Log ind

Kjøbenhavns Garnisons Kirkegaard

#

Kjøbenhavns Garnisons Kirkegaard, det sidste Hvilested for saa mange danske Soldater, med de smukke Krigergrave og Mindestenene over Officerer, der med Hæder har indskrevet deres Navne i vort Fædrelands Historie, staar for sin Nedlæggelse, idet der ifølge Lov af 6/7 1867 ikke maa foretages Begravelser dér længere end til 1947. Med de Minder for Øje, som knytter sig til Kirkegaarden, har der ganske naturligt rejst sig en Bevægelse for ogsaa fremtidig at bevare Kirkegaarden som saadan, og i den Anledning er fra Formanden for Garnisons Kirkes Menighedsraad, Højesteretssagfører E. Trolle, modtaget nedenstaaende Indlæg.

Red.

Ifølge Betænkning afgivet den 30’ Oktober 1858 af den angaaende Sløjfningen af Københavns Fæstningsværker paa Sjælland m. v. nedsatte Kommission om Expropriation af de paa bemeldte Fæstningsværker og mellem disse og Demarcationslinien liggende Ejendomme (smh. Rigsdagstidende 1860 —61. Tillæg A. Sp. 1133 o. ff.) og de denne Kommissions Betænkning vedlagte Historiske Optegnelser blev der ved kgl. Resolution af 4’ Juni 1661 fastsat en Demarcationslinie med Paabud om, at det mellem Fæstningen og denne Demarcationslinie liggende Terrain ikke maatte bebygges, ligesom der ej heller, jfr. Forordning af 28’ Januar 1682, maatte kastes nogen Fiskepark eller Grøft. Denne Demarcationslinie løb forsaavidt angaar Strækningen fra Øresund til Sortedamssøen fra et Punkt i Strandkanten lidt Nord for det Sted, hvor den nuværende Classensgade vilde have ført ud i Stranden (formentlig omtrent hvor nu Holsteinsgade udmunder i Strandboulevarden) og fortsattes i en knækket Linie op til Trianglen, hvorfra den i en Sløjfe bøjede ned til Sortedamssøen og saa fortsatte videre gennem Søerne m. m. I Aarene fra 1662—1664 lod Kong Frederik den III som et Led i de nye Fæstningsanlæg om Hovedstaden Citadellet Frederikshavn ombygge, hvorved dette fik i alt væsentligt den samme Skikkelse, som det havde indtil ca. 1890. Citadellet var omgivet af Volde og Grave, og foran Gravene laa Fæstningens Glacis, hvorpaa var opført forskellige Udenværker, f. Eks. nærmest den nuværende Østerbrogade (Østerbros Allé) »Grønlands Lynette«, omtrent hvor nu Bergensgade findes. Foran Glacis’et fandtes igen Grøfter, i senere Tid opstod mellem Kommunen og Kirken Disput om Ejendomsretten til disse Grøfter. I 1662 gav Frederik den III Ordre til, at der skulde udmaales Plads til to Kirkegaarde, en for Hærens og en for Flaadens Mandskab udenfor Norre og Øster Port*).

*) Se S jæ llandske Tegnelsel- 13/4 1GG2.

