Titel: Tsugius krig. Japans triumf og nederlag under Anden Verdenskrig.
Forfatter: Jonas Ishibori.
Forlag: Turbine Forlag.
Pris: 300 kr.
Anmelder: Simon Papousek.
Rating: 4/5.
…
Nyere danske bøger om krigen i Fjernøsten og i Stillehavet under Anden Verdenskrig og generelt om Japan under krigen, er ikke hyppige. Krigen i Nordafrika og Europa fylder langt de fleste udgivelser. Det er der mange gode grunde til. En af årsagerne er, at det var netop hér, at soldater med relation til Danmark på en eller anden måde var involveret i kamphandlingerne. Der har retfærdigvis været et par danske titler om krigen uden for Europa – Ikke en jordisk chance af Frode Z. Olsen (Turbine, 2016) og Peter Harmsens tre bøger Døden ved Yangtze-floden (Turbine, 2018), Sindberg (Lindhardt og Ringhof, 2022) og den omfattende Storm over Stillehavet (Lindhardt og Ringhof, 2021). Med bogen Tsugios krig tilføjes der endnu en titel til den beskedne liste.
Forfatteren Jonas Ishibori har japansk far og dansk mor, har læst Japanstudier på Aarhus Universitet og senere til diplomingeniør, og har qua sin familie- og uddannelsesmæssige baggrund rejst en del i Japan, både som turist og på udvekslingsophold. Tsugios krig er hans første bog, hvor han fortæller om sin farfars oplevelser som japansk soldat under Anden Verdenskrig.
Jonas Ishibori's japanske familie boede i Manchuriet under Anden Verdenskrig. Her boede og arbejdede farfaren Tsugio og farmoren Kikuko. De flyttede fra Japan til det erobrede Manchuriet, hvor de sammen med flere andre japanere havde mulighed for at begynde en ny tilværelse. Manchuriet var rigt og vidderne store. Den kinesisk-japanske krig havde muliggjort dette leverum for japanerne, og snart vendte Japans kejserlige hær og marine sin opmærksomhed vestpå. Det lykkedes Japan på ganske kort tid, at erobre europæiske kolonier, true og indtage flere af de engelske besiddelser i Fjernøsten og angribe den amerikanske flåde ved Pearl Harbor. Hensigten var at tage ét afgørende søslag med den amerikanske flåde for at fjerne truslen til søs, hvormed ville Japan have mere eller mindre frit spillerum til at besejle og beherske Stillehavet.
Det så da også ud til at lykkes for Japan, men selvom USA blev overrumplet, blev amerikanerne langt fra slået. Således kunne de for alvor slå tilbage ved Midway, hvor det blandt andet lykkedes amerikanerne at fjerne en stor del af den japanske hangarskibsflåde.
Efterhånden som den amerikanske offensiv til søs tog til med eksempelvis tilbageerobringen af Stillehavsøerne, trak Japan sig mere og mere i defensiven. I 1944 indkaldtes større årgange til japansk militærtjeneste. En af disse indkaldte var forfatterens farfar Tsugio.
Han blev sendt til den lille ø Minamidaitojima lidt over 400 kilometer vest for Okinawa. Efter erobringen af Filippinerne, fik USA mere og mere frihed til at bevæge sig nærmere det japanske fastland. Amerikanerne havde efterhånden fået etableret flådebaser og flyvepladser så tæt på Japan, at deres bombemaskiner nu kunne nå større sydjapanske byer. Øerne Iwo Jima og Okinawa, som er kendte for de sidste desperate kampe, var netop tiltænkt som operationsbaser, hvorfra angreb på Japan kunne iværksættes. Det var derfor nødvendigt for Japan at befæste øerne og tvinge amerikanerne ud i en slidsom forsvarskamp, som forhåbentligt enten ville forsinke eller helt forhindre et amerikansk angreb på hovedøen. Samme situation var på Minamidaitojima.
Her deltog Tsugio i forberedelserne af forsvaret af øen. Men det amerikanske angreb på Minamidaitojima kom aldrig. Det blev allerhøjest til nogle skuddueller mellem øens artilleri og de amerikanske skibe, der sejlede forbi. Sådan gik det helt frem til krigens afslutning for Japans vedkommende i august 1945.
Tsugios krig handler om Japans krig mod resten af verden i Stillehavsregionen, hvori familiens oplevelser væves ind. Bogen handler ikke udelukkende om Tsugio og hans færd, men også om Stillehavskrigen generelt. Historien er dels baseret på hans artikel om krigen, som blev udgivet i et fagblad i 1980, dels på et manuskript til familien, som er langt mere detaljeret.
Forfatteren udviser stort overblik i fortællingen og hans kendskab til Japan, dets historie og Stillehavsregionen generelt skinner flere steder igennem. Som læser er man derfor i godt og kompetent selskab. Det er usædvanligt, at der udkommer en bog på dansk om en japansk soldats erindringer fra Anden Verdenskrig. Bogen fortjener derfor opmærksomhed. Selvom Tsugio ikke spiller den store afgørende rolle for krigens gang, giver hans oplevelser og bogen som helhed et interessant indblik i en ganske almindelig families inddragelse i krigen.