1) M ém oire s du G en e ral G a llié n i. Défense de Paris.
2) 1914 - 15. L a p ré p a ra tio n de la gnerve el la conduite des operations. P a r le M arécha l Jo lire.
E fter den franske Sejr ved M arne , som i hvert T ilfæ lde fore løb igt fjernede Fa re n for et fjendtligt Angreb paa Paris, nedskrev Genera l G a llié n i i [sit o tium sine M em o irer i Løbe t a f nogle M aaneder, under det friske Ind tryk af de store Beg ivenheder. Og uden nogen R ev is ion , hverken a f Generalen selv eller nogen anden , er de udgivet a f hans B ørn efter hans Død .
I Mem o irerne lærer v i at kende en stærk og ha nd le kraftig M and , der tor tage sit A n sva r — den rette M and paa den rette P lads, vel en af de vanske ligste K om m a n doposter som K om m a n d a n t i en befæstet M illio n b y , der trues m ed Angreb , og hv is Fæ stn ingsvæ rker tilm ed h e n ligger i ganske u fu ldend t S tand og med utilstræ kke lig Besætning. M an faar, naturligv is ku n gennem H o v e d lin ierne og uden Deta iller, en k la r Forstaae lse a f det enorm e Arbejde, baade organ isatorisk og materielt, der b lev gjort for at sætte Fæ stn ingen i Forsvarsstand og bøde paa M ang lerne. Og for dem , der selv bar oplevet, at vor Hovedstad paa samm e T id b lev sat i Fo rsva rs stand, har det megen Interesse a l se, hvad der under de langt større F o rh o ld b lev naaet der, hvor alle k a p pedes om at yde deres bedste. Generalen yder alle sine Medarbejdere derved, ligesom ogsaa Regeringen og andre M ynd igheder, den mest uforbeho ldne Anerkendelse, og vi m ang ler enhver G ru nd til at tvivle om hans egne, a f ham selv stærkt frem hæ vede, store Fortjenester i denne Henseende.
Det samme m aa v istnok siges angaaende P ar isera rméens Indgriben i Marneslaget. S ituationen var den, at O verkom m andoen havde beordret en a lm inde lig T ilb a g e gang al' alle Arm éer bag Seinen Sydøst for Paris og til en L in ie derfra m od Ost og Nordost ind t il Verdu n . General G., som var vel v idende om , hvor ringe C hancer der var for med de til lians Raad ighed stillede Kræ fter alene at modstaa et a lvorligt fjendtligt Angreb paa H o vedstaden, er meget skarp i sin K r it ik , dels over at den L in ie , hvortil T ilbagetoget sku lde fores, var valgt saa syd lig, at Paris ganske blottedes for beskyttelse gennem Fe lthæ ren , dels over at der ikke blev stillet liere T r o p per til lians Raad ighed . N u drev som bekendt Fa re n for et um idde lbart Angreb paa Paris over, ved at I ly ske Arm é bøjede af m od Sydost for at søge at k ile sig ind m e llem den engelske Hæ r og 5’ franske Arm é , og med en Energ i og bes lutsom hed , der v id ner om en betydelig Karakterstyrke og store Hæ rforeregenskaber, k a stede General G. a lle paa nogen M aade anvende lige T ro p p e r frem mod O u rq , mod Fjendens F la n ke , og drev ved sin Ihæ rd ig lied den engelske Hæ r, trods nogen Træ g hed hos dens Chef, til at standse og tage OITensiven.
Men som sagt, disse M em o irer, der a f Udg iverne i et Foro rd betegnes som : »Ce récit. écrit au courant de la plume«, indeho lder en hvas K r it ik og bitre bebrejde lser m od O verkom m andoe n med Frem hæ ven a f den F o r fatteren tliføjede Uret og Mange l paa Anerkendelse, At der samme Steds understreges, at de ikke skal være »un instrum ent de polém ique« kan ikke betage dem netop denne Karakter, og det er da ikke underligt, at de bar ka ld t den direkte angrebne Part, General Joffre, frem paa Arenaen i den anden a f de nævnte bøger. At denne, ligesom General Ga llién is M em o irer, først er frem komm et efter sidstnævntes D ød , har vel bev irket, at dens Gendrive lse a f G.s K r it ik og Fo rsva r for O v e rkom m andoens D ispo s itio ner er ho ldt i en uperson lig , in d irekte og derved skaansom Fo rm — dog uden at man er i T v iv l om Men ingen .
I en knap og k lar, let tilgængelig Frem st illing g iver den en m ilitæ r-popu læ r Redegørelse for den franske Operationsp lan , hvorledes denne b lev ændret efter F o r holdene, og hvorledes beg ivenhederne udv ik lede sig. D e l vises, hvorledes O verkom m andoe n under T ilbagegangen fra Grænsen stadig a fboder Faren for O m k lam r in g af venstre F lø j ved T ilbage træ kn ing a f denne, og at den sidste T ilbagegang i ét T ræ k til den oven for nævnte L in ie bag Seinen og v idere østpaa er i fu ld Konsekvens deraf og skyldes Nødvend igheeen a f at skalle Arm éerne T id og Ro til at drage Forstæ rkn inger til sig og organisere sig igen. Saa kom m er Pariserarm éens Frem stod , O verkom m andoe n griber til og sætter O ffens iven i Gang, førend den beordrede T ilbagegang er komm et be lt til Udførelse.
U nder Forsvaret for sine egne D ispos itioner bestrider Genera l Jo ll’re ikke , at det var General Ga llién is In itiativ, der h idførte den gunstige C hance og ind ledede S laget, og at han lettede K am pen s videre Fo r lob for de andrefranske Arm éer og derved sikrede Sejren. Og de l er vel endnu vanske ligt at domm e , om der er h el Ret eller h el Uret paa nogen a f S iderne, og om der er ydet General G. a l den Anerkende lse , han kan gøre K ra v paa. Det er Spørgsm aa l, som Frem t ide n m aa a fk la re ligesom saa mange andre. Ved at frem hæve, at det k u n er den hø jeste Chef, der gennem sit K e nd skab til alle Fo rh o ld , paa alle Steder og til alle T id e r kan domm e k lart om den sam lede S ituation , medens U nderforerne nødvend ig vis maa h ildes i O vervurdering a f de F o rh o ld og b e g ivenheder, som de har lige ind paa L ive t, har General Jo Ure dog givet General Ga llién is K r it ik et G ru ndskud . Fæ lles for begge Væ rkerne er, at Frem stillingen stadig underbygges med A k tstykker (Ordrer, Instruktioner, breve, Te legram m er o. 1.), som læses med Interesse og Udbytte.
K.
