Log ind

Om Løsning af taktiske Opgaver

#

Naar man paa egen Haand skal løse taktiske Opgaver paa Kortet uden at faa sin særlige Løsning gennemgaaet bagefter, kræver dette en vis Resignation. Selv med den bedste Villie falder man let for Fristelsen til at nøjes med en overfladisk Løsning uden at gennemarbejde Stoffet omhyggeligt og saa, naar den officielle Løsning kommer, blot at læse denne igennem uden nærmere indgaaende Studium. Noget Udbytte kan man naturligvis nok faa paa denne Maade, men synderlig stort bliver det ikke. Ved Losningen af en taktisk Opgave er det første, man skal gøre, at sætte sig grundigt ind i den og i den Situation, der er fremstillet. Hertil kræves ikke alene et nøje Studium a f Kortet, men ogsaa Anvendelse af Fantasi. Det Billede, Kortet giver, er i sig selv mangelfuldt; man maa derfor nøje undersøge f. Eks. Højdeforhold, vurdere, hvilken Oversigt man har fra Bakker o. L, tænke sig til, hvad Skove og Bygninger skjuler, hvorledes de begrænser Udsigten, hvorved man ogsaa maa tage Hensyn til den Aarstid, der er Tale om.. Herigennem faar man en Forestilling om Terrainets Værdi for den foreliggende Opgave: i Opklaringstjenesten for Udsigten, i Kampen fo r Observation og Skydning, under Bevægelser fo r skjulte og dækkede Frem rykningslinier o. s. v. I Forbindelse hermed bruger man sin Passer og Maalestok til Udmaaling af Afstande og Skudvidder. Under Gennemgangen af selve det taktiske Grundlag maa man endelig ved Hjælp af der. større eller' mindre Erfaring, man har fra praktiske Øvelser og Manøvrer, søge at danne sig et Billede af, hvad den, der i Virkeligheden skulde løse en Opgave som den foreliggende, kan se og vide angaaende sine Omgivelser. Efter disse Undersøgelser gør man sig klart, hvilket Krav Opgavens Spørgsmaal stiller, hvad det drejer sig om, eller, som man ogsaa kan udtrykke det, hvad er det, den (tænkte) foresatte nu ønsker, jeg skal gøre, hvad vil han have at vide, hvad vil han opnaa gennem det Hverv, han har givet mig. De allerfleste Fejl fremkommer erfaringsmæssig netop ved, at man ikke har gjort sig dette klart, medens i modsat Fald Løsningen i Almindelighed er saare ligefrem og egentlig kun kræver almindelig sund Fornuft og lidt praktisk Greb.

I Reglementerne findes fremsat de alrn. Principper for Taktiken og Bestemmelser for det rent tekniske og de ydre Former. Det er derfor fornuftigt, forinden man giver sig i Lag med Opgaven, at gennemlæse det paagældende Afsnit af Reglementet. Men ligesaa fornuftigt dette er, ligesaa ufornuftigt er det at tro, at man ved Anvendelse af et bestemt Skema kan komme til en god Løsning af Opgaven. Sjældent kommer man i Livet saa let over Vanskelighederne, og Skemaer er særlig i Taktiken uanvendelige, fordi to taktiske Opgaver aldrig er fuldkommen ens: Terrain, Vejrlig, Troppernes Tilstand, Fjendens Skydning o. s. v., alt er forskelligt fra den ene Gang til den anden. Mange a f de Forhold, der faar Indflydelse, gør sig ikke gældende ved en Opgave paa Kortet, men Terrainet i hvert Fald gør det altid, ligesom de Oplysninger, der er givne om Fjendens Virksomhed. Skematiske Fremgangsmaader, der maaske er bleven anvendt paa Skoler for at dunke de første taktiske Begreber fast, maa derfor kastes over Bord.

Som sagt, det er et almindeligt Kendskab til de taktiske Principper og iøvrigt Anvendelsen a f den sunde Fornuft, det kommer an paa. Løsningen a f Opgaven stiller saaledes ikke uovervindelige Fordringer, om end naturligvis en vis Grad a f teknisk Viden er nødvendig. Fo r de Vaaben, man selv har haft med at gøre, vil dette Krav vel næppe volde Vanskelighed; men nye Vaaben kan siden være kommen til, og nutildags stilles Forlangende om Indsigt i de andre Vaabenarters V ir ­ kemidler og Fremgangsmaader, saaledes at det fornødne Sammenspil kan komme frem. Det er paa disse sidstnævnte Punkter, det ofte kniber navnlig for de Befalingsmænd, der ikke til Stadighed forretter Tjeneste, og undertiden ogsaa for de andre. Udviklingen gaar jo hurtigt i disse Tider. De smaa taktiske og tekniske Afhandlinger og Opgaver for alle Vaaben, som Mil. Tidsskrift agter at bringe, vil imidlertid forhaabentlig give Lejlighed til for den enkelte at følge med saavel paa egen som de andre Vaabenarters Omraade og, i Forbindelse med Behandling af Emner vedrørende Administration og Uddannelse, sætte ham i Stand til at skaffe eller vedligeholde det Grundlag, som saa let smuldrer bort, navnlig naar man ikke er til Tjeneste og til daglig er optagen af andre Ting. Da det kan være svært for den, der stiller Opgaven, altid at vide, hvor det er, Skoen trykker, vilde det være ønskeligt, at Læseren, naar Afhandlingerne eller Opgaverne giver Anledning dertil, stiller Spørgsmaal til Mil. Tidsskrift. Disse Spørgsmaal kan fremkalde en Diskussion, som maaske kan være frugtbringende ogsaa for andre og derved bidrage til, at Tidsskriftet paa bedst mulig Maade kan løse sin Opgave: at bringe faglig Viden til Hærens Befalingsmænd, tjenstgørende og hjemkommanderede, fast ansatte og værnepligtige.