Af Kaptajn A. H. Brun.
(Fortsat.)
V. De linjere hjemlige Kominandoled. Kilder. Kiligs Regulations 1908. — Anny List monthlv, Jan. 1912. — Anny Order, 287, 1911. — A. O. 236, 1906.
De forenede Kongeriger ere inddelte i 7 Generalkommandodislrikter, de saakaldlc „Commands“ , der atier ere delte i Underafdelinger, de saakaldlc „D islric ts“ ; desuden fin des der 3 selvstændige „D islric ts“ .
De 7 Commandsere: Aldershot, Østlige, Nordlige, Sydlige og Vestlige, der alle ere engelske, samt Skotske og Irske Gommand; de s e l v s t æ n d i g e 3 D i s t r i k t e r ere: London, Guernsev og Alderncy, Jersey. A f højere Kommandoposter findes der 2 væsentlig forskellige Arter, nemlig dels de g e o g r a f i s k b e g r æ n s e d e (som de ovennævnte) og dels de, der ere o rg anisa to risk begrænsede ved Mængden af de underlagte 'Propper (Divisions-, Brigade-, Kyslforsvarschcfer). Samtlige højere Kom mandoposter indordnes under 3 Grupper, nemlig:
Kommanderende Generaler og Ligestillede.
Divisionsgeneraler og Ligestillede.
Brigadechefer og Ligestillede.
Til de kommanderende Generalor henhøre: Den komm. General i Ægypten, der tillige er Ilojslkom - manderendc (Iligh Kommissioner)1) over alle b rilliske S iy rker ved Middelhavet, de komm. Generaler for cl „Command" i Hjemlandet, den komm. General i Sydafrika, samt Guvernørerne paa Malta, Gibraltar, Bermuda. Samme Myndighed, men ikke samme Titel (med tilhørende Æresbevisninger) have: Arméchefer i Indien, de komm. Generaler for de 3 selvstændige Distrikter i Hjemlandet, de komm. Generaler for brittiske Besiddelser Sierra Leone, N ord Kina, Syd Kina, Malakkaslrædet (Strails Settlements), Mauritius, Ceylon. Jamaica. T i l D ivisio n sg e n e rale r henregnes: Generaler, der er Divisionschefer; Kystforsvarschefer, naar de mindst er Generalmajorer; Overgeneralerne i Transvaal og i Capkolonien.
T i l B rig a d e ch e fe r henregnes: Alle General-Majorer, der er Troppechefer eller D istriktschefer, og som ikke alt er nævnte; alle Officerer, mindst af Oberst-Grad, der er Chefer for: Fodfolksbrigader, Bytterbrigader, Divisionsartilleri; fo r mindst 2 underlagle OberstløjInanler af A rtilleriet; Kystforsvarschefer, der ikke alt er nævnt; Ingeniørchefer, Sanitelschefer, Trainche fer og Tojbuschefer; Regimentschefer af Fodgarden. Under de komm. Generaler bliver T ro p p e rn e l i d et a n n e d e g e n n e m f o Igen d e M y n d i g h e d e r : Feltafdelinger af den regulære Hæ r af Divisions- og B rigadechefer. A fdelinger af A rtille ri og Ingeniører, tildelte Kystforsvaret (baade regulære og Territorialtropper) af Kyslforsvarsehelcrne. A fdelinger af Ingeniørtropperne, der ikke er regulære og som ikke er tildelle ’Kystforsvaret, af Inginiorchefcn i vedkommende Command. A rtilleri- og I'odfolksdeixiter og Tcrrilo rialtroppe r, der ikke alt ere nævnte, samt Ycomanryafdelinger, af Distriktscheferne. T j e n e s t e n in d e n fo r G en e ralko m m a n d o d is l r i k t e t. De tjenstlige Kommando- og Korrespondanceveje kan illustreres gennem omslaaende Skema. Som del ses, er K o m m a n d o v e j e n i n d s k r æ nket lil de v i r k e li g e T r o p p e r alene, id e l saa meget s o ,in m u l i g t e r h e n v i s t l i l A d m i n i s t r a t i o n s - vej en; for at betrygge denne udstrakte Adminislrationstjenestc og Lil Lettelse for den kommanderende General er der ind ført el sæ rligt Organ, nemlig den a dm in is tre rende General (General O fficer in charge