Af Kaptajn J. O. Jensen.
(Fortsat.)
5. Uddannelsen indenfor et Kompagni paa en Sommerrekrutskole.
Den forkortede Uddannelsestid stiller forøgede Fordringer til Uddannelsesintensiteten. Ikke et eneste Kvarter af den Tid, som Programmet anviser til Uddannelsesøjemed, bør gaa tabt, og samtlige Befalingsmænds hele Arbejdskraft maa fuldt udnyttes. Denne Følelse bør gennemtrænge alle, der har med Arbejdet al gøre, thi Tiden kræver vaagne Lærere — fra Kaptajnen og til den yngste Underkorporal. 1 Hovedsagen er dette vel nok de flestes Mening, og dog syndes der ofte herimod, fordi vi p. G. a. den treaarige Turnus har manglet Tradition i Uddannelsen. Forhaabentlig vil Hærloven af 1909 bevirke, at vi bliver bedre Lærere for vore Folk, og at vi efterhaanden faar klaret Begreberne om, hvorledes man bedst udnytter den Tid, man har til Raadighed. Som et beskedent Forslag i denne Retning beder jeg den ærede Læser at betragte nedenstaaende Bemærkninger:
A. Virksomheden paa Eksercerpladsen. I gamle Dage havde vi i 1. Klasse Uddannelse i Troppe, og Præsentationen for Balaillonschefen i Tropsekscrcils spillede en betydelig Rolle. Begrebet „Trop“ er vel endnu bibeholdt i vort gældende Eksercerreglement, men en egentlig Tropseksercits findes ikke mere, og Præsentationen for Bataillonschefen er bortfaldet. Desuden er det vistnok del almindeligste ved Uddannelsen i 1. Klasse at inddele Kompagniet i faste Troppe under faste Tropslærere, men derved har man efter min Mening bundet sig til en bestemt Uddannelsesmetode, der forhindrer den fulde Udnyttelse af de forhaandenværende Befalingsmænd, og som ikke letter Gennemførelsen af Programmets Paabud om, at den teoretiske Undervisning skal bringes i nøje Forbindelse med de praktiske Øvelser, og at Mandskabet ikke maa trættes ved, at den teoretiske Uudervisniug afholdes i for lange Tidsrum ad Gangen. Hvis man nemlig ved et Kompagni, der er inddelt i faste Troppe, vil skyde teoretisk Undervisning ind i det andet Arbejde paa Eksercerpladsen, vil man faa det opløftende Syn at se: en enkelt — eller i alt Fald nogle l'aa Befalingsmænd — læsende med Kompagniet, medens Resten af Lærerne ligger bag dette i fortrolig Samtale, og dette repræsenterer et ganske alvorligt Spild af Lærerkræfterne. Og under Eksercitsen ved et saadant Kompagni, der i sin Helhed samtidig har Eksercits i Troppe og samlidig i Deling, vil man ved Delingseksercitsen ikke udnytte alle Bcfalingsmændene, idet i Virkeligheden kun de 4 Delingsførere og de tilsynsførende Officerer arbejder. Jeg skal i Modsætning hertil omtale en Ordning, gældende for Uddannelsen i 1. Klasse, hvorved den samlede Arbejdskraft fra Befalingsmændenes Side fuldt udnyttes. Jeg har set denne Ordning praktiseret paa flere Rekrutskoler, hvor den har baaret god Frugt.
Kompagniet deles ikke i fasle Troppe, men der er samtidig
Eksercits med Enkeltmamd el. i Trop,
Eksercits i Delinger (Halvdelinger),
Teoretisk Undervisning og
Forb. Skydning.
Lad os sætte, at Kompagnichefen disponerer over følgende Antal Befalingsmænd til Uddannelse paa Eksercerpladsen: 1 Premierløjtnant, 1 Stabssergent, 5 Sergenter (hvoraf 1 Skydelærer), 1 Korporaler, 1 Underkorporaler. Premierløjtnanten har Overtilsynet med hele Uddannelsen. Skydelæreren har forb. Skydning. Stabssergenten har Uddannelse i Deling (Ilalvdeling). 1 Begyndelsen er der til Delingseksercitsen afgivet 2 Befalingsmænd som h. og v. Eløjunderofficer; senere, naar Evolering med Sektioner begynder, maa yderligere 2 Befalingsmænd indgaa under Stabssergenlen. 1 Sergent har teoretisk Undervisning. Resten af Befalingsmændcne: 2—3 Sergenter, 3— 1 Korporaler, 2—3 Underkorporaler, er afgivet til Eksercits med Enkeltmand eller i Trop. Aflægger vi en Dag et saadant Kompagni et Besøg, vil vi træffe det i Arbejde f. Eks. saaledes:
1. Halvkompagni: 1 af Delingerne har Eksercits i Deling,
1 af Delingerne teoretisk Undervisning i Deling.
2. Halvkompagni:
1 af Delingerne Enkeltmandseksercits (Geværgreb),
1 af Delingerne Tropseksercils linder Bevægelse. Troppe til forberedende Skydning tages af de sidstnævnte Delinger.
