En Hær kan omdannes paa to forskjellige Maader, enten saaledes at hele Reorganisationen sættes i Værk paa en gang, som hos os i 1867, eller den kan skee snkcessivt, hvilket Rusland har været henvist til. Dets Hærbudget er for Aaret 1876 opført med 184 Millioner Rubler, og maa efter Regjeringens Restemmelse i de næste to Aar ikke overstige 180 Millioner Rubler aarlig; men denne Sum udgjør ogsaa omtrent en Trediedel af Stats- og Halvdelen af Skatteindtægterne, og en stor Del af den anvendes til at udvikle Ilæren i materiel Henseende, en Udvikling, hvorpaa man lægger en kjendelig Vægt, idet man stadig har den ulykkelige Krimkrig i frisk Minde. Med eet Ord, det er Regjeringens Princip at udvikle Hæren lidt efter lidt for ikke at betynge Budgettet med altfor store og pludselige Udgifter, og den opstiller ikke nye Afdelinger uden samtidig at sikkre disse de fornødne Kadrer, Vaaben og Reklædningsgjenstande.Infanteriet har i 1875 ikke lidt væsentlige For andringer i sin Organisation. Der er i Kaukasus oprettet en 41de Infanteridivision, der imidlertid ikke kan komme i Betragtning ved en Krig i Europa. Denne Divisions Regimenter har, som alle kaukasiske, 4 Batailloner á 4 Kompagnier. Den samme Organisation af Regimentet er den 1ste Januar d. A. fuldstændig gjennemfort ved de 3 Gardeinfanteridivisioner, der bestaae af 10 Infanteri- og 2 Grenaderregimenter, og endelig har en keiserlig Befaling af samme Dato bebudet, at de øvrige 35 Infanteri- og 3 Grenaderdivisioner ligeledes ville blive formerede paa 4 Batailloner á 4 Kompagnier, istedetfor som nu paa 3 Batailloner á 5 Kompagnier. Af de 4 Batailloner i Regimentet skal sandsynligvis den ene være Skyttebataillon, hvilket tyder paa, at man ikke har i Sinde at stræbe hen til Enhedsinfanteri.
Skjondt man de fleste Steder holder en Inddeling af Regimenlet i 3 Batailloner for det mest hensigtssvarende, maa denne nye Sammensætning dog betegnes som et Skridt fremad. Hvor Bataillonen bestaaer af 5 Kompagnier, blive nemlig Regimentets 3 Skyttekompagnier under Øvelserne som oftest forenede til en Bataillon, og forte som en saadan indenfor Regimentet af en af dettes Stabsofficerer. At dette er uheldigt , vil indrømmes af Alle. Man kunde være gaaet en anden Vei ved at for mere alle Regimenter paa 3 Batailloner á 4 Kompagnier, men der vilde derved blive 3 Kompagnier tilovers for hvert Regiment, og man havde været henvist til at oprette enten nye selvstændige Skyttebatailloner, af hvilke der iforveien haves 32, eller nye Infanteridivisioner, og i saa Tilfælde nye Fodartilleribrigader, af hvilke der bør være 1 pr. Division. Man havde maattet oprette nye selvstæn dige Stabe, kort sagt, man vilde have paabyrdet Statskassen en Række af uoverkommelige Udgifter. Selv den valgte Maade at sammensætte Regimentet paa vil tage meget lang Tid; indenfor hvert Regiment skal der oprettes et nyt Kompagni, til hvilket der tildels skal skaffes Kadrer, Vaaben, Beklædnings- og Armatursager.
Som en væsentlig Forandring skulle vi fremhæve den, der er foregaaet med Kavalleriet, og som er til endebragt i det forløbne Aar.