of Adm inistration), men for ikke at bebyrde denne med rent specielle Sager, er del tilladt visse underordnede Organer al korrespondere direkte med Krigsministeriet. A n s v a r s fo r d e lin g e n er da følgende: Den komm anderende General (General O fficer Conimanding-in-Cliief) er ansvarlig for Komniandotjenesten, Øvelserne og den krigsmæssige Dygtighed for alle Tropper i Gsn. Kom. Distriktet, lia n er ogsaa ansvarlig fo r den Del af Administrationstjenesten, der ikke er afgivet til den admin. General, og lian bør, idet han er fritaget for den største Del af Administrationen, k u n n e o f r e s i n u d e l t e 0 p m æ r ks om h e d p a a T ro p p e rn e s L e d e ls e o g U d d a n n e ls e (Kings. Reg. § 51, 52); han hor tildele Divisionerne og Kyslforsvarsclieferne udstrakt Myndighed; og til saadanne O fficerer, ikke under Oberst-Grad, og som han anser for egnede dertil, hor han overlade Jurisdiktionsm yndighed. Imellem hans øvrige Pligter (Kings. Reg. 51—64) skal her kun nævnes, at han ikke maa forbyde Folkene i deres F ritid at lage Arbejde ved Landvæsenet under rolige Arbejdsforhold; dog bortfalder denne Tilladelse til Landarbejde i Tilfæ lde af Strejker eller anden Arbejdsuro. Der bliver aarlig bevilget en vis Sum, disponibel for enhver komm. General til Fremm e af militære Formaal, hvorved blot er al iagttage, at der ikke derved indfores blivende Æ ndringer i bestaaende Reglementer, at der ikke paalægges Staten blivende Hyrder, og at ingen Person derved oppebærer særlige Indtægter ud over de normerede.
D e n A dm inis tre ren d e General er ansat i den kommanderende Generals Stab og har det Hverv at samle, bearbejde og administrere alle de Tjenestesager. der henhøre under Gen. Kom. Distriktets General-Adjutant og GeneralKvarlermeslerstab; han vil af den komm. General faa tildelt saadan Myndighed, at han selvstændig kan behandle alle de nævnte, a d m i n i s t r a t i v e Sager, s a a f r em t di s se ik k e a n g a a r p r i n c i p i e l l e S p ø r g sm a a l . li an kan i sin Administration brevveksle direkte opad med K rig sministeriet, og nedad med samtlige administrative Led i Gen. Kom. Distriktet. Han er ansvarlig for det ham underlagte Finansvæsen i Gen. Kom. Distriktet og bor udstykke denne finansielle M yndighed til underordnede administrative Led, dog stedse under eget Ansvar; han udarbejder Gen. Kom. D istriktets aarlige Budget. Hans finansielle Ansvar overfor Hæ rstyrelsen er iøvrigt nærmere angivet ved bestemte Regler (Kings. Reg. 166). Han er tilsynsførende med Registreringsofficerens Virksomhed og med alle Forberedelser lil M o b ilisering, og s e l v e M o b i l i s e r i n g e n p a a h v i l e r ham , saaledes at Troppeafdelingerne først, naar hver enkelt A fdelings M obilisering er meldt færdig, kan modtage O rd rer fra Generalstaben i Gen. Kom. Distriktet. Med Henhold til denne Organisation er Gen. Kom. Distriklets Stab delt i 2 Grupper, nemlig G e n e r a l s t a b e n og A dm inis tra tion s s tab en . Idet der henvises til del Generalstabspersonale, der er opført under A fsnittet Rigs-Generalstaben fo r de forskellige „Commands“ , skal lier eksempelvis nærmere specificeres Staben for et enkelt „Gommand“, f. Fks. det Østlige; den beslaar af: Den komm. Gen.s personlige Stab: 1 Secrelair, Major; 1 Adjutant, Kaptajn. Generalstaben: Stabschef, Oberst; 2 G-Sl-Off, Oblt. og Kaptajn. A dm in islra lio n s s ta b e n :
Den administrerende General, Gen.-Major.
