Om dette Emne skriver den bekendte tyske Militærforfatter Oberst Immanuel følgende i Milit. Wochenblalt:
I de sidste Aar, før Krigen udbrød, opstod der, som man vil huske, en meget livlig Meningsudveksling om dette Emne — om Rytteriet i de kommende Krige kunde bevare sin jævnbyrdige Stilling som Vaaben ved Siden af Fodfolket og Artilleriet. Fra mange Sider blev del paastaaet, at Fremskridtene i Vaabenteknikken vilde afsvække Rytteriets Rolle. Man Henviste til, at Rytteriets Virksomhed under Slaget vilde blive et Minimum. Rytterangreb som i Krigen 1870—71 ansaa man for fuldkommen hensiglsløsc paa Grund af Fodfolkets og Artilleriets forandrede Kampmaade og deres forstærkede Ildkraft. Ikke engang Efterretningstjenesten, Rytteriets Hovedopgave, vilde man mere lade det beholde. Man paastod, at selv et udmærket ført Hærrytteri ikke vilde faa noget Indblik i Fjendens Foretagender. Meldinger fra selv en udmærket arbejdende Officerspatrouille maatte altid indskrænke sig til, at den var bleven beskudt fra den eller den Terrængenstand, uden ait den vilde være i Stand til at udforske de nærmere Omstændigheder.
Man troede, at Luftopklaringstjenesten vilde have gjort saadanne Fremskridt, at den bande i den nærmere og fjærnerc Efterretningstjeneste vilde sætte Rytteriet fuldstændig ud af Spillet. Paa Grundhig af alle disse Overvejelser kom man til den Overbevisning, at det i Fremtiden ikke kunde betale sig at bære alle de Udgifter, et stort og godt Rytteri fordrede.
Disse Indvendinger imod Rytteriets Betydning i Fremtidens Krige kom til at staa lige overfor de modsatte Anskuelser. Ganske vist indrømmede man ogsaa fra denne Side, at det gamle Slagrytteris Tider var forbi. Frederik den Store afgjorde Slagene ved Hobenfriedberg, ved Rosbach, Leuthon og Zomdorf hovedsagelig ved at sætte sine Ryttermasser ind. Disse red det svære, ubevægelige fjendtlige Rytteri overende og banede Vejen for Fodfolksangrebet. Ogsaa i Befrielseskrigen har Rytleriet spillet en betydelig Rolle. Vi erindrer i denne Forbindelse om Slagene ved Katzbach, Dennewitz og Mockern, hvor det preussiske Rytteri, Side om Side med Fodfolket tilrev sig Sejren. I Krigen 1870—71 er Rytterkampene allerede bievne indskrænket.
Dagen Vionville-Mars la Tour er paa en Maadc det sidste Glanspunkt for Slagrytteriet fra de gamle Tider. Brigaden Bredow red gennem flere franske Linier og bragte det truede Søslervaaben en Aflastning, medens vore Gardedragoner paa den vestlige Fløj jagede det franske Rytteri af Marken. Derimod blev det franske Rytteri under sit fortvivlede Angreb ved Morsbroun og Elsasshausen, ved Bøaumont og Sedan splittet i det urokkelige tyske Fodfolks Ild Navnlig har den russisk-japanske Krig bidraget til at bekræfte deres Anskuelse, som ikke mere vilde vide af nogen virkelig Virksomhed for Rytteriet i den store Krig. Stillingskrigen vildt' fuldstændig ophæve Rytteriets Optræden. Det russiske Rytteris langtudgaaende „Raids“ strandede fuldstændig paa ringere Kræfters Modstand. Ved Bedømmelsen heraf maa der dog lages Hensyn til, al Japanerne kun raadede over et svagt og lidet præstalionsdygtigt Rytteri, og at de russiske Kosakker blev lige saa daarligt fort, som de var daarligt uddannet. Af Erfaringen fra denne Krig udviklede sig derfor den Teori, at Rytteriet for Fremtiden kun kunde optræde som beredent Fodfolk.
Fra tysk Side har man ikke skænket nogen af disse Betragtninger Tiltro. Vort Rytterreglement 1909 holdt den Tanke højt, al selv efter de vaabentekniske Fremskridt vilde Rytteriet bevare sin Indflydelse i Krigen. Det forlangte og opnaaede, at Rytteriet paa Slagmarken forfulgte Fortidens store Maal og overalt, hvor Situationen opfordrede dertil, gik paa til Hest og angreb med Lansen. Ved Siden af drog det i fuldestc Omfang Nytte af alle Fremskridt.
Rytteriets Skydeuddannelse og dets Kamp til Fods blev fremmet, saaledes at det var i Stand til at gribe til Geværerne, hvis Situationen udelukkede Kamp til Hest. Ved at udruste Rytteriet med alle tekniske Midler, Telefon og Gnisttelegraf, Odelæggelsesappa- rater og Slaalbaade, var det i Stand til al løse alle Opgaver paa Eflcrretningsomraadet, saaledes som Tiden fordrede.