De tidligere 7 Liniekavalleridivisioner, der før vare paa 6 Regimenter, danne nu i Forening med de donske Kosakker 14 Divisioner, som bestaae af 1 Dragon-, 1 Klan-, 1 Husar- og 1 donsk Kosakregiment. Af de 6 øvrige donske Kosakregimenter, henhørende til 1ste Op bud, ere de 4 formerede som en selvstændig Division, medens de to ikke ere indordnede i nogen saadan. Gardekavalleriet bestaaer, ligesom tidligere, af en Kyrasseerdivision paa 4 og en let Division paa 6 Regimenter, hvilken sidste dog i Tilfælde af Mobilisering, ved Hjælp af det kombinerede donske Gardekosakregiment, vil blive delt i 2 Divisioner, hver paa 4 Regimenter. Ende lig har Regjeringen stillet i Udsigt, at den kaukasiske Dragondivision paa 6 Regimenter skal forøges med 2 saadanne, i hvilket Tilfælde den da ligeledes vil blive formeret i 2 Divisioner. Eskadronernes Fredsstyrke er 16 Roder pr. Deling, og falder saaledes omtrent sam men med Krigsstyrken. Reserveeskadronerne, 1 for hvert Regiment, have ikke mere den Restemmelse at uddanne Rekrutterne, men have kun bibeholdt en Del af deres Virksomhed, nemlig at tilride Remonterne; de have faaet den nye Benævnelse «Depoteskadroner» (sapasnyje eskadrony), og ere, naar undtages Gardens, som ere indlemmede i Regimenterne, samlede i Brigader, 1 for hver 2 Divisioner.
Efter denne nye Ordning vil Rusland altsaa kunne opstille 20 Divisioner Kavalleri paa 4 Regimenter, af hvilke Linieregimenterne have 4 Eskadroner og Kosakregimenterne 6 Sotnier. Fraregnes den kaukasiske Dragondivision, vil det Rytteri, som Rusland nu strax kan mode med paa en europæisk Krigsskueplads, beløbe' sig til 72 Regimenter med omtrent 50,000 Md., medens det tidligere kun kunde disponere over 52 Regimenter med 31,000 Md. Anslaaes dets Infanteri i Europa til 530,000 Md., vil Forholdet mellem det i europæisk Rusland dislocerede Infanteri og Kavalleri være som 1:10 eller 1:11, medens det tidligere var som 1:16 eller 1:17.
Som det sees, gaaer denne Organisation ud paa de donske Kosakkers fuldstændige Indlemmelse i det regulære Kavalleri, men hvorvidt de i en nær Fremtid ville kunne anvendes som saadant, maa ansees for tvivlsomt. De ville nok, maaskee endnu mere end det regulære Kavalleri, kunne gjøre Fyldest i alle de Tilfælde, hvor Kavalleri-divisionerne sendes frem foran Ilæren for at forrette den saa vigtige Efterretningstjeneste, men de mangle endnu mange af de kavalleristiske Egenskaber, der fordres af Nutidens Rytteri, naar dette skal anvendes paa Slag marken, fremfor Alt Øvelse i stram Exercits, som Ko sakkerne ikke ynde, og veltilredne Heste. En anden stor Mangel er den, at Ivavalleridivisionen kun bestaaer af 18 Eskadroner, hvilket sikkert er for lidt, naar den skal løse en selvstændig Opgave, som f. Ex. naar den før Slaget, eller under dette, skal opsøge det fjendtlige Ka valleri for at indlade sig i Kamp med det. Heller ikke Styrkeforholdet mellem Infanteriet og Kavalleriet maa endnu ansees for tilfredsstillende, og hertil kommer endelig den fuldstændige Mangel paa Divisionskavalleri, som man tænker at bøde paa ved at tildele hver Infan teridivision det tilstrækkelige Antal donske Regimenter af 2det og 3die Opbud, der ere hjemsendte i Fredstid, og muligvis Regimenter af andre Kosakwoiskoer; men alle disse ligge saa langt borte fra den europæiske Krigs skueplads, at dette vil være vanskeligt at effektuere, ialt fald ikke førend Riget har udvidet sit Jernveisnæt i en betydelig Grad. Ved Udbrudet af en Krig vil man altsaa være nødt til at anvende en Del af Kavalleridivisionerne som Divisionskavalleri.
