Rytteriet

Ved Premierløjtnant J. B. Grønbech.

Aaret 1899 frembyder for Rytteriets Vedkommende betydelig Interesse; foruden at der er foregaaet en Del Forandringer i Organisationen for de fleste Lande, have de store Spørgsmaal om Remontering, Bevæbning og Uddannelse været Genstand for indgaaende Forsøg, og der er fremkommet en Del nye Reglementer og Forskrifter.

Organisationen.

Foruden hvad der under „Organisationen i Almindelighed og Fodfolket“ er anført herom, skal her bemærkes:

Frankrig.

En ny Tjenesteordning af 11. Oktober 1899 for Kavalleriskolen i Saumur er traadt i Stedet for den af 25. Maj 1883. Væsentlige Forandringer ere dog ikke indførte.

Rusland.

Kavalleriskolen i St. Petersborg er bleven omorganiseret ved kejserlig Ordre af 11. September 1898 og stillet umiddelbart under Generalinspektøren for Rytteriet. Den vigtigste Forandring bestaar i Adskillelsen mellem Kavalleriofficererne og Kosakofficererne med Hensyn til Undervisningen, idet Skolen efter den nye Ordning har til Maal: 1) Kavalleriofficerernes videregaaende og grundige Uddannelse i alle Discipliner, der ere nødvendige for Kavalleristen, og 2) Kosakofficerernes Uddannelse til Førere for Sotnier og i højere Officerers Funktioner.

Der er 4 Kursus, nemlig:

BILLEDE HER

Hvert Aar, den 15. Oktober, vil der for Fremtiden blive kommanderet 40 Kavalleriofficerer og 520 Kosakofficerer til at indtræde som Elever i Skolen. Undervisningsplanen er bleven en Del modificeret. I Afdelingen for Kavalleriofflcererne har man strøget alt, hvad der vedrører Skydning, Telegrafering, Beskæftigelse med Sprængstoffer o. s. v. for at kunne lægge mere Vægt paa Ridning og Dressur, baade praktisk og teoretisk; deler indført Ridning uden Sadel og Tø jler, og Officererne afgaa 1 Maaned fra Skolen for at deltage i Jagter. Afdelingen for Kosakofficerer har de samme Discipliner som tidligere; men Programmet er afpasset efter Kursusets kortere Varighed. Den forandrede Undervisningsplan har medført, at Lærerbesætningen er bleven en Del forøget. Det synes, som om Rusland har taget Rideskolen i Saumur til Forbillede for Kavalleriafdelingens Vedkommende.

England.

For Fremtiden skal hvert Rytterregiment have et vist Antal fuldt uddannede Telegrafister blandt Mandskabet, for at Afdelinger, der ere ude for at skaffe Efterretninger, kunne modtage og afsende Telegrammer naar de komme til en Telegrafstation eller Jernbanestation.

Organisationen af Rytteriet af 1. Maj 1897 havde medført Ophævelsen af K a v a l l e r i d e p o t e t i C a n t e r - bury. Dette er bleven genoprettet i Maj 1899 og modtager — som tidligere — alle Rekrutterne, uddanner dem og sender dem til deres Regimenter. Man betragter dette System som bedre end det, der blev indført 1. Maj 1897, hvor det blev bestemt, at Regimenterne i England skulde have 2 Tjenesteeskadroner og 1 Depoteskadron, og Regimenterne i Kolonierne 3 Tjenesteeskadroner; disse sidste skulde da. have Rekrutter fra Depoteskadronerne i England. Det var indført saaledes af økonomiske Grunde; men baade Rekruteringen og Uddannelsen led derunder. Den ægyptiske Hærs ridende Batteri er bleven omdannet til et let Batteri med Maximkanoner, der skal være meget anvendelige paa fremtidige Operationers sandsynlige Krigsskueplads, og man er kommen til den E rkendelse, at Maxim mitraillieusen skal være fuldstændig tilstrækkelig til at tjene som Støtte for Rytteriet. Maximbatterier have med Held taget Del i Slaget ved Omdurman.

Østrig-Ungarn.

Der skal oprettes en ny Rid e ­ skole paa det kejserlige Slot „Schlosshof“ nær ved Marchegg i Nedre-Østrig. Den skal kunne optage 160 Officerer. Arbejdet er i fuld Gang.

Spanien.

En kongelig Ordre af 9. Juli 1898, modificeret den 25. November samme Aar fastsætter Rytteriets Styrke saaledes:

28 Linieregimenter med 37 Officerer, 450— 510 Mand og 349— 399 Heste.

2 Jægereskadroner (paa Majorca og Melilla) samt 1 Jægerdetachement (paa de kanariske Øer) tilsammen 26 Officerer, 340 Mand og 293 Heste.

14 Reserveregimenter å 8 Officerer og 6 Mand.

3 Remonteetablissementer å 17 Officerer, 182 Mand og 50 Heste.

4 Hingstedepoter og 2 Hingstesektioner med tilsammen 56 Officerer, 426 Mand og 390 Heste.

Hele Rytteriets Styrke bliver 1285 Officerer, 14,386 Mand og 10,935 Heste.

Serbien.

Organisationen af det serbiske Rytteri, som den 1. Januar 1899 bestod af:

1 Garderegiment paa 2 Eskadroner og

1 Brigade paa 3 Regimenter å 4 Eskadroner,

er i Aarets Løb bleven en Del modificeret. En kongelig Ukas af 27. Januar (8 . Februar) 1899 dekreterede Dannelsen af en 3. Eskadron til Garderegimentet. Endvidere skal der om kort T id dannes 1 Rytterregiment til, saa der bliver 2 Brigader a 2 Regimenter å 4 Eskadroner foruden Garderegimentet, der ogsaa senere skal være paa 4 Eskadroner. Foreløbig er det bestemt, at Rytteriet skal danne 1 Division paa 2 Brigader å 2 Regimenter. Denne Organisation er sat i Kraft fra Via Juni.

Bulgarien.

Hærloven af 4/ie December 1897 fastsatte Rytteriets Styrke til:

1 Gardeeskadron og 6 Regimenter å. 4 Linieeskadroner og 1 Depoteskadron,

hvilket var en Forøgelse af 5 Eskadroner, der skulde dannes efterhaanden. Styrken er i 189 9:

1 Gardeeskadron,

2 Regimenter å 5 Linieeskadroner og 1 Depoteskadron og

3        —         å 4            —              -  1          —

ialt 23 Linieeskadroner og 5 Depoteskadroner, og der mangler altsaa:

2 Linieeskadroner og 1 Depoteskadron.

De forenede Stater i Nord-Amerika. Hvert Rytterregiment tæller nu 49 Officerer og 1234 Underofficerer og Menige. Ved Regimentsstaben er ansat 1 Oberst, 1 Oberstløjtnant, 2 Kaptajner og 1 Løjtnant, ved en Eskadronsstab 1 Major og 1 Løjtnant, ved en T r o op 1 Kaptajn og 2 Løjtnanter samt 100 Underofficerer og Menige.

Remontering.

I saa godt som alie Lande fortsætter man med stor Iver Bestræbelserne for at fremme Hesteavlen for selv at kunne producere det til Rytteriet egnede Hestemateriel; men da man samtidig skærper Fordringerne med Hensyn til Udholdenhed og Hurtighed — særlig for Officershestenes og Patrouillehestenes Vedkommende — staar gennemgaaende Hesteavlen ikke paa Højde med Udviklingen, og uagtet de store Militærstater anvende uhyre Summer paa Hesteavlens Fremme, maa de dog søge til Udlandet — særlig Amerika — for at skaffe det nødvendige Antal nogenlunde egnede Heste til Hæren.

Tyskland køber aarlig c. 11,300 Heste, hvis Pris gennemsnitlig er 830 Mark. Deres Underhold i Remontedepoterne koster gennemsnitlig 400 Mark og under Dressuren 600 Mark, altsaa staar hver Hest, naar den er færdig til at tages i Brug, gennemsnitlig i 1830 Mark. Tysklands Indførsel af amerikanske Heste er stadig voksende. De første bleve indførte i 1895 i et Antal af 2479, derpaa 4285 i 1896, 5918 i 1897 og 6919 i 1898. I 1899 er der indført c. 10,000. Desuden blive mange amerikanske Heste indførte til Holland og Belgien med Tyskland som Bestemmelsessted.

Frankrig. Det Antal Heste og Muldyr, der er leveret i 1899, er fordelt saaledes:

BILLEDE HER

Der er kommet en krigsministeriel Ordre, ifølge hvilken stædige og ondskabsfulde Heste, naar disse Egenskaber ere saa fremtrædende, at Hestene maa betragtes som farlige, til enhver Tid kunne kasseres og sælges. Kassationsgrunden bliver opgivet ved Auktionen. Vanskelige og irritable Heste skulle fremdeles sendes til Tilridning paa Rideskolen i Saumur.

England har i det forløbne A a r gjort forskellige Forsøg vedrørende Remonteringen i Kolonierne. Det har nemlig vist sig, at de australske Heste, som man paa Grund af deres Styrke og gode Eksterieur havde indført i Indien, ere vanskelige at akklimatisere; de holdt sig godt og ydede et godt Arbejde under den daglige T jeneste, men de gik meget hurtigt til under større Øvelser, særlig naar Vejret var koldt, og efter en Maaneds Forløb vare de næsten ubrugelige. Man har saa gjort Forsøg med arabiske Heste baade i Indien og i Sudan, og uagtet de ere for spinkle til at bære 114 kgr., som er den almindelige Vægt, en Kavallerihest maa bære, saa har tlet dog vist sig, at de ere at foretrække for de australske Heste. Senere har man gjort Forsøg med sydamerikanske Heste, navnlig i A fiik a , og Resultatet har været meget tilfredsstillende; thi disse Heste komme fra et Land, hvor det er almindeligt, at Opdrætterne lade de unge Heste gaa 50— GO km. om Dagen med 100 kgr. paa Ryggen.

Navnlig da Forholdet mellem England og de sydafrikanske Republikker blev spændt, var det af stor Betydning, at man havde Heste, der kunde taale det sydafrikanske Klima, hvorfor England i høj Grad kom til at savne Remonte- og Foderdepoter i Sydafrika, og man maatte opkøbe Heste og Muldyr i store Masser i andre Lande. Foruden i Amerika har derfor et stort Antal Officerer været beskæftiget med at indkøbe Muldyr i Italien, Spanien og Nordafrika. 1 de første Dage af November skal der allerede være købt 7000 i Am erika, G000 i Italien og 1000 i Spanien; 8 Dampskibe have været beskæftigede med Overførelsen af disse Muldyr. Italien. Der er udkommet en ny Instruktion for Indkøb af Officersheste (Revue de Cavalerie, Novemberhæftet).

Schweiz. Remonteringsforholdene i dette Land ere som bekendt ret ejendommelige. Rytterrekrutterne faa paa Rekrutskolen fra Forbundets Remontedepot udleveret en Hest, der betingelsesvis bliver deres Ejendom, idet de dog skulle tage den med ved de aarlige Genindkaldelser (10 A a r i Træk); de maa ved Modtagelsen betale Halvdelen af Hestens Vurderingspris, men faar efter hver Genindkaldelse tilbagebetalt Vio heraf. O fficerer af alle Vaaben maa remontere sig selv, ved Køb eller Leje. Begge Dele kan, saa længe Forraadet strækker til, ske ved Forbundets Heste-Regie-Anstalt. T il A r ­ t i l l e r i og T r a i n anskaffes Heste i Fredstid ved Leje (i Reglen ved Akkord med Leverandører), i Krigstid ved Udskrivning af til Dels forud udpegede Heste. R e m o n t e d e p o t e t og R e g i e - A n s t a l t e n , der ere etablerede henholdsvis i B e r n og i T h u n , købe ligesom vi Størstedelen a f deres Heste i Udlandet (Nordtyskland og Irland). Depotet indkøber aarlig 7— 800 Heste, som beholdes i mindst 7 Maaneder; omtrent den halve Tid gaar med til Akklimatisering, saa at der kun bliver B— 4 Maaneder til at dressere Hesten, der tilmed ikke blot skal tilrides, men ogsaa tilkøres. Man har imidlertid nu ved M orat-(M urten-)Søen , Nord for Freiburg, indrettet et Stutteri, der i 1899 er bygget færdigt og taget i Brug.

For Artilleriets Vedkommende har man i de senere A a r anvendt en Del af de Penge, der vare bevilgede til Leje af Heste under Øvelserne, til Indkøb af Heste, som saa ved Øvelsesaarets Slutning blive solgte paa visse Betingelser, bl. a. at Ejerskifte skal anmeldes, og at Hestene ikke maa sælges ud af Landet. Da Fo rsøget har vist sig fordelagtigt i pekuniær Henseende, og man paa denne Maade sikrer sig en Del indøvede Heste for Mobiliseringstilfælde, vil man fortsætte dermed i større Udstrækning.

Belgien. En nylig udkommen Bestemmelse tilstaar en Skadesløsholdelse — varierende fra 300 til 1100 fr efter Hestens Alder — til hver Officer, som faar en Hest ødelagt i Tjenesten eller i Anledning af Tjenesten, forudsat at Tabet ikke er foranlediget ved Forsømmelse eller Uklogskab fra Officerens Side eller af den, hvem Hesten er betroet.

Uddannelsen.

Hvad denne angaar, er det paafaldende, saa megen Vægt der i næsten alle Lande — særlig for Officerernes Vedkommende — er lagt paa Terrain-, D is t a n c e - og P a t r o u i H e r i d t ; Uddannelse i denne Tætning er flere Steder knyttet til den daglige Øvelse, og overalt er man paa det rene med, hvilken Betydning denne Uddannelse har for Rytteriets Virksomhed under en Krig. Her skal efter Revue de Cavalerie anføres et Pa r af de mest instruktive Ridt. T o franske Officerer af 10. Chasseurregiment have foretaget en Marche paa c. G00 km. i 8 Dage. Afmarche fra Moulins d. 20. Februar Kl. 5 Fm. og tilbage d. 5. Marts Kl. 6 Eftm. efter et Ophold paa 23 Tim er i Paris. Hestene vare en lfiaarig og en Baarig Halvblodshest; de havde faaet en kort Træning og i nogle Dage et Ekstratillæg Havre. Vejen var god, men c. 20 km. brolagt, Vejret godt, men koldt om Morgenen.

BILLEDE HER

Ophold 23 Tim er i Paris, hvorefter Tilbagevejen, der var c. 2 , 5 km. længere, tilbagelagdes omtrent som Udturen.

Ridtet varede gennemsnitlig fra Kl. 5'/é Fm. til Kl. 6 Eftm. Hestene fodredes saaledes:

BILLEDE HER

De have næsten hver Dag ædt de 9 kg. Havre, fugtet med lidt salt Vand. Under Ridtet vandedes, naar Lejlighed gaves. Desuden er der givet Hestene en Dosis Kolapulver, der efterhaanden bragtes op til 30 å 80 gr. om Dagen. Hestenes Ben bleve hver Dag om Morgenen, under Hvilet og efter at være komne i Stald gnedne med Kamferspiritus, og under Hvilet og ved Ankomsten bleve de — ligesom ogsaa ogsaa Øjne og Næsebor — vaskede. Hestene bleve beslaaede G Dage før Afmarchen. De havde tabt i Vægt henholdsvis 15 kg. og 7 kg. Deres Tilstand ved Tilbagekomsten var god, og de vare ikke trætte, men snarere oplagte til at fortsætte Ridtet. Benene vare i god Stand. 6 Officerer af 2G. Dragonregiment i Dijon have den 13.— 14. Maj udført et Rid t paa 205 km. i 24 Timer. De red ganske almindelige Officersheste, og ingen af dem var Fuldblod; disse vare 8 , 10, 11, 12, 15 og 1G A ar gi. Ingen af Hestene havde faaet nogen Træning, og de havde forrettet deres almindelige Arbejde ved Regimentet med deres reglementerede Havreration, der dog de sidste 4 Dage var bleven lidt forøget. (Det kan ogsaa bemærkes, at først nævnte Hest ikke skulde have deltaget i Marchen, og at den om Morgenen havde gaaet en Galop paa 2000 Meter over en halv Snes Forhindringer. Det var først, da Afmarchen skulde finde Sted, at vedkommende Officer fik Lov til at deltage af Brigadegeneralen, der var uvidende om det Arbejde, Hesten havde præsteret om Morgenen.)

Disposition for Ridtet:

BILLEDE HER

Udførelsen skete i Overensstemmelse med Dispositionen; men paa Grund a f Mørket og haard Vej tog den 29 km. V2 Tim e længere Tid end beregnet. Den fastsatte Hviletid blev overholdt, og den tabte Tid blev indvundet paa de sidste 87 km., saa Hastigheden paa denne Strækning blev c. 11 km., hvilket var saa meget uheldigere som de sidste G km. var brolagt. Officererne ankom til Lyon 2 Minutter før Kl. 2 Eftm. Vejret var behageligt, frisk uden Blæst, naar undtages de sidste 30 km., hvor stærke Vindstød foraarsagede tætte Støvskyer, der generede baade Heste og Ryttere i høj Grad. Officerernes Hestepassere, der kørte med Toget, vare til Stede ved hvert Hvil, havde Vand i Spande og Hø og Havre parat i Stalden, hvor Hestene blev sat paa Madrasser efter at være aftørrede med Svamp. Ved hvert Hvil have Hestene ædt 4 lit. Havre og 2 Pd. Hø , der bleve fortærede med stor Appetit. De have ikke drukket under Ridtet men ved hvert HvilHestenes Tilstand ved Ankomsten til Lyon var Genstand for Alles Forbavselse; til Stede var Chefen for 13. Armékorps, Brigadegeneralen og alle Rytterofficererne i Garnisonen. Hestene gik godt paa Benene, uden tilsyneladende Træthed (den 8 Aars — „Lord“, Halvblod — saa særlig godt ud trods dens Morgenarbejde, og man var overbevist om, at den endnu var oplagt til en god Galop, hvorfor den ogsaa fik Lov til at gaa over Fo rhindringerne paa Væddeløbsbanen. 14 Dage senere vandt den „le prix de la Coupe“ ved Væddeløbene i Besançon).

Den følgende Dag bleve Hestene fremstillede for Chefen for 13. Armékorps og deres gode Tilstand konstateret. Ved Tilbagekomsten til Dijon bleve de fremstillede for Kavalleriinspektøren, og de vare alle i fortrinlig Kondition. Hvad Officererne angaar, saa vare de naturligvis alle meget trætte. De havde paa Vejen iagttaget den største Afholdenhed og hverken nydt Spiritus eller Tobak. 2 franske Officerer af 14. Dragonregiment have i Følge „Militär Wochenblatt“ udført et Patrouilleridt efter følgende Supposition: „2 Officerer blive sendt fra Sedan mod Syd med det Hverv at skaffe Efterretninger om fjendtlige Troppesamlinger ved Maas mellem Verdun og St. Mihiel. Ankomne til Verdun finde de alle Veje besatte af fjendtlige Poster, og da de anse det for umuligt at komme frem til Hest, efterlade de deres Heste i en Avlsgaard og fortsætte Vejen med en Fører ad Skovstien. Det lykkes dem at konstatere Nærværelsen af stærke fjendtlige Styrker ved Génicourt, hvorefter de igen til Fods vende tilbage til Verdun, hvor de finde deres Heste og ride tilbage til Sedan med Melding“ .

Ridtet udførtes saaledes:

Sedan— Verdun, til Hest, 81 km. 7'/a Tim e (fra Kl. 1 Em. til 8 3 0 Em.)

Hvil 1 1/4 Time.

Verdun— Génicourt og tilbage, til Fods, 36 km. 6 */e Tim e (fra Kl. 93 5 Em. til 34 6 Fm.)

Hvil 1 Time.

Verdun— Sedan, til Hest, 81 km. 8 Tim er (fra Kl. 44 5 Fm. Kl. 124 5 Em.) ialt 162 km. til Hest og 36 km. til Fods i 233/4 Time, hvoraf 2 1/4 Time Hvil.

Terrainet mellem Sedan og Verdun er bjergrigt.

Vedrørende Uddannelsen skal endvidere anføres:

Tyskland . Der er udkommen en ny „Turnvo rs ch rift für die berittenen T ru p p e n “. Fo ruden at henvise til Militär Wochenblatt Nr. 20/1899 skal her kun bemærkes, at Reglementet lægger særlig Vægt paa de „ubundne“ Øvelser, og at der saa vidt muligt skal afholdes Gymnastik hver Dag hele Tjenestetiden igennem.

Særlige Rytterøvelser er afholdt med Gardekavalleridivisionen og 2 Kavalleridivisioner ä 3 Brigader, „ formerede ved 13. og 17. Armékorps. De to sidst nævnte Divisioner og en Kavalleridivision formeret ved 14. Arm ékorps deltoge i de store Manøvrer med 13., 14. og 15. Armékorps. Kavalleriøvelsesrejser er afholdt ved 8 Armékorps. Under de bajerske Efteraarsøvelser har der fundet særlige Rytterøvelser Sted under Ledelse af Kavalleriinspektøren. I den Anledning blev der dannet en Kavalleridivision af 1., 2. og 4. Kavalleribrigade, 1 Batteri af 1. Artilleriregiment og et Detachement Ingeniører. 1. og 2. Brigades Regimenter vare paa 4 Eskadroner, 4. B rigades paa 5 Eskadroner. Denne Rytterstyrke deltog ikke i de to Armékorps' Brigade- og Divisionsøvelser (det nødvendige Divisionsrytteri afgaves af 1. og 2. Brigades R egimenter med 1 Eskadron af hvert Regiment); men under Armékorpsøvelserne var Rytterdivisionen i 3 Dage afgiven til 1. Korps.

Frankrig . Da de store Troppeøvelser ikke give Kavalleriofficererne tilstrækkelig U d d a n n e l s e i E f t e r ­ retningstjenesten under Forhold, der nærme sig denne Tjeneste under en Krig, har Ministeriet ved Cirkulære a f 7. A p r i l 1899 bestemt, at der fremtidig skal afholdes særlige Øvelser med dette Maal for Øje, saaledes at Officerer faa Lejlighed til at iagttage marcherende eller under Øvelse værende Tropper, om hvilke de skulle melde uden selv at blive sete. I den Anledning skulle Afdelingscheferne sætte sig i Forbindelse med hinanden, og naar der holdes i saa Henseende egnede Øvelser, skulle Regimentscheferne i Rytteriet have Meddelelse derom. De med saadanne Hverv — hvis Varighed kan udstrække sig til 3 Dage — udsendte Officerer skulle for samtidig at gøre sig bekendt med Distanceridt tilbagelægge 60 à 80 km. i Døgnet, og de ledsages af en Underofficer og nogle Mand. For at bestride de hermed forbundne Udgifter er der stillet 300 Frcs. til Raadighed for hver Rytterbrigade. Der er lagt stor Vægt paa at øve Rytteriet i at passere Vandløb, og 9. Husarregiment har ved Cadenet over Durance udført en Flodovergang ved Hjælp af Beholdere af gummieret Silke, der vare fyldte med Halm, Blade og Kviste. Beholderne, der lignede opblæste Oksehuder, vare koblede sammen to og to og styredes ved Aareblade. En saaledes dannet Flaade kunde bære 12 Mand og 1 Delings Sadel- og Paktøj. Floden var paa Øvelsesstedet 90 m. bred, 2,7 m. dyb og flød med en Hurtighed af 2 m. i Sekundet; den har hidtil været anset for impassabel uden Broslagning.

Et nyt Eksercér- og Manøvrereglement, „Règlement sur les exercises et les manoeuvres de la c a v a ­ l e r i e du 12 m a i 1899“ , har afløst det af 31. Maj 1882. Det falder i 3 Afdelinger, hvoraf 1. Afdeling giver almindelige Grundregler foruddannelsen , 2. Afdeling omfatter Enkeltmandsuddannelsen, og 3. Afdeling behandler U d d a n n e l s e n i En h e d e r . Særlig paafaldende er den store Frihed, Reglementet giver Befalingsmændene, og Estandartførerens Plads, idet denne tilligemed Estandartvagten, der bestaar af 2 Underofficerer og 3 Ryttere af 1. Klasse — udtagne af Regimentschefen til denne Ærespost — , har Plads foran Regimentets Midte en halv Eskadronsbredde bag ved Regimentschefen. Her skal Estandartførerne forblive og, naar Regimentschefen forlader sin Plads, angive Gangart og Marcheretning. Bestemmelserne om Enkeltmandsuddannelsen har Ændringer ud fra det Synspunkt, at Rekrutterne skal kunne indrangeres i Eskadronen i Løbet af nogle Maaneder, senest den 1. April, og Regimentets Uddannelse skal ledes saaledes, at det til enhver Tid kan være i Stand til at opfylde sin Krigsopgave.

Enkeltmandsuddannelsen sker delingsvis under Delingsførerens direkte Ansvar. Eskadronschefen — capitaine commandant — paaser og leder denne Uddannelse, kan befale Afvigelser fra do givne Regler og er ansvarlig for Eskadronens Fællesuddannelse. Majoren — chef d’escadrons — leder sit Halvregiments Uddannelse efter Regimentschefens Anvisninger, medens Oberstløjtnanten har særligt Tilsyn med Uddannelsen af Underofficererne og de Ryttere, der foreløbig ere udsete til Refalingsmænd. Piegimentets „capitaine instructeur“ har særlig at lede Uddannelsesskolerne for Underofficerer og holde Foredrag for Løjtnanterne om andre Vaabenarters Taktik, fremmede Hære, Skydning o. s. v.

A f Bestemmelserne for Rytterens Uddannelse t i l Fods bør anføres, at der er indrømmet de „ubundne“ Øvelser en mere fremragende Plads, at Øvelserne med Landsen ere udvidede, og at særlige Smidighedsøvelser ere indførte. Hvad Uddannelsen t i l Piest arigaar, kan bemærkes, at der lige fra Begyndelsen lægges Vægt paa Benyttelsen af Longen, Voltigering og Enkeltmandsridning. I Reglementets 3. Del bliver det paalagt Rytterførerne at være virksomme og vælge de mest energiske og simple Midler. Der er ingen Forskrifter for et Normalangreb eller en særlig Fægtningsorden; men det er overladt Føreren efter eget Skøn at finde den Form, han vil give sit Angreb; kun bliver det med stor Bestemthed gjort gældende, at det er Rytteriets Pligt at tage Del i Fægtningen. Bestemmelserne i det tidligere Reglement ere bievne betydelig simplificerede, og Forskrifterne for Udvikling til Fronten have undergaaet principielle Æ ndringer. Som eneste Basis for enhver Udvikling skal nu Føreren tjene, og der er overladt Eskadronscheferne fuldstændig Frihed med Hensyn til de Evolutioner, de ville anvende for at bringe deres Eskadroner paa den rigtige Plads bag ved Regimentschefen, bag hvilken Estandarten befinder sig i Højde med Eskadronscheferne. I Begyndelsen af de almindelige Bemærkninger til 3. Del finder man den almindelige Bestemmelse, at A n ­ grebet i Almindelighed sker i Linie; men det skal ske i Kolonne, naar man mangler T id og Plads til Udvikling, eller naar det gælder om at gennembryde et Punkt af den fjendtlige Linie. Omstændighederne bestemme altsaa, hvilken Formation man skal vælge, og det sker ofte, at den Formation er den bedste, i hvilken man hurtigst kan skride til Udførelsen, altsaa den, hvori man i Øjeblikket befinder sig.

For Angrebet gælder den gamle R egel: angribe, før man angribes; men har Fjenden taget Initiativet, skal man opsætte at foretage Udviklingen saa længe som muligt for at bevare Manøvrefriheden og for at kunne benytte sig af en eventuel Blottelse af den fjendtlige Flanke eller Ryg. Meget indgaaende anbefales Echelonsform ationer til Angreb, da de forhøje Manøvrefærdigheden og byder Mulighed for Angreb saavel i en bred som i en dyb Formation. Den Rolle , som tilfalder Rytteriet før og under Slaget, bliver omtalt i et særligt Afsnit, der viser, at der forlanges en afgørende Indgriben i Kampen. Rytteriet skal altid medvirke ved Afgørelsen, og det skal altid holde sig meget nær ved Fægtningslinien. Afsnittet slutter med, at Føreren ikke maa forglemme, at af alle Fejl, han kan begaa, er en eneste vanærende: „Uvirksomhed“ . A f almindelige Grundregler for Evoleringen kan nævnes, at hver Enheds Chef er dens Fører, rider foran dens Midte og angiver Retning og Gangart. Enhver Enhed, fra Delingen til Brigaden, har en relativ Uafhængighed, idet dens Forhold ikke retter sig efter Naboenhederne; men efter den højere Enheds Fører. A l Opmarche til Linie sker i Galop. De reglementerede A fstande og Mellemrum maa ikke forstørres, men kunne forringes. Delingen tæller mindst 12 Roder, men skal ogsaa øves paa 16 Roder, den føres i Almindelighed ved Tegn, uden Kommando. Ved Føringen af Eskadronen hæver Chefen før hver Kommando Armen — Sablen — og sænker den efter Udførelseskommandoen. Delingsførerne kommandere kun i Undtagelsestilfælde — Mørke, Støv o. s. v. Ved Opmarche stiller Eskadronschefen sig i den valgte Retning og kommanderer „en bataille —• marche!“ , hvorpaa hver Delingsfører hurtigst og ad korteste Vej fører sin Deling paa Plads bag Chefen. Ved det sluttede Angreb kommer Kommandoen „chargez!“ 50 — 60 Skridt fra Modstanderen, alle Mand gentage Kommandoen, og Trom ­ peterne blæse. Fløjdelingerne kunne bestemmes til Offensiv- og Defensivflanker. Eskadronen skal øves i under forstærket Galop at foretage Formations- med Direktionsforandringer, at begynde en ny Bevægelse, inden den tidligere er fuldendt, at formere sig til Udførelsen af overraskende Angreb uden Hensyn til reglementariske Former, Afstande og Intervaller. Bestemmelserne for Fægtning til Fods indskrænke den offensive Anvendelse, som kun skal indtræde mod Stillinger, der forsvares af Rytteri, eller som ere svagt besatte af Fodfolk.

Vedrørende Regimentet kan bemærkes, at der er foreskrevet Udskillelsen af en Reserve, foruden at der bag ved Fløjene skal følge Delinger i Kolonne som Flankesikring eller til offensiv Anvendelse. Ved Overgang fra en Formation til en anden sker Opmarche, Afmarche og Tagen Afstand ikke til eller fra en Eskadron; men man retter sig efter Føreren; skal der f. Eks. fra Delingskolonne formeres Kolonnemasse, forskyder Téteeskadronen sig, naar Regimentschefen bibeholder Marcheretningen, et halvt Interval ( 6 m.) til højre. Eskadronskolonnen kan formeres paa 3 Maader, med hel Afstand, med halv Afstand og sluttet. Der bliver skelnet mellem Echelons med den ene Fløj fremskudt, med begge Fløje fremme og med Midten fremme; A fstand og Mellemrum bestemmes ikke af Reglementet, men af Regimentschefen eller de underordnede Førere. Ved Angrebet lader Førerne og Estandarten sig paa Kommandoen: „T il Angreb !“ optage af Delingsførernes Linie.

Et Tillæg til Reglementet indeholder Anordninger for Parader og Forbimarche samt nogle Direktiver vedrørende Hestedressur, Svømning med Mandskab og Heste, Forskrifter for Udrustning og Bevæbning samt Fortegnelse over Signaler og Marcher. Foruden 8 Dages brigadevise Rytterøvelser ved 1G Brigader har der været afholdt større R y tte røvelse r med 4. Kavalleridivision og en Division sammensat af 1., 2. og 3. Brigade, samt mellem 7. Kavalleridivision og 1. Dragonbrigade, der er den eneste, som har 3 Regimenter. De store Øvelser, der fra 7. til 17. September skulde finde Sted mellem 5. og 9. Armékorps, og hvori 1. og 5. Kavalleridivision skulde deltage, bleve — efter at A fdelingerne allerede vare paa Marche — indstillede paa Grund af Tyfus og Mund- og Klovsyge i de Egne, hvor Manøvrerne skulde afholdes, og Garnisonsøvelser traadte i Stedet. Derimod deltog 2 selvstændige Rytterdivisioner i Øvelserne med G. og 20. Armékorps. I Manøvrerne i Tunis i første Halvdel af Oktober deltog 4 Eskadroner (2 Esk. Ghasseurer og 2 Esk. Spahis). Rusland fortsætter i stor Stil med Svømmeøvelser for Mandskab og Heste. Kavalleridi visioner have ved Svømning passeret Vandløb paa 240 Meters Bredde. I 189G blev der nedsat en Kommission for at udarbejde et nyt Felttjenestereglement, der skulde afløse Reglementet af 1881. I 1897 blev et foreløbigt Udkast sendt ud til Afdelingerne for at prøves og i Maj 1899 udkom saa det n y e Reglement. Foruden at henvise til Juni-hæftet af Jahrbiicher 1899 skal her anføres, at Reglementet stræber efter at udvikle de forskellige Føreres Selvstændighed, idet det for største Delen kun giver almindelige Regler og Anvisninger for Udførelsen af de under Felttjenesten forekommende Tilfælde. Hovedinteressen knytter sig til Bogens 3. Kapitel „Efterretnings - og Sikrings-tjenesten“.

Efterretningstjenesten besørges af Armékorpsernes Kavalleridivisioner, der blive udsendte som flyvende Detachementer, og som ved Patrouiller understøttede af Eskadroner søge at løse deres Hverv. Sikringen paa Marche er omtrent som hos os; men paafaldende ere de store Afstande mellem Sikringsdelenes enkelte Led og mellem disse og Groset. Forposterne skal dannes af Fodfolk, der fuldstændig overtager Sikringstjenesten og kun anvender det tildelte Rytteri til Patrouille- og Meldingstjeneste. Patrouillerne skulle navnlig skaffe Forbindelse med de flyvende Detachementer og tage ikke Del i den egentlige Sikring. W ilna Militærdistrikts Rytteri — 2 Divisioner og 1 selvstændig Brigade — har fra 5. (17.) til 14. (26.) September i Lejren ved Orany holdt B y t t e r ø v e i s e r under Ledelse af General Ssuchotin. I alt deltog 60 Eskadroner og Sotnier og 4 ridende Batterier. I de større Øvelser, som have fundet Sted i Omegnen af St. Petersborg, Wilna, Warschau, Kiew, Odessa og Moskov samt i Kaukasus deltog henholdsvis 49, 36, 112, 76, 9, 28 og 31 Eskadroner.

England. Under de større Øvelser fra 21. Juni til 19. Juli ved Salisbury har der været afholdt særlige R y t t e r ø v e l s e r under Ledelse af Generalinspektøren for Rytteriet, Generalmajor Grant. Der deltog 2 Brigader, hver paa 3 Regimenter og 1 ridende Batteri, og 1 Kom ­ pagni Ingeniører. En Eskadron australske Landsenerer ankom den 26. A p ril til England for fra Lejren ved Aldershot at deltage i Øvelser i 6 Maaneder. Eskadronens Styrke var 3 Officerer, 11 Underofficerer og 92 Mand.

Østrig-Ungarn. 2. Del af „Da s n e u e E x e r c i e r - R e g l e m e n t f ü r d i e k. u n d k. C a v a l l e r i e “ er udkommet og indeholder Bestemmelserne for Eskadronen og de større Led (1. Del, der væsentligst kun omfattede Enkeltmandsuddannelsen af Rytter og Hest, udkom 1898). Der er ikke væsentlige Forandringer fra det Forslag, som i 1898 var til Prøve ved Afdelingerne, hvorfor der henvises til Tillægshæfte II af „Militært Tidsskrift“ 1898. I Kejsermanøvrerne, som afholdtes i Bøhmen af 8 . og 9. Armékorps og i Tyrol og Kärnten af 3. og 14. Armékorps, deltog henholdsvis 25 og 9 Eskadroner.

Italien. Et ministerielt Cirkulære af 1. Februar 1899 foreskriver, at der hvert A a r i Løbet af Sommeren inden Manøvrernes Begyndelse skal afholdes Terrain - rideøvelser for O fficerer i Overværelse af Brigadegeneralen. En saadan Øvelse, hvori Regimentets samtlige Officerer med Undtagelse af Regimentschefen skulle deltage, bestaar af en Jagtgalop (400 å 450 Meter i 1 Minut) paa mellem 5 og 8 km. og over forskellige naturlige eller kunstige Forhindringer. Regimentscheferne skulle paase, at Hestene blive fagmæssigt forberedte, og 20 Dage før til 10 Dage efter faar hver Hest en Marcheration.

Desuden skal der hvert Aar øves R ekogno sceringsridt efter tysk Mønster. Samtlige Løjtnanter skulle deltage heri hvert Aar, Kaptajner og Stabsofficerer mindst 1 Gang for at kunne forfremmes. T il hver Deltager bliver der stillet en Opgave af en Kommission, der for Løjtnanternes Vedkommende bestaar af Regimentets Stabsofficerer, for højere Officerers af Brigade- og Regimentschefer. Opgaven skal forlange et Rid t paa 80 å 200 km. og skal alt efter Afstanden løses paa 1 eller flere Dage. Som Regel maa der i 24 Tim er ikke rides mere end 120 km. og ved længere Rid t ikke mere end 90 km. i Døgnet. Hestene skulle ikke have nogen særlig Forberedelse og faa derfor kun Marcheration selve Øvelsesdagene. Hver Officer kan lade sig ledsage af en „udvalgt Ry tter“ som Ordonnans. Opgavernes Udførelse bliver bedømt af vedkommende Kommission, og Bedømmelsen bliver optaget i Forfremmelseslisterne. Ogsaa for de „udvalgte Ryttere“ bliver der foranstaltet lignende Rid t efter mindre Maalestok og afpasset efter deres Opfattelsesevne.

Krigsministeriet har stadfæstet et nyt Skydereglement af 20. Marts 1899 (Revue de Cavalerie, Oktoberhæftet). Større Rytterøvelser ere afholdte af en Division i Lejren ved Cameri og af en Division i Lejren ved Gallarate. Divisionerne bestod af 2 Brigader ä 2 Regimenter, 2 ridende Batterier og 1 Bersaglieri-Kompagni paa Cykler. Desuden har der under de større Øvelser til hvert af 5 Armékorps været afgivet 2 ä 3 Rytterregimenter foruden Korpskavalleriregimenterne.

Tyrkiet. Efter Forslag af General Izzet Fuad Pascha, Chef for Kavalleridivisionen i Aleppo, er der gjort Forsøg med Signalflag ved Sikrings- og Efterretningstjenesten. Generalen gaar nemlig ud fra, at naar den Tid, en Melderytter behøver for at ride ind med Melding, benyttes energisk af Fjenden, vil vedkommende Fører ofte ikke faa tilstrækkelig Tid til at træffe sine Forholdsregler (Juli-Hæ ftet af Revue de Cavalerie).

Udrustning.

Med Hensyn til Bevæbningen er det særlig Spørgsinaalet Land se eller Sabel, der vedblivende staar paa Dagsordenen. Det østrig-ungarske Rytteri er for Tiden det eneste af de større Landes, som udelukkende er bevæbnet med Sabel; thi hver Gang Spørgsmaalet har været paa Tale , har det landsefjendtlige Parti haft Overhaand og gjort gældende, at Rytteren ikke kunde opnaa Færdighed i Brugen af 4 Vaaben — Sabel, Karabin, Pistol og Landse. I Aar er Spørgsm aalet igen optaget til fornyet Overvejelse, og man mener, at Landsen vil blive indført ved Ulanregimenterne.

I England har Dragon- og Husarregimenterne faaet udleveret et noget større Antal Landser til Brug ved Uddannelsen.

I Tyskland prøves sammenfoldelige Land ­ ser, der anbringes i et Foderal paa venstre Side af Sadlen. Man mener derved at kunne komme ud over den Ulempe, der klæber ved Landserne under Fægtning til Fods, idet de forsinke A f- og Opsidning, ligesom man er udsat for at miste dem, hvis man bliver angreben under Opsidning. Bidning i vanskeligt T e rrain , vilde ogsaa være lettere, hvis Bytteren bliver fri for at sidde og passe paa Landsen.

Det vigtige Spørgsmaal om Cyklens Anvendelse har stadig været Genstand for indgaaende Forsøg, og man er nærmest kommet til det Besultat, at et Antal Cykler ved hver Stab og hver Eskadron kan gøxæ fortrinlig Nytte, indtil det Tidspunkt, hvor man kommer i Lag med Fjenden, idet Hestene derved kunne skaanes betydeligt; men saa er Cyklisternes Virksomhed forbi, og de egne sig ikke til den egentlige Efterretningstjeneste.

I Tyskland er der gjort Forsøg med Baade af Alum inium , som skulle erstatte de nu eksisterende Faltböte. Forsøgene ere faldne heldig ud. En ny Kandarer befalet indført i det østrigungarske Kavalleri; den bliver fremstillet i to Størrelser, der kun ere forskellige ved Mundstykkets Længde, 107 og 114mm. Den er af Smedejern og fortinnet, for Officererne poleret (Militär Wochenblatt Nr. 40-1899).