Om Spørgsmaalet: Frivillige Korps hersker der saavel i Udlandet som ikke mindst herhjemme stor Uenighed; Spørgsmaalet om deres Berettigelse har faaet fornyet Aktualitet efter de Begivenheder, der har fundet Sted i vore Nabolande. Denne lille Artikel har imidlertid kun til Hensigt i store Træk at redegøre for Problemet i al Almindelighed og sluttelig rejse Spørgsmaalet for vort Lands Vedkommende uden iøvrigt at tage Stilling for eller imod.
Der maa ved Behandlingen af Spørgsmaalet »Frivillige Korps« straks skelnes imellem:
— Lande med et stærkt Militærvæsen, hvor praktisk talt alle vaabenføre Borgere bliver Soldater. Her er ingen Brug for frivillige Korps; findes de ikke desto mindre, maa de nærmest betragtes som en Forskole til en senere militær Uddannelse.
— Lande, hvor paa Grund af forskellige Aarsager (Hvervning, ringe Fredsuddannelse o. 1.) kun et Faatal af duelige Værnepligtige faar militær Uddannelse. Til at optage det Kontingent af brugbare Emner, der maatte ønske militær Uddannelse, kan der være Brug for visse (militære) Korps, men — kun for saa vidt det udtrykkelig er forment værnepligtige frivillig at melde sig til og erholde den i Loven hjemlede militære Uddannelse, og dette vil sjældent være Tilfældet.
Dette vil i og for sig sige, at der ikke i noget Land vil være Brug for »Frivillige, militære Korps«.
De Principer, der maa gælde for et frivilligt Korps, maa iøvrigt være, at:
1) Korpsets Medlemmer ikke maa have modtaget den i Loven hjemlede ved Hæren givne militære Uddannelse, thi har de faaet saadan Uddannelse, er deres Plads i Hærens Rækker, for her — og kun her — bliver deres Brugbarhed udnyttet.
2) Korpsets Medlemmer maa i Overensstemmelse med den større eller mindre — med den alm. soldatermæssige Uddannelse sidestillede — militære Uddannelse, som de faar i Korpset, kunne overtage visse Arbejder, der ellers paahviler Liniehæren, og hvorved der frigøres størst mulig Styrke af den egentlige Hær til Anvendelse i Marken.
3) Korpsets Medlemmer i Kraft af deres Tjeneste i Korpset maa siges at have gennemgaaet en militær Forskole, hvorfor de i paakommende Tilfælde — for saa vidt de iøvrigt maatte være tjenstduelige — efter en hurtig Uddannelse kan anvendes som Erstatning for Tab i Felthæren.
4) Der for de af Korpsets Medlemmer, hvortil der maa stilles særlige Krav, f. Eks. Motorordonnanser, kan ses bort fra de under Pkt. 1 stillede Krav, idet der hertil kræves Folk med særlige Egenskaber og Materiel, og som vil gøre større Nytte og Fyldest i denne Egenskab end i Hærens alm. Rækker.
Nutidens mangeartede og krævende Kampmaader og Vaaben kræver en sikker og grundig Uddannelse, en Uddannelse, som ingensinde kan gives i frivillige Korps — der har alm. militære Opgaver paa deres Program — ved Søndags- og Aftentjeneste. En rent militær Anvendelse og evt. Indsættelse af disse Korps i moderne Kamp vil — da de ydermere ikke føres af faste Linieofficerer, men af Korpsets egne Officerer — være Spild af kostbart — endog meget kostbart — Menneskemateriale, og den ovenfor nævnte Anvendelse maa derfor nærmest karakteriseres under Begrebet Selvmord. Man kan i denne Forbindelse henvise til Anvendelsen af de tyske »Kinderregimente«, der bestod af frivillige Latinskoleelever under Kommando af deres Lærere (Reserveofficerer), der paa Grund af deres manglende grundige Uddannelse (man bemærke, at det var tyske frivillige »Korps«) blev saa godt som tilintetgjort i Kampene i Belgien i Oktbr.—Novbr. Maaned 1914.
Ser vi dernæst kort paa de Forhold, der gjorde sig gældende for vore tidligere frivillige Korps:
Akademisk Skyttekorps,
Kongens Liv jægerkorps,
Københavns Amts Skyttekorps,
Københavns frivillige Luftforsvar samt Motorordonnanskorpset,
saa fremgaar det i Henhold til det foran fremførte, at:
— Akademisk Skyttekorps kunde have opfyldt de for et frivilligt Korps gældende Principer, saa fremt der kun havde været endnu ikke udskrevne eller ikke i Hæren militært uddannede Medlemmer i Korpset (saaledes som det vel forøvrigt ogsaa oprindeligt har været Korpsets Grundtanke). Korpset burde altsaa kun have været anvendt som en Forskole til en evt. senere Uddannelse (for Medlemmer i Alderen fra 16—20) og som en Art Reserve for Befalingsmandsemner.
