Efter at Preussen i 1866 havde overrasket Europa ved i nogle faa Uger at kaste det stærke og krigsvante østerrig og de dermed forbundne tydske Stater til Jorden, og efter at Preussen endnu mere overraskede Europa ved 4 Aar efter at slaae og tage de for saa seirsvante keiserlige franske Hære tilfange ligeledes i Løbet af nogle Uger, og det, omendskjøndt denne Gang allieret med de andre tydske Stater, dog i Hovedsagen ved egen Kraft, saa har man med Undren maatte spørge sig selv, hvad Grundene vel kunde være til Gsterrigs, til Frankrigs Nederlag, hvad Grundene vel kunde være til Preussens saa eklatante militære Overlegenhed.
For at kunne besvare det sidste Sporgsmaal, som er det interessanteste og i hvert Tilfælde det mest lærerige, har man snart fremdraget en Side af Sagen, snart en anden som værende on væsentlig Faktor ved Bedømmelsen af Preussens Held i de mod østerrig og Frankrig førte Krige.
Saaledes har man efter Felttoget i Bøhmen lagt megen Vægt paa Betydningen af det preussiske Infanteris Bevæbning med Bagladevaaben i Modsætning til -Østerrigernes Forladegeværer, og vistnok med Bette, at dømme efter den feberagtige Hast, hvormed Europa kastede sig over Bevæbningssporgsmaalet og i Løbet af et Par Aar løste dette Spørgsmaal; efter Felttoget i Frankrig har man talt meget om det preussiske Artillerimateriels Overlegenhed, og navnlig om den Dygtighed, hvormed de preussiske Feltbatterier bleve forte i Kampene, samt om den Ro, Koldblodighed og Udholdenhed, hvormed Artilleristerne betjente deres Kanoner; man har endvidere henvist til den paa den almindelige Værnepligt baserede stærke Hærorganisation, til den Lethed, hvormed Hæren mobiliseredes, uden at nogen kjendelig Friktion sporedes, til den grundmurede preussiske Disciplin og den overlegne Taktik; man har endelig henvist til den tænksomme og omhyggelige Krigsbestyrelse, den vel gjennemtænkte og energiske K rigsførelse og den fortrinlige Administration paa alle Tjenestens Omraader. Alle disse Enkeltheder ere jo imidlertid Frugterne af det preussiske Officerkorps Arbeide, og jeg mener derfor, at man hurtigst besvarer 8pørgsmaalet om Grundene til Preussens store militære Overlegenhed, naar man siger, at Preussen hovedsagelig kan takke sit Officerkorps for Resultaterne af de i de sidste Aar forte Stormagtskrige; thi det er jo dette Officerkorps, som har faaet en grundig og omhyggelig Uddannelse paa de militære Undervisningsanstalter, og som har fortsat denne Uddannelse ved med streng Flid at arbeide saavel i Tjenesten ved Regimentet som hjemme ved Arbeidsbordet, det er dette Officerkorps, der selvfølgelig har været Sjælen i det hele Arbeide, der har været Drivfjederen til alle de Forbedringer og Fremskridt, som i Aarenes Lob ere komne den preussiske Hær tilgode. — Nu er det ganske vist, at den preussiske Generalstab for en stor Del har Æren for U dfaldet af de førte Krige, men selv en nok saa udmærket Generalstab vilde dog ikke have kunnet magte saa store Opgaver, naar den ikke var blcven understøttet i alle Retninger og paa rette Maade af et Officerkorps, hvoraf hver Mand lige ned til den yngste Secondlieutenant var ikke alene fuldstændig paa sin Plads, men ogsaa kunde fyldestgjore i de nærmest høiere Kommandoer, naar Omstændighederne krævede det. Det kunde maaske derfor have nogen Interesse lidt nærmere at see, hvilke Fordringer den preussiske Regjering stiller til de unge Mænd, som ville indtræde i Hæren som Officerer, hvilke Kursus, der skulle gjennemgaaes, hvilke Prøver, der skulle aflægges, og hvilke Betingelser, der i det Hole skulle opfyldes.
