Knud Jagd: Nogle Erfaringer fra Verdenskrigen. De enkelte Vaabenarters Taktik samt Feltanlæg — og nogle militære Betragtninger. Cyklistformationer, Flyverangreb, Kampvogne, Giftgas m. m. Trykt som Manuskript i Aarhus Stiftsbogtrykkeri 1926. Nævnte Brochure, der a f Forfatteren er tilegnet hans tidligere Chef, Generalmajor P. L. M. Birke, er delt i 2 A fsnit eller Dele. 1’ Del — de enkelte Vaabenarters Taktik — er udarbejdet som Foredrag for V iborg Garnisons Officerskorps i Oktober 1919, og det skal, som det siges i Forordet, ikke opfattes som en udtømmende Uddybning a f Emnet „E rfaringer fra Verdenskrigen“ , men det indeholder, som Titlen antyder. nogle Erfaringer fra Verdenskrigen, der er søgt samlet til et overskueligt Ilele og med vore Forhold for Øje. Arbejdet har utvivlsomt i sin Tid svaret til Hensigten, men de nu udarbejdede Reglementer har afh julpet det Savn, man følte i de første Var efter Krigen, og som Forfatteren søgte at afhjælpe. 2’Del er Optryk af tidligere A rtikler fra Forfatterens Haand i nærværendc Tidsskrift. V i kan ikke undlade at aftrykke Fo rfatterens smukke Henvendelse til Kammeraterne: ,,Lad dette være et Minde om et Arbejde, som gennem 18 A a r havde mit Hjerte, og som jeg havde haabet skulde have haft mit Liv. Tiderne har villet det anderledes! Men i Afskedens Stund bringer jeg min dybtfølte Tak for, hvad Hæren gav mig, og min dybtfølte Tak til alle gode Mænd og Kämmender, jeg har delt Arbejdets Glæder med". Bogen fremtræder i smukt Tryk og Udstyr, som skyldes „Aarhuus Stiftsbogtrykkerie". Forfatteren meddeler, at et begrænset Antal Eksemplarer kan faas gratis ved Henvendelse til nævnte Trykkeri.
Red.
Fritz Heigl: Taschenbuch der Tanks. Lehmanns Verlag, München, 1926. Pris 12 Mark. A t der i Løbet a f kortere eller længere Tid maatte fremkomme en „Taschenbuch der Tanks" var jo til at forudse, og det er altsaa ogsaa sket nu. Den foreliggende Bog — en Pendant til samme Fo rlags to andre kendte Taschenbücher, nemlig „Taschenbuch der Kriegsflotten" og „Taschenbuch der Lu ftflo tten" — er et meget omfattende Værk, næsten for omfattende. Bogen er delt i tre Hovedafsnit. I 1’ A fsnit beskrives Kampvognene i Almindelighed, saavel deres fælles Egenskaber og Inddelingen i de forskellige Typer som ogsaa de tekniske Enkeltheder, saasom de forskellige Kædeformer, Motorer, Kraftoverføringsprincipper og de forskellige A rter a f Styring; i dette A fsnit finder ogsaa en Omtale Sted a f Bevæbningen i al Almindelighed. Hvad angaar Inddelingen, saa deler Forfatteren Kampvogne i to Hovedtyper: de hurtige Ledsagevogne (2— 20 Tons) og de store, stærkt pansrede Gennembrudsvogne (fra 40 Tons og opefter). 2’ A fsnit omfatter en Beskrivelse a f ialt 23 Landes Kampvogne. For hver enkelt Type findes opført alle tekniske Enkeltheder af Betydning — endog Ammunitionsforsyningen — , ligesom der ogsaa findes en meget detailleret Angivelse af. med hvilke Vaaben (og Ammunitionssort) samt paa hvilke Afstande de enkelte saar-, barere Dele kan beskydes med Virkning, og disse Oplysninger er tillige ved Hjælp a f forskellige Signaturer indtegnede paa Skitser, der viser Kampvognene saavel fo rfra som fra Siden. Foruden disse Skitser og nogle Fotografier findes der ogsaa for hver enkelt Type forskellige Skitser, der viser, hvorledes Kampvognen og dens Skygge ser ud fra Luften. 3’ A fsnit behandler dels Kampvognenes taktiske A n vendelse, dels — og især — Forsvaret mod Kampvogne, saavel dot aktive som det passive. Dette A fsnit, der er paa ca. 100 Sider, er meget interessant og nok et i gaaende Studium værd, især for os her i Danmark.