Det vil være af stor Betydning for Rusland, hvis det lykkes at bibringe Kosakkerne de Egenskaber, som fordres af et europæisk Kavalleri. Der har imidlertid hersket og hersker endnu hos flere russiske Kavalleriofficerer den Anskuelse, at man burde gaae den modsatte Vei, og danne hele Rytteriet af Kosakker; som Repræsentant for den sidste Mening skulle vi navnlig fremhæve General Fadejeff, hvis militære Domme imidlertid ere paavirkede af hans panslavistiske Tendentser.
Ved Fodartilleriet er der oprettet en 41de Brigade, svarende til den nyformerede kaukasiske Infanteridivision; det ridende Artilleri er derimod undergaaet en fuld stændig Omorganisation, der skal være tilendebragt i dette Foraar, og som er en direkte Følge af Kavalleriets Re organisation. Skjøndt den findes berørt i dette Tids skrifts 5te Hefte for 1875, skulle vi tillade os atter at fremstille den her og knytte nogle Bemærkninger til den.
De regulære ridende Batteriers Antal er fra 18 paa 8 foroget til 26 paa 6 Kanoner, og de donske Batterier fra 16 til 22, ligeledes paa 6 Kanoner. I Garden danne 5 regulære og 1 donsk Batteri en ridende Artilleribrigade ; de øvrige 21 regulære og 7 af de donske Batterier ere ikke inddelte i Brigader, men tildelte de 14 i Europa dislocerede Kavalleridivisioner, af hvilke de danne en integrerende Del, saaledes at Divisionerne 1— 7 hver have faaet 2 regulære, og Divisionerne 8—44 hver 1 regulært og 1 donsk Batteri.
8 af de donske Batterier, hvoriblandt Gardebatteriet, ere altsaa indlemmede i det regulære ridende Artilleri,der tidligere havde 144 og nu 204 Kanoner. Forandrin gerne maa ansees for tilstrækkelige og meget hensigts svarende. De donske Batterier have nemlig den samme Manøvredygtighed og en større Skydefærdighed end de regulære, og et ridende Batteri paa 6 Kanoner er lettere at føre og at tumle med i Terrainet end et tilsvarende paa 8.
Hvad angaaer Ingeniørtropperne, da har Kavalleriets og Artilleriets Reorganisation krævet saa store finantsielle Offre, at man endnu ikke har kunnet begynde paa Felttelegrafparkernes Omdannelse, der fra 6, hver med 5 Mil Traadlængde, skulle udvides til 9, hver med en Traadlængde af 14 Mil.
Trainet, det saakaldte «woiskowoj obos», danner i Rusland ikke noget særskilt Korps, men er fordelt til Divisionerne og Afdelingerne. Alan har til Hensigt at formindske det store Afdelingstrain betydelig. Der haves endnu ikke det Trainmateriel, som svarer til de nye Af delinger, der ere opstaaede ved Artilleriets og Ivavalleriets Omorganisation.
Af mindre væsentlige Forandringer i de irregulære Tropper skal fremhæves, at Raschkir-Eskadronen i Orenburg og Tartar-Eskadronen paa Krim, der oprettedes efter den almindelige Værnepligts Indførelse, fordi Baschkirerne og Tartarerne ikke vise synderlig Tilbøielighed til at tjene sammen med Kristne, i Slutningen af forrige Aar ere udvidede til Divisioner.
Hele denne Omorganisation har næsten ikke forøget Hærens Fredsstyrke, der af «Invaliden» anslaaes til 775,000 Aid. Ikke desto mindre har Tilgangen af Rekrutter, som hvert Aar bestemmes af Keiseren, ifjor været 180,000 Aid. eller c. 30,000 flere end det første Aar, da Værnepligtsloven virkede. Grunden maa søges i det ringe Behold af værnepligtige Alandskaber, der haves tilbage fra Krigsaarene 1854— 1855, der fordrer en forøget Tilgang til Liniehæren, naar Pieserve- og Erstatningshæren, som til dels dannes af denne, skulle holdes skadesløse.
