Da Udviklingen af Landets Forsvarsvæsen i Løbet af de senere Aar paa forskjellige Maader er kommen paa Dags ordenen baade derved, at forskjellige Regjeringsforslag desangaaende ere blevne forelagte Rigsdagen, og derved at Forsvarsvæsenet har været Gjenstand for megen Dis kussion i Dagspressen og i Brochurer, troede det krigs videnskabelige Selskabs Bestyrelse, at det kunde have Interesse for Selskabets Medlemmer, at enkelte dertil hørende Punkter bleve Gjenstand for Diskussion paa Selskabets Møder, hvorved man dels kunde antage, at der kunde finde en gjensidig Belæring og Oplysning Sted, og dels kunde haabe, at der kunde ydes et om end kun ringe Bidrag til Forsvarssagens Fremme i dens Helhed. Om Nødvendigheden og Ønskeligheden af, at der gjøres Noget for denne Sag, kan man vel antage, at Alle ere enige, om det end maa siges, at der hersker afvigende Meninger om Maaden, paa hvilken Sagen bedst fremmes.
For at man imidlertid kunde vente at faae noget Udbytte af en saadan Diskussion, maatte det være en nødvendig Betingelse, at Diskussionsemnet fik en vis Begrændsning. Bestyrelsen antog derfor, at det vilde være mindre hensigtssvarende at aabne en Diskussion om Principperne for Landets Forsvar i Almindelighed, hvor ved man vanskelig vilde kunne undgaae at komme ind paa mere vidtgaaende militær-politiske Betragtninger, og valgte at begrændse Diskussionen til Spørgsmaalet om Kjøbenhavns Befæstning, idet man gik ud fra, at det altid, hvilke Anskuelser man end nærer om den hensigtsmæs sigste Ordning af Landets Forsvar i Almindelighed, vilde haveBetydning at,faaeundersøgt omKjøbenhavn, Landets Hovedstad, overhovedet kan befæstes og forsvares med de Kræfter, Danmark raader over.
Spørgsmaalet, der blev stillet til Diskussion, var da saalydende:
Tillade de materielle og personelle Kræfter, hvorover Danmark raader, at befæste, forsyne og forsvare Kjøbenhavn paa en saadan Maade, at denne By som Fæstning kan faae en væsenlig Betydning for Landets Forsvar.
Det skal nu forsøges, nærmest af Hensyn til de af Selskabets Medlemmer, som ikke have kunnet være til stede ved Møderne, at give en kort Fremstilling af de Anskuelser, som under Diskussionen, der optog 8 Møder, kom frem angaaende Punkter, der berøre ovennævnte Spørgsmaal. Om det end maa indrømmes, at Spørgs maalet i adskillige Retninger kun er blevet ufuldstændig belyst, tillader man sig dog at troe, at der er fremkom met Oplysninger], som kunne interessere i en videreKreds, og da navnlig dem, som overhovedet ønske at danne sig en bestemt Mening om forskjellige for Landets Forsvar vigtige Spørgsmaal.
Befæstningens Beskaffenhed.
Med Hensyn til dette Spørgsmaal syntes Alle at være enige om, at Kjøbenhavn kun kan befæstes mod Land siden ved Hjælp af et større eller mindre Antal Forter, skudte saa langt ud i Terrainet, at Byen er fuldstændig beskyttet mod et Bombardement, i Forbindelse med en indre stormfri Enceinte for at forhindre Gjennembrud ved et voldsomt Angreb; mod Søsiden ved Forter i Forbindelse med Søminer og et specielt indrettet flydende Forsvar.
Landsiden. Der blev givet en Fremstilling i Hovedtrækkene af de forskjellige Forslag til Kjøbenhavns Befæstning, som have været udarbeidede ligefra 1853 til 1872, der alle have havt den ovenantydede almindelige Karakter; men medens man i Begyndelsen tænkte at kunne benytte Kjøbenhavns Vold i udbedret Tilstand som indre Enceinte, er selvfølgelig i de nyere Forslag paa Grund af Artilleriets Udvikling Fortrækken og som Følge deraf ogsaa Enceinten rykket meget længere ud i Terrainet. Bombardementsafstanden kan nu ikke anslaaes ringere end 1Mil og i etForslag af 1872 var Fortrækken derfor foreslaaet beliggende i en Afstand af c. 11,000 Alen fra en Linie, der gaaer fra «sorte Hest» over Biilowsveien og Blegdamsveien, og i det Yæsenlige placeret paa enlignende Maade, som er angivet i Pseudonymen «Miles’» Pjece om Danmarks Forsvar. Den til en saadan Fort række svarende Enceinte var i det nævnte Forslag bestemt til at skulle gaae bag Damhussøens Afløb over Vandløsehøi til Søborgmose og fra denne over Dyssegaard og Bjergegaard til Nord for Hellerup. Forternes Antal var foreslaaet til 12 med en indbyrdes Afstand af c. 3000 Alen.
Da Terrainet Nord for Kjøbenhavn er vanskeligst at befæste, navnlig paa Grund af Dyrehavens Tilstedeværelse, er det let at forstaae, at der altid har været mindst Enig hed om Placeringen af Forterne paa Befæstningens høire Fløi. Det viste sig ogsaa under Diskussionen, at Nogle mente, at man for ikke at faae for stor Afstand mellem Enceinten og Forterne og for overhovedet ikke at faae Befæstningen saa langt ud, at derved yderligere vilde stilles Krav til Besætningens Størrelse, maatte holde den høire Fløis Forter indenfor Dyrehaven og benytte Ordrupshøi og et omtrent Øst derfor liggende Punkt, medens Andre mente, at det var rigtigere at gaae udenfor den sydlige Del af Dyrehaven og lægge et Par Forter ved Dyrehavegaard og i Skovkanten Nordost for denne Gaard, hvorved man da foran Forterne fik det temmelig aabne Terrain mellem den sydlige Del af Dyrehaven og Mølleaaen. At man i sidste Tilfælde maatte have en anden Række af Værker bagved Fortrækken, dersom Enceinten skulde gaae tæt Nord for Hellerup er en Selvfølge.
Med Hensyn til denne Befæstningens høire Fløi blev det iøvrigt oplyst, at er den end vanskelig at befæste, saa er den ogsaa paa Grund af Terrainets Beskaffenhed og paa Grund af Afstanden fra Jernbanen vanskeligere at angribe, saa at denne høire Fløi dog maaskee ikke vil have mest Sandsynlighed for at blive den angrebne Fløi.