Således kan Rytteriet paa Grund af dets mangesidige Anvendelighed optræde selvstændigt under næsten alle Forhold.“ Disse Ord i vort Reglement beror paa den Forudsætning, at kun et virkelig godt uddannet og udrustet Rytteri, og som er i Besiddelse af Tilpasningsevne, er i Stand til at opfylde de Forventninger, man nærer til det i den store Krig.
Det har været nødvendigt at strejfe ind paa denne Udvikling for al kunne besvare det Spørgsmaal, vi har stillet os.
Naar man før Krigen har bebrejdet den tyske Hærstyrelse, at den i Fredstid ikke havde Rytterdivisioner parat, saa har dette intet paa sig overfor Virkeligheden. Ganske vist havde Frankrig og Rusland paa Fredsfod færdig sammensatte Rytterdivisioner, som dog ikke viste nogen Overlegenhed, da Virkeligheden loste Sporgsmaalet praktisk.
Vender vi, o,s først til den vestlige Krigsskueplads, saa ser vi, al de i Mobiliseringsøjeblikket sammenstillede tyske Rytterkorps eller Rytterdivisioner absolut havde Overtaget. Hvor det kom til Sammenstød, veg de fjendtlige Ryttermasser enten ud eller blev overvundne. Del tyske Hærrytteri var langt forud for de tyske Armeer under deres March gennem Belgien og Nordfrankrig og stod fuldt paa Højde med deres Opgaver, saaledes som man under Fred ikke kunde forlange det bedre i en Fremtidskrig.
Allerede i de sidste Augustdage i 1911 viste det tyske Rytterkorps v. d. Marwitz sig uden for Paris’ Forter. Saa kom Marneslagets Afgørelse. Hvad de tvske Rytterdivisioner udrettede her under de sværeste Forhold, tilhører Historien. Dc forstod at beskytte den under det franske Omklamringsforsøg truede lyske vestlige Fløj. Naar Lejlighed tilbød sig, kastede de. sig, lig en let bevægelig Hærreserve, ind i Aab- ningen mellem Klucks og Biilows Armeer, hvor de forstod ved Fægtning til Fods at lukke det store aabne Rum, i hvilket Englænderne forsøgte al trænge frem! Vi ser her en Anvendelse af Slagrytteriel fuldt paa Højde med de mest moderne Fordringer, bøjeligt og med stor Tilpasningsevne, baaret af Sejrsvilje og kronet af Held.
Ved det strategiske Tilbagetog efter Marneslaget tilfaldt der Hærrytteriet den Opgave at tilsløre den tyske Hær, der løsgjorde sig fra den fjendtlige Front, og samtidig at dække den vestlige Fløj mod omgaaende Bevægelser. Understøttet af enkelte Batailloner, Maskingeværer og Artilleri var Rytteriet i Stand til ogsaa her at gøre Fyldest til Gavn for det Hele og bidrage til Løsningen af den svære Opgave. Til Rylterangreb er det aldrig kommet, men allerede Tilstedeværelsen af de tyske Ryttermasser var tilstrækkeligt til at holde det fjendtlige Rytteri i Skak. Overalt, hvor Omstændighederne forlangte det, greb Rytteriet til Geværerne, opholdt Fjenden og gjorde sig i rette Tid fri efter at have løst sin Opgave.
Paa den østlige Krigsskueplads havde Russerne allerede paa Fredsfod mere end 20 Rytterdivisioner i umiddelbar Nærhed af den tyske og østerrigske Grænse. Fra mange Sider var det ventet, at disse i store Masser vilde oversvømme de tilstødende Grænselande og forstyrre vor Opmarch. Intel af dette indtraf. Da det kom til Krig, holdt de russiske Ryttermasser sig forsigtigt bag Fodfolkets Slør og vovede kun paa enkelte Steder at optræde, men i Forbindelse med de andre Vaaben. Saalcdes blev ogsaa her den Grundregel bevist, at kun et Tip-Top Rytteri er i Stand til under den nuværende Krig at løse de store Opgaver, som stilles til Vaabnet. Trods talmæssig Overlegenhed var vort Rytteri, som stod Skulder ved Skulder med det østerrig-ungarske, i Stand til at holde det fjendtlige Rytteri nede og trænge det tilbage i Uvirksomhedens Rolle. I Dagene ved Tannenberg og Angerburg har de tyske Rytterdivisioner med Hensyn til Tilsløring og Flankesikring under Slagenes Udvikling og under Forfølgningen ydet noget fremragende. Ogsaa det østerrig-ungarske Rytteri opfyldte i Galizien under Tilbagetoget fra Lemberg til San alle berettigede Forventninger, der kunde stilles i Bevægelseskrigen.