Det udskrevne Alandskabs Aløde til Lodtrækning har ikke givet Anledning til Forstyrrelser af nogensomhelst Art; kun Jøderne, af hvilke der findes mange i den vestlige Del af Riget, have paa enhver mulig Maade søgt at unddrage sig deres Værnepligt, hvilket har foranlediget Pressen til gjentagne Gange at udtale Ønsket om, at Regjeringen maatte tage Forholdsregler imod dette Uvæsen.
For at skaffe hæren en Tilgang af Underofficerer med den fornødne Fordannelse findes der ved hvert Regiment, eller ved hver selvstændig Bataillon, det saakaldte «Lærekommando». ForUndervisningen i dette har Keiseren den 14de Februar 1875 stadfæstet en Plan, der tager Hensyn til de forhøiede Kundskaber, som fordres af denne Klasse af Befalingsmænd, naar der existerer almindelig Værnepligt.
Der er ingen Tvivl om, at man i Rusland ligesom i det øvrige Europa stærkt har følt det Vanskelige ved at binde Underofficererne til Tjenesten. Regjeringen har allerede i 1874 søgt at bøde paa denne Mangel ved at give Underofficererne visse ydre Udmærkelsestegn, forskjellige efterLængden afKapitulationstiden, og ved efter 5 Aars Tjenestetid at give dem Ret til Anbefalingsattester, som sikkre dem visse Bestillingsmændsposter. I 1875 er der forelagt Rigsraadet et i alle Detailler udarbeidet Forslag til en Ordning af Underofficerernes Pensionering, og tillige et Forslag om, at visse bestemte Poster, der høre ind under den civile Administration, udelukkende skulle besættes af Underofficerer med Anbefalingsattester. Hvorvidt det imidlertid maa lykkes Regjeringen efter disse Forholdsregler at faae Underotficererne til at paatage sig Kapitulation, maa ansees for tvivlsomt, da de endnu ere lavere lønnede end andre Steder.
Hovedtilgangen til Hærens Officerkorps skeer som bekjendt gjennem Junkerskolerne. Vel er der endnu en stærk Mangel paa Officerer, navnlig naar man seer hen til, at Erstatnings- og Réservehærens Kadrer tildels skulle tages fra Lokaltropperne, naar der mobiliseres; men denne Mangel haaber man at kunne afhjælpe ved efterhaanden at oprette nye Junkerskoler og ved at lade Elevantallet i disse stige. Dette var i 1874 4300, i 1875 4500, og skal efter Ilegjeringens Bestemmelse bringes op til 5000. Dette Tal vil let kunne naaes, da Tilgangen af Elever er rigelig. Eftersom Skolerne ere toaarige, vil der fra dem aarlig kunne tilgaae Hæren 2000 — 2500 Junkere, som ere kvalificerede til at indtræde som Officerer i Hæren. Det er iøvrigt ikke alene Antallet af Elever, men ogsaa Fordringerne til disse, scm ere stegne, idet der den 1ste Oktober 1875 er indført en ny Lære plan, som søger at forboie Junkernes humane Dannelses trin. Undervisningen i Humaniora foregaaer i yngste Klasse, den militære Fagdannelse i ældste.
Vi skulle herefter omtale de Fremskridt, der ifjor ere skete i Henseende til Troppernes taktiske Uddannelse og Hærens Mobiliseringsevne, Reformerne i lndkvarterings- og Retsvæsnet, samt sluttelig berøre, hvad der er gjort for at fremme Hærens Forsyning med tidssvarende Vaaben og Materiel.