Hvad Befæstningen mod Landsiden paa Amager an- gaaer, da er der i de forskjellige Forslag fremhævet, at et Angreb fra denne Side ikke er sandsynligt, saa at man der vil kunne nøies med mindre Værker, Jordværker, uden anden Enceinte end Christianshavns Vold med dens vaade Grav. Imidlertid blev det under Diskussionen frem hævet, at man ikke maatte forsømme at befæste Amager, idet man der kan naae forholdsvis megen Sikkerhed med ringe Bekostning og lille Besætning.
Der blev under Diskussionen fremsat et Spørgsmaal, om det ikke kunde være tilstrækkelig betryggende at dække Kjøbenhavn mod Landsiden ved en stormfri Enceinte i Forbindelse med et færre Antal fremskudte Værker tildels af en lettere Konstruktion end den, man anvender ved permanente Forter. Den, der reiste dette Spørgs maal, gik nemlig ud fra den Betydning, som Pengespørgsmaalet har, naar der er Tale om at faae Noget sat igjennem med Hensyn til Hovedstadens Befæstning; han mente, at naar Fordringerne vare meget betydelige, kunde der let bevirkes en stadig Udsættelse af Kjøbenhavns Befæstning, om hvis Nødvendighed for Landets Forsvar dog egenlig alle Militære vare enige, hvorimod man lettere fik de fornødne Pengemidler bevilgede, naar Fordringerne vare mindre; der blev gjort opmærksom paa, at det neppe var sandsynligt, at en Fjende vilde angribe Sjæl land med andet end en Felthær uden Beleiringstrain, og at man mod et Angreb af en saadan Hær vilde kunne dække Byen med en lettere Befæstning, som den ovenfor antydede.
Denne saaledes fremsatte Tanke om en lettere Befæstning syntes at tiltale en Del af de Tilstedeværende, og da navnlig Officererne af Flaaden, som selvfølgelig let, naar der er Tale om at befæste Kjøbenhavn, komme til at nære Frygt for, at en kostbar Befæstning skal hindre Flaadens nødvendige Udvikling.
Mod det fremsatte Forslag om en lettere Befæstning, hvilket Forslag iøvrigt kun var løst skizzeret i Detaillen, fremkom der fra flere Sider meget vægtige Indvendinger. Der fremhævedes, at en Hovedsag ved enhver Befæstning af Kjøbenhavn maatte være, at der skaffedes fuldstændigSikkring mod et Bombardement, at der derfor maatte være Forter helt rundt i en passende Afstand fra Byen. Der gjordes opmærksom paa, at det, der i pekuniær Hen seende vandtes ved med Hensyn til Konstruktionen at give Forterne en lettere, provisorisk Karakter, ikke stod i nogetsomhelst rimeligt Forhold til det, der derved tabtes i Modstandsevne; at man derfor, naar man overhovedet befæster Kjøbenhavn, som vil blive meget bekosteligt, selv om man vælger en noget lettere Befæstning, maa gjøre det saaledes, at der er nogen Garanti for, at den ikke kan tages i kort Tid, naar et alvorligt Angreb med Beleirigsskyts, som om end mindre sandsynligt dog altid er muligt, finder Sted. En saadan lettere Befæstning blev derfor af Flere erklæret for en halv Foranstaltning, som altid er uheldig; der henvistes i saa Henseende til de sørgelige Erfaringer, vi i 1864 gjorde med Hensyn til halve Foranstaltninger og lettere Befæstninger.
Søsiden. Befæstningen mod Søsiden har hidtil været den eneste Del af de forskjellige Forslag til Kjø benhavns Befæstning, som er kommen til Udførelse; den nuværende Befæstning, en Fortrække i Forbindelse med Landbatterier, er anlagt i Henhold til Lov af 31te Marts 1858; ved Bygningen af Forterne sparedes af den bevil gede Sum en ikke ubetydelig Del, som paatænktes an vendt til idetmindste 1 Fort længere ude i Sundet, navnlig paa Middelgrunden, hvilket Fort som bekjendt imidlertid aldrig senere er bleven bevilget, ligesaa lidt som den Befæstning mod Landsiden, som man altid fra Begyndelsen havde tænkt sig som et nødvendigt Supplement til Befæstningen mod Søen.
Efterhaanden som Søartilleriet har udviklet sig i en meget betydelig Grad, er det blevet klart for Alle, at Hovedstadens Sikkring mod Bombardement fra Søsiden kun var ufuldstændig ved Hjælp af den Jexisterende Sø befæstning; man har derfor søgt at supplere Befæstningen ved en stærk Udvikling af Søminevæsenet, ligesom der ogsaa er udarbeidet forskjellige Forslag til Forstærkning af de existerende Forter og til Anlæg af nye. I de Befæstningsforslag, som i de senere Aar ere bievne forelagte Rigsdagen, have derfor ogsaa Forslag til Forstærkning og Udvidelse af Søbefæstningen som bekjendt spillet en frem ragende Rolle.
Under Diskussionen blev det med stor Styrke fra en Side fremhævet, at det, skjøndt vore Søforter baade med Hensyn til Konstruktion og Beliggenhed maa ansees for forældedej, dog paa Grund af den Overlegenhed, Skyts paa fast Underlag har over Skyts med bevægeligt Under lag, paa Grund af Søminernes Udvikling, der gjør det farligt for Skibe at lægge sig for Anker under Kampen, og paa Grund af den Assistance, som Søforsvaret vil faae fra en Del af Flaaden, vil være en vanskelig Sag for en fjendtlig Flaade, saaledes som disse i Øieblikket ere ind rettede med Hensyn til Bestykning og Skytsets Installa tion, at udføre et saa koncentreret og saa udholdende Bombardement af Kjøbenhavn, at man kan antage, at der derved vilde kunne opnaaes noget Resultat fra Fjendens Side. Bombardementet vilde nemlig paa Grund af For ternes Beliggenhed og Bestykning med langtrækkende pandserbrydende Skyts og paa Grund af Tilstedeværelsen af Torpedofartøier kun kunne udføres under Bevægelse om Dagen fra et forholdsvis ringe Antal Kanoner, idet Kampen med Søforterne samtidig maa optages. Vanske ligheden ved at gjennemføre et saa kraftigt Bombarde ment, at Noget derved kunde ventes udrettet, vilde derfor formentlig være saa stor, at det var langt sandsynligere, at en Fjende vilde gaae i Land og gjennem en Besættelse af det ubefæstede Kjøbenhavn søge at opnaae det tilsigtede Resultat, end at han vilde indlade sig paa en usikker Kamp med Forterne. Fra anden Side bemærkedes det, at Søforsvaret, saaledes som det nu er indrettet, i ethvert Tilfælde ikke kan forhindre et Bombardement af Kjøbenhavn, selv om dette Bombardement bliver noget spredt, da Skibe kunne bevæge sig i en Afstand af c. 9000 Alen fra Byen, f. Ex. i Hollænderdybet, uden at være udsatte for at generes meget af Forternes Bd; man ansaae det ogsaa for tvivlsomt, om man ved Torpedofartøier kunde forhindre fjendtlige Skibe fra at gaae til Ankers om Natten i Bombardementsafstand fra Byen. Derfor maatte formentlig Søforsvaret skydes længere ud i Farvandet, enten ved Anlæg af faste Forter eller ved flydende Forter i Forbindelse med Systemer af Torpedoer til Spærring af Farvandene. Mod et eneste langt fremskudt Fort, saale des som det er foreslaaet i det sidste Regjeringsforslag, indvendtes der navnlig fra en enkelt Side, at et saadant vilde være uheldig stillet ved et omfattende Angreb fra flere Sider, navnlig dersom Skytset ikke stod i Taarne, men paa Batteri, dækket ved Traverser.