Efter deres forskjellige Formaal kunne de under den preussiske Krigsbestyrelse henlagte Undervisningsanstalter henfores til forskjellige Grupper, saaledes: I. de Skoler, som uddanne Officerer til Hæren (7 Landkadetakademier, 7 Krigsskoler, den forenede Artilleri- og Ingenieurskole samt Krigsakademiet i Berlin); II. de Skoler, hvori Officerer og Underofficerer erholde en speciel Faguddannelse (Rideskolen i Hannover, Infanteriskydeskolen i Spandau, Artilleriskydeskolen, Gymnastikskolen og Overfyrværkerskolen i Berlin); III. Skoler for Underklasserne (5 store Underofficerskoler, samt Regiments- og Bataillonsskolerne); IV. Skoler for Uddannelsen af militære Embedsmænd (2 militære Lægeskoler samt den militære Veterinærskole, alle i Berlin); V. skal jeg for Fuldstændighedens Skyld nævne Friskoler for Underofficersborn (2 store militære Vaisenhuse baade for Drenge og Piger, 3 militære Drengeskoler samt talrige Garnisonsskoler rundt om i Garnisonerne). Næstefter det berømte Krigsakademi i Berlin knytter Interessen sig most til Landkadetakademiet og Krigsskolerne som de Uddannelsesanstalter, gjennem hvilke den preussiske Hær hovedsagelig rekruterer sit Officerkorps; det er derfor disse 2 Institutioner, som jeg i det Efterfølgende nærmere skal berøre.
Før 1859 existerede der 9 Divisionsskoler, som vare underlagte Cheferne for Armeekorpserne, hvilke havde stor Myndighed i deres Forhold til disse Skoler. D valgte saaledes Lærerne, fastsatte Undervisningens Program og Methode samt anordnede og ledede Examenerne. Da forskjellige Principer gjorde sig gjældende i de forskjellige Armeekorps, fremkom efterhaanden en for Undervisningen skadelig Uensartethed; man slog derfor de 9 Divisionsskoler sammen 3 og 3 og oprettede saaledes 3 Krigsskoler, og man centraliserede nu tillige i 1859 den hele militære Undervisning ved at udnævne en «Generalinspekteur for det militære Opdragelses- og Undervisningsvæsen» og underlagde ham de 4 Slags Skoler, som have til Formaal at uddanne Officerer og føre denne Uddannelse videre. Til sin Assistance har Generalinspekteuren: 1) et Undervisningsraad, den saakaldte «Over-militære-Undervisningskommission», som er sammensat af Cheferne for Undervisningsanstalterne samt af en Del civile Videnskabsmænd; 2) en «Over-militær-Examenskommission», der med en General som Præses bestaaer af 11 Medlemmer, nemlig 4 Generalstabsofficerer og 7 Civile. For Tiden beklædes Præsesposten i Examenskommissionen af General v. Holleben, der i mere end 49 Aar har været knyttet til Undervisningsvæsenet; Generalinspekteurposten beklædes af General v. Peucker, hvis Navn er meget anseet i Preussen paa Grund af de Fortjenester, han har indlagt sig ligeledes i Undervisningsvæsenet. Han har saaledes indført den applikatoriske Læremethode, ogsaa efter ham benævnt den Peuckerske Methode, som i Førstningen fremkaldte en Del Modstand paa Grund af de store Fordringer, den stiller saavel til Lærere som til Elever, men som nu er trængt igjennem paa Grund af de fortrinlige Resultater, den har vist sig at give. Dens Eiendommelighed bestaaer dels deri, at der finder en Forbindelse og hyppig Vexelvirkning Sted imellem de lærte Theorier og tilsvarende praktiske G velser, dels deri, at der ikke bruges egenlige Lærebøger ved Undervisningen, men kun kortfattede genetiske Skitser, hvortil Lærerens Foredrag støtter sig. Eleverne maao da følge disse Foredrag med spændt Opmærksomhed, maae notere de væsenligste Momenter og udarbeido Foredraget skriftligen i Dagens Løb. Alm indelig Diktat er strengt forbudt som virkende sløvende baade paa Lærer og Elev. Foruden de egenlige Undervisningstimer med Foredrag gives der hver Uge en halv Snes saakaldte Applikationstimer, i hvilke Lærerne søge yderligere at hjælpe Eleverne ved at fremkalde en Slags Diskussion, i hvilken disse hovedsagenlig maae føre Ordet, idet Læreren kun ved enkelte indskudte Bemærkninger fremkalder nye Synspunkter, hvorved Eleverne vænnes til hurtig at anstille forskjellige Betragtninger og til kort og klart at udtrykke deres Tanker. Methoden stiller selvfølgelig store Fordringer saavel til Lærerne med Hensyn til Forberedelse til Foredrag som ogsaa til Eleverne, da disse ikke uden en vis Aandsmodenhed, idelig Opmærksomhed og meget selvstændigt Arbeide i Fritiden kunne følge én saadan Undervisning.