Grunden til begge Kirkegaarde blev dog udmaalt udenfor Øster Port paa Fæstningens Demarcationsterrain, og Soldaterkirkegaarden, som den dengang hed, blev udmaalt i 1666 lige Nord-Vest for Fæstningens Grænse. I 1671 blev Kirkegaarden indhegnet med Palisader og en Grøft, og den 13’ Juli 1671 blev Kirkegaarden indviet tidligt om Morgenen i Overværelse af 2 Regimenter (Københavns Garnisons Journaler 1671). Med Hensyn til Ejendomsretten til den udlagte Jord har Forholdet, som det hedder i en Skrivelse fra Hærens Arkiv til Kirkeværgen af 16’ Oktober 1937, formentlig været det, at Jorden som uopdyrket Strandareal overhovedet ingen Ejer dengang havde. Der findes da heller ikke noget Skøde, ligesaalidt som der i de tidligste Grundtakster for Byen findes angivet Takster for nogen Grunde paa den Østre Side af Østerbrogade, medens saadanne Takster findes angivet for Grunde paa Vestsiden af denne Gade. I hvert Fald havde Staten gennem den omfattende Demarcations-Servitut en delvis Medejendomsret til dette Areal, og der forelaa den enevældige Konges Paabud om, at Jorden skulde afgives til Soldaterkirkegaard. Denne Kirkegaard, der f. Eks. allerede nævnes i Københavns Kommandantskabs Arkiv i 1664, tilhørte altsaa dengang Krigskancelliet, eller som det hedder fra 1674: General-Krigskommissariatet, og administreredes gennem Københavns Kommandantskab.

Den 24’ Marts 1706 indvies Garnisons Kirke til Den Herre Zebaoth af Biskop Bornemann paa en af en Privatmand skænket Grund paa Set. Annæ Plads, og samme Aar indvies en omkring denne Kirke liggende Kirkegaard. I de følgende Aar glider Administrationen af Kirkegaarden mere og mere over til Garnisons Kirke og dennes Patronat (Københavns Kommandantskab), og i en Jordebog for Københavns Kommune (Stadsarkivet) fra 1746 er der for Grunden Udenby es Klædebo Kvarter Nr. 102 under Ejer kolonnen kun opført »Garnisons Kirkegaard«. I Forbigaaende skal det her anføres, at denne Soldaterkirkegaard ikke maa forveksles med »Pestkirkegaarden«, der paa »Contagionens« Tid blev udlagt af Københavns Magistrat ved Skrivelse af 5’ December 1711, hvilken Kirkegaard ifølge Udtalelse af Oversergent V. Krohn til mig maa antages at have ligget omtrent, hvor nu Livjægergade løber.

Da Generalkirkeinspektionskollegiet i 1771 henføres under Det danske Cancelli, gaar den øverste Myndighed over de 2 militære Kirker, Garnisons og Holmens, ogsaa herover, for Garnisons Kirkes Vedkommende dog først fra ca. 1800. Ved Skrivelse af 9’ April 1796 forbød Cancelliet, at der fremtidig maatte udstedes flere Skøder paa Gravsteder paa Kirkegaarden ved Garnisons Kirke, ligesom de ældre Skøder ej heller maatte fornyes*). Paa Ansøgning af Kirkeværgen og med Patronatets Anbefaling tillader Cancelliet derpaa i Skrivelse af 3’ November 1804 (Landsarkivet), at Garnisons Kirke maa modtage Betaling for Jord paa Kirkegaarden udenfor Staden. En gennem Cancelliet udfærdiget kgl. Resolution af 24’ Februar 1816 (Rigsarkivet) angaaende Ret for Beboerne af det tidligere Set. Nicolai Sogn til at begraves paa Garnisons Kirkegaard, taler om de Garnisons og Holmens Kirker »tilhørende, militære Kirkegaarde udenfor Øster Port.« I Løbet af disse Aar bliver Kirke og Kirkegaard en selvstændig historisk Enhed, en selvejende og selvadministrerende Institution, der under eet bestyrer Kirkens faste Ejendomme og Formue under Tilsyn af Patronatet, og som fra 1849 sorterer under Kirkeministeriet. I 1851 er en Udvidelse af Kirkegaarden nødvendig. Kirkens Patron ansøger da selvstændig Krigsministeriet om at faa overladt et Areal af Kastellets Glacis til Udvidelse. Under 25’ November 1852 overdrager Københavns Fortification til Garnisons Kirke et nærmere angivet Areal af Fæstningens Forglacis til Udvidelse af Kirkegaarden, tinglæst den 10’ Januar 1853. Arealet laa imellem Grønlands Lynette og den gamle Kirkegaard og skal falde tilbage til Krigsministeriet, naar det ikke længer bruges til Kirkegaard, jfr. ogsaa Patronatets Skrivelse af 18’ September 1897. Arealet henlægges under Kirkegaardens Matr. Nr. 37 af Øster Vold Kvarter**). Ved PI. af 6’ Januar 1852 fastsættes Demarcationslinien endelig, og denne, der en Tid var udvidet saa meget, at den fulgte Jagtvejen i lige Linie fra Store og Lille Vibenshus til Stranden (PI. 6’ Juni 1810) lober derefter fra Øresund ad Classensgade til Lille Triangel og Sortedamssøen m. v., men stadig laa altsaa Garnisons Kirkegaard paa Demarcationsterrainet, og Statens omfattende Raadighed over dette opretholdes.