Om Søforters Stilling ligeoverfor Skibe syntes der overhovedet at gjøre sig noget forskjellige Anskuelser gjældende hos Landofficerer og Søofficerer, medens dog enkelte af disse sidste syntes at indrømme, at det faste Fort i flere Henseender er gunstig stillet ligeoverfor Skibe under en eventuel Kamp.
Da Spørgsmaalet om Landgang fra fjendtlig Side oftere kom frem under Diskussionen, skal det her ud trykkelig bemærkes, at man fra alle Sider syntes at være enig om, at man ikke kunde vente selv med en betydelig Udvikling af vor Flaade at kunne forhindre en saadan fra en overlegen Fjendes Side, naar den var vel forberedt, noget som Historien ogsaa synes bestemt at lære, idet der ved Siden af de mange Landgange, som ere lykkedes, ikke kjendes nogen mislykket. Navnlig fremhævedes af Flere den bekjendte Landgang paa Krim i 1854, som Russerne, der paa Krim havde en forholdsvis ikke ube tydelig Hær, ikke engang forsøgte at forhindre, og omhvilken de Allierede, som udførte den, ikke nærede mindste Tvivl om, at den vilde lykkes, selv om Russerne skulde ville have forsøgt paa at forhindre den. Forudsætningen for Landgangen er nemlig Herredømmet paa Søen paa det givne Sted og i det givne Øieblik, og er dette Herre dømme tilstede, er der tillige et overlegent Artilleri til stede, dækket af hvilket Landgangen med Lethed udføres.
Under Diskussionen om Befæstningens Beskaffenhed kom selvfølgelig Pengespørgsm aalet ofte frem, da det maa staae klart for Enhver, at Kjøbenhavns Befæst ning, hvorledes man end tænker sig denne udført, altid vil medføre en Udgift, der for et lille Land som Danmark maa kaldes betydelig. Det er allerede bemærket, at netop Hensynet til Bekostningen havde fremkaldt Spørgsmaalet, om ikke en lettere og forholdsvis mindre kostbar Befæst ning kunde være tilstrækkelig. Skjøndt Ingen under Diskussionen indlod sig paa at paavise, hverken at Lan dets materielle Kræfter ere saadanne, at det med Lethedvil kunne bære en saadan betydelig Udgift, eller at en saadan vilde være uoverkommelig, syntes Flere dog at gaae ud fra, at Hovedvanskeligheden ikke laae i, at Pengene ikke kunde skaffes tilveie, men snarere andetsteds. Man kan imidlertid vistnok sige, at en Udtalelse fandt almindelig Tilslutning, som gik ud paa, at naar militære Fagmænd diskutere om Ordningen af Landets Forsvars væsen, komplicerer det let Sagen, naar Pengespørgsmaalet stilles i Forgrunden; fra militær Side kan der kun være Tale om at afgjøre, hvad der er nødvendigt til et velord net Forsvar af Landet, og hvad et saadant vil koste, naar det udføres med god Økonomi; om Landet kan bringe de dertil fornødne Offre, maa afgjøres andetsteds.
Provianteringen.
Et Spørgsmaal, der er af den allerstørste Betydning, naar [der en Tale om Befæstningen af en stor By, er Provianteringsspørgsm aalet; navnlig naar en saadan befæstet By kan være udsat for et pludseligt Angreb, faaer dette Spørgsmaal Betydning', da en stor By selv følgelig ikke saaledes som en Fæstning, hvor Befolkningen er lille i Forhold til Besætningen, kan holdes stadig provianteret for lang Tid ved Hjælp af Magasiner. At imidlertid selv meget store Byer, naar de ere gunstigt beliggende, kunne provianteres i forholdsvis kort Tid, har man et slaaende Bevis paa fra Paris, som i 1870 i Løbet af 30 Dage blev provianteret for 130 Dage. En Under søgelse viser let, at Kjøbenhavn med Hensyn til en Proviantering i Forventning af en Beleiring er overordentlig gunstig stillet, dels fordi der fra den drives en betydelig Exporthandel med Næringsmidler, saa at der i Reglen er betydelige Oplag i Byen, dels fordi den ved Jernbaner staaer i nær Forbindelse med en Landsdel, der har en meget betydelig Produktionsevne, og dels fordi den nær meste Omegn, som ikke vil blive okkuperet af Fjenden, er overordentlig frugtbar. Da der imidlertid ofte offentlig er fremsat den Paastand — navnlig fra Sider, der ville fremhæve Tanken om et befæstet Kjøbenhavri som en Absurditet eller fix Ide — at Kjøbenhavn let vil kunne udhungres i et Par Maaneder, skal man her angive nogle Detailler med Hensyn til Provianteringen, som fremkom under Diskussionen fra Mænd, som havde gjort Sagen til Gjenstand for en speciel Undersøgelse.
Af Brødkorn kan man antage, at der under en Beleiring til 250,000 Mennesker daglig behøves c. 800 Tønder; hos Bagerne og Dampmøllerne er her i Reglen omtrent 24,000 Tønder eller til c. 30 Dage. Denne Beholdning overskrides meget hyppigt og maa nærmest ansees for et Minimum. Til 6 Maaneders Forsyning vilde altsaa behøves en Tilførsel af 120,000 Tønder Korn, som vil kunne skaffes fra Sjælland ved Hjælp af Jernbanerne.