Der skiftes mellem Delingerne hver 1/2 Time, og a. H. t. den forberedende Skydning skiftes der mellem Halvkompagnierne hver Vi Time. Jeg haaber, al man af ovcnslaacnde skitsemæssige Fremstilling vil forstaa Princippet. Det har for del første del meget angribelige Punkt, at Tropslærerne ikke kan forudsættes at have den Interesse for Tropsuddannelsen og for deres Troppe som under en Inddeling i faste Troppe, men man kan bøde noget herpaa ved al sørge for, at de samme Folk saa vidt muligt kommer til de samme Tropslærere. Og for det andel slider man saa meget paa Lærerne, at man risikerer efterhaanden at trætte dem. Ilerpaa maa man hjælpe ved et meget virksomt Tilsyn fra oven og en Gang imellem ved et Par kraftige Schenkler. Del er en given Sag, at der m aa slides sLærkt paa Befalingsmandens Kræfter ved en kort Uddannelsestid som vor, og om man pumper de unge godt ud i den første Tid, gør ikke saa meget, da deres Betydning for Uddannelsen i de senere Perioder ikke er tilnærmelsesvis saa stor som i Begyndelsen, om man ogsaa da bør stille store Fordringer til dem. Selv med de Ulemper, der klæber ved Metoden, vil det Resultat, der kan opnaas ved den ovenfor beskrevne Uddannelse, blive saa langt over, hvad man kan naa ved den gamle, at den formentlig bør foretrækkes. Uddannelsen indenfor Underafdelingen paa Ekserpladsen i 2. og 3. Klasse vil dreje sig om Delingens og Kompagniets Opdragelse, idet der dog ofte bør gribes tilbage til Enkeltmandsdressuren, om end de Befalingsmænd, over hvilke man raader hertil, kun er saa yderst sparsomme. Forinden Eksercits i Delinger er grundig gennemgaaet, vil Kompagnichefen Ikke med Fordel kunne gaa over til Koinpagnieksercils. Men haar denne begynder, er derfor Eksercits i Delinger ikke lagt paa Hylden — ja, man bør i denne Periode endda lægge megen Vægt paa den, men altid i el ganske bestemt Øjemed. Det godt kendte gamle Avertissement fra Kompagnichef eller ældste Løjtnant til Delingsførerne: „Eksercits i Delinger!", maa bandlyses, da en planløs Eksercits — og en saadan vil blive Følgen af del nævnte Avertissement — kun vil have ringe Betydning for Kompagniet. Delingseksercitsen skal forberede kompagnieksercitsen og træde hjælpende til, naar Evolutioner og Geværgreb i Kompagni ikke gaar til Kompagnichefens Tilfredshed. Forud for Eksercits i Delinger bør derfor altid gaa en Instruktion fra Kompagnichefs el. ældste Løjtnants Side om, hvad der skal gøres til Genstand for Øvelse. Staar en af Delingerne, til Trods for at samme Tid er anvendt til Uddannelse af alle 1, væsentlig tilbage, saa at særlig Øvelse er nødvendig for en enkelt Deling, maa den holdes til Eftereksercits.
For Kompagnichefens eget Forhold, naar han skal eksercere sit Kompagni paa Eksercerpladsen, kan jeg kun give det gode Raad, en gammel Kompagnichef en Gang gav mig — lad være at improvisere. Chefen maa møde fuldt forberedt og vide ganske nøjagtig, hvad han vil øve den paagældende Dag. Det er praktisk paa en lille Seddel, man kan have i sin Haand, at opføre de Geværgreb og Evolutioner, man vil gennemgaa, og den Orden, hvori de skal lages. Vænner man sig dertil, vil man have nogenlunde Garanti for, at alt bliver øvet og tilbørlig repeteret. Et meget omstridt Spørgsmaal er de ikke som Delingsførere anvendte Undcrbefalingsmænds Forhold ved Kompagnieksercitsen. Ofte — jeg tør næsten sige oftest — ser man meget lidt til dem ved denne Lejlighed, fordi de med Forkærlighed søger bag Fronten og lader menige, der optræder som Sektionsførere, fungere som Fløj under officerer.
Dette er imidlertid en Fejl, thi intet kan hjælpe saaledes paa Eksercitsen, som al man ser et veleksercerende Befalingsmandskorps i Geleddet. — Der var en Gang en Bataillon, hvor samtlige Løjtnanter, første Gang Chefen begyndte paa Balaillonseksereitsen, blev kaldt hen til ham og fik en alvorlig Instruktion om, al de altid og ved al Tjeneste burde være et Mønster for deres undergivne og altsaa ogsaa under Eksercitsen — ingen burde marchere bedre end de, thi ingen kunde det. Og man vilde ogsaa vanskelig kunne have fundet en Bataillon, der kunde marchere og eksercere som den. — Som Modsætning hertil erindrer jeg en Gang at have overværet en Balaillons Eksercits, hvor en fast Underofficer — og vistnok en af de ældst indtraadtc — tildels ødelagde et Kompagnis Eksercits, fordi hans Geværgreb stod langt under Rekrutternes. Han havde utvivlsomt ikke i lang Tid ekserceret med sil Gevær, var lige indtraadt, før den inspicerende kom, og tog paa sil Gevær som paa et Kosteskaft. Derfor — Underbefalingsmændene frem i Dagens Lys paa Delingernes Fløje, og her bør de eksercere de unge Rekrutter sønder og sammen, saa at disse maa lægge alle deres Kræfter i for at naa op i Nærheden af deres Befalingsmænd.
(Fortsættes.)
