I Anledning af Mindefesterne for Krigens Helte er fremkommen en meget interessant Oversigt over de tyske Tab i Løbet af Krigen 1914—1918, statistiske Oplysninger, der paa enkelte Omraader kuldkaster tidligere Anskuelser. I 1914 havde Tyskland 68 Mili. Indbyggere. I Løbet af Krigen mobiliseredes ialt 13.400.000 Mand, hvoraf 10.500.000 afgik tii de forskellige Fronter. Under Krigen varierede Styrken stærkt, idet der stadig var Afgang af Dræbte, Saarede, Fanger og af forskellige andre Aarsager, men gennemsnitlig under hele Perioden kan Styrken sættes til 6.370.000 Mand. Ved Krigens Udbrud blev den tyske Hær under Mobiliseringen bragt op til 3.600.000 Mand, en Styrke, der stadig forøgedes, saaledes at den i 1914/15 udgjorde 4.400.000 Mand, 1915/16 6.700.000 Mand, i 1916/17 7.300.00, for atter i 1917/18 at dale lidt til 7.100.000 Mand. Heraf afgik til Fronterne i de tilsvarende Tidsrum 2.600.000, 4.200.000, 5.000.000 og 5.000.000 Mand. I 1870 havde Tyskland 40 Miil. Indbyggere, af disse mobiliseredes 1.500.000 Mand. Sammenligner man disse Tal med de tilsvarende fra Verdenskrigen, ser man, at der under denne for hver 1000 Indbyggere blev sendt 197 Mand til Fronten, medens der i 1870,71 kun blev sendt 36. Af de 13.400.000 Mand mobiliserede Tropper døde. 1.936.897 enten af deres Saar eller af Sygdom. Hertil maa føjes 100.000 Savnede, der sandsynligvis ogsaa er faldne. Dette giver et Tab for hver 1000 Mand af den samlede mobiliserede Styrke paa 152 Mand og 194 af Frontsoldaterne. I hele Krigen 1870/71 mistede Tyskland ialt 45.600 Mand, et Tab, der er betydeligt mindre end det tilsvarende under en enkelt af de store Kampe under Krigen 1914—18: Verdun 69.000 Mand, Flandern 70.000 Mand og Somme 144.000 Mand. Dødeligheden har under de forskellige Krigsaar varieret stærkt. Af 1000 Døde under hele Krigen faldt 140 Mand paa Aaret 1914, 245 paa 1915, 198 paa 1916, 163 paa 1917 og 254 paa 1918. Tager man i Betragtning, at der kun førtes Krig i 5 Maaneder af 1914, ser man, at de største Tab fandt Sted i dette Aar, hvilket antageligvis skyldes dels Bevægelseskrigen og dels Troppernes Uerfarenhed. I 1918, hvor Krigen varede godt 10 Maaneder, steg Tabene atter. Antallet af Døde i den tyske Hær under Verdenskrigen var 39.000 pr. Maaned og 1.300 pr. Dag. Naar Tabene i 1914—18 var relativt større end Tabene i Krigen 1870/71, ligger det nær at antage, at dette Forhold skyldes Indførelsen af de moderne Vaaben. Af den Anskuelse elman imidlertid ikke i Tyskland, idet man siger, at ethvert nyt Kampvaaben straks fremkalder et nyt Forsvarsmiddel: Den flade Kuglebane fik Fodfolket til at grave sig ned i Jorden, Gaskrigen førte til Gasmasken, de talrige Saar i Nakken til Staalhjelmene o. s. v. I Tyskland mener man nærmest, at de forøgede Tab i Verdenskrigen skyldes Krigens Varighed og den Omstændighed, at man maatte udskrive et stort Antal Rekrutter, hvoraf mange under normale Forhold vilde være vragede. Det største Antal Døde under Verdenskrigen skyldes Døden paa Valpladsen og Døden som Følge af Saar. Antallet af Dødsfald paa Grund af Sygdom har i Krigen 1914—18 været meget lavere end i tidligere Krige. Medens man tidligere led under store og ofte alvorlige Epidemier indenfor Hærene, havde man under Verdenskrigen kun faa og ret betydningsløse. I ældre Tider var det næsten en Regel, at Tabet ved Sygdom oversteg Tabet af Faldne, men allerede i Krigen 1870/71 bragte man Tabet ved Sygdom ned til godt 1/3 af samtlige Døde. Dette skyldes naturligvis først og fremmest den forbedrede Sundhedstjeneste i Hæren. Langt de fleste af de Faldne er dræbt ved Skudsaar, Tabene ved blanke Vaaben er betydningsløse, man regner 1 for hver 360 dræbte ved Skudsaar. Artilleriprojektiler har foraarsaget mange flere Tab end Projektiler fra Geværer og Maskinskyts.
I det 19’ Aarlnmdredes Krige regnede man i Almindelighed med 1 dræbt for hver 4 saarede, Tyskerne havde i 1914— 18 1 dræbt for hver 2% saaret. Af de 123.000 Mand, der døde af Sygdom, er 27.000 døde af Lungebetændelse, 14.000 af Influenza, 11.000 af Tyfus og 8.000 af Dysenteri. 35.000 er døde ved Ulykkestilfælde, og 3.500 har taget sig selv af Dage. Af de 993.000 tyske Soldater, der faldt i Krigsfangenskab, er 122.000 døde. Dødeligheden var størst i de russiske Lejre, hvor 1/3 af Krigsfangerne mistede Livet. Medens Gennemsnitsalderen for de Faldne i 1914 var 23— 24 Aar, daler den i Løbet af Krigen til 19—20 Aar. Af de Døde var 69 % ugifte. Dette høje Tal forklares ved, at Rekrutterne under Krigen stadig blev yngre.
C. F.