Af ferskt Kjød vil daglig behøves omtrent 20,000 ffc eller c. 50 Kreaturer; i Byen findes saameget, at der er Kjød til 6—7 Uger, i hvilken Tid Mælkeforsyningen fra Omegnen vil kunne gaae uforandret; hvad der forresten behøves, vil kunne faaes fra den nærmeste Omegn, hvor ved efterhaanden Mælkeforsyningen vil paavirkes.
Beholdningerne af Ost og Smør ere selvfølgelig variable, men altid saa betydelige, at derfra ingen Vanske ligheder kunne komme. Det samme gjælder om andre Fedevarer, som Flæsk, af hvilke der altid findes meget betydelige Oplag. En Beholdning af 6 Mili. ht Flæsk skal ikke være usædvanlig i Kjøbenhavn.
Da Kjøbenhavn er Hovedoplagsstedet for Skaane og en Del'af Norge med Hensyn til Kolonialvarer, har Byen i Reglen meget betydelige Oplag af disse, f. Ex. af Kaffe og Sukker.
Brændevinsbrænderierne ere i Almindelighed for synede med Sæd til 1 Maaneds Brænding, og da der brændes omtrent 4 Gange saa meget som der bruges — i 1 Døgn brændes c. 300 Tønder Sæd — , sees det, at Forsyningen i denne Retning let vil kunne kompletteres til det Nødvendige.
Af Petroleum er der i Kjøbenhavn ofte Beholdnin ger for et halvt Aar.
Hvad Brændsel angaaer, da forbruges der i Kjøbenhavn c. 1,200,000 Tønder Stenkul aarlig; i Regelen er der i et givet Øieblik Kul til 2,5 Maaned paa Pladsen, hvilken Beholdning under en Beleiring selvfølgelig vil strække meget længere, da mange Fabrikker, der forbruge store Kvantiteter af Kul, ville standse. Sees der dernæst hen til, at her er let Adgang til andre Brændselsmaterialier, bliver det klart, at der vanskelig vil opstaae Trang i denne Henseende.
Af en meget stor Betydning ved en Proviantering er Fouragen baade til Heste og til de Kreaturer, som det er nødvendigt at føde for at kunne faae frisk Kjød og Mælk. Fouragen til Kreaturerne kan man see bort fra, da den findes i Omegnen tilligemed Kreaturerne selv; derimod skal der skaffes Havre til omtrent 8000 Heste, til hvilket Tal de Heste, der ere nødvendige til militært Brug og som almindeligt Befordringsmiddel, ville løbe op. Til et saadant Antal Heste kan man kun antage, at der findesHavre til 2—3Uger; Resten maa altsaa skaffes pr. Jernbane fra Sjælland; der vil behøves omtrent 130,000 Tønder.
Det vil af det Anførte sees, som ogsaa blev frem hævet under Diskussionen, at Kjøbenhavn normalt har meget betydelige Beholdninger af de ved en Proviantering allervigtigste Gjenstande, hvilke Beholdninger let ville kunne suppleres ved Tilførsler i forholdsvis kort Tid pr. Jernbane. En gunstig Omstændighed er det ogsaa, at Byen efter Kyndiges Mening aldrig vil kunne afspærres saa fuldstændig fra Søsiden, at der ikke fra Sverrig skulde kunne finde mindre Tilførsler Sted af enkelte Gjenstande, paa hvilke det tilfældigvis maatte skorte.
Det blev imidlertid fremhævet, at det, dersom Kjøbenhavn blev befæstet, vilde være en nødvendig, men ogsaa let overkommelig Betingelse for, at en tilstrækkelig hurtig Proviantering i paakommende Tilfælde kunde ef fektueres, at bestemte Autoriteter altid vidste, hvormeget der til enhver Tid er her i Byen af de vigtigste Provianteringsgjenstande og af dem, paa hvilke det lettest kom mer til at skorte, samt hvor Hovedoplagstederne for disse Gjenstande ere udenfor Byen, saaledes, at man strax kunde søge derhen. Af det ovenfor Anførte vil det sees, at det navnlig er Brødkorn og Havre, hvoraf man vil komme til at behøve en betydelig Tilførsel, hvilket iøvrigt i et saa stærkt kornproducerende Land neppe vil frem kalde nogen Vanskelighed.
Der er ovenfor angivet, at [man maa være forberedt paa til en Proviantering for 6 Maaneder at maatte be høve en Tilførsel af 120,000 Tønder Brødkorn og 130,000 Tønder Havre. Gaaer man ud fra, at en Godsvogn til 120 Ctn. tager 60 Tønder Sæd, sees det, at det nævnte Kvantum Sæd kan transporteres paa 4200 Vogne eller paa 210 Tog á 20 Vogne. De 4 Jernbanelinier føre til Kjøbenhavn fra Sjællands forskjellige Egne, og da man kan antage, at 10 Tog med Lethed kunne expederes i Døgnet paa hver Linie, vil det sees, at Forsyningen kan effektueres i 5 á 6 Dage, hvis det skulde være nødvendigt.
Som Supplement til det ovenfor anførte blev der og saa under Diskussionen oplyst med Hensyn til Byens Vandforsyning, at man i de Vandbeholdere, fra hvilke man under en Beleiring ikke vil kunne afskjæres, har Vand til mindst 1/2 Aar, idet man kan gaae ud fra, at Vandforbruget under saadanne Omstændigheder vil gaae ned til 1/3 af det Almindelige.
Besætningen.Er nu den Hærstyrke, vi i Krigstid kunne raade over, tilstrækkelig til at man kan forsvare Kjøbenhavn, naar denne By bliver indrettet til en moderne Fæstning med fremskudte Forter, af hvilke Fløiforterne ligge i en indbyrdes Afstand af 3 Mil? Kunne vi, selv om hele Hæren er tilstrækkelig til at præstere et saadant Forsvar, vente under en pludselig udbrydende Krig, i hvilken Forbindelsen mellem Landsdelene maaskee hurtig bliver afbrudt, at have en saa stor Styrke samlet her paa Sjæl land, at Fæstningen dermed kan forsvares saalænge, at dette Forsvar kan faae nogen Betydning for Landet i det Hele? Det er Spørgsmaal, som i den Diskussion, der i Pressen og andetsteds har været ført om Hensigtsmæs sigheden af at befæste Kjøbenhavn, ere bievne meget forskjelligt besvarede. Ligesom INogle sige, at det af Hensyn til Bekostningen er urimeligt at tænke paa at befæste Kjøbenhavn, saaledes er der ogsaaMange, der havesagt: hvad kan det nytte, at vi indrette os en efter vore For hold saa stor Fæstning, vi kunne jo dog ikke forsvare den; medens paa den anden Side Andre have sagt: ganske vist kunne selv nok saa stærke Værker ikke forsvare sig selv, der skal bag ved Voldene være et levende Forsvar; men den gamle Sætning, at gode Fæstningsværker kunne erstatte, hvad man mangler i levende Forsvarskraft, staaer endnu ved Magt, og Kjøbenhavn som Fæstning vil kunne forsvares af os saa længe, at en Fjende vil betænke sig paa for Alvor at forsøge paa at angribe den.