Troppernes taktiske Uddannelse skete, lige som det har været Tilfælde i en længere Aarrække, hovedsagelig i Leirsamlingerne, som, hvad man iovrigt kan have at indvende imod dem i Sammenligning med storre Kantonnementsøvelser, dog i alt Fald give det Ud bytte, at de tre Vaabenarter lære at virke i Forening, og dette lægger man sandelig megen Vægt put. Samtidig med Leirøvelsernc gives der Officererne, fra Kompagni- og Eskadronschefer og nedad, en Række af taktiske Op gaver efter en i høi Grad applikatorisk Methode. De yngre Officerers taktiske Beskjæftigelser, der gaae i en praktisk Retning, ere ligeledes satte i System, idet der den 28de Januar 1875 er udgaaet allerhøieste Bestem melter for disse. Endelig er der givet Regiments-, Bataillons- og Battericheferne, som skulle lede de yngre Officerers Beskjæftigelser, Ledighed til at kunne deltage i de aarlige Generalstabsøvelser, hvis Maal er at gjøre Generalstabsofficererne bekjendte med de særlige Pligter, der paahvile dem som Saadanne, og at bibringe dem et mere udstrakt Kjendskab til det store Riges forskjellige Egne. Der gjøres saaledes af Regjeringen en Del for at udvikle Officerernes taktiske Sands, — et af de bedste Midler til at bibringe dem Lyst til deres Stilling.
Et Vidnesbyrd om hvor frugtbringende Regjeringens Anstrengelser i denne Retning ere, haves i de talrige Officerskasinoer, som nu findes i saa godt som alle Garnisoner. Disse Etablissementer, hvor Øvelser i Krigs spillet gaae Ilaand i Haand med militære Foredrag og selskabelige Sammenkomster, tjene til at knytte og fæstne de kammeratlige Baand, uden hvilke et Officerskorps er en Umulighed. Det er at haabe, at den store Interesse for Faget, som man sporer hos den russiske Officers-stand, maa føre til en frugtbarere Militærliteratur end den, Rusland hidtil har præsteret, og dette Ilaab er noget berettiget, idet man sporer en Fremgang idetmindste i kvantitativ Henseende, naar man sammenligner det i 1874 udkomne Antal Bøger med Antallet af dem, som Aaret 1875 har bragt. De Bøger, som ere udkomne i forrige Aar kunne henføres til følgende Indhold:
Flere af disse Skrifter ere imidlertid kun nyere og omarbeidede Udgaver, og en Del af dem tilhøre Oversættelsesliteraturen. Vi skulle her tillade os at nævne dem, som have vakt mest Opsigt, og som ogsaa kunne have Interesse for Udlandet.
Fyrst Galitzins almindelige Krigshistorie er paabegyndt allerede tidligere, men har i 1875 faaet en væsentlig Tilvæxt, idet der er udkommet 4de Del af Oldtidens og 2den Dels 2det Hefte af den nyere Tids Historie. Der er idet Hele udkommet 9, og mangler endnu 12 Dele. Værket har i sin Helhed baade i Rusland og Tydskland nydt en gunstig Modtagelse; dog er der blevet reist denberettigede Indvending, at flere Begivenheder i Verdens historien endnu ikke ere tilstrækkelig belyste, til at man kan skrive en Krigshistorie, der omfatter alle Afsnit i denne.
Oberst Lewitzkys Lærebog i Taktik udkom ifjor i odie og forbedrede Udgave. Trods sit beskedne Navn behandler den, med de russiske Hærforhold for Oie, saa godt som alle taktiske Sporgsmaal og det baade med Klarhed og Indsigt. Den citeres hyppig i Rusland.
Kapitain Skugareffs Ledetraad for Krigsspillet er i 1875 udkommet i 2den Udgave, men fuldstændig omar bejdet af Forfatteren i Forening med flere Generalstabs officerer. Skugareflf vil ikke, at Krigsspillet skal gjores til en Kunst, men at det paa en naturlig Maade skal gaae ud paa at fremstille, ikke saameget Troppernes Kamp, som deres Bevægelser paa Krigsskuepladsen og deres Manøvrering paa Slagmarken. Krigsspillets Dyrkere i Rusland anvende overalt den i hans Skrift fremsatte Methode.