*) Se fo r de ikke m ilitæ re K irk e r: R escrip t 20 /5 1757 og kgl. Resol. 13/4 1851. **) K irk eg aard en eget A real a n d ra g e r ia lt 3.3.054 n r og det K irk e g aarden a f K rig sm in isteriet o verladte A real ialt 12.943,3 n f.

Ved Lov af 6’ Juli 1867 om Afløsning af de ved Demarcationslinien om København paalagte Indskrænkninger samt om Bemyndigelse for Regeringen til Afhændelse af en Del af Københavns Fæstningsværker paa Sjælland (smh. Rigsdagstidende 1866—67 Till. A. Sp. 1385 o. ff.) fastsættes i §§ 1 og 2 Regler for denne Afløsning. I § 3 bestemmes, at ingen Begravelse maa finde Sted paa Garnisons og Holmens Kirkegaarde ved Østerbro efter 1947. Statens Ejendomsret til Fæstningens Glacis hævdes, jfr. bl. a. i Lovens § 4 Bestemmelse om et Mageskifte mellem Staten og Universitetet af den Botaniske Have ved Charlottenborg mod den nye 21 Tdr. Land store Botaniske Have ved Farimagsgade. Lovens § 5 viser Statens omfattende Raadighedsrettigheder ogsaa over Demarcationsterrainet, idet den fremtidige Bebyggelse og Anvendelse af det mellem Fæstningsværkerne og Demarcationslinien beliggende Terrain skal ske efter en af Kongen fastsat Plan med Ret for Regeringen til for Statens Regning at expropriere private Grunde til de Vej- og Gadeanlæg m. v., der er fastsatte i den af Kongen bifaldte Plan. Regeringen bemyndiges dernæst i Lovens § 8 til at overdrage til Kommunen hele den Staten tilhørende Grund mellem Demarcationslinien og den udvendige Voldgade fra Øster Port og til Kalvebod Strand*), altsaa ikke Arealer Øst for Øster Port. Ved Overenskomst af 4’ Marts 1893 mellem Indenrigsministeriet og Københavns Kommune, betræffende forskellige Forhold vedrørende en Omordning af Banegaardsforholdene ved København, bestemmes det i Art. III. 3), at Staten til Kommunen skal afstaa de Nord for den projekterede Østbanegaard liggende Arealer af Glacis’et ved Kastellet, altsaa Østbanegade—Kristianiagade Kvarteret. Denne Afstaaelse berører efter de paa et Kort viste Grænser ikke de til Garnisons Kirkegaard henlagte Arealer. Overenskomsten stadfæstedes ved Lov Nr. 83 af 8’ Maj 1894 § 2.

*) J fr . C o n tract m ellem K rig sm in isteriet og M ag istraten a f 29. O ktober 1869 om denne O v erdragelse. M indst 300.000 □ A len skal udlæ gges til P a rk (Ø ster Anlæg, Ø rsteds P ark e n m. v.).