Ogsaa under denne Diskussion kom der selvfølgelig temmelig forskjellige Anskuelser frem om dette Punkt, skjøndt dog ingen udtalte, at et befæstet Kjøbenhavn ikke lod sig virksomt forsvare. Det, som det kommer an paa at faae afgjort, er Spørgsmaalet: hvilken Besætning er nødvendig og tilstrækkelig til at forsvare Kjøbenhavn, be fæstet paa en saadan Maade, som ovenfor er antydet? Vanskeligheden i at besvare dette Spørgsmaal ligger navnlig deri, at man ingen bestemte Erfaringer har at gaae efter; de nyeste Krige have vel vist os Angreb paa mange Fæstninger, men dels have Fæstningerne været forældede, og dels have Forholdene overhovedet været eiendommelige, saa at man ingen bestemte Slutninger tør drage af den Maade, paa hvilken Angrebet paa og Forsvaret af disse Fæstninger er blevet ført. Imidlertid kom der dog under Diskussionen en Del oplysende Bemærkninger frem, som man her skal søge at gjengive.
Der blev fra 2 Sider opstillet bestemte Beregninger over den nødvendige Besætnings Størrelse under Forudsætning af en bestemt Armering. Den første Beregning gik ud fra, at der mod Landsiden var 12 Forter armerede gjennemsnitlig med 25 Stykker Skyts paa Voldgangen og 20 til Gravforsvar, at Enceinten var bestykket med 250 Kanoner, og at der havdes 100 svære Kanoner disponible til Anvendelse i Mellemrummene mellem Forterne — ialt 950 Stykker Skyts. Tænker man sig 4 Forter angrebne, vilde man mod Angrebet kunne virke med 100 Kanoner fra Forterne, 100 fra Mellemrummene foruden med 50 Morterer anbragte paa passende Steder. Under denne Forudsætning vilde behøvestil egentlig Besætning:
Af denne Styrke maatte den mobile Del og Besæt ningen i Forterne være af Liniehæren, hvorimod Besæt ningen paa Enceinten kunde være Forstærknings- og Væbningsbatailloner. Der vilde altsaa af Liniehæren til Besætning af Kjøbenhavn medgaae 19 Batailloner (3 Brigader og Livgardebataillonen) foruden Rytteriet og Felt artilleriet. Det blev fremhævet, at man med en saadan Besætning, der maatte betragtes som en Minimumsbesætning, ikke kunde gjøre store Udfald, men at man dog dermed i Beleiringens første Periode kunde holde de vig tigste Punkter i Forterrainet, indtil Fjenden mødte med stor Overmagt, og senere, naar Fjenden havde valgt sin Angrebsfront, kunde ved smaa partielle Angreb tvinge Fjenden til at holde sin Indeslutningslinie stærkt besat.
I den nævnte Beregning ere Søforterne holdte uden for, ligesom der heller ikke er forudsat Værker anlagtepaa Amager.
Den anden Beregning gik for Befæstningen paaSjællandssiden ud fra, at 40 langtrækkende Kanoner skulde før det regulære Angrebs Begyndelse kunne rettes mod et hvilketsomhelst Punkt af Fjendens Linie, og at der efter det regulære Angrebs Begyndelse skulde være c. 150 kraftige Kanoner vendte mod dette. Tillige medtoges i denne Beregning Befæstningen paa Amagersiden og Sø forterne.
Artilleri (inkl.Medhjælpere fra de andre Vaaben).
Sjællandsiden:
Ved Beregningen af denne Styrke, der opstilles ikke just som en Minimumsbesætning, men snarere som en passende Besætning, var der 'navnlig gaaet ud fra den Styrke, som i 1864 blev anvendt i Dybbøllinien og fra de Styrker, som Preusserne anvendte i deres Forsvars- stillinger foran Paris i 1870—71, hvor der dog ikke var permanente Værker at støtte sig til. Den nævnte Styrke med et Tillæg for Syge maatte kunne faaes fra Sjælland og Smaaøerne (Lolland, Falster etc.) efter de Erfaringer, man har om Rekruttilgangen og Dekrementet siden den nye Hærlovs Gjennemførelse; 12 Aargange (fra 2den til 13de) vil nemlig efter al Rimelighed give c. 37000 Mand, der alle ere øvede; i Kjøbenhavns Væbning vil endvidere haves øvet Mandskab, og til Erstatning vil haves c. 4000Mand Rekrutter (1ste Aargang).
Mod disse to Beregninger af den til Kjøbenhavns Forsvar fornødne Styrke, som ikke afvige meget fra hin anden med Hensyn til Hovedresultatet, naar man seer hen til, at den første Beregning intet Hensyn tager til Amager og Søsiden og ikke regner tekniske Artilleritropper med, fremkom der under Diskussionen flere Indvendinger, idet det navnlig fremhævedes, at Styrken af Fodfolk maatte være større end ovenfor paaregnet. Det var især de forskjellige Anskuelser, der syntes at gjøre sig gjældende med Hensyn til Fodfolkets Anvendelse under en eventuel Beleiring, der begrundede forskjellige Meninger om Stør relsen af den Styrke, der maatte være disponibel for Forsvaret. Man skal forsøge her at drage nogle af de Punkter frem, hvor Meningerne vare mest divergerende.
