851 var Prinsen ved Siden af sin øvrige Tjeneste bleven Direktør for den militære Manege, hvilken Stilling, som han nærede en varm Interesse for, han beklædte til sin Tronbestigelse. 1853 forlod Prinsen Hestgarden for at overtage Kommandoen over 3. Kavalleribrigade, 1857 udnævntes han til Generalløjtnant, samme Aar til Kommandør for 2. Kavalleribrigade, efter at Brigadernes Antal var blevet indskrænket til to, og 1859 til Chef og Generalinspektør for det samlede KavaJleri, i hvilken S tilling han forblev, ind til lian 15. November 1863 besteg Tronen som Kong Christian IX . Som Konge var han Chef for L iv garden til Hest, der imidlertid ophævedes 31. Maj 1866. I 1864 tog Kongen personlig til Krigsskuepladsen og aflagde et Besøg i Dybbølskanserne.
Som Hærens Hojestbefalende har Kongen stedse bevaret en usvækket Kæ rlighed til den Stand, i hvis Rækker han blev opfostret, men han har ogsaa staaet som et lysende Eksempel til Efterfølgelse. Han var Soldat med Liv og S jæ l; pligtopfyldende, ridderlig og trofast stod han som vor gamle Fanes ophøjede Vogter. Ved Kongens Baare skal der derfor lyde en dybtfølt Tak fra den danske Hær for alt, hvad han har været for den. Mindet om Danmarks kære, gamle Konge, som nu har nedlagt sit Scepter og sit Sværd, vil længe leve i Hæren.
E. Tychsen.