— Motorordonnanskorpset opfyldte de for dette Korps særlige Krav. Dets Medlemmer havde faaet en særlig Uddannelse, og Hæren blev derigennem forsynet med det fornødne Antal Motorordonnanser med tilhørende Rammer, samt Materiel. Dette Personale kan af visse let forstaaelige Krav ikke direkte udtages af det alm. Mandskab. Selv om de under deres første Uddannelse ved Hæren har faaet den særlige Ordonnansuddannelse, vil denne være værdiløs, naar den ikke bliver holdt vedlige, og deres Køreevne ved Udstyr med fremmede, ukendte Maskiner reduceres betydeligt.
— De tre andre frivillige Korps havde ikke i deres eksisterende Skikkelse nogen Eksistensberettigelse og ej heller nogen militær Værdi af Betydning for Hæren. De maatte i det store og hele anses for værende af større national og forsvarsagitatorisk Interesse og Betydning end af egentlig militær Værdi.
Dernæst melder Spørgsmaalet sig:
Er der da ikke Brug for frivillige Korps i Danmark? Jo, men kun for saa vidt de opfylder de foran stillede Krav, d. v. s. at:
— der ikke indgaar »Soldater« i disse Korps.
— de ikke er militært uddannede med Anvendelse paa lige Fod med Felthærens Afdelinger for Øje.
— de er ubevæbnede Organisationer.
Skulde man derfor skitsere, hvilke frivillige Korps der derefter vilde være Brug for, kan der være Tale om følgende — idet det dog straks skal bemærkes, at der ikke maa lægges nogen Vægt eller Hensigt i de foreslaaede Navne.
Endvidere skal udtrykkelig bemærkes, at der ikke i nedenstaaende Korps, navnlig Feltsportkorpset, haves nogen Forbindelse med den Virksomhed, der kunde tænkes udøvet gennem Skytteforeninger o. lign. med Hensyn til Vedligeholdelse af den under Uddannelsen ved Hæren erhvervede Færdighed i Skydning og andre militære Idrætter.
— Luftværnskorps, der optager Medlemmer fra 17—60 Aar, og som i Hovedsagen overtager Luftmeldetjenesten og den passive Luftbeskyttelsestjeneste og derfor bestaar af:
Luftmeldeaf delinger,
Samariterkolonner,
Forbindelsestroppe.
—- Motorkorps, der optager Medlemmer fra 18—55 Aar, og som undtagelsesvis paa Grund af de særlige Krav til dette Personel kan have militært udskrevet og militært uddannet Personale som Medlemmer. Det bestaar af 2 Korps:
Motorordonnanskorpset,
Motorkørerkorpset.
— Feltsportkorpset, der optager Medlemmer fra 16—50 Aar og omfatter forskellige Undergrupper, svarende til de forskellige Alderstrin.
En Sammenligning med de tidligere eksisterende Korps viser saaledes bl. a., at:
Luftværnskorpset er genopstaaet, men paa en reel Basis, idet Korpset — aflastet for enhver Art af Anvendelse af Vaaben, som det ikke kunde anvende — nu ved det mere passive Arbejde virkelig kan udføre et Arbejde til Gavn for Hæren. Der kan dog her være Tale om, at dette Korps yderligere faar en Afdeling, der varetager aktiv Luftbeskyttelse, der ellers indgaar i Hærens Afdelinger, bestemt til Luftforsvar. Luftforsvaret kræver øjeblikkelig Optræden, d. v. s. Bopæl paa Stedet, og af Hensyn hertil og for at kunne raade over fornødent Personale kunde der her være Tale om at fravige Reglen »Ikke Optagelse af militært uddannet Personale«. Motorordonnanskorpset har beholdt sin tidligere Særstilling, men er blevet suppleret med den nye Formation Motorkørerkorpset, der nærmest maa siges at være en Genopstaaen af det længst forsvundne »Frivillige Automobilkorps«. Deres Arbejde fremgaar af Navnene, og vel er deres Anvendelse mangeartet, men formentlig saa iøjnefaldende, at der ikke behøves nogen nærmere Redegørelse. Feltsportkorpset faar Afdelinger ved alle Skoler og danner en almindelig Forskole for Uddannelsen i Hæren. Afdelinger ved højere Skoler har tilsvarende Opgaver, men tager tillige Sigte paa Uddannelse til Reserve-Befalingsmænd i Hæren samt paa at vedligeholde denne Uddannelse efter en eventuel militær Uddannelse. Der dannes herved en
— militær Forskole før Mødet ved Hæren (16—20 Aar).
— militær Skoling af og Træning for Emner til Befalingsmandsreserver — enten disse har faaet militær Uddannelse eller ikke, samt om de allerede har været Befalingsmænd eller ikke.
Den 20/2 1940. P.