Nogle udtalte, at en sammenhængende Forpostlinie foran hele Fortrækken var nødvendig under hele Belejringen, medens Andre mente, at man, naar Angrebsfronten var valgt af Beleirerne, kunde undvære Forposter foran den ikke angrebne Del, og der nøies med Patrouillering om Natten og Besættelse af de vigtgste Veie, som føre ind paa Fortrækken. Medens saaledes Nogle ansaae det for farligt at lade det være muligt for Fjenden i en mørk Nat at kunne komme lige ind til et Fort eller passere ind mellem 2 Forter lienimod Enceinten, ansaae Andre dette for betydningsløst ligeoverfor stormfrie Forter og en stormfri Enceinte, og en fuldstændig Stormfrihed maatte ansees for en uafviselig Nødvendighed baade for Forter nes og Enceintens Vedkommende; et saadant Ophold i Nærheden af eller indenfor Forterne, vilde ialtfald kun blive af kort Varighed og vilde Intet kunne udrette, daen ijendtlig Styrke selvfølgelig ikke vilde kunne holde sig saadanne Steder, naar det blev lyst. Om selve Fortbe sætningens Størrelse var der ogsaa delte Meninger, idet Nogle ansaae den ovenfor angivne Styrke af Fodfolk, 200 — 250 Mand for altfor ringe, medens Andre ansaae den for rigelig, navnlig for de ikke angrebne Forters Ved kommende. Det, som navnlig paa dette Punkt gav Anled ning til Uenighed, var de forskjellige Anskuelser, der næredes om den Styrke, et Fort maatte anvende til Sikkringstjeneste om Natten udenfor Fortet, som Nogle lagde megen Vægt paa, medens Andre ansaae den for over flødig ved et stormfrit Fort, der ikke ligger isoleret, men i en Fortrække med en Enceinte bagved sig, ligesomogsaa de forskjellige Meninger, der kom frem om selve Fortets Størrelse, nødvendigvis paavirkede Meningerne om Besætningens Størrelse.
Ogsaa af Hensyn til Dækningen af de Batterier, der fra Forsvarernes Side anlægges i Mellemrummene mellem Forterne, mente Nogle, at den mobile Styrke af Fodfolk var for lavt anslaaet, da disse Batterier vilde være meget udsatte for natlige Overfald; hvorimod der igjen fra anden Side indvendtes, at man vel vilde søge at lægge disse Batterier paa Steder, der begunstigede Forsvaret, og støtte dem dels til selve Forterne og dels til lukkede Feltværker, anlagte netop i dette Øiemed. Der frem sattes ogsaa den Anskuelse af Nogle, at Tilstedeværelsen af en saa ringe mobil Styrke vilde tillade Fjenden pludselig at anlægge og montere store Batterier forholdsvis nær inde paa Forterne, som let derved vilde blive beskudte og overvældede af en overlegen Ild, inden Forsvarerne havde faaet deres Batterier i Mellemrummene til Under støttelse af Forterne færdige. Andre mente derimod søttende sig til de Erfaringer, man har fra Krigen 1870 —71 om den Tid, som medgaaer til Anlægget og Monteringen af Nutidens Beleiringsbatterier, at saadanne plud selige Artilleriangreb paa forholdsvis nært Hold idetmindste vare lidet sandsynlige.
Det indvendtes mod den ringe mobile Styrke, at Afstandene imellem Fortrækkens Endepunkter vare saa store, at det vilde tage lang Tid for Reserverne i for nødent Fald at komme fra den ene Ende til den anden. Kjøbenhavn sammenlignedes i saa Henseende med Metz, der var anført som en Fæstning med en Fortrække af lignende Længde som ved Kjøbenhavn, og hvor den paa regnede Besætning havde været angivet til en lignende Styrke, som den ovenfor til Kjøbenhavn foreslaaede, c. 30000 Mand. Ved Metz ligge Forterne paa Omkredsen af en Cirkel; ved at tage en Centralstilling med den mobile Styrke vilde man saaledes der langt lettere komme ud til de enkelte Punkter end ved Kjøbenhavn, hvor Forterne skulle ligge paa en kun svagt bøiet Linie. Mod denne Sammenligning indvendtes igjen, at Terrainet ved Kjøbenhavn overalt er let at passere og netop tillader en hurtig Kommunikation, hvorimod det ved Metz er skilt i 2 Dele ved en Flod og overhovedet meget kuperet og ofte meget vanskeligt at passere uden at gjøre store Omveie. Understøttelsen af Forterne fra Enceinten vilde ogsaa blive langt lettere ved Kjøbenhavn.
Det fremhævedes endvidere, at en ringe mobil Styrke ikke tillod nogen haardnakket Fastholden af Forterrainet, hvorpaa der maa lægges megen Vægt, saaledes som Er faringerne fra Belfort vise, og at en svag Besætning let vil gjøre Tjenesten saa anstrængende, at der indtræder Slappelse og begyndende Demoralisation, hvoraf man f. Ex. saae Spor ved Dybbøl i 1864. Mod delte Sidste be mærkedes, at Forholdene der vare ganske anderledes, end man kan antage, at de ville blive ved Kjøbenhavn, idet Fjenden der havde et fuldstændig overlegent Artilleri, der ovenikjøbet kunde virke fra flere Sider og derved bringe Forsvarerne, der desuden vare udækkede, under en kon centrisk Ild. Endelig bemærkedes det, at man maatte tage med i Betragtning, at den mobile Hær let kunde ankomme til Fæstningen i en noget medtaget Tilstand, da man maatte antage, at den først kom til Kjøbenhavn, efterat der var gjort et Forsøg paa maaskee i Forbindelse med I'laaaen at afslaae en Landgang. Rigtigheden heraf indrømmedes, dog med den Tilføielse, at det, naar Kjø benhavn var befæstet, vilde være urigtigt af den Øverst kommanderende at indlade sig i en Kamp ved Landgangs stedet eller andetsteds, naar han ikke havde gode Chan cer; i ethvert Tilfælde maatte han undgaae en Kamp til det Yderste, som heller ikke var nødvendig i det Tilfælde; at Kjøbenhavn var befæstet. Det var netop en Fordel ved den militære Situation, som fremkommer, naar Kjøbenhavn er befæstet og en Fjende tænkes at være gaaet i Land paa Sjælland, at man kan oplage Kampen i aaben Mark eller lade det være, eftersom Omstændighederne ere gunstige eller ikke. Er Hovedstaden derimod ubefæstet, vil den Øverstkommanderende være nødt til at prøve Krigslykken selv under de ugunstigsfe Forhold, med mindre Regjeringen slutter Fred strax.
Som det vil sees, var der temmelig forskjellige Me ninger om, hvor stor Besætningen til et befæstet Kjøbenhavn bør kalkuleres. Fra deres Side, som ansaae den tidligere anførte for utilstrækkelig, blev der dog ikke angivet nogen bestemt Styrke, hvortil man maatte gaae op. Der frem kom kun Yttringer om, at man ikke skulde indskrænke sig til kun at paaregne, hvad Øerne kunne præstere, men at man skulde ogsaa i Fredstid søge at gjennemføre den Koncentration af Kræfterne, som Alle ere enige om atvære hensigtsmæssig i Krigstid, og derfor søge ved Organisationen af Hæren at tage et saadant Hensyn, at idetmindste en Del af Kadrene til de Afdelinger, som re krutteres fra Fyen og Jylland, kunne være her ved en Krigs Udbrud.