Ved Overenskomst af 9’ Juni 1916 mellem Københavns Magistrat og Kirkeinspektionen for Den Herre Zebaoths Kirke, der er approberet af Krigsministeriet, afstaar Kirken en Del Arealer til Forlængelse af Bergensgade og enkelte Grøftearealer, medens Kommunen samtidig til Krigsbestyrelsen afstaar de 2 senere som Matr. Nr. 890 og 891 matrikulerede Arealer beliggende ved og nær ved Østerbrogade og til Kirken afstaar det øvrige Grøfteareal. Ved Revers af 6’ Juli 1916 mellem Patronatet for Kirken og Krigsministeriet faar Kirken overladt Brugsret over de nævnte til Krigsministeriet afstaaede Arealer. I Overenskomstens § 2 bestemmes derhos, at den Kirken hidtil paahvilende Forpligtelse til at anvise Militæretaten Fri jord paa Garnisons Kirkegaard overgaar til Kommunen, der anviser Jord hertil paa en af sine Kirkegaarde. Ved Skøde fra Magistraten til Kirkeinspektionen for Den Herre Zebaoths Kirke, tinglæst den 3’ December 1917, overdrager Magistraten til Kirken Ejendommen Matr. Nr. 48 af Øster Vold Kvarter, Kastelsvej Nr. 2; midlertidigt udlejet til Benzintank. Der kan efter det anførte ikke være Tvivl om, at Garnisons Kirke som selvejende Institution saavel juridisk som historisk har Ejendomsret til det af Kong Frederik den III paa Demarcationsterrainet til Soldaterkirkegaard udlagte Areal samt ifølge Skøde af 1917 til Matr. Nr. 48 af Øster Vold Kvarter, og under alle Omstændigheder maatte Kirken kunne paaberaabe sig Hævd og Lavhævd (D. L. 5—14—4). Kirkens Myndigheder besidder og har gennem flere Hundrede Aar stadig selvstændigt raadet over disse Ejendomme under Tilsyn af Patronatet (Generalkommandoen), eller som dette efter Lov Nr. 281 af 30’ Juni 1922 om Kirkers Bestyrelse m. m. benævnes »Overtilsynet«, jfr. bl. a. Lovens § 2, Stk. 2. Til yderligere Støtte herfor henvises til Matzen og Timm: Dansk Kirkeret p. 809 (smh. p. 844), der viser, at selvejende Kirker selv er Ejere af deres Kirkegaarde, og til E. F. Larsen: Dansk Kirkeret II p. 200, hvor det bl. a. hedder, at Holmens og Garnisons Kirkegaarde uanset kgl. Resol. 22/12 1879 vedbliver at tilhøre hver sin Kirke.

