Log ind

Selvladegeværer

#

Af Premierløjtnant Th. Thaulow.

I de sidste 50 Aar er Forbedringen af Fodfolksgeværet gaaet frem med rivende Fart, og vel intet tilsvarende Tidsrum kan opvise en saa betydelig Udvikling paa Geværteknikkens Omraade. Medens kun enkelte Arméer omkring 1860 var bevæbnede med primitive Bagladegeværer, er nu samtlige Hære forsynede med fuldkomne, funklionssikre, hurtigskydende Magasingeværer med bedst mulige ballistiske Egenskaber. De aller fleste af disse Geværer indførtes i Hæren saa sent som i Slutningen af Firserne og i Begyndelsen af Halvfemserne, og allerede nu staar man atter ved Overvejelserne om Indførelsen af el endnu mere moderne Fodfolksgevær, Selvladegeværet.

Ved dette forstaas et Infanterigevær, hvor Krudtgassens direkte eller indirekte Tryk eller afgivet Skud bevirker Udkastningen af den afskridte Patrons Hylster og Indførelsen af en ny Patron i Kamret. Skytten behøver altsaa kun al fylde Magasinet med flere Patroner (ea. li) ad Gangen. Hver Gang han trykker paa Aftrækkeren, affyres cl Skud. Fordelene ved delle Gevær er følgende:

1) Skudhastigheden kan blive større, nemlig indtil ca. 30 Skud ])r. Minut.

2) Skytten har ikke andre legemlige og aandelige Anstrængelser end Sigte, Affyring og Fyldning af Magasinet. lian er altsaa i Stand til at have hele sin Opmærksomhed helt og holdent henvendt paa en rolig Maalopfattelse og et godt Sigte.

3) Skytten mærker Rekylen mindre. Dette bevirker dels, at Afgivelsen af Skudet bliver roligere, dels at man kan gaa til højere Mundingsarbejde.

4) Dobbeltladning er umulig.

5) Skytten kan bedre udnytte Dækningen.

6) Betjeningen af Geværet bliver i enhver Henseende bekvemmere.

Almindeligvis horer man kun gjort den Indvending mod Geværet, at den store Skudhastighed vil gøre del store, brændende Sporgsmaal, Ammunitionsforbrugel og Ammunitionslilførselcn, yderligere vanskelig. Nægtes kan del jo heller ikke. al denne Indvending er af den alvorligste Art, og det vil blive nødvendigt i endnu højere Grad at tvinge Soldaten lil den ydersle Sparsommelighed med sin Amimmilionsbcholdning ved Opretholdelsen af den skrappeste Ilddisciplin. Svigter denne, vil Sclvladegeværel let kunne lede Skyllerne ud i >de farligste Situationer, som den østasiatiske Krig viser ikke er saa ualmindelige, endda med de nuværende Geværer. Imidlertid er ovennævnte Indvending altid fremført, hver Gang et nyt Gevær stod for Indførelse, saa del er jo muligt, at man ogsaa denne Gang kommer over Vanskeligheden. Selvladegeværcrnc kan efter deres Konstruktionsprincipper deles i de to samme Hovedklasser som Maskingeværerne og Sclvladcpistolerne, nemlig:

I. Gastrykladere, hvor Laasens Funktionering sker ved Krudtgassens direkte Tryk.

II. Rekylladere, hvor Laasens Funktionering sker ved Rekylen.

Gastrykladcrnc har den Fordel frem for Rekylladerne. al Størrelsen af deres Funktionssikkerhed inden for visse Grænser er uafhængig af Skarpels Vægt og Kalibret. Ved Rekylladere mærkes Tilbageslaget mindre, da Rekylen forst skal bringe Laasen til at funktionere, og derved bliver fordelt jævnt over el længere Tidsrum. Derimod forlanges, al Rekylen i hvert Tilfælde er tilstrækkelig, selv naar Laasen er fuld af Snavs og Støv. til at faa denne til at funktionere. Delte forlanges naturligvis ogsaa for Gastrykkets Vedkommende af Gastrykladerne. men ved Rekylladerne skal større Dele sælles i Bevægelse, hvorfor man ved disse er nødt lil at fordre et højere Tryk af Krudtgassen, hvilket igen har Indflydelse paa Kalibret, paa Skarpel og Krudtsorlcn.

De anvendte Principper for Gastrykladerne er følgende:

1) I Labels Midte er udboret et IIul. Naar Projektilet har passeret hen over dette, undviger Krudtgassen herigennem og virker da

a) enten paa den frie Ende af en enarmet Vægtstang, eller

b) paa et i et underliggende Ror værende Stempel paa samme Maade som Dampen i en Dampmaskine.

I forste Tilfælde bevirker Vægtslangens Udsvingning, i andel Tilfælde Stemplets Bevægelse luinktioneringen af Laasen. I begge Tilfælde fører en Fjeder henholdsvis Væglstangcn og Slemplet paa Plads cfler udfort Arbejde. Den anvendte Krudtgas undviger gennem en Ventil.

2) Foran Mundingen af Piben er anbragt en Slags Muffe. Denne staar ved en Trækslang i Forbindelse med Laasen. Naar Projektilet er passeret ud af Mundingen, vil Krndlgassen vige ud i en Hulning mellem Piben og Muffen og derved trykke den sidste udad. Trækstangen bringer da Laasen lil al funktionere.

3) Piben er som ved de to forrige Grupper fast forbunden med Skaftet. Ved Skudets Afgang trykker Krudtgassen paa Patronhylslerets Bund, dette igen paa Rundstykket, som derved trykkes tilbage.