Hovedforskjellen i de fremkomne Anskuelser kanbedst angives saaledes, at medens man fra en Side op stillede en Besætning, der vel ansaaes for tilstrækkelig, men dog nærmede sig et Minimum — og Opstillingen af en Minimumsbesætning har den Betydning, at viste den sig at overstige vore Kræfter, saa faldt Spørgsmaalet om Kjøbenhavns Befæstning bort med det Samme — tænkte man fra den anden Side ved alle de Ræsonne menter, der førtes i forskjellige Retninger, nærmest paahvorledes en ideal Besætning skulde være, som ganske vist kunde være ønskelig og navnlig vilde være langt be hageligere at arbeide med for den, der engang skulde faae den Opgave at forsvare et befæstet Kjøbenhavn. Alle vare vistnok enige om, at Kjøbenhavn, naar der forresten er Proviant nok tilstede, vilde kunne holde sig længere, naar dens Besætning indbefatter en mobil Hær paa 40000 Mand, end naar denne kun er 20000 Mand. Den større Besætning vilde tvinge Fjenden til at overføre en større Hær til Cerneringen; man vilde kunne holde Forterrainet længere, da man vilde kunne risikere et mere haard nakket Forsvar i det; man vilde kunne gjøre større Udfald, naar Fjenden først har etableret sig — hvis overhovedet saadanne Udfald ere at anbefale — og maaskee ved at øde lægge hans Batterier gjøre hans artilleristiske Fremskridt, som er Hovedsagen ved ethvert Angreb paa en Fæstning, langsommere. Ja havde man en meget stærk Besætning, og havde man navnlig et meget kraftigt Artilleri paa sine Volde og i sine Batterier, saa kunde man maaskee umuliggjøre Indtagelsen af en moderne Fæstning paa anden Maade end ved Udhungring. Fra modsat Side bemærkedes hertil, at enhver Fæstning ogsaa kan tages ved Udhung ring; er Fæstningens Forsyning derfor begrændset, hvad den let bliver ved en stor By, selv om denne er saa gunstig stillet i saa Henseende som Kjøbenhavn, er den f. Ex. paa et halvt Aar, for at nævne et Tidsrum, der baade i og for sig er respektabelt og paa den anden Side, som ovenfor paavist, ikke extravagant, saa er det aabenbart tilstrækkeligt, naar Besætningen er en saadan,at Fæstningen kan holdes i det halve Aar; der vilde ikke være noget vundet ved at have en Garnison, der kunde forsvare den i et Aar, naar den af andre Grunde maatte overgive sig længe forinden; der vilde tvertimod være det tabt, at man maaskee for at tilveiebringe den overflødige Garnison havde maattet opgive Forsvaret af et andet Punkt, som maaskee kunde have været hensigtsmæssigt. Det var seet fra dette Synspunkt, at den mindre Besætning mentes at være tilstrækkelig, selv om man kan paavise,at man maaskee noget tidligere maa opgive Forterrainet og maa renoncere paa store Udfald. Der er nemlig visse Arbeider, som en Fjende nødvendig maa udføre for at tage en Fæstning, som den Kjøbenhavn er forudsat at blive. Han kan ikke tage den med en Felthær alene, han vil neppe engang gjøre et Forsøg paa en Beskydning med Feltskyts; han maa altsaa have sine Beleiringsparker her over, han maa have sine Batterier anlagte, monterede og forsynede med Ammunition, og der vil maaskee hengaae Maaneder, inden det første Skud falder fra hans Beleiringsbatterier. Han maa begynde sine Anlæg langt ude og efterhaanden arbeide sig frem ad en lang og møisommelig vei; han skal ind i Nærheden af Forterne for at kunne lægge Bresche, og der kan han først komme efter at have ødelagt vort Artilleri baade paa Forterne og i Mellembatterierne; det vil tage Tid, navnlig naar Fæst ningen er godt forsynet med Skyts, da man saa anlægger nye Batterier, efterhaanden som han bliver færdig med dc gamle. Det er derfor i Artilleriet, at Forsvarets Hoved styrke ligger; er dette baade med Hensyn til Kanonernes Kaliber og Antal Fjendens jevnbyrdigt, saa avancerer Fjenden ikke; han kan maaskee, naar vort Fodfolks Styrke er svag, etablere Skyttegrave nær inde paa Forterne, der vel kunne genere, men ikke tage Forterne. Det er kun ved sit Artilleri, at han kan betvinge vort og derefter komme i Besiddelse af Forterne, og det kan ikke skee ikort Tid. Imidlertid fremhævedes det, at jo mere man bliver nødt til ved et eventuelt befæstet Kjøbenhavn at indskrænke Besætningen, navnlig dens mobile Del, desto vigtigere er det, at Artilleriet, baade det der staaer paa Forterne, og det, man vil anbringe i Mellembatterierne, og tildels ogsaa det, man har paa Enceinten, er stærkt baade i Kaliber og i Antal; begge Dele baade Armering og Besætning kunne ikke taale at være svage.
Der fremkom ogsaa under Diskussionen Udtalelser om Maadcn, paa hvilken en Fæstning som Kjøbenhavn kan angribes og erobres, navnlig for at fremhæve, hvilke umaadelige Kræfter, der maa sættes i Bevægelse for at betvinge en stor moderne Fæstning. Man gik ud fra, at den ikke vilde kunne tages ved et voldsomt Angreb, og at den ikke vilde kunne bombarderes, førend Fjendep var kommen i Besiddelse af 1 á 2 Forter, og at han ikke vilde lade sig nøie med en Udhungring, som vilde blive langvarig, hvis Fæstningen skulde være meget stærkt pro vianteret. Fjenden maa da for at erobre den gaae til et regelmæssigt Angreb paa et Par Forter og foruden sin Cerneringshær overføre Beleiringsparker med Tilbehør. Hvad den Hærs Størrelse angaaer, som er nødvendig til en Beleiring af Kjøbenhavn, da udtaltes der, at den ikke kunde anslaaes lavere end til 90000 Mand, nemlig 60000 Mand til Cerneringen og 30000 til Dækning af selve Angrebsarbeiderne. Indeslutningslinien bliver c. 4 Mil og ved Paris 1870—71 havde Preusserne c. 20000 Mand pr. Mil, ved Metz 25000 Mand; naar her kun er regnet c. 15000 Mand pr. Mil, da er det af Hensyn til den mindre Besætning der er forudsat i Fæstningen. Hvad Beleirings- parken angaaer, da fremkom der meget detaillerede Oplysninger om, hvad man i Nutiden kræver til en saadan. Man skal søge at gjengive Hovedtrækkene af disse Oplysninger og af de derpaa byggede Slutninger.