I Efteraaret 1914 gik den store Kamp over til al blive Stillingskamp. En uafbrudt Række af Skyttegrave med Forhindringer foran udelukkede Rytteriets Virksomhed. Enhver Bevægelse ud over den befæstede JFront var udelukket. Imod Ost bød Kampdagene ved Lodz endnu en Gang Rytteriet en lønnende Lejlighed til at optræde som bevægeligt og præstationsdygtigl HærryHeri. Det vislc ogsaa lier, at det forstod at lukke opstaaede Huller i Fronten og derved at støtte. Fodfolket, overalt hvor Situationen fordrede det.
Paa Østfronten var Stillingskrigen ogsaa begyndt, da Gennembrudet ved Gorlice—Tarnov i Maj 1915 atter skaffede Frihed til Bevægelseskrigen. Under Fremmarchen af Macken- sens Armegruppe og de tilstødende tysk-østerrig-ungarske Hære gennem Østgalizien og Sydpolen finder vi paa den østlige Fløj Rytterdivisionerne i fuld Aktivitet. I Kurland ydede de under Fremmarchen imod Linien Wilna—Dimaburg—Riga udmærket Tjeneste.
Da dernæst i Efteraaret 1915 den lange befæstede Linie fra Østersøen til den rumænske Grænse opstod, finder vi betydelige tyske og østerrig-ungarske Rytterstyrker optaget af en fuldstændig rny Opgave. Paa mindre vigtige Afsnit overtog de — saalcdes som det ogsaa af og til var Tilfældet paa den vestlige Krigsskueplads — Besættelsen af Skyttegravene. I Stedet for Lansen kom Geværerne i Aktivitet. De saakaldte Skytteregimenter, som man kaldte Rytterrcgi- menlerne, der i længere Tid kæmpede til Fods, har i Skyttegravskrigen ydet fremragende Tjeneste. Dette beviser, at et dygtigt Rytteri er enhver Opgave voksen og at det ogsaa er anvendeligt der, hvor det Maaneder igennem forlanges, øt det skal kæmpe som Fodfolket med Haandgranater og Maskingeværer. Men foruden alt dette var Rytterafdelingerne bag Fronten til uvurderlig Nytte for den øverste Ledelse, naar del gjaldt Forskydninger bag Fronten for at bringe hurtig og kraftig Hjælp til truede Afsnit. Kampene ved Styr og Stochod ved Poljesje og Duna og andre Steder er Kendsgerninger, der taler om den mangeartede Anvendelse, der kan være Tale om for et moderne uddannet Rytteri.
At vort Rytteri trods Alt ikke har glemt sin Virksomhed til Hest, viser det rumænske Felttog. Saa snart Stillingskrigen efter Begivenhederne var gaaet over til Bevægelseskrigen, ser vi store Ryttermasser optræde foran Fronten af de fremrykkende Hære. De Bevægelser, som blev foretaget af Rytterkorpset Grev Schmettov, er et Eksempel paa, hvad et præstationsdygtigt og energisk ført Rytteri kan udrette. Det klæbede paa de tilbagegaaende Rumænere, rendte de fjendtlige Bagtropsstillinger ved Altfloden (Craiova-Slatina) over Ende og forberedte Omklamringen af den fjendtlige Piær, der i December 1916 blev slaact i den afgørende Kamp foran Bukarest, Mackensen, som baade er den betydelige Hærfører og den erfarne Ryttergeneral saa i Dobrulscha, hvorledes det tyske og bulgarske Rytteri afvekslende til Hest og til Fods forstod baade at angribe og forsvare sig. Sammen med Fodfolket frarev det Fjenden Stilling paa Stilling og forstod under Forfølgningen til Nedre Donau at forvalte Rytteriets gamle Arv paa den mest glansfulde Maade.
Forfølgningsfelttoget fra Bukarest til Sereth midt om Vinteren viser os det samme Billede.
Hvad endelig Eflerretningstjeneslen angaar, er del klart, at en Del af denne er gaael over paa Luftskibe og Flyvere, særlig i Slillingskampen; men saa snart der atter er vundet Frihed lil Bevægelseskrig gaar Rytteriet frem i forreste Linie for at supplere Luftfartøjernes Virksomhed. Krigen i vore Dage er saa forskelligartet, at ethvert Middel til Opklaring af Situationen maa tages i Brug.
Rytteriets Rolle er heller ikke udspillet paa dette Omraade. I Stillingskrigen er del beredent Fodfolk, en bevægelig Reserve i Førerens Haand, i Bevægelseskrigen el Kampmiddel til Hest og til Pods, som kan udnytte enhver Situation til Fordel for det Hele. Saalcdes har Rytteriet selv under Verdenskrigen forstaaet at bevare sin Stilling og vil ogsaa i Fremtiden gøre det.