Assisterende Generaladjulant, Oberst, G-Sl-Off.
Assisterende Generalkvartermester, Oberst. Stabskaptajn, Kaptajn, G-St-Off.
Ingeniørchef, Oberst; med Assistent, Kaptajn; begge R. E. Trainchef, Oberst; med Assistent, Ma jor; den sidste a f A. S. C. Sanitelschef, Gen.-Læge; med Assist., Oblt.; begge af R. A. M. C. Veterinærchef, Oblt. af A. V. C. Chef for Tøjhusvæsen, Oberst af A. O. Dep. Intendant, Oberst af A. Pay Dep. Chef for Hestevæsen, M a jor (paa Halvsold). Barakkeofficer, Oherst (paa Halvsold).
Medens normalt alle administrative O rdrer gaar gennem den adm. General til de ovennævnte Chefer fo r de forskellige Servicer, er der dog till a g t I n g e n i ø r c h e f e n og San i t e t s c h e f e n R e t t i l i s æ r l i g v i g t i g e S p ø r g s m aal al h e n v en d e sig d i r e k t e til den komm. General (K. Reg. 192). O fficerer af de forskellige Servicer, ansatte ved Troppeafdelingerne, staar kun under disses Befaling m. H. t. Disciplinspørgsmaal og indre Økonomi; i alle Spørgsmaal vedrørende deres Specialitet henvende de sig direkte til Chefen for den vedkommende Tjenestegren under den adm. General; men de skal holde den lokale Troppechef underrettet om de Instruktioner, de modtage og om de Forslag, de fremsætte vedrørende deres Tjenestegren under den adm. General. Skulde Troppechefen være uenig med dem i et saadant Spørgsmaal, fremsætter lian selv sit Syn paa Sagen for den adm. General. I det følgende skal kort frem stilles de vigtigste Pligter for visse Myndigheder i Gen. Kom. Distriktet: F. n D is trik t s c h e f (K. Reg. 83) er Chef fo r og a no rdne r Øvelser med alle de A fdelinger i Distriktet, der ikke er tildelte noget Kystdislrikt, baade de regulære og de territoriale Tropper, ligesom han er Chef for Distriktets A rtilleri- og Fodfolksdepots. Han er ansvarlig for alle T e r r i lo r i a l a f d c l i n g e r n e s F o r b e r e d e l s e t i l M o b i t is c r i n g, for at D e p o t e r n e s M o b i l i s e r i n g s p l a n e r holdes i Orden samt for alle M o b ilis e rin g s fo r s y n i ng e r og -oplag.
K y s t fo r s v a r s ch e fe n (K. Reg. 71) u d a r b e j d e r en sam le t P l a n fo r D i s t r i k t e t s K y s l f o r s v a r , hvilken Plan aarlig revideres; den komm. General gør sine Bemærkninger lil Planen, der indsendes til Krigsministeriet, som paaser, at den stemmer med de Principper, hvorpaa L a n dets Forsvar hviler. Planen maa kun tage Hensyn lil de v e d M o b ilis e rin g virk elig ek sis terende personel]e og materielle Kræfter. Han er Chef for og ano rdne r Øvelser med alle de A rtille ri- og Ingeniørstyrker, baade regulære og territoriale, der er tildelte Kystdistriktet; ligeledes leder han de Øvelser med F o d f o l k e t, der v e d k o m m e r d e t s Opgave ved Kystforsvaret. Han skal føre Tilsy n med alle Mobiliseringsforberedelser. Ved H jælp af de tilforordnede administrative Organer staar han i Forbindelse baade med den adm. General og med Krigsministeriet, og han er ved denne Tjeneste p r in c ip ie l t f rita g e t fo r alle rout i il c m æ s s i g e A r b e j d e r , saa at lian kan hellige sil A rbejde til Organisationen af sil Distrik t og til Øvelser med Tropperne med Krigstilstand for Øje. V e d M o b ilis e rin g bliv e r han K om m a n d o r for D is trik te t s vigtigste, b e f æ s t e d e H a v n (A. O. 287. 11), hvilket dog maa forstaas saaledes, al han er u n d e r l a g t 11a v n e a d m i r a l e n, der i de forenede Kongeriger principmæssig er den Højstkommanderende ved alle Befæstninger, hvor Havnen er det centrale Objekt for Beskyttelsen.