De moderne store Fæstninger, omgivne med Forter, der ere bestykkede med kraftige riflede Kanoner, kunne ikke angribes med de samme Artillerimidler, som man tidligere ansaae for tilstrækkelige til et Angreb paa en al mindelig stor Fæstning. Allerede efter de Erfaringer, Preusserne havde gjort ved Angrebet paa Dybbøl i 1864 fandt denne Stat sig foranlediget til at forøge sin normale Artilleripark betydelig, og den Park, som anvendtes vedBeleiringen af Paris i 1870—71, var dog endnu større end den normale. Efter den fransk tydske Krig have Stormagterne derfor med de der indhøstede Erfaringer for Øie opstillet Beleiringsparker, i hvilke Kanonerne ikke alene hvad Antal, men ogsaa hvad Størrelse og kraftig Virkning angaaer, langt overgaaer det, som man tidligerehar kjendt og anseet for tilstrækkeligt. Som et Exempel blev anført den normale tydske Beleiringsekvipage, der indeholder 400 Stkr. Skyts, nemlig 20 21 cm., 40 15 cm. lange, 100 15 cm. korte, 120 12 cm. og 40 9 cm. riflede Kanoner samt 40 21 cm. Riffelmorterer og 40 15 cm. glatte Morterer. Til hvert Stk. Skyts hører en Ammunitionsudrustning af 1000 Skud. Alene Kanoner, Affutager og Projektiler, som høre til en saadan Beleiringsekvipage, have en Vægt af c. 300,000 Centner. En saadan Vægt er selvfølgelig overmaade vanskelig at skaffe frem til Fæstningen, og den bekjendte preussiske Artillerigeneral, Prinds Hohenlohe-Ingelfingen, som kommanderede Beleiringsartilleriet ved Angrebet paa Paris, har derfor ogsaa udtalt, at det var umuligt at beleire en af de moderne store Fæstninger, naar man ikke kunde benytte Jernbaner til Beleiringsparkens Transport. Ved Sydangrebel paa Paris maatte Beleiringsparken transporteres de sidste 11 Mil pr. Axel, og hertil medgik der 110 Dage, dog tildels fordi man den største Del af Tiden var henvist til udeluk kende at benytte rekvirerede franske Vogne. Denne Erfaring har bevæget Tydskerne til at forøge deres Beleiringspark med saakaldte Transportkolonner, der indeholde 900 6spændige Vogne; men hele denne Forøgelse vil ikke gjøre Transporten af Beleiringsparken til nogen hurtig Sag; det blev saaledes anført, at alle 900 Vognemaatte gaae 10 Gange frem og tilbage for at transportere den nævnte Park, og hvis Marchen f. Ex. var fra Korsør til Kjøbenhavn var Veien frem og tilbage mindst 6 Dagsmarscher, saa at Beleiringsparken ikke kunde være op stillet førend 60Dage, efterat den var udskibet i Korsør. En anden Betragtning viser ogsaa Størrelsen af en saadan Beleiringsekvipage: de 900 tydske Pakvogne ville, naar de opstilles bag hinanden paa en Vei, indtage en Strækning af 3 Mil, og da de kun kunne tage 1/10 af Parken vil denne altsaa læsset paa forspændte Vogne, der staae i Bække, være 30 Mil lang; og endda er der kuntaget Hensyn til de 3 Hovedarter af Gjenstande, som Be leiringsparken indeholder, Skyts, Affutager og Projektiler; det er klart, at der foruden disse maa medføres en over ordentlig stor Mængde forskelligartede Gjenstande ved en saadan Park. At det vil have store Vanskeligheder og medtage en overordentlig lang Tid at læsse og aflæsse alle disse Vogne, naar der ingen særegne Foranstaltninger ere trufne paa Stedet, vil let sees. Den sjællandske Jern bane lader sig vanskelig anvende, da alt Driftsmateriellet let kan skaffes til Kjøbenhavn, og da Parken til sin Trans port fordrer 2500 Jernbanevogne 5 120 Centner, vil en ringe Tilførsel over Søen af Jernbanemateriel ikke hjælpe stort. Man kan derfor med stor Sikkerhed udtale, at hvorledes man end indretter sig, vil Transporten af det til en Beleiring af det befæstede Kjøbenhavn nødvendige Materiel altid være et vanskeligt og tidsrøvende Arbeide. Med mindre end l Beleiringsekvipage af den ovenfor angivne Størrelse kan man nemlig ikke antage, at en Fjende vil indlade sig paa at angribe Kjøbenhavn, naar den er befæstet og bestykket saaledes, som det ovenfor er angivet; Overlegenhed i Artilleri er en nød vendig Betingelse for, at et Angreb kan ventes gjennemført, og til at optage og gjennemføre en Artillerikamp med 4 Forter og 3 Mellemrum, hvis Batteriers Skyts maaskee efterhaanden kunne fornyes, er 320 Kanoner og 80 Morterer ikke meget høit regnet.
Den Kraft, som en Fjende skal udvikle for at betvinge Kjøbenhavn, vil saaledes blive meget betydelig: der skal over Søen sendes en Ilær paa 90000 Mand med alt Til behør samt en Beleiringspark paa 400 Stkr. Skyts, hvis Transport vil tage Maaneder. Kan man nu antage, at nogen Magt vil anvende en saadan Kraftudvikling paa at betvinge Danmark, at den f. Ex, vil anvende en saa uhyre Beleiringspark, af hvilke neppe nogen Stormagt vil have mere end 2 disponible, i et saa specielt Øiemed, og engagere den paa et Sted, hvorfra det vil være saa vanskeligt at faae den dirigeret andetsteds hen, hvis de politiske Forhold skulde gjøre det nødvendigt? Det er neppe sandsynligt, og netop deri ligger Betydningen for Danmarks Forsvar af et stærkt befæstet, med kraftigt Skyts armeret, tilstrækkelig provianteret Kjøbenhavn, som til Besætning har en Hærstyrke, der ikke gaaer ned under det ovenfor antydede Minimum.
(I Diskussionen deltog 19 Officerer.)