De Fordringer, som man stiller i Preussen til den unge Mand, der vil indtræde i Hæren som Officer, staae paa en Maade i et vist Forhold til den almindelige Værnepligt og den 3aarige Tjeneste. Den unge Lieutenant skal jo optræde som Befalingsmand for et Mandskab, blandt hvilket der maaske findes mange, som staae høit i Kundskaber, Dannelse og social Stilling, hvortil kommer, at en Del af Mandskabet, som allerede har ligget et Par Aar til Tjeneste, besidder en vis militær Dygtighed og Routine. Lieutenanten er derfor Gjenstand for en Kritik, som han kun kan afvæbne ved ikke at give nogensomhelst Blottelse; han maa altsaa være udrustet paa en saadan Maade, at han i sine Befalinger kan støtte sig paa noget mere og hedre end Subordinationsforholdet alene, han maa strax ved sin Tiltrædelse kunne træde op med fuldkommen Overlegenhed i enhver Retning ligeoverfor sine Undergivne, han maa kunne bevæge sig med Sikkerhed i alle Tjenesteforhold, samt tillige med Sikkerhed og Takt i de Samfundskredse, hvori han som Officer bør høre hjemme.
Naar man holder disse Grundfordringer for Øie, vil man let kunne indsee Betydningen og Nødvendigheden af følgende Hovedbetingelser for at opnaae en Officersudnævnelse :
1. Almindelig god Skoledannelse,
2. Tjeneste i de lavere Grader,
3. Militær Fagdannelse og
4. Samtykke til Forfremmelse af det paagjældende Regiments Officerkorps.
Det sidste Punkt spiller en væsenlig Rolle blandt de forskjellige Betingelser, som skulle opfyldes. Aspiranten bliver derved sat under et vist gavnligt Tryk, idet han veed, at enhver Officer i Kegimentet iagttager ham baade i og udenfor Tjenesten, og at der ikke maa være nogen berettiget Anke mod hans Karakter, Moral, Opførsel, Optræden og Familieforhold, da han ellers vil strande paa Officerkorpsets Veto. Ved Brugen af dette Veto kan et Officerkorps selv drage Omsorg for, at Individer, som ikke bør være Officerer, ikke erholde Udnævnelse som saadanne. Opnaaer Aspiranten at blive udnævnt til Officer, træder han ind i Officerkorpset med en Følelse baade af Ansvar og Forpligtelse, som avler et Kammeratskab, en esprit de corps, der vel nok kan have en Skyggeside, men som ganske vist har langt flere Lyssider. Ved Meningsforskjel om en Aspirants Udnævnelse afgjør simpel Stemmeflerhed Udfaldet.
Den unge Mand, som vil være Officer, lader sig forlods udskrive, hvilket kan skee med 17 Aars Alderen, og melder sig da til Tjeneste i den Vaabenart, og i det Regiment, i hvilket han ønsker at tjene. Regimentskommandeuren undersøger strax, om nogle af de nødvendige Betingelser ere tilstede, saaledes om Aspiranten er i Besiddelse af de nødvendige Skolekundskaber. Dette er Tilfældet, naar han har taget Afgangsexamen og faaet Adgangshevis til Universitetet fra en Latinskole eller en Realskole af 1ste Klasse; i modsat Fald faaer han Ordre til at reise til Berlin og der underkaste sig Portepefændriks Examen. Denne afholdes hver Uge i 9 Maaneder itræk, altsaa henimod 40 Examener aarlig, hvortil ialt omtrent 1000 unge Mænd imellem 17 og 24 Aars Alderen indstille sig, eller omtrent 25 om Ugen. Prøverne aflægges for Over-militær-Examenskommisionens 7 civile Medlemmer; Examen varer som ovenfor berørt en Uge, hvoraf de 4 første Dage anvendes til skriftlige Prøver, de 2 sidste Dage til mundtlig Examination. Falder Aspiranten igjennem, kan han efter Kommissionens nærmere Bestemmelse faae Lov til at tage Examen om efter 1/4, 1/2 eller 1/1 Aars Forløb og det enten i et enkelt Fag eller i samtlige Fag.
Falder en Aspirant 3 Gange igjennem, kan han ikke engang bliver Etaars Frivillig, men maa aftjene alle 3 Aar af sin Værnepligt. Imellem Halvdelen og Totrediedelen af Aspiranterne falder forøvrigt 1ste Gang igjennem, da det i Reglen er de daarligere Elever, som for tidlig forlade Skolerne, der indstille sig til Portepefændriks Examen, imedens de flinkere Elever som oftest forblive ved samme og der tage Afgangsprøven, hvorved de fritages for ovennævnte Examen. Denne stiller i Grunden ikke store Fordringer, navnlig naar man seer hen til, at det tvungne Studium af de almindelige Skolefag for de fleste Officerers Vedkommende dermed er afsluttet. Examen gaaer ikke saa meget ud paa at undersøge, om Aspiranten har en stor Mængde Kundskaber, som paa at undersøge om han har Overblik over det Lærte, Aandsmodenhed og Intelligens til at anvende sine Kundskaber paa rