Naar vi maa indrømme, at vor Hær fremtræder i mangel­ fulde Former, forskjellige fra dem, der have vundet Hævd andetsteds baade hos de store Militærmagter og i mindre Stater som Holland og Belgien, saa ligger det nær at undersøge, om vi ikke trods disse Mangler ved egen Kraft, uafhængig af de ydre Forhold, skulde kunne ar­ bejde frem paa enkelte Punkter i Højde med, hvad der naaes andetsteds.

En Hær faar for en stor Del sit Værd fra den Aand, som boer i den, og det er vel fra Førerne, at den gode Aand kommer. Se vi nu hen til en Hær som vor, der med sin korte Tjenestetid og sine tynde Rammer er svag i sin Bygning, da er det klart, at Førerne leve under andre Vilkaar end i de egentlig staaende Hære. Men Spørgsmaalet bliver: kunne vi ikke ved en systematisk Uddannelse, omtrent som andetsteds, kunne vi ikke ved en ubetinget Opofrelse for vort Kald naa noget videre frem og bøde lidt paa flærens Svagheder? I den Ret­ning kan det være gavnligt at betragte Officerernes Ud­ dannelse i Lande, hvor der er en saadan systematisk Ud­ vikling, et stadigt Arbejde, saavel paa Krigsskolen inden Udnævnelsen til Officer, som senere i Afdelingen lige op til de højeste Grader, eller lige til Stillingen i Hæren fin­ der sin Afslutning.

Hos os bestaar Officersuddannelsen i sine Hovedtræk i en meget langsom praktisk Uddannelse ved Tropperne og i et toaarigt Kursus med eller uden et etaarigt Forberedelseskursus paa Officerskolen, hvor der læres baade humaniora — egentlig kun i de mathematiske Disci­ pliner og lidt Sprog — og Fagvidenskaberne. Derefter er Officeren færdig undtagen ved de specielle Vaaben, eller for saa vidt han maatte ønske at forberede sig til en mulig Indtrædelse i Generalstaben.

Løjtnanten træder nu ud til den praktiske Tjeneste, der for en Del lægger Beslag paa hans Virksomhed. Tiden udenfor den egentlige Tjeneste har han omtrent ganske til egen Raadighed; men hans videre Udvikling er ogsaa saa godt som overladt til ham selv, og man tør vel sige, at det kan forekomme, at Officeren deler sine Kræfter mellem en militær og en mere eller mindre løn­ nende civil Virksomhed, der skal erstatte ham det mindre gode Avancement og de usikre Udsigter i Fremtiden. Det er, om man vil, noget af Militssystemet, der er trængt ind i vor Hær.

Vende vi Blikket mod Tydskland for at se, hvorledes Officeren der uddannes til sit ansvarsfulde Kald, da have vi et andet Billede, og ønskeligt vilde det være, om vi i alt Fald i enkelte Retninger kunde optage noget af den hensynsløse Kraft, som der udfoldes for tilfulde at ud­ bytte Førerens hele Tid og udvikle alle hans Evner ude­ lukkende for Tjenesten i Hæren.

Det kunde derfor være af Interesse at se, hvorledes den unge Mand i Tydskland uddannes til Officer fra hans første Indtrædelse i Hæren, gjennem Krigsskolen og der­ næst videre under Tjenesten i Piegimentet. Foruden i de tydske Love og Bestemmelser findes der fyldige Op­lysninger herom baade i en Rapport fra en engelsk Of­ficer, Kaptejn Hozier: «Accounts of the System of military Education», der udkom i 1870, og i en Rapport fra en russisk Officer, Baron Kaulbars, der i 1875— 76 opholdt sig omtrent 1 Aar i Berlin. Han forstaar at kaste et Lys over mange Forhold, der ikke ad anden Vej ere tilstræk­ kelig opklarede, og skjøndt han mulig ser Alt i et noget rosenfarvet Skjær, er det dog lønnende at blive bekjendt med hans Opfattelse af Forholdene.

Officersuddannelsen i Tydskland falder naturlig i tre Grupper: Uddannelsen inden Indtrædelsen i Krigsskolen, i Krigsskolen og i Regimenterne.

I. Uddannelsen inden Indtrædelsen i Krigsskolen.

For at blive Officer er det i Tydskland som Regel nødvendigt at tage Portepée-Fændriksexamen, som afholdes afen «Ober-Militiir-Examinations-Commission», der under Forsæde af en General er sammensat af Officerer og civile Medlemmer. Det er disse sidste, som afholde denne Examen, der omfatter det tydske, latinske og franske Sprog, Mathematik, Historie, Geografi og Plan­ tegning. For at stedes til denne Prøve, skal den unge Mand have et Vidnesbyrd om «Reife fur die Prima» fra Lærerkollegiet ved et preussisk Gymnasium eller Real­ skole af 1ste Klasse eller en dermed ligestillet Læreanstalt. De, der have taget Abiturientenexamen ved disse Skoler, ere dog fritagne for at underkaste sig Fændriksexamen.

For at opnaa den allerhøjeste Udnævnelse til Portepée- Fændrik — en Stilling mellem Officer og Underofficer, dog rangerende efter Feldweblen — fordres der desuden en Alder af over 17,5 og under 23 Aar samt at have gjort mindst 6 Maaneders Tjeneste som Menig. Endelig er det nødvendigt at have et «Dienstzeugniss» fra Regiments- og Bataillons-Kommandøren og fra Kompagniets Chef og Officerer. Dette Vidnesbyrd udtaler sig om, hvorvidt Aspiranten er værdig til at avancere, om hans legemlige og aandelige Egenskaber o. s. v. og om hans Kjendskab til Tjenesten som Menig og Underofficer. Det udstedes aldrig før efter 5 Maaneders Tjeneste, Sygdom og Orlov fraregnet.

Det er i det Hele en Grundsætning, at Ingen kan optages som Befalingsmand i en Troppeafdeling uden Kommandørens Samtykke. Ingen Frivillig, hverken etaarig eller treaarig, kan indtræde i et Regiment uden Underafdelingschefens Samtykke. Han er ansvarlig for sine Folks Uddannelse, og han har ogsaa Ret til at modtage eller afvise, hvem han vil.

Den der ønsker at blive Officer, søger at indtræde som A van tage ur ved et Regiment. Han kan alt have taget Fændriksexamen eller ikke, mange Regimentskommandører fordre det; i saa Fald maa han søge om en eventuel Modtagelses-Attest ved en Troppeafdeling, inden han stedes til Examen. I ethvert Tilfælde underkastes Aspi­ranten den omhyggeligste Undersøgelse, og ethvert In­ divid, som ikke i Tide kan skaffe de fyldigste Oplysninger om sig selv i enhver Retning, afvises uden Barmhjer­tighed.

I Artilleriet stilles de samme Betingelser som i de andre Vaaben ved Portepée-Fændriksexamen; men der lægges særlig Vægt paa et godt Udfald af Prøven i Mathematik paa Grund af de her nødvendige specielle Kundskaber. Desuden holder man paa, at Aspiranten, der altid maa have en god legemlig Udvikling, tillige skal have et sær­ lig fortrinligt Syn.

Uddannelsen ved Afdelingen.

I Reglen indtræde Officersaspiranterne den l.Oktbr.sammen med Rekrutterne.

Maalet for Uddannelsen er at sætte dem istand til,inden de indtræde i Krigsskolen, at kunne føre en Deling i Tilfælde af Krig.

Ved en Artilleriafdeling t. Ex. — ved de andre Vaa­ ben forholdes paa samme Maade — samles alle Aspi­ranter ved eet Batteri, hvilket letter Uddannelsen, idet Batteriet vælges efter Batterichefens personlige Egen­ skaber.

Officersaspiranterne danne ved Uddannelsen en sær­ lig Gruppe under en af de ældste og mest erfarne Løjt­nanter. I Begyndelsen ere de ganske adskilte fra Re­krutterne; men senere medtages nogle af disse, som vise særlig Dygtighed, og som synes skikkede til engang med Held at kunne tage Portepée-Fændriksexamen.

løvrigt anvendes der de samme Methoder som ved Uddannelsen af Rekrutterne, og der lægges særlig Vægt paa, at Aspiranterne saa hurtig og saa fuldstændig som muligt lære Betjeningen af de forskjellige Skytskalibre.

Uddannelsen skrider naturlig hurtig frem, og saa snart Aspiranterne ere tilstrækkelig sikre i Hovedprincip­ perne, lærer man dem at kommandere og instruere de andre Rekrutter. Er der i samme Garnison Fæstnings­ artilleri, gjøres de bekjendte med dettes Materiel og Be­tjening. Det er en nyttig Forberedelse til deres Indtræ­ delse i Krigsskolen.

Naar det er muligt, indlægges Aspiranterne paa Ka­sernen, fordi de da meget hurtigere kunne faa den for­ nødne militære Tournure og lære den indre Tjeneste at kjende. Der lægges Vægt paa, at de ved enhver Lejlig­hed gjøre sig bemærkede ved deres korrekte Holdning, deres reglementerede og propre Udseende.

Den Officer, der har deres theoretiske Uddannelse under sig, lader dem saa ofte som muligt behandle en skriftlig Opgave, da det betragtes som det sikreste Mid­ del til at bedømme den unge Mands aandelige Værd.

For yderligere at fuldstændiggjøre Officers-Aspiranternes Opdragelse optages de i Reglen i Officerernes Kasino og have derved Adgang til deres Bord, deres Sel­skab og deres militære Foredrag. Der stræbes ben til, at Aspiranten fra den første Dag føler, at han skal høre til Officerskorpset, at han vænner sig til dets Levemaade, Skikke og Sædvaner, at han lærer de Anskuelser at kjende, som det nærer om Tjenesten, og om hvad Uni­formen fordrer.

II. Uddannelsen i Krigsskolen.

Efter mindst 5 Maaneders Tjeneste i Regimentet skal enhver Officersaspirant, naar han tillige har erhvervet en Attest for Modenhed til Portepée-Fændrik, af hvad Vaaben han end er, indtræde paa en Krigsskole. Det er altsaa ikke nødvendigt at være Portepée-Fændrik inden Indtrædelsen; baade Underofficerer og menige Soldater kunne optages, naar de iøvrigt have opfyldt Betingelserne.

Fra Besøget paa Krigsskolen fritages de Kadetter, der have gjennemgaaet et fuldstændigt Kadetkursus i de øverste Klasser — selecta og cOberprima» — i «Haupt- kadettenanstalt» i Lichterfelde ved Berlin, idet de tage deres Officersexamen der; og desuden de unge Mænd, der have taget Abiturientenexamen og dernæst studeret et Aar ved et tydsk Universitet. Disse kunne selv for­ berede sig til at underkaste sig Prøven. Ligeledes behøve Reserve- og Landeværnsofficerer, der ville træde over i Linien, ikke at besøge Krigsskolen; men de maa iøvrigt aflægge de befalede Prøver som Garanti for Besiddelsen af de fornødne Kundskaber.

Kursus paa Krigsskolen begynder i Reglen den 1. Oktober og varer omtrent 10 Maaneder. Det indbefatter en theoretisk Undervisning i c. 8 og en praktisk i c. 2 Maaneder.

I hver Krigsskole er der omtrent 100 Elever, og disse deles ved den theoretiske Undervisning i 4 Sektioner, saa at der aldrig er flere end 30 i hver, og ved den praktiske i 6.

Alt er beregnet paa at kunne lære i denne korte Tid, hvad der er vigtigt at vide for at have en Basis for de Kundskaber, som Officeren senere skal erhverve sig i Tjenesten. Undervisningen i disse Skoler omfatter kun de militære Videnskabers Begyndelsesgrunde, det som det er uundgaaeligt at have fuldstændig inde for at opnaa Officersgraden, men den er i Virkeligheden kun et Støttepunkt for senere Studier.

Ved Affattelsen af Programmerne for Undervisningen er man gaaet ud fra, at det kun er ved egen Tænkning og egne Studier og gjennem den praktiske Tjeneste, at man kan lære Krigskunsten.

Den tydske Officers Tjeneste og selve hans Existens fordrer desuden, at han studerer for at fuldstændiggjøre den meget elementære, men solide Undervisning, som han har faaet i Skolen. Selve Undervisningen paa Krigsskolen har en ganske praktisk Karakter.

Dette er Sommerprogrammerne, der forandres noget om Vinteren.

Der er altsaa 17 Timers theoretisk og 18 Timers praktisk Undervisning om Ugen eller 3 Timer theoretisk og 3 Timer praktisk Undervisning daglig.

Der lægges særlig Vægt paa Topografien og paa Plantegning som Kundskaber, der have den største Be­ tydning for Officeren. Næsten enhver Officer i Tydsk- land er istand til hurtig at orientere sig i Terrainet og vurdere det fra et militært Synspunkt, saa meget mere som man i Regimenterne bestræber sig for ved alle mulige Midler at udvikle disse Færdigheder.

Det praktiske Kursus omfatter Exercer- og Felttjenesteøvelser i Terrainet m. m., Skydeøvelser, Besøg paa Skyde­ baner, paa Artilleriets Øvelsesplads, paa militær-tekniske Etablissementer m. m., ved Pionerøvelser og i Fæstninger samt Opmaalingsøvelser.

Krigsskolen styres af en Stabsofficer som Direktør, og desuden ere Officerer bortkommanderede fra deres Regimenter som Lærere og Inspektionsofficerer. I Mel­lemrummet mellem to Kursus — i August og September — vende de atter tilbage til deres Regimenter for at tage Del i de store Manøvrer og opfriske Tjenesten ved Tropperne.

Eleverne ere indkasernerede paa Skolen og leve der sammen i deres egen Messe, der er adskilt fra Lærernes og Inspektionsofficerernes Kasino.

Allerede ved Udnævnelsen af Portepée-Fændrikkerne ere nogle af Officersaspiranterne udskilte; men for at blive Officer fordres der endnu 6 Maaneders Tjeneste som Portepée-Fændrik og Anbefalinger saavel fra Regi­ mentet som fra Skolen samt en Alder af under 25 Aar.

Naar Aspiranten opfylder disse Betingelser, kan han aflægge Officersprøven, der holdes paa Krigsskolen af dennes Lærere i Nærværelse af Præses og to militære Medlemmer af «Ober-Militar-Examinations-Commission»’en. Kun i Berlin afholdes den af selve Kommissionens mili­ tære Medlemmer. Dernæst vender Aspiranten tilbage til sin Afdeling, og, hvis han har bestaaet Prøven, afventer han en Løjtnantsvakance i Regimentet.

Officerskorpsets Valg.

Officersaspiranten maa dog endnu stille sig til valg for sin Troppeafdelings Officerskorps, og dette maa i en Forsamling af alle Officererne til en Protokol erklære, om det anser ham for værdig til at indtræde i dets Midte. Uden dette Samtykke kan ingen udnævnes til Sek. Løjtnant ved et Regiment. Det vil sige, der er en Und­ tagelse for Kadetterne, der have gjennemgaaet selecta, idet de umiddelbart udnævnes til Officerer af Kejseren og fordeles til de forskjellige Afdelinger.

Selve Valget foregaar altsaa saaledes, at samtlige Officerer træde sammen, de syge og fraværende kunne indsende deres Kjendelse skriftlig. De ældste Portepée-Fændrikker, i samme Antal som der er Vakancer, fore- slaaes dernæst til de ledige Pladser, og der stemmes efterhaanden efter Aldersordenen over enhver Kandidat.

Stemmes der enstemmig for ham, indstilles han til Befordring; men Forhandlingsprotokollen indsendes dog for at give en Ide om hans personlige Egenskaber.

Er Flertallet for ham, skal Mindretailet skriftlig an­ give Bevæggrundene for sin Anskuelse, og Generalkom­ mandoen træffer Afgjørelsen.

Er Flertallet imod ham, saa bliver uden videre den efter ham følgende Portepée-Fændrik stillet til Valg; men der gives dog en Indberetning om ham.

Dernæst gaa Forslagene om Befordring til Kongen af Preussen eller vedkommende Souveræn. Ved denne Lejlighed giver Regimentskommandøren tillige Erklæringer om Aspiranternes økonomiske Forhold.

Inden Aspiranten fremstilles for Officerskorpset, un­ dersøges hans private Forhold paa det Omhyggeligste, og alle indhentede Oplysninger meddeles Officererne. Det er ogsaa for at give disse Lejlighed til at lære deres til­ kommende Kolleger at kjende, at der gives Officersaspi­ranterne Adgang til Kasinoerne.

I Tydskland rekrutteres altsaa Officererne ved deres eget fri Valg, og dette er det mægtigste Middel til*i en­ hver Henseende at forhøje Officerskorpsernes Værd. Offi­ cererne kunne desuden vælge fuldstændig frit, da der altid er et meget stort Antal unge Mænd, der tragte efter Epauletten og den Hæder og de Privilegier, der følge med den, og det er langt fra Alle, der naa Maalet.

Den almindelige Værnepligt medfører, at der i Sol­daternes Rækker findes oplyste og udviklede Mænd, der ere istand til at kriticere og vurdere deres Førere. Selv om der kun findes enkelte saadanne, have de ikke altid en god Indflydelse, og det bliver en vanskeligere Kunst at befale. Paa den anden Side yde disse intelligente Kræfter Hæren de største Fordele, og det er netop en af de heldigste Følger af deres Indflydelse, at de tvinge Offi­cererne til stadig at holde sig paa et Standpunkt, der svarer til deres Stilling. Enhver forstaar, at han ikke kan instruere og føre sine Folk, naar han ikke imponerer dem ved sine Kundskaber og Holdning eller med et Ord ved sin Personlighed. Soldaterne bør se noget Usæd­ vanligt i Føreren, som lader dem erkjende, at han i Virkeligheden staar over dem.

Det er denne Nødvendighed, der tvinger Officererne til stadig at holde sig i Højde med deres Opgave, og det er atter Skyld i, at den tydske Hær har et saa dyg­ tigt Officerskorps. Den har mægtig bidraget til at løfte Oplysningen og til at knytte Kammeratskabets Baand fastere. Officererne føle, at de danne en egen Klasse i Regimentet, at de have fælles Interesser ligeoverfor Sol­daterne, og at det. kun er ved gjensidig Understøttelse, at de ere istand til at bevare deres ophøjede Stilling og deres Indflydelse paa Mandskabet.

Den strenge preussiske Disciplin opretholdes saa at sige af sig selv ved gjensidig Overenskomst. Den hviler i Virkeligheden mindre paa Frygten for Straf end paa den Følelse, som tvinger den Uvidende til mod sin Villie at bøje sig for Føreren, hvis aandelige Overlegenhed han maa erkjende.

Den Officer, der ikke ved Selvstudier i sin Fritid vilde søge at følge med paa sit Omraade, vilde udsætte sig for den Krænkelse at blotte sig ved Spørgsmaal fra en eller anden intelligent Soldat.

I den tydske Hær er Officerskorpset Alt; det er den Grundvold, hvorpaa hele den militære Bygning hviler. Dette anerkjender den tydske Regjering, idet den ved alle mulige Midler søger at udvikle og vedligeholde Op­lysningen og den fortrinlige Aand, som besjæler Offi­cererne. Den har ogsaa tilfulde naaet sit Maal, idet den i Spidsen for Hæren har faaet virkelig dygtige Officerer, og den har forstaaet at give dem en saa stor Uafhængig­ hed og Handlefrihed, som ikke har sin Lige i nogen Hær.

III. Uddannelsen i Regimenterne.

Hele Tjenesten i den tydske Hær bidrager til at give Officererne de saa nødvendige moralske Egenskaber. For at bibringe dem de ligesaa nødvendige aandelige Egen­ skaber eller et dybere gaaende Fjendskab til Krigskunsten i Almindelighed og deres eget Vaaben i Særdeleshed haves der et System, der hviler paa Erfaringer fra en Hække af Aar og paa det Princip, at i Fredstid bør der kun læres, hvad ‘ der er til virkelig Nytte i Krigen, et Princip, der i den tydske Hær dukker frem overalt.

Der begrundes Officerernes fortsatte Studier og Ud­dannelse ved, at det ikke er nok selv med Held at have gjennemgaaet Krigsskolen og at have taget en nok saa glimrende Officersexamen. Derved faar den unge Mand kun et Grundlag for senere Studier, et Værktøj til selv at fuldstændiggjøre en Opdragelse, der bør vedvare under hele hans militære Karriere. En Officer hør ikke alene arbejde for at udvide og forbedre sine Kundskaber, men ogsaa for ikke at miste dem. Thi hvis de ere nødvendige, saa ere de det ikke allene inden hans Udnævnelse til Officer, men ogsaa senere. En ung Mand glemmer meget let i Løbet af nogle Aar det Meste af, hvad han har lært, hvis han eftcrat være kommen til Regimentet forsømmer at bevare og forøge sine Kund­ skaber ved stadig Øvelse. Det er desuden umuligt alene at stole paa Enhvers Iver; derfor er det nødvendigt at tage Forholdsregler i dette Øjemed.

De højere Førere have ogsaa særlig beskjæftiget sig med at faa deres Officerer til at arbejde, og nu er et­ hvert Regiment blevet til en stedsevarende Skole, hvor de militære Spørgsmaal af Interesse stadig stu­ deres og diskuteres. Officererne skulle hvert Aar besvare forskjellige Opgaver saavel i Terrainet som paa Kaartet, og de skulle skriftlig behandle et givet Æmne. Deres Foresatte skulle opad gjennem alle Grader underkaste disse Arbejder en detailleret skrift­ lig Kritik, saa at de selv tvinges til et dybtgaaende Stu­dium af Opgaven.

Ved de forskjellige Vaaben ere disse Arbejder ord­ nede paa analog Maade.

Infanteriet.

Det er Kompagnichefens første Pligt at sætte Løjt­ nanterne ind i Tjenesten, at lede dem paa det rette Spor, med et Ord at forberede dem til i sin Tid at blive dygtige Kompagniførere.

I den tydske Hær bar Kompagnichefen fri Hænder til at ordne sine Løjtnanters Tjeneste. Hverken Bataillons- eller endnu mindre Regimentskommandøren paa­ virker Kaptejnen i den Henseende. Løjtnanterne modtage de første Elementer af deres indre militære Opdra­ gelse i selve Kompagniet. Kaptejnen lærer dem, efter hvilke Principper de skulle undervise Re­krutterne. Han øver sine Løjtnanter i at føre smaa Detachementer og vejleder dem i alle Felttjenestens Detailler saasom smaa Rekognosceringer, Udstil­ling af Forposter o. s. v. Han vejleder dem i at give den theoretiske Undervisning, viser dem de svage Sider ved deres Methode, og lærer dem, hvorledes de skulle bære sig ad, og hvorfor den ene Methode maa foretrækkes for den anden.

Den unge Officers Undervisning begynder altsaa i Kompagniet og fortsættes af Bataillonskommandøren, der leder Felttjenesteøvelserne, som han benytter til at gjøre Løjtnanterne bekjendte med de Vanskeligheder, der kunne møde i Krigen.

Foruden de Opgaver, Officererne skulle løse un­ der de større Manøvrer, skulle de desuden mindst een Gang om Aaret lede en selvstændig Øvelse, der er organiseret efter en større Maalestok — en Felttjenesteøvelse — og dernæst give en detailleret Fremstilling af Alt, hvad de have gjort, og af Bevæggrundene hertil, om fornødent med Tilføjelsen af en klar og kort Rapport samt et Kroquis over Terrainet.

Alle disse Arbejder ere en Forberedelse for de Op­ gaver, der forekomme i Krigen. Desuden stræbes der efter at udvikle deres Evne til at bedømme de forskjellige militære Spørgsmaal, at vedligeholde deres almindelige Dannelse, at vække Inter­ essen for deres Haandværk og endelig at nøde dem til at fordybe sig i et eller andet Æmne af Krigsvidenskaben.

For at naa dette Maal fordres der, at enhver Løjt­nant og Portcpée-Fændrik om Vinteren skriftlig be­svarer et givet Spørgsmaal. Bataillonskommandøren giver disse Opgaver, og de skulle stilles saaledes, at Officererne ere nød te til at arbejde og reflektere. Opgaven kan derfor ikke besvares direkte med et Par Ord, men den maa løses ved Hjælp af længre Efter­ forskninger i de Bøger, der staa til Raadighed. Man nøjes ikke med en Relation af en krigshistorisk Begiven­ hed saasom Beskrivelsen af et Slag eller et Felttog; mender forlanges en Kritik af det eller en omhyggelig Dis­ kussion af den Indflydelse, som visse særlige Omstæn­ digheder have paa Begivenhedernes Gang.

De Værker, som findes i de militære Bibliotheker, kunne benyttes hertil, og Bataillonskommandørerne bør ikke give Opgaver, hvortil disse ikke kunne yde de for­ nødne Hjælpekilder.

Baron Kaulbars anfører en Række af Opgaver, der ere givne af en Bataillonskommandør i Garden til hans Officerer i Vinteren 1875— 1876. Deraf skulle Nogle anføres.

Til en Premierløjtnant.

Antagelsen. Den 1. September 1870 Kl. 2 Fm. beslutter Maréchal Mac-Mahon at begive sig mod Vest ad Mézières til.

Under denne Forudsætning at affatte Ordren, som han skal give sin Armee, med Tilføjelse af en Plan over Terrainet i 1/60000 og med Angivelse af de Stillinger, der eré besatte af de franske og tydske Tropper.

Kilder. Den tydsk-franske Krigs Historie af den preussiske Generalstab 7. og 8. Levering.

At give en Ide om Maaden, hvorpaa denne Plan havde kunnet udføres, og om de Følger, som den havde kunnet have.

For den parlamentariske Undersøgelseskommission har Marechal Mac-Mahon sagt:

«Marchen til Méziéres, der hefaledes af General Duerot d. 1. September Kl. 8 om Morgenen, kunde udføres. I Tilfælde af Uheld havde Armeen i det mindste den Udvej at undslippe gjennem Skovene, som dække den største Del af Landet mellem Grændsen og Maasfloden. I værste Fald havde vi kunnet rykke ind i Belgien. Kl. 9 Fm. var denne Bevægelse bleven overordentlig vanske­ lig, Kl. 12 Md. var den fuldstændig umulig.

En kritisk Undersøgelse af denne Anskuelse.

Til en Premierløjtnant.

Hvilke Fordele havde de to fjendtlige Partier af Be­siddelsen af Landsbyen Bazeilles d. 1. Sept. 1870?

Hvilke Fordele og hvilke Misligheder opnaaede Bay­rerne fra et taktisk Synspunkt ved Besættelsen af Lands­ byen Bazeilles om Natten d. 1. September.

At give tre Planer af Terrainet i 1/12500 med An­givelse af de tre Momenter for Kampen i Bazeilles og at diskutere Ledelsen af denne Affære.

Til en Sekondløjtnant.

At studere alle de Tilfælde i Krigen 1870— 71 fra Aabningen af Fjendtlighederne indtil Sedan, hvor Kava­ leri har angrebet Infanteri, der ikke var opstillet i Karré. Hvilke Slutninger kan man drage af disse forskjellige Sammenstød, og i hvilken Grad har Erfaringen fra det sidste Felttog i den Retning indvirket paa Affattelsen af det ny Manøverreglement?

Til en Portepée-Fændrik.At fremstille Gardekorpsets Andel i Felttoget 1870— 71 fra Begyndelsen indtil Sedan medregnet med Angivelse af Troppernes Sammensætning og Fordeling.

Til en Portepée-Fændrik.

At afsætte paa Kaartet Chálonshærens, den 3die Armee’s og Maasarmeens Dagsmarcher og gjensidige Stilling i hele Perioden fra den 21. og 22. August 1870 til om Aftenen den 31. i samme Maaned.

Denne Gjengivelse skal udføres paa et Kaart, tegnet ad hoc i en Maalestok af omtrent 1/100000. Ved at be­nytte Kalkerpapir kan man fremstille det Hele paa et og samme Kaart.

Tegningen skal ledsages af en Beretning om For­delingen af Tropperne i de forskjellige Kolonner Dag for Dag.

Oberst Kaulbars har faaet disse Opgaver ved en Dag paa Lykke og Fromme at anmode en Bataillonskommandør af Garden om dem. Han fik da den hele Samling, som var benyttet den foregaaende Vinter. Man kan ikke negte, at Spørgsmaalene ere stillede saaledes, at de ere fortrinlig skikkede til at opfordre saavel den Under­ ordnede som den Overordnede, der skal kriticere dem, til et alvorligt Studium.

Selv naar Valget af Opgaverne ikke er saa heldigt, saa naaes der dog altid at udvikle Officerernes Færdighed i aandeligt Arbejde og Evne til at kriticere med Om­ dømme de Værker, som de læse.

Der er vel ogsaa Bataillonskommandører, der ere uheldige i Valget af Æmner; men det er dog sjeldent, da de ikke have naaet deres Grad uden at være tilbørlig prøvede og vejede og uden selv iforvejen mange Gange at have løst lignende Opgaver. Den, som giver en Opgave, er nødt til selv at diskutere og kriticere det modtagne Arbejde. Kritikken skal gives i Form af korte og klare, skriftlige Bemærkninger, der kun berøre Hovedpunkterne, og den maa oversendes tilligemed Be­svarelsen til Regimentskommandøren. Denne maa atter studere Opgaverne og vedføje sine personlige Bemærk­ninger. Derjiæst oversendes det Hele til Divisionskommandøren.

For at kunne give Opgaverne og kriticere Besvarel­ serne er det uundgaaelig nødvendigt at kjende Forud­ sætningerne, altsaa at gjøre et dyberegaaende Studium. Heri bestaaer især de højere Officerers Arbejde i den tydske Hær. Takket være det Initiativ, som over­ lades Kompagnichefen, er Bataillonskommandøren for­ holdsvis mindre beskjæftiget. Hans Rolle er især det højere Tilsyn, og det er i flovedsagen ham, der skallede de yngre Officerers aandelige Udvikling og hos dem vedligeholde Vanen og Lysten til Arbejdet.

I Almindelighed faa Officererne Opgaverne i Begyn­delsen af Efteraaret. Besvarelserne skulle indsendes til Bataillonskommandøren henimod den 1. Februar, saa at de have c. 4 Maaneder til Udarbejdelsen. De ere da alle nødte til at benytte Vinteren til at samle Materiale, gjennemlæse og diskutere det med Kammeraterne, med et Ord det er nødvendigt at udføre et aandeligt Arbejde nogle Maaneder hvert Aar.

Desuden skulle Officererne hvert Aar tegne et Kaart i en opgiven Maalestok. Det er et fortrinligt Middel til at gjøre dem fortrolige med Signaturerne, med Læsning af Kaart, og med hvorledes de skulle orientere sig med dem i Terrainet.

Kun Kompagnicheferne ere fritagne for denne Slags Arbejder. De ere tilstrækkelig beskjæftigede med deres Kompagniers Uddannelse. Men det store Initiativ, som de i enhver Retning have, tvinger dem ligefuldt til et stadigt Studium af den militære Litteratur og af de mangeartede Spørgsmaal, som opstaa under Troppernes Uddannelse og Administration.

Derimod maa som sagt Bataillonskommandørerne alvorlig fordybe sig i Studiet af Krigshistorien for at kunne give Opgaverne, og for ikke at gjøre Studiet uover­ kommeligt hentes disse hver Gang i Reglen fra det samme Felttog.

Endelig maa Regimentskommandøren skriftlig be­dømme alle sine Officerers Arbejder, hvilket tvinger ham til selv meget alvorlig at studere de forskjellige Æmner, der ere behandlede.

Der gives desuden Løjtnanterne skriftlige Op­gaver i Felttjenesten foruden den Øvelse, som de selv maa lede. Disse Opgaver stilles i Reglen som iso­ lerede Spørgsmaal, hvis Løsning bestemmes ved en Række særlige Betingelser.

Mange Bataillonskommandører følge imidlertid et andet System, idet de paastaa, at Opgaverne ere nyttigere og frembyde mere Interesse, naar de knyttes den ene til den anden, idet de hvile paa en fælles Antagelse.

De begynde da med omhyggelig at studere et Operationsterrain i Garnisonens Omegn fra alle Syns­ punkter, et geografisk, statistisk, topografisk o. s. v.; der­ næst vælge de en Generalide og forsamle Officererne for at meddele dem de Oplysninger, som de have ind­ hentet. De spille nu i flere Sammenkomster Felttoget paa Kaartet. Naar da alle Deltagerne have faaet et til­ strækkeligt Ivjendskab til det Terrain, hvori de skulle operere, faar enhver et særligt Spørgsmaal at behandle, og han begiver sig ud i det valgte Terrain, der undertiden, skjønt sjeldent, er indtil 3 á 4 Mil fra Garnisonen.

Officeren maa tage et Kroquis af sit Terrain og der­ til føje en kort og klar detailleret Beretning om Alt, hvad han har gjort, og om Bevæggrundene dertil. Han maa desuden selv affatte alle Ordrer, som den virkelige Udførelse af en saadan Operation vilde medføre.

Denne Methode tvinger Officererne til at lægge Mærke til alle de forskjellige Omstændigheder, som forekomme i Krigen. De lære desuden Garnisonens hele Omegn grundig at kjende og de bemærke de mindste Detailler i Terrainet, som have militær Interesse.

Foruden disse tvungne Øvelser have Officererne om Vinteren Møder om Aftenen i Kasinoerne sædvanlig een Gang om Ugen. Her holdes Foredrag, spilles Krigsspil o. s. v.

Regimentskommandørerne give Exemplet, der følges af de andre Officerer lige ned til de unge Løjtnanter. Exempelvis kan der saaledes anføres tre Foredrag, der ere holdte i et af Garderegimenternes Kasinoer nemlig: «Sammenligning mellem Felttogene i 1866 og 1870— 71 fra et strategisk Synspunkt» ved Regimentskommandøren, »Betingelserne for Skydningen med Mausergeværet paa forskjellige Afstande og i alle de Tilfælde, som kunne forekomme i Krigen» ved en af Bataillonskommandørerne og »Undersøgelse af de Bevæggrunde, som have ledet Marechal Mac-Mahon til at rykke mod Sedan» ved en Løjtnant.

Kavaleriet.

Det gaar her ganske som ved Infanteriet; det er den etatsmæssige Stabsofficer, der giver Løjtnanterne m. fl. de taktiske Opgaver. I flere Regimenter give Eska­ dronscheferne Felttjenesteopgaverne og diskutere dem efter Besvarelsen.

Artilleriet.

Her er det Afdelingskommandøren, der leder Stu­dierne. Han indvier Løjtnanterne i Reglerne for Ledelsen af flere Batterier. Han øver dem i Krigsspillet, lader dem løse taktiske Opgaver i Terrainet, leder dem paa Rekognosceringsudflugterne — Rekognoscerings »ritte» — det er Udflugter i Terrainet, hvori alle Afdelingens Løjtnanter deltage — o. s. v.. Dernæst maa Løjtnanterne affatte Memoirer, Rapporter o. s. v. og om Vinteren be­ svare skriftlige Opgaver, hentede fra Krigshistorien eller Artilleriets tekniske Videnskaber. Desuden er der een Gang om Ugen Foredrag og Diskussioner over forskjellige militære Æmner i Kasino.

Der lægges særlig Vægt paa Officerernes taktiske Uddannelse. De skulle ikke alene kjende de særlige Regler for deres Vaabens Taktik, men ogsaa være for­ trolige med de andre Vaabens. De skulle bringes til i Felten at kunne vurdere Sagernes Stilling og Fjendens Afstand for uden Tidsspilde at tage de Forholdsregler, som Situationen fordrer. Det anses for den mest uund­ værlige Egenskab for en Artilleriofficer, hurtig at kunne vælge en god Stilling for sine Kanoner.

Naar Hæren høster en stor Fordel af disse Arbejder, da skyldes det den Samvittighedsfuldhed og Iver, hvormed Alle fra Generalen til den sidste Løjtnant udføre hver sin Del af dem. Officeren ser i disse Studier det eneste Middel til at holde sig i Højde med sin Stilling og til at bevare Glandsen ved Uniformen.

Disse Opgaver vælges med stor Omhyggelighed og løses med ligesaa stor Alvor. De kontrolleres baade af Kammeraterne og af Cheferne, hvis Domme naa op til de højeste Myndigheder. Derved faa de en saa stor Be­tydning i den tydske Hær, hvor Officeren for at avancere udelukkende maa regne paa sin personlige Fortjeneste; thi Tjenestens Interesser gaa foran ethvert andet Hensyn. Mere end een Løjtnant og mere end een General skulle have erfaret, hvad det koster overfladisk at afjaske en Afhandling eller Besvarelsen af et taktisk Spørgsmaal eller at give en løs og slet begrundet Kritik af en af hans Underordnedes Arbejder. De ere bievne fjernede fra Ar­meen som ikke værende paa Højde med deres Stilling. Det ikke at avancere til en højere Grad er alene tilstrækkeligt for en Officer i Tydskland til selv at trække sig tilbage fra Tjenesten. Den gode Aand fordrer det.

Ved dette System vækkes Iveren og Arbejdslysten, og i Tydskland bæres Portepéen kun af Mænd, som for­ uden gode Kundskaber i deres Specialitet tillige have en tilfredsstillende almindelig militær Uddannelse. Det skyl­des den Aand, der gaar igjennem Hærens Ledelse, der istedenfor kun at støtte sig til de Kundskaber, de unge Mænd have erhvervet, inden de udnævntes til Officerer, har lagt den største Vægt paa Uddannelsen af Officererne under Tjenesten ved Regimenterne.

Det tydske militære Undervisningssystem.

Foruden den her antydede Uddannelse er der endnu for Artilleri- og Ingeniørofficererne en speciel Under­ visning paa den forenede Artilleri- og Ingeniørskole, og for de Officerer, der egne sig for en højere Dannelse, Krigsakademiet i Berlin.

Ved Officersuddannelsen i Almindelighed maa det vel overhovedet komme an paa at skabe Mænd, der ere dygtige til at føre Tropperne i Krigen. Kampen mod Fjenden er jo netop til syvende og sidst Endemaalet for Hærens Opgave. For at naa dette Maal er det ikke nok ved en hvilkensomhelst Videnskab at udvikle Tænkeevnen, men det gjælder tillige om at vække de moralske og aandelige Evner i en Retning, der gjør Officeren skikket til at udfylde sin Plads, samt at forberede ham til selv at kunne studere videre med Nytte.

Taktikken er ingen Videnskab, det er en Kunst; derfor maa det være rigtigt, at Selvarbejdet og Selvud­ dannelsen træder i Forgrunden ligesom i Kunstnerens Udvikling. «Wer ein Maler werden will, muss selbst zeichnen und malen, muss hundert und aber hundert Köpfe und Köpfchen entwerfen, und dann erst, nach und nach, wächst das «Können» heraus». Lad os fremfor alt ikke stole for trygt paa den »sunde Fornuft», dette umoralske Begreb, hvortil man gjerne tyer, naar det er saa saare bekvemt at stænge den dybere Tænkning og Arbejdet ude.

Sammenligne vi i saa Henseende Officersuddannelsen i Tydskland og hos os, da kunne vi ikke negte, at vi staa tilbage. Ilos os bibringes der Aspiranten tillige forskjellige Skolekundskaber, som mere eller mindre have Betydning for hans fremtidige Virksomhed, medens Be­siddelsen af den fornødne almindelige Dannelse i Tydsk­land betragtes som en Betingelse for at kunne aspirere til at blive Officer. Paa selve Krigsskolen undervises der derimod kun i de rent militære Fag.

Den væsentligste Forskjel mellem Undervisningen hos os og i Tydskland bliver dog Methoden, hvor­ efter Undervisningen gives. I Tydskland lægges der langt større Vægt paa at' vække den selvstændige Tænkning, Raisoneringen og Kritikken. Der tages ikkesaa stort Hensyn til Massen af de positive Kund­ skaber. Man vil skabe selvstændige, handledygtige Mænd, der under vanskelige Forhold kunne tage en vel­ overvejet Beslutning. Der lægges ligesom senere i Tje­ nesten den største Vægt paa de moralske Egenskaber, man vil indenfor Rammerne af en streng og ubønhørlig Disciplin vække Modet til med fuld Bevidsthed at bære et Ansvar.

Paa Krigsskolen anvises der ikke blot hver enkelt Lærer, hvor meget eller hvad han skal undervise i, men der foreskrives ogsaa nøje hvorledes. Methoden er ganske praktisk; der lægges den største Vægt paa Anvendelsen — der benyttes den applikatoriske Methode ved Undervisningen — , medens Kundskabsmassen begrændses efter, hvad Eleverne virkelig ville kunne faa Brug for i deres senere Virksomhed. Paa den anden Side ere de Kundskaber, der meddeles, et godt Grundlag, hvorpaa Enhver kan bygge videre alt efter sit Behov.

Det boldes bestandig Lærerne for Øje ikke blot at bibringe Eleven en vis Sum af positive Kundskaber, men tillige at udvikle de aandelige Anlæg og vække Evnen til at tænke og raisonere. Lærerne mindes om at undgaa smaa Detailler og tørre Fakta, Tal og Datoer, som blot bebyrde Hukommelsen og snart glemmes, men derimod at lægge Vægten paa de store Principper, som skulle begrunde senere selvstændige Studier. I denne Aand gaar ogsaa Examinationen ved Prøverne, der ikke blot ere en Øvelse for Hukommelsen, men tillige skulle vise en indgaaende Fjendskab til Æmnef og Evnen til at kunne anvende Kundskaberne paa en nyttig Maade.

Den tydske Officersuddannelse betinges altsaa af 4 Momenter:

1. Portepée-Fændriksexamen, der sikrer den for­ nødne almindelige Dannelse, og

2. Officersexamen, der sikrer den nødvendige Ind­ sigt i Krigsvidenskaberne.

3. Desuden er Officerskorpsets Valg en Betingelse for den fornødne sociale Dannelse og Stilling samt for Individets Karakter,

4. og Tjenesten i Geleddet fra Menig til Under­officer indestaar for de praktiske Anlæg og den legem­ lige Udvikling.

Ved selve Undervisningen i de tydske mili­ tære Læreanstalter fremtræder den forholdsvis ringe Betydning, der her ligesom i Frankrig tillægges Mathematikken for den militære Opdragelse. I St. Cyr læres der saa godt som ikke Mathematik, og ved Adgangsprøven til denne Skole ligesom ved Portepée - Fændriksexa- men fordres der omtrent den samme forholdsvis ringe Mængde Mathematik, Geometri, den plane Trigonometri medregnet, og en tilsvarende Mængde Arithmetik og Alge­bra. I den franske Generalstabsskole fordres der heller ikke stort mere, end der er absolut nødvendigt for Undervis­ningen i Topografi. Derimod faa de franske Artilleri- og In­geniørofficerer Undervisning i den højere Mathematik i den polytekniske Skole. Paa den tydske Krigsskole læres der slet ikke Mathematik, og der fordres forholdsvis meget lidt af Artilleriofficererne paa den forenede «Artilleri- og Ingeniørskole». Paa Krigsakademiet kan den højere Mathematik studeres, men det er ikke obligatorisk at lære stort mere, end der paa Officerskolen læres i næstyngste Klasse, hvorvel det som en naturlig Følge af Ele­ vernes saa forskjellige Beskaffenhed tilegnes paa en mere videnskabelig Maade. I de tydske ledende militære Kredse næres den Anskuelse, at de højere Grene af Mathematikken kun kunne studeres med Fordel af de Faa, som have virkelig mathematiske Anlæg, medens det kun er at spilde Tiden at tvinge dem, som ikke have Smag derfor, til dette Studium.

Paa de tydske Krigsskoler læres Taktik, men ikke Krigshistorie, der først foredrages paa de højere Lære­ anstalter — Krigsakademiet og Artilleri- og Ingeniør-Skolen. — I Frankrig er det omvendt; der læres Krigs­ historien i St. Cyr, Taktik og Strategi i de højere Skoler. Det er imidlertid en gammel Regel, at den taktiske Undervisning falder i tre Stadier, først Theori, saa Stu­ dium af Krigshistorie og endelig Selvøvelse, og det er vel ogsaa det naturligste.

Forøvrigt lægges der, som ovenfor nævnet, stor Vægt paa Topografien baade for dens umiddelbare Nytte i Felten, og fordi den bibringer den tilkommende Officer Evnen til at forstaa Terrainet og til at orientere sig i det samt den nyttige Kundskab at kunne læse paa et Kaart.

Der tages ogsaa stort Hensyn til de praktiske Øvelser — Exercits, Ridning, Fægtning og Gymnastik — og gode Præstationer heri skulle kunne opveje Mangler paa andre Punkter.

Et mærkeligt Særkjende ved alle tydske militære Skoler er Udelukkelsen af Konkurrenceprøver. Ved Afgangen fra Krigsskolen gives der et «Abgangs-zeugniss», der angiver, om Eleven har bestaaet Prøven, og om hans hele Opførsel har viist ham skikket til en Officers Rang. Er dette Tilfældet, faar han et «Reife-zeugniss'zum Officier».

Sekondløjtnanternes Pladser i deres Regimenter eller Vaaben bestemmes sædvanlig efter, hvem der tidligst har opnaaet Udnævnelse til Portepée-Fændrik, hvilket atter i Reglen afhænger af Tiden for Indtrædelsen som Avantageur og Dygtigheden i den praktiske Tjeneste.

Der er altsaa ingen Konkurrence paa Krigsskolerne, der er saa godt som ingen ydre Opmuntringer for at vække Fliden. Den eneste Belønning for særlig Dygtig­ hed er at blive nævnet ved Navn, naar Resultatet af Slutningsexamen bekjendtgjøres. Undertiden er den, der har gjort en ganske glimrende Examen, anbefalet til Kongen; men det forekommer sjeldent, og i flere Aar har Ingen opnaaet det. Det praktiske Udbytte af en saadan Udmærkelse bliver, at Vedkommende ved første Vakance udnævnes til Officer forud for de ældre Portepée-Fændrikker, og mulig bringer det ham ogsaa Fordel i hans senere Karriere, da hans Navn engang er noteret.

Der tilstræbes altsaa ikke nogen Konkurrence ved Krigsskolerne, dels for at holde Forestillingen om en Skoledreng borte fra Eleverne, som skulle betragte sig selv som Soldater og Mænd, dels for ikke at vække Ja­ lousi mellem dem og skade Kammeratskabet, hvorpaa der lægges stor Vægt. Desuden forkastes Konkurrencen af Princip af Frygt for, at den skulde hindre Eleven i at kaste sig med særlig Iver over de Studier, hvortil han har pt naturligt Anlæg, og at den skulde fremkalde en jevn Middelmaadighed over det Hele istedenfor fortrinlig Dygtighed i enkelte Fag, hvilket netop er et af de store Maal, hvorefter det tydske militære Opdragelsessystem sigter. Hovedindvendingen mod Konkurrencen ligger dog i Umuligheden af at gjøre nogen Examen til et tro Billede af alle de personlige, praktiske og aandelige Egenskaber, der skabe den militære Dygtigbed.

Der er intet Sted en virkelig Konkurrenceexamen, skjøndt der rigtignok er en stor Konkurrence om Optagelsen i den højeste Klasse i Hauptkadettenanstalt og i Krigsakademiet; men Afgjørelsen træffes dels af person­ lige Grunde og dels af andre Hensyn end netop Udfaldet af Prøven. Ved Krigsakademiet t. Ex. tages der i Be­tragtning Dygtigheden i den praktiske Tjeneste, Anlæget for en højere videnskabelig Uddannelse, Helbredet, Ka­ rakterstyrke og endelig de pekuniære Omstændigheder. Alt dette vejer tungt ved Siden af Optagelsesprøven.

Et Konkurrencesystem, som det findes i Frankrig, misbilliges ganske almindelig, og der er Ingen i Hæren, der ser nogen Fordel derved, de fleste ere afgjort imod det. Der efterstræbes ikke nogen nøjagtig Sammenligning mellem de gode Egenskaber hos et Antal. Officerer, men der søges en almindelig Dom om Enhvers Dygtighed, Karakter og militære Brugbarhed. Der er i Tydskland et saa godt System af Inspektioner og Rapporter fra inspi­cerende Officerer, at enhver Officers Karakter og Duelig­ hed er godt kjendt, og det tør vel som almindelig Regel paastaaes, at Befordringerne bygges paa virkelig Fortjeneste.

Systemets Mangler og videre Udvikling.

Er da Indretningen af de militære Skoler i Tydsk­ land fuldkommen? Er der Intet, der kunde ønskes ander­ ledes? For den fremmede Betragter bliver Maalestokken nærmest Resultatet, og da maa det vel siges, at Krigene i 1866 og 1870— 71 overalt have vakt Forestillingen om et Officerskorps, der er sin Opgave voxen, og som bar benyttét en lang Fredsperiode til at forberede sig paa Krigens Gjernirig. I Felttogene og Slagene finde vi baade Førereog en Generalstab, der netop ved Siden af andre krigerske Egenskaber i høj Grad bære Præget af at være ve uddannede. Den preussiske Skolemester er jo bleven verdensberømt. For saa vidt kan man med Rette slutte, at Officersuddannelsen i Tydskland i det Hele maa være paa det rette Spor. Den maa være grundet paa sunde og rigtige Principper.

Se vi imidlertid Spørgsmaalet fra en anden Side og spørge, om man ogsaa selv er tilfreds med Systemet, da maa det vel besvares bekræftende; men Intet er jo fuld­ komment, og paa det militære Omraade som overalt maa der Fremgang og Forbedringer til; enhver Stillestaaen er Tilbagegang, og det anerkjendes paa alle Punkter i den tydske Hær.

Det anses da for en Ulempe, at Portepée-Fændriks-examen er forbunden med Vanskeligheder uden at give ubetingede Garantier for den fornødne Dannelse. Den Kundskabsmasse, der fordres, er ikke stor, men selve Prøven er dog ikke let. Der er saaledes c. 17 skriftlige Opgaver, der besvares i 4 Dage i Træk fra Kl. 8— 3 med fra 3/4 til 2 Timer for hver Opgave og med fra 1/4 til 1 Times Mellemrum mellem Besvarelserne.

Følgen heraf er, at der har dannet sig Forberedelses- Anstalter for denne Prøve — de saakaldte »Pressen» — , hvor unge Mennesker træneres. Disse Anstalter vil man til­ livs, thi de medførte, især tidligere, inden der forlangtes denne »Reife fur die Prima», at de unge Mennesker toges ud af Skolerne fra de lavere Klasser, inden de endnu havde lært noget grundigt. De fik da en over­ fladisk og meget begrændset Undervisning, saa at deres virkelige Opdragelse aldrig blev fuldstændig. Der er des­ uden ingen virkelig Kontrol med Eleverne i saadanne Anstalter. Denne Mangel paa en sund Opdragelse bliver for det meste bestandig iøjnefaldende hos disse unge Mænd.

For at hæmme disse Anstalters Virksomhed, om hvis Tilstedeværelse man let overbeviser sig ved at tage en Berliner avis i Hænderne, blive de unge Mænd, der komme fra dem, strengere examinerede.

Generalinspektøren for Undervisningsvæsenet og hans Forgængere have i lang Tid haft dette Forhold for Øje, og det Maal, hvorefter der sigtes, er at gjøre Abiturienten- examen — Betingelsen for Adgangen til Universitetet — til tillige at være Betingelsen for at kunne blive Officer; i saa Fald faldt Portepée-Fændriksexamen med dens «Pressen» helt bort.

Allerede før Krigen i 1866 blev der som et Skridt fremad paa denne Vej fastsat, at Adgangen til Fændriks­ examen skulde betinges af et Bevis for Modenhed til Op­ tagelse i Prima i et Gymnasium eller Realskole af 1. Klasse. Derved vilde Dressuranstalterne faa et Knæk, idet Aspiranten da sandsynlig vilde foretrække at blive endnu et Aar i Skolen for at tage Abiturientenexamen. Denne Bestemmelse bortfaldt imidlertid efter Krigen for­ medelst den store Trang til Officerer dels paa Grund af Tabene og dels paa Grund af Hærens Udvidelse.

Senere er denne Bestemmelse traadt i Kraft fra 1. April 1872, og derved er man kommen betydelig nærmere til Maalet.Baade i Tydskland og i Frankrig grundlægges den militære Uddannelse paa den almindelige Undervisning i Landets bedre Skoler, og i Reglen undervises den til­ kommende Officer der indtil en Alder af 17 og 18 Aar. I Tydskland er der vel militære Forberedelsesskoler, Kadetskoler; men Undervisningen i disse er ganske som i Skolerne, der læres ingen militære Fag undtagen i de extraordinære Klasser Selecta og Oberprima i Anstalten ved Berlin. 1 Tydskland er det Gymnasierne og Real­ skolerne, der danne Grundlaget, i Frankrig er det Lyceerne. En af Betingelserne for at indtræde i St. Gyr — Militærskolen for den store Masse af Infanteriets og Ka­ valeriets Officerer, — er at have Graden som bachelier és Sciences eller som bachelier és lettres, der omtrent svarer til Studenterexamen hos os — det er Afgangsprøven fra Lyceet. Der er Begunstigelser for dem, der have begge Grader. løvrigt staar St. Cyr aaben for Alle, hvor lav deres Oprindelse end er, kun maa de som sagt have de fornødne Kundskaber.

Slutning.

Naar vi nu se tilbage paa det System, hvorefter den unge Mand i Tydskland udvikles til Officer og senere som Officer bestandig modnes for de højere Opgaver, som de højere Stillinger fordre, da kan man ikke negte, at Methoden i al sin Simpelhed og Naturlighed er skikket til at efterlignes, især hos os, hvor det militære Under­visnings- og Opdragelsesvæsen næppe er ganske heldig ordnet; der stilles baade for store og for smaaFordringer, Adgangen til Officersstillingen er baade for let og for svær. Det naturlige vilde vistnok være at grundlægge den mili­ tære Undervisning paa den almindelige Dannelse, som erhverves i Landets bedre Skoler, i vore Latinskoler og Realskoler, op til en Alder af 17 til 18 Aar, dernæst en Vaabenøvelse i Hæren og endelig først efter denne en Undervisning i det Fornødne af Krigsvidenskaberne paa Officerskolen. Desuden maatte der naturlig være en videre Uddannelse for Artilleriets og Ingeniørkorpsets Officerer og en almindelig krigsvidenskabelig Uddannelse for dem, der maatte ønske og egne sig for en højere Virksomhed.

For den store Mængde af Officererne, for dem, der ikke uddannedes for den tekniske Tjeneste, burde det historiske sproglige Studium gives Fortrinet, hvor det som her gjælder om at danne Aanden og styrke Dømmekraften, at opdrage Mænd med Karakter og Villie, der endog ville kunne komme til at gribe ledende og styrende ind i de højeste Forhold i Livet.

Men et er der endnu, Noget der ikke afhænger af Hærlovens Revision, Noget der maatte kunne iværksættes ved Alles gjensidige Overenskomst, og det er ogsaa hos os at optage denne fortsatte planmæssige Uddannelse af Officererne i Afdelingerne, om man vil, denne indbyrdes Undervisning, der naaer fra Løjtnanten lige op til de højere og højeste Officerer.