Hærens Mobiliseringsevne er i det forløbne Aar steget betydelig. I alle Militærdistrikter, undtagen det Warschauske, har der efter Leirøvelsernes Slutning fundet en fuldstændig Omdislocering af Liniehæren Sted, saaledes at Afdelingerne nu ere koncentrerede i de større Byer. For Infanteriets Vedkommende har man saavidt mulig søgt at lægge Afdelingerne indenfor deres Kompletteringskredse, men har dog ikke kunnet tage dette Hensyn overalt, da Jernvejenes Beliggenhed her, som altid, maatte være en af de bestemmende Faktorer for en Dislokationsplan. Kavalleriet, der altid har sin Krigs styrke inde, er med Undtagelse af et Par Regimenter, som garnisonere i Moskauerdistriktet, henlagt langs Vestgrændsen, ligefra Østersøprovindserne til Bessarabien, og det har saaledes sin naturlige Stilling foran den øvrige Hær, hvis Mobilisering det tillige vil kunne dække. Denne nye Dislokationsplan er iværksat for 2/3 af Troppernes Vedkommende, og vil være gjennemført i Løbet af dette Aar.
Hvad der ligeledes fremmer Hærens Mobilisering, er den forbausende Hastighed, hvormed man stadig anlæg ger nye og nye Jernveie. I 1857 var der i det Hele 155 Mile, den 1ste Januar 1875 c. 2400 Mile og i Begyndel sen af dette Aar c. 2500 Mile i Drift. Skjøndt det er Handelsinteresserne, der ere det egentlige Motiv for Jernveienes Anlæggelse, have disse dog en direkte militær Betydning, da de store Ilandelsveie falde sammen med Hærens Operationslinier. Et betydeligt Fremskridt vil være skeet, naar den projekterede sydsibiriske Jernvei, der efter de seneste Bestemmelser skal gaae over Orenburg, eller staae i Forbindelse med denne By ved en Tværbane, er traadt i Virksomhed, da idetmindste en Del af de Tropper, som ligge i Sibirien, i saa Fald vil kunne komme til at spille en Rolle i en europæisk Krig.
Som en Følge af, at Garnisonerne nu ere endelig fastslaaede, har man for Alvor kunnet tænke paa at ordne Indkvarteringsforholdene, idet man agter at opføre Kaserner i de Garnisonsbyer, hvor saadanne endnu ikke findes. Vel har Indkvarteringen in natura allerede i flere Aar været ophævet ved Lov, men det har skortet paa Midler til at opføre det fornødne Antal Kaserner, hvortil der vil medgaae 100— 150 Millioner Rubler. En saadan Udgift kan Statskassen ikke bære og heller ikke Kom munerne, som Regjeringen har søgt at interessere for dette Foretagende, uden at den dog har mødt synderlig Imødekommenhed. Det lader nu til, at man har fundet paa en heldig Udvei, idet Krigsministeriet i 1875 har forelagt Rigsraadet et Forslag, der gaaer ud paa at danne et særegent Byggefond af 30 Millioner Rubler, som ere indkommne ved de saakaldte Rekrutkvitteringer. I dette Fond skulde da Kommunerne kunne reise Laan mod en billig Rente for derved at faae de fornødne Midler til at opbygge Kaserner; til Gjengjæld skulle de afstaae Militæretaten et vist Jordareal omkring Kasernen, ligesom denne skal være fri for alle kommunale Afgifter. Hvor uheldige Indkvarteringsforholdene endnu vare i 1873, sees bedst deraf, at kun 265,000 Md. af Liniehæren vare anbragte i Kaserner og 80,000 Md. i Bygninger, indret tede i Lighed med Kaserner; de resterende 180,000 Md. havde Kvarteer in natura.