Der har været rejst Spørgsmaal om, hvorvidt Staten eller Københavns Kommune mulig kunde paastaa Ejendomsret til den nysnævnte i 1666 udmaalte ældre Del af denne Kirkegaard. Hvad for det første angaar en eventuel Ret for Staten, mener jeg, at en saadan Ret maa benægtes. Staten har ikke haft Ejendomsret til det udlagte Terrain. Militærmyndighederne har godkendt, at Garnisons Kirke og Kirkegaard paa Østerbro blev en Enhed, der administreredes af Kirkens Bestyrelse, saa at den øverste Administration af denne fælles Institution efterhaanden gled over til de civile Ministerier. Den fornævnte kgl. Resolution af 24’ Februar 1816 taler da ogsaa om de Garnisons og Holmens Kirker »tilhørende, militære Kirkegaarde udenfor Øster Port«. Til yderligere Bekræftelse af Statens manglende Ret kunde man vel ogsaa modsætningsvis henvise til Overenskomst af 25’ November 1852 (jfr. ovfr.) om Overladelse af et Areal af Fæstningens Glacis til Udvidelse af Kirkegaarden, hvilken indskrænker sig til at bestemme, at dette Areal, naar Brugen ophører, skal falde tilbage til Krigsministeriet. Samme Bestemmelse er senere truffet for Matr. Nr. 890 og 891. Heller ikke Københavns Kommune kan dokumentere nogen oprindelig Ret til dette Strandareal, der allerede, da det i 1666 blev udlagt til Kirkegaard, var paalagt DemarcationsServitut. Jeg skal i denne Forbindelse bl. a. gøre opmærksom paa, at Kommunen stadig ikke gennem Tingbøgerne kan dokumentere Adkomst til de Øst for Kirkegaarden udenfor Fæstningens Glacis liggende Arealer, som den har bortfæstet til Døvstummeinstitutet og Blindeinstitutet, henholdsvis Matr. Nr. 54 og 55 af Øster Vold Kvarter. Til Støtte for Kommunens Ret kan ej heller paaberaabes en Skrivelse fra Magistraten til Københavns Kommandant, Generalløjtnant, Greve Sponeck, af 8’ September 1722 (Magistratens Copi-Protokol, Stadsarkivet), forsaavidt det i denne Skrivelse, der iøvrigt handler om Ejendomsretten til et Hus udenfor Kirkegaarden paa Østerbro, hedder: »At saasom Deres Excellense muligt maa være uvidende om, at Garnisons Kirkegaard tilforn har været Stadens Ejendoms Grund, og at den ikke for noget Vederlag; men alene ved Bevilling er udmaalt derfra«. For det første kan denne i 1723 udtalte Formodning om, hvorledes Forholde laa for ca. 60 Aar siden, da Byen var adskillig mindre, næppe være afgørende, men derhos viser Skrivelsen jo i hvert Fald tydeligt, at Byen ikke længere paastaar Ejendomsret til Kirkegaarden. Ved Skrivelse af 9’ August 1775 (Magistratens Copi-Bog, Stadsarkivet) ansøger Magistraten da ogsaa udtrykkelig Københavns Kommandantskab om at faa overladt et Stykke Jord af Garnisons Kirkegaard til Udvidelse af Byens Fattigkirkegaard udenfor Øster Port; men Kommandantskabet svarede Nej og fastholdt dette Standpunkt, efter at Byen i 1784 havde fornyet sit Andragende. 1 Københavns Borgerrepræsentations Forhandlinger 1878 —79 pag 1031—1046 findes optaget en Skrivelse fra Magistraten betræffende Sagen om Ordningen af de Stadens Kirkegaarde m. v. vedrørende Forhold. Som Bilag til denne Skrivelse fremlægges forskellige Dokumenter (Københavns Begravelsesvæsens Arkiv). Det fremgaar heraf, at Kirkeinspektionen for Garnisons Kirke i en Skrivelse af 19’ September 1876 og med Tiltrædelse af Patronatet har ønsket som en Post 5 en Udtalelse om, at Kirken er eneste Ejer af Kirkegaardsarealet med den samme Adkomst, hvormed den har været benyttet af Kirken til Begravelse. Kirkegaardskommissionens Underudvalg udtaler derpaa i en Skrivelse af 3’ Oktober 1876: »Langt mere Betænkelighed vil man have ved at tiltræde det under Post 5 opstillede Forlangende; men ogsaa dette som for Kirken vil kunne blive af særdeles Betydning, skal man efter nøje Overvejelse af alle Forhold indgaa paa at anbefale til Ministeriet

H. N. Hansen              F. Abrahamson       L. A. Petersen.«

(Borgmester)               (Raadmand)                  (Oberst).

Om Betænkelighederne her hidrørte fra, at man var bange for at gaa enten Statens eller Kommunens mulige Rettigheder for nær, ses ikke. Jeg skal endnu anføre, at Københavns Magistrat synes til Fulde at have anerkendt Kirkens Ejendomsret til denne Kirkegaard, dels i den ovenfor omtalte Overenskomst af 9’ Juni 1916 mellem Magistraten og Kirkeinspektionen om Magelæg i Anledning af eventuel Forlængelse af Bergensgade, og dels i Skøde tinglæst den 3’ December 1917 om Overdragelse til Kirken af Matr. Nr. 48 af Øster Vold Kvarter.

Esbern Trolle