R e g islre rin g s o f fic e re n (Officer in charge of records) er en Myndighed, der i Samklang med Princippet om Decentralisation er ojirettet for at fritage Afdelingscheferne for all det Kontorarbejde, der vedrører Limninger, den enkelte Mands indre Tjeneste og alle A k ts ty k k e r af personlig X a t u r. D erfor deles alle A fdelingsordrer i 2 Kla sser, nemlig hvad der angaar Øvelser, Manøvrer, Parader og hvad der vedrører Lønning, personlig Tjenestestilling og personlige private Forhold , hvilken sidste Klasse af Sager alle gaa igennem den Registreringsofficer, der varetager vedkommende Afdelings Sager af nævnte Art; denne staar atter i tjenstlig Forbindelse med Krigsministeriet og indsender visse ugentlige, maanedlige og aarlige Oversigter og Bapporter (A. O. 23(5. Oli). Registreringsofficerer af Oberst Bang er ansatte for hvert enkelt Vaaben eller Korps, alle med faste Stationer (K. Beg. 91), undtagen for Fod folkets Linieregimenter, fo r hvilke en Registreringsofficer findes ved Distriktsstaben. Registrer i n g s o f f i c e r e n e r C h e f f o r d e R e s e r v i s t e r , h v i s P a p i r e r h a n h a r i F ' o r v a r i n g , og for de U ndero fficerer øg det Mandskab, der findes i Hjemlandet, medens deres A fdelinger er ude i Kolonierne. Gennem ham gaa alle Eft e r s en d e l s e r a f M a n d s k a h t i l A f d e l i n g e r, d e r er ude, og ligesaa alle Indstillinger om K rigsm edailler baade for tjenstgørende øg for Reservemandskab. Ved M obilisering vil der i Etapelinien blive oprettet et Registreringskontor med fast Personale (Base record Office), hvis Chef samler og hjemsender alle Itegistreringssager fra de forskellige Afdelinger, og som fra Hjemmet modtager tilsvarende Sager for del Erstatningsmandskab, der fremsendes til Krigsskuepladsen.
Del vil af det foranstaaende ses, at de forskellige M yn digheders Pligter fremviser en saa stærk Decentralisation, at Ansvarsfordelingen ikke altid synes at tilfredsstille den F o r dring til Enhed i Kommandoen, som med Rette holdes for et G rundprin cip i militære Forhold . Men det maa erindres, at den brittiske Ilæ r ogsaa i „Fred stid“ har rig Lejlighed til al gore Krigserfaringer og at Kommandomyndighed og Adm inistration derved har erhvervet en „modus vivendi“ , som i Forbindelse med den brittiske sunde Fo rnu ft altid vil sikre den hensigtsmæssige Gang af Tjenestens Detailler, og de p rin cipielle Sporgsmaal afgøres jo stedse ved Kommandoinstanserne. Det paapegede F'orhold har saavidt bekendt ikke i den senere Aarrække givet Anledning til K ritik , og det er derfor næppe med Urette, at den brittiske Generalstabs Valgsprog er de tre berømte C'er, nemlig: „Cunning“ — „Connnonsence“ — „Currage“.
(Fortsættes.)