Den civile Retspleie er i 1864 undergaaet store Reformer, som nu ere gjennemførte i hele Riget. For Hærens Vedkommende er der under 27de Marts 1875 stadfæstet en ny Straffelov. Denne indfører de samme Korrektionsstraffe for Underklasserne som de, der an vendes i Civillovgivningen, og hævder tillige som almin deligt Princip, at alle de Individer, der have gjort sig skyldige i Forseelser, som straffes-med Tabet af borgerlige eller andre Særrettigheder, skulle udslettes af Hærens Lister. Der bibeholdes en Korrektionsstraf, som er eiendommelig for Militærlovgivningen, nemlig den Skyl diges Afgivelse til et militært Strafl'ekomnagni. Denne Straf medfører imidlertid ikke noget Tab af Rettigheder, og maa ikke vare mere end 3 Aar. Legemlige Straffe ere ifølge Loven saa godt som afskallede, idet de ikke mere maa anvendes disciplinært og ei heller maa ikjendes ved Dom. De kunne dog indtil videre finde Anvendelse paa straffede Menige, istedetfor Fængselsstraf, men vilde ogsaa i dette Tilfælde falde bort, efterhaanden som der bygges det tilstrækkelige Antal Fængsler.
I een Henseende antyder Indførelsen af denne Lov et stærkt Fremskridt, idet den fjerner de sletteste Ele menter fra Hærens Rækker. Man gaaer nu en ganske modsat Vei end tidligere, da grove Forseelser netop kvalificerede til at optages i Hæren som Rekrut, og da alle Godseieres Bestræbelser gik ud paa at befrie sig for gjenstridige og dovne Livegne ved at lade dem udskrive. I en anden Henseende forekommer det os noget betæn keligt, at man nu saa godt som ganske har afskaffet de legemlige Straffe; vi mene dermed ikke, at de skulde høre til Dagens Orden, men at de skulde kunne anvendes som Straf for enkelte Forseelser, navnlig for saadanne, som bestaae i grove Brud paa Disciplinen, eller som tyde paa en stor Raahed hos Vedkommende.
Hærens Forsyning med Berdangeværet, som skal afløse Krnka Geværet, er nu skredet saaledes frem ad, at alle Skyttebatailloner og 16 Infanteridivisioner i Begyndelsen af dette Aar ville være udrustede med dette Vaaben. Invaliden mener med Rette, at man bør paa skynde Forfærdigelsen af disse Geværer endnu mere, og paaviser, at man baade i Tydskland og Frankrig har an vendt betydelige Midler, saaledes at man i Løbet af 3 á 4 Aar bar kunnet tilendebringe Hærens Forsyning i en lignende Retning. Ifølge v. Sarauws «Russiands Heeresmacht» vare allerede i 1869 Skyttebataillonerne forsynede med dette Vaaben, men dengang forskrev man Leveran cen fra Amerika; saa anlagde man Fabriker i selve Rus land, og Anlæget af disse blev først tilendebragt i 1873. Da der aarlig fabrikeres c. 150,000 Geværer, vil hele Hæren, hvis Fabrikationen ikke paaskyndes, først være forsynet med Berdanriflen i 1878 eller 1879, og man har i saa Tilfælde været 9 a 10 Aar om at indføre dette nye Skydevaaben, hvis Indførelse atter fordrer, at man maa gaae over til en anden Krudtsort. Der har fornylig været anstillet flere Prøver af Geværkommissionen med nye projekterede Krudtsorter, og efter Udfaldet at dømme vil det af Kapitain Kaigaroff foreslaaede Krudt, som bestaaer af 77 Dele Salpeter, 8 Dele Svovl og 15 Dele Kul, blive indført.
Hvad angaaerHærens Forsyning med Skyts, er man vistnok, navnlig fordi det vilde koste for meget at vedblive med at anskaffe dette hos Krupp, ganske kommet bort fra at anvende Støbestaal som Materiale. Man har ganske vist gjort Forsøg paa at lade Støbestaalspiecer forfærdige i de Permske Fabrikker, men de have ikke svaret til Forventningerne. Man vil nu, idetmindste for Feltskytsets Vedkommende, kun anvende Bronceskyts, der fremtidig altid skal støbes i Coquiller. Hvorvidt Oberst Lawroffs Meihode, der bestaaer deri, at Skytset støbes iMetalformer med tynde Vægge og med Mundingen nedad, hvorefter den flydende Broncemasse underkastes et hy draulisk Tryk, vil blive brugt som Norm for den frem tidige Fabrikation er ikke afgjort, men i høi Grad sand synligt. Hans Forsøg, der begyndte i 1869, og for Feltskytsets Vedkommende foretoges med 9 ht’s, fortsættes for øieblikket med 4 ht’s Kanonen, og ere ikke afsluttede endnu. Vi skulle iøvrigt hvad Artillerianliggenderne angaae kun anføre Nedenstaaende, der udelukkende er hentet fra Invaliden.