Hele Bogen er paa ca. 400 Sider; den er udstyret med ca. 100 Billeder (Fotografier) og flere Hundrede Skitser rundt i Teksten, hvad der bidrager meget til at gøre den letforstaaelig. Hovedindtrykket a f den er da ogsaa, at det er en meget interessant Bog, der indeholder saa godt som alt, hvad der er a f Betydning angaaende Kampvogne, saavel vedrørende deres tekniske som deres taktiske Side. Det er Meningen, at Bogen for Kampvognsvaabnets Vedkommende skal være en Pendant til de tilsvarende, allerede omtalte „Taschenbücher" for Luftvaabnet og Flaaderne, og den maa ogsaa siges i det store og hele at opfylde sin Mission godt. For alle andre end Tyskerne har den dog den Mangel, at Skitserne kun giver Oplysning om, hvilke tyske Vaaben (og Ammunitionssort), der kan anvendes mod de enkelte saarbarere Dele; nogle Skitser, der ved Farve og Tal viste Kampvognenes Pansring paa de forskellige Steder, i Lighed med hvad der i „Taschenbuch der Kriegsflotten" er Tilfældet for Krigsskibenes Vedkommende, vilde sikkert være a f betydelig større Værdi. Da samtlige de i et Land forekommende Kampvognstyper er indgaaende beskrevet under vedkommende Land, bliver de Typer, der findes i flere Lande, beskrevet (paa samme Maade) lige saa mange Gange; „Char Rénault" er saaledes beskrevet under ialt 12 Lande, noget, der gør Bogen lidt uoverskuelig og sikkert kunde erstattes med en Henvisning til det Sted i Bogen, hvor Typen første Gang beskrives. E n samlet skematisk Opgørelse af dq forskellige Vognes tekniske Data, saaledes som den f. Eks. findes i den tidligere her i Tidsskriftet anmeldte „Die Kam pfwagen fremder Heere" og svarende til „die Flottenlisten" i „Taschenbuch der Kriegsflotten" vilde være meget nyttig, og en saadan vil sikkert ogsaa findes i de kommende Udgaver a f denne iøvrigt fortræ ffelige Bog.
E. H.
Aage Krarup Nielsen: Mads Lange til Bali. (H. Aschehoug & Co.). Det er en højst ejendommelig Livsskæbne, Dr. K ra rup Nielsen beretter om i sin sidste Bog — et Æventyr grebet lige ud af det virkelige Liv og indrammet af Ostindiefarertidens Romantik og Spænding. Paa den lille Tropeø Bali i Hollandsk Ostindien gemmer en beskeden Grav Støvet a f en dansk Sømand, Mads Lange fra Rudkøbing, der i en Aarrække hævdede sig som en Handelens Matador, staaende midt i de dramatiske Begivenheder, der fulgte med Hollændernes Fo rsøg paa at underkaste sig de balinesiske Rajaher. Bogen skildrer hele Mads Langes forunderlige Levnedsløb, bygget paa omfattende E fterforskninger og Arkivstudier, og det er lykkedes Forfatteren at skabe en overordentlig interessant Beretning om denne fremragende danske Handelspioners Historie. Det har ikke været nødvendigt at digte noget til eller ændre noget, Skæbnen har selv skrevet Mads Langes Livshistorie som et Æventyr, hvor Mod og Uforfærdethed, Flid og Foretagsomhed er Hovedlinierne. Mads Lange giftede sig med en Kineserinde, og hans Datter, Cecilie, blev i sit Ægteskab med Sultanen af Johore Moder til den nuværende Sultan Ibrahis a f Johore. Bogen er rigt udstyret med en Mængde smukke B illeder, og Dr. Krarup Nielsen har i den sat den gamle Ostindiefarer et værdigt Minde.
A. T.
Oversigt over indgaaede Tidsskriftartikler, Bøger m. m.
April Maaned .
