I Artiklen „Ikkepionerer - Pionerer“ i Nr. 3/1918 af „Militært Tidsskrift" er Sporgsnianlet om Fodfolkels Deltagelse i og Udførelse af Fellbefæslningsanlæg fremstillet fra en Pionerofficers Standpunkt; del vilde derfor formentlig kunne have sin Interesse ogsaa at se Spørgsmaalel belyst af en Fodfolksofficer. 1 Ilovedsporgsmaatct at Fodfolket selv skal kunne udfore simple Befæslningsanlæg er vi selvfølgelig ganske enige, og jeg tror ikke, al der hverken nu findes eller ved Krigens Begyndelse fandtes en Fodfolksofficer, der for Alvor havde en anden Opfattelse af dette Spørgsmaal.
De Udtalelser af Fodfolksofficerer, der fremføres af C. U. V., og som gaar i modsat Retning, maa, saafrenit de i Øjeblikket har været alvorligt mente, skyldest en i øvrigt saare menneskelig Reaktion overfor det Forhold. at der i Krigens første Dage kun blev givet dem Lejlighed til al øve Mandskabet i Udførelse af Befæstningsanlæg. medens de paagældende Befalingsmænd rimeligvis har følt en brændende Længsel efter at sammenarbejde det mødte Mandskab, saa al deres Kommando kunde blive fuldt fæglningsdygligt. Der skulde nu herske Enighed om del paagældende Spørgsmaal i Teorien, men hermed horer eller min Erfaring ogsaa Enigheden op. Fodfolkel vil gerne have ført Teorien ud i Praksis, men hindres heri — mnaske ubevidst — af Pionererne, ofte med Stolle af de højere Myndigheder. Den første Gravedag i AugusL 11)11 fik del Kompagni, jeg gjorde Tjeneste ved, paa Ingeniørernes Parkplads — foruden Redskalær — udleveret Kalker og Tegninger over de Anlæg, vi skulde udfore, saml en Angivelse af den omtrentlige Fordeling af Styrken, og herefter maa Ile Kompagniet (ea. 350 Mand) selv xidstikke, lede og udføre del paagældende Arbejde, der strakte sig over en Front af ea. 1,3 km og omfattede Skyttegrave, Skyllegravsværker og Rydninger. T il Kompagniets Raadighed blev stillet 2 Pionersergenter. Saaledes arbejdede vi — og mange andre — de første Augustdage 191-1, som jeg tror — eller rettere ved — til lige stor Glæde og Udbytte for vedkommende Ingeniørkaptajn som for os. Selv om de senere roligere. Forhold medførte og ogsaa burde medføre, at Pionerernes direkte Deltagelse i Arbejdet blev større, maa jeg dog hævde, at ovennævnte Fremgangsmaade naar det drejer sig om saa simple Arbejder i Principct er den rigtige. Som det er gaael paa mange andre Omraader, saaledes er det ogsaa gaael med det her omhandlede, den lange og for os rolige og ensformige Krigsperiode har bragt os tilbage en Mængde af de friklionsskabende Omsvøb, der resolut blev kastel over Bord i Krigens første Tid.
Det er rimeligt, aL den nøjere Bestemmelse af et større System af Armeringsanlæg er en Sag. der løses af Pionererne, men Udførelsen af den Del heraf, der kan tilkomme et Fodfolkskompagni, horer efter min Mening lil Begrebet „simple Befæstningsanlæg" og altsaa til saadanne, som Fodfolket selvstændig skal kunne lede og udfore, herfra undtages selvfølgelig det eventuelt de) særlige Anlæg, der kan falde i Kompagniels Omraade, og som udfores af Pionererne. Del bør formentlig gaa lier som ellers: der stilles del paagældende Kompagni en Opgave, men Valget af Midlerne til Løsning af denne hor frit overlades delle. Bedst vilde del være, om del kunde ordnes saaledes. al Opgaven blev stillet for en vis Periode omfattende flere Arbejdsdage. der da helst maatte falde umiddelbart efter hinanden. Ffterhaanden er Forholdet imidlertid blevet det, at Pionererne i hvert Fald i Praksis søger at kaste el hemmelighedsfuldt ..teknisk" Slør over disse Arbejder. Vedkommende Befalingsmand, der fører Kompagniet, maa med sine Befalingsmænd og sil Mandskab helt give sig ind under den højere „tekniske" Sagkundskab. ofte repræsenterel af en Kornet eller (midlertidig) Sergent, for al udføre del forlangte, som Regel ganske simple Arbejde. 'Ved Arbejdeis Begyndelse bliver der al' Pionererne opgivet forskellige Maal, der skal overholdes, men man tiltror end ikke Fodfolkets Befalingsnuend tilstrækkelig ,.teknisk" Indsigt til al kunne maale etter, om disse er overholdt; delle skal nødvendigvis udfores af en Befalingsmand eller menig af Pionererne.
Det er herefter ikke underligt, al man i Fodfolket har faael ganske den modsalte Anskuelse af den. som (i. U. V. fremsætter; vi mener, at Udførelsen af de omhandlede Anlæg er vort Omraade. Pionererne - i hvert Fald i Praksis, al delle kan man ikke helro os, og denne Anskuelse synes underligt nok al blive mere fremherskende, jo større Ovelse Fodfolket faar i de paagældende Arbejder. Givet er del imidlertid, al de under Armeringsarbejder lidel tilfredsstillende Vilkaar for Fodfolkets Befalingsnuend ikke kan virke fremmende for disses Interesse herfor, (i. U. V. anbefaler Opgaver i Befæstningsanlæg for Fodfolkets Befalingsnuend; herfor er der for Tiden samdeles gunstige Yilkaar: stil Fodfolket dets Opgaver og giv det maaske enkelte Befalingsnuend af Pionererne, ikke som Arlvejdsledere eller tekniske Tilsynsførende, men til Anvendelse efter Kompagnichefens Bestemmelse; af Hensyn til Arbejdets Fremme behøver man saavist ikke at nære Frygt Resultaterne vil ikke komme til al slaa tilbage for de tidligere.
Erik Scheibel,
Premierløjtnant ved 1. Regiment