«Det Program, man opstillede i Slutningen af Tredserne og i Begyndelsen af Halvfjerdserne, er nu fuldstæn dig gjennemført. Alle Fodartilleribrigader ere nu bragte op til 6 Batterier, og ere desuden sikkrede med en Reserve af 30 pCt. Skyts; ligeledes ere Fæstningerne bestykkede med 88 pCt. af Normalbestykningen. Men Artilleritekniken gjor hvert Aar meget store Fremskridt, og de Forandringer, som ere foretagne eller foretages ved de øvrige europæiske hære, tillade ikke at blive staaende paa det Standpunkt, selv om det endnu for ganske kort Tid siden blev anseet for at være fuldstæn dig tilfredsstillende.«
«Den Hovedopgave, som man har stillet sig i Hen seende til Feltartilleriets Udvikling, bestaaer i at give 4hts Kanonen en fladere Kuglebane, at sikkre Batterierne Ammunitionsforsyningen paa selve Slagmarken og at for øge Fodbatteriernes Bevægelighed. De langvarige Forsøg, som Oberst Lawroff har foretaget i Arsenalet i St. Peters borg have ført til en ny 4 ht’s Kanon, som efter de Forsøg, der ere anstillede med den, ikke staaer tilbage for det nyeste preussiske, østerrigske eller franske Skyts; den vil iaar i en udstrakt Maalestok blive prøvet ved flere Batterier. Denne Kanons Indførelse fordrer en mindre stærkt virkende Krudtsort, og som en Følge deraf tilsvarende Forandringer i vore Krudtfabrikker; disse Forandringer maa gjennemføres hurtigst muligt. Da Arsenalerne nu have udført Omdannelsen af de tohjulede Ammunitionskarrer til firhjulede Kjøretøier, vil man iaar kunne begynde paa at uddele dem til Tropperne, og for flere Militærdistrikter ad Gangen. Hvad angaaer Fod artilleriets Omdannelse til kjørende, er der gjort forskjellige Forslag, som alle endnu ere under Overveielse.»
«Med Hensyn til Fæstningsskytset er det nødvendigt at forøge Kalibret paa det Skyts, som hører til Kyst batterierne; der er i den Henseende allerede opnaaetmeget gode Resultater af Fabrikken i Perm, der har for- færdiget store 12" og 14" Piecer, ikke af Støbestaal, men af et billigere Materiale, nemlig Bronce med Staalringe; endvidere skal der anskaffes det nødvendige Forraad af Skyts til de Fæstninger og Befæstninger, som allerede ere under Bygning, eller som kun ere projekterede.»
Idet vi her have søgt at fremstille, ganske vist kun de vigtigste af de Forandringer, som ere foregaaede i den russiske Uær i 1875 og i Begyndelsen af 1876, skulle vi tillige anføre de væsentligste af dem, som Regjeringen har bebudet allerede for flere Aar siden, men som endnu ikke ere traadte i Live. Herhen høre:
a) Liniehærens Inddeling i 14 eller 15 Korpser.
b) Oprettelsen af Infanterierstatningsafdelinger ved Mobilisering.
c) Bestemmelser om Reservemandskabets Indkaldelse og Øvelser.
Desuden vil kunne forventes skjøndt det ikke officielt er dekreteret:
a) Fodhrigadens Udvidelse til 8 Batterier.
b) Ingeniørtroppernes Reorganisation.
c) Fæstningsartilleriets Reorganisation.
d) Oprettelse af Erstatningsafdelinger for Artilleriet.