A. GENERALSTABENS BIBLIOTEK.
Artilleri. M. W. 37/2G: Stand und Verwendung’ der Flugabwehrartillerie mit besonderer Berücksichtigung des Bewegungs krieges. — N. A. T. 1/26: Forsök med skytespill på reliefkart. A rtilleriets motorisering-, — Rev. d’art. Marts og A p ril 26: Feux d’artillerie et d’infanterie. Contribution à l ’histoire de l ’A r tille rie française. — A. M. M arts— April/26: Über neuzeitliche Sehieszverfahren. Zur Splitterwirkung der Granate mit empfindlichem Zünder. Zur Frage des Kraftzuges fü r leichte A rt. Die Rotationsenergie der Geschosse. Fodfolk, b. Bevæbning og Udrustning. M. W. 37/26: Gedanken über das Infanteriegeschütze. c. Forskelligt. (Herunder Taktik). M. W. 37/26: Der Einflusz des Führers der Infanterie auf das Einschiesen der Minenwerfer. — Rev. d’inf. Marts/26: L ’infanterie dans da bataille. Etude sur l ’attaque. — K. K. H. T. 3/26: Gevärskompaniets manövergruppering och avstånder inom skyttekolonn. Kg. och geväret. Gas. K. K. H. T. 3/26: U tbildning i gasskyddstjänst. Amerikanska åsikter om stridsgaserna. Råds-Rysslands forberedelser for det kemiska kriget. — R. m. f. April/26: La guerre ehern ique. ligt ten. M. W. 37/26: Wichtigste Kriegserfahrungen der K a vallerie und ihre Auswertung. — S. M. T. 2/26: Forslag tili Exercisreglemente for Kavalleriet 1925 års upplaga. Skgdning med Fodfolksvaaben og Ledsageskgts. S. M. f. Off. 4/26: Zur Kaliberfrage der Infanteriegeschütze. — Rev. d’inf. April/26: Le canon d’infanterie en Allemagne. Forenede Vaabenarters Taktik samt Strategi. M. W. 37/26: Truppenverladungen beim Rückzug. — Rev. d’inf. Marts/26: Etude d’une prise de contact dans un combat de rencontre. — R. m. f. April/26: La prise de contact et l ’engagement. Panserautomobiler. Tanks. M. W. 38/26: Die Entwicklung der Kampfwagen in Amerika nach dem Kriege. Leistung englischer Kampfwagen in Indien. Verdenskrigen. A. Q. April/26: The Turkish general sta ff history of the Campaign in Gallipoli. A new light upon the invasion of East Prussia by the Russians in August 1914. — R. m. f. April/26: Verdun. Les débarquements alliés aux Dardanelles. Forskelligt. N. A. T. 1/26: Nogle krigserfaringer om bester, beslag m. v. — Rev. d’inf. Marts/26: Travail d’application tactique. Au Maroc. Les dernières opérations en 1925. — S. M. T. 2/26: Den finländska forsvarsrevisionen. — K. K. H. T. 3/26: Foretag i mörker och dimna. Underättelser genom Krigsfanger. — Alg. s. M. 4/26: Betrachtungen zur Heeresorganisation in Frankreich. — Rev. d’inf. April/26: L ’Etude des Réglements par la méthode des cas concrets. Travail d’application tactique. — R. m. f. April/26: La division légère automobile. Son organisation.
B. ARTILLERIETS BIBLIOTEK.
M. R. Marts/26: Über Seepoliti und Seestrategi. Das M arinenkorps in Flandern 1914— 1918 (Slutning). Das Marinenkorps in Flandern (A p ril 1926). Die Kriegsgefangenentransporte der deutschen Marine 1918 bis 1922. Ein neuer Type von Unterseeboten fü r die italienische Marine. — A. T. Hefte 1— 2/26: T ill frågan om forbindelsen mellan infanteriet och artilleriet. Några synspunkter beträffande automatvapen av 6,5— 20 mm kaliber och dessas användning. Några drag ur de ytterballistiska beråkningsmetodernas utveckling de senare åren. — C. A. J. A p ril 26: A graphical solution of the trial shot problem for anti-aircraft artillery. French and german war doctrines.
Foreningen af Officerer uden for aktiY Tjeneste. Holsteinsgade 3, Kjøbenhavn Ø.