Dette Princip er dog nærmest anvendeligt ved P istoler (Brownings), ikke ved Geværer med deres høje Gastryk. For Rekylladen er følgende Principper i Anvendelse:

1) Rundstykket er i Skudøjeblikkcl fastkoblcl lil Piben. Ved Skudets Afgang drives Pibe og Rundstykke begge tilbage, men efter al have passeret en Strækning paa nogle faa Millimeter, frakobles Rundstykket og gaar alene videre tilbage. Piben udfører allsaa kun en kort Bevægelse, der ophører, saa snart Adskillelsen af Pibe og Bundstykke har fundet Sted. Paa Grund af den kraftige Frakobling udkastes Hylsteret ret kraftigt, undertiden lil Gene for Naboskytten.

2) Pibe og Rundstykke fores efter Skudels Afgang begge helt tilbage. Under det paafølgende Frcmløb frakobles Bundslykket fra Piben og boldes cl Øjeblik tilbage, indtil den afskudte Patrons Hylster er kastet ud, og den nye Patron er ført paa Plads. Rundstykket tvinges derefter paa Plads igen.

Den sidste Gruppe af Rekylladere bar den Fordel, at Krudtets Kraft udnyttes mere økonomisk, idet baade Pibe og Bundslykke udfører hele Rekylbevægclscn, og Krudtgassen saaledes faar Tid lil at udvikle lude sin Kraft mod Projektilet. Endelig bar den den Fordel, al da Bundslykkeis Frakobling, Hylsterets Udkastning og den nye Patrons Indførelse sker, selvfølgelig nok hurtigt, men dog mindre voldsomt, saa er SI idet paa Lukke- og Bevægelsesmekanismen mindre stort end ved de andre Selvladekonstruktioner. Den under Rekylladere omtalte Kobling mellem Pibe og Rundstykke, hvorved disse fastholdes til hinanden i Skudøjeblikket og el kort Moment umiddelbart derefter, bar til Form aal at forhindre Gasudstrømninger og til at forebygge mulig Fare ved Forbrændere. De for Tiden eksisterende Selvladekonstruklioner er enten fuldstændige Geværer eller Konstruktioner lil Omændring af de eksisterende Infanterigeværer. A f de forste skal særlig nævnes Systemerne Rang og Fidjeland ('Gastrykladere), Mauscr M. 19!)f> og Maimlicher M. 1901 (Rekylladere , af de sidste Systemerne Gi-Rizotli og Lauber (Gastrykladere,. Det System, der for os bar den største Interesse, er del førstnævnte, da dels Konstruktør er den danske Bøssemager Bang. Det hører indenfor Gastrykladerne lil Gruppe Nr. 2. Borlfjernes Mundingsmuffen, kan Geværet gøre Tjeneste som cl almindeligt Magasingevier.

Det funktionerer lige godt med Kravepalron som med kravelos Patron. Geværet forsøges for Tiden i Rusland og Ostrig, og det skal her være meget gunstigt omtalt. Det er selvfølgeligt, at skal et nyt Gevær have nogen Udsigt til at foraarsage en Ombevæbning af Nutidens Storarméer, maa del være de eksisterende Geværer absolut overlegent. Foruden at Geværet skal give Skytten de tidligere anførte Fordele, maa det tilfredsstille de almindelige Fordringer, som man stiller til et godt Soldatergevær, nemlig:

1) Geværet maa kunne anvendes baade som Magasinlader og som Enkeltlader.

2) Skytten skal være beskyttet mod Ophedningen af Piben.

3) Geværet skal være forsynet med en paalidelig Sikring.

4) Geværet maa være let at rengøre og at adskille samt have en sikker Funktionering.

5) Det skal have de bedst mulige ballistiske Egenskaber.

6) Geværet skal være bekvemt at behandle og ikke veje mere end ca. 4,2 kg.

Ifvornaar man i Evropa vil skride til Anskaffelsen af de nye Geværer, er selvfølgelig vanskelig at sige, tbi det drejer sig jo lier ikke alene om et økonomisk og el vaabenteknisk Spørgsmaal, men ogsaa om et Spørgsmaal af taktisk Natur. Som det imidlertid altid Igaar i den militære Kappestrid mellem Staterne, vil Indførelsen af de nye Geværer, saa snart de foreligger fuldstændig funklionssikre fra Teknikken, dog sikkert blive almindelig, naar blot en af Stormagterne bar gjort Begyndelsen. I Frankrig bar man længe ønsket en Erstatning for sit noget forældede I.ebelgcvær. og paa de mauserske Vaabenfabrikker i Oberndorf arbejdes energisk paa at overvinde de sidsle Vanskeligheder ved Konstruktionen af Sclvladegeværet. I England bar Krigsministeriet allerede for nogen Tid siden givet Ordre til Stalsfabrikkcn i Enfield om Fremstilling af et Selvladcgevær .Tbi medens de andre Stater hidtil bar kunnet slaa sig noget til Ro ved Indførelse af Spidsskarpel, hvorved de eksisterende Geværer braglcs op paa et Maksimum af ballistisk Ydelse, bar England ikke været i Stand hertil. Paa Grund af Lee-Enfield Geværets Laasekonstruktion har man nemlig ikke turdet sætte dette Geværs Begyndelseshastighed op, uden at man samtidig foretog en saa gennemgribende Forandring af Laasen, at det næsten vilde blive mere økonomisk straks at gaa til Anskaffelse af et nyt Gevær. Overalt arbejdes der saaledes energisk paa Konstruktionen af Selvladegeværer, og inden lang Tid vil antagelig Teknikken kunne melde klar til at kunne paabegynde Ombevæbningen af Europas Hære.