Meddelelse fra Fællesstyrelsen: Foreningens aarlige Fællesmode afholdtes den 30. A p ril .1020 i Officersforeningens Lokaler i København under Forsæde af Formanden, Generaltøj mester Nørresp, der — forinden Forhandlingerne paabegyndtes — holdt en kort Mindetale over de i det forløbne A ar afdøde Medlemmer. — Formanden aflagde en kort
Beretning um Virksomheden i 1925. Ved „Kjøbenhavns Kreds" har der i Vintermaanederne været afholdt Foredrag m. m. af følgende Foredragsholdere: Kaptajn C. C. U. Ramsing (d. 2/1), Grosserer, Løjtnant W. Bærentzen (d. 10/1), Kaptajn C. U. Valentiner (d. 0/2), Kaptajn H. Styrmer (d. 20/2), Premierløjtnant C. Borg (d. 0/3), Premierløjtnant E. M. Nordentoft (d. 3/4), Kaptajn C. Jacobsen (d. 17/4), Kemiker N. G. Hansen (d. 10/10), Kaptajn A. Hartz (d. 6/11), Kaptajn T. Hage (d. 20/11) og Kaptajn C. V. Deleuran (d. 4/12). — , Desuden er afholdt ordinær Generalforsamling (d. 20/3) og i Sommerhnlvntrret Instruktionsskydning med det danske Rekylgevær og Pistol 1910 (d. 17/5 og 24/5), Besøg ved Flyverkorpset (d. 20/5) og hver Fredag A ften Sammenkomst med Salonskydning m. m. i Sommerlokalet paa Frederiksberg. Endelig har Kredsen deltaget i 2 Konkurrenceskydninger med Pistol 1910 efter Indbydelse a f „Kjøbenhavns Garnisons Officerspistol skydeforeninger". — Ved „Lolland-Fnisters Kreds": Ordinær Generalforsamling, hvorefter Foredrag a f Militærflyveren, Løjtnant Foltmann (d. 4/4), Skydning med Pistol 1910 (d. 26/4, 8/5, 17/5 og 24/5) og Præmieskydning med Pistol 1910 (d. 14/6). Skydningerne fandt Sted i Lysemose ved Maribo. — Ved „Fyens Kreds": Ordinær Generalforsamling hvorefter Foredrag af Kaptajn H. Styrmer (d. 50/5), Skydning med P istol 1910 (d. 17/5 og 21/5), Præmieskydning med Pistol 1910 (d. 14/6), Skydning med Gevær 1889 (d. 19/9) og Foredrag af Ritmester Bang (il. 27/11). Skydningerne fandt Sted paa Hærens Skydebaner ved Odense. Ved ,,1ste jydske Kreds": Ordinær Generalforsamling (d. 19/3), Foredrag a f Kaptajn L. T. Kongstorp (d. 1/4 og 4/11), Skydning med Pistol 1910 (d. 26/5, 5/6, 18/6, 2/7 og 5/8), Præmieskydning med Pistol 1910 (d. 2/9), Overværelse af 5’ A r tilleri-A fdelings Fægtningsskydning paa Mols (d. 17/9) og Instruktionsøvelse ved Aarhus under Ledelse a f Kaptajn A. V. Lorenzen (d. 11/10). Desuden har Kredsen i Vinterhalvaaret haft Sammenkomster (Klubaftener) den 7/1, 4/2, 4/5, 7/10 og 2/12 samt deltaget i en Konkurrence-Pistolskydning med Aarhus Officersforening. Skydningerne fandt Sted paa Hærens Skydebaner ved Aarhus. Ved ,,2den jydske Kreds": Foredrag a f Kaptajn Buclnvald (d. 27/1), Ordinær Generalforsamling (d. 50/5), Skydning med Pistol 1910 (d. 22/6 og 29/6), Præmieskydning med Pistol 1910 (d. 6/7). Den 5/12 overværede Kredsens Medlemmer et Foredrag a f Kaptajn L. Brun i Garnisonens Officersforening. Skydningerne fandt Sted paa Hærens Skydebaner ved Aalborg. Ved „Sønder jydsk Kreds": Ordinær Generalforsamling (d. 8/5), Skydning med Pistol 1910 (d. 21/5 og 9/8), Foredrag af Kaptajn Bokkenheuser (d. 9/8) og Præmieskydning med Pistol 1910 (d. 6/9). Skydningerne fandt Sted paa Hærens Skydebaner ved Sønderborg.
I Dagene den (i’ og 7' Juni afholdes — efter Indbydelse af Sønderjydsk Kreds — en Konkurrence-Pistolskydning i Sønderborg med Besøg paa Dybbøl og andre minderige Steder i Omegnen.
Skydningerne med Hærens Pistol 1910, hvortil Fællesstyrelsen har udarbejdet Reglerne og udsat Æ respræmie og et Antal Flidspræmier, vinder stadig god Tilslutning i alle Kredse. — Foreningens Ærespræmie for 1925 vandtes af Løjtnant Ji ns Kryger, Nakskov, a f „Lolland-Falsters Kreds" med 165 Points. T il Revisor genvalgtes Kaptajn C. R. Kofoed-Jensen og nyvalgtes Kaptajn C. V. E. Nielsen i Stedet for Kaptajn A. Norgaaru, der ikke ønskede Genvalg. Ilegitslciib< I blev forelagt og godkendt.
Foreningens Regnskab for 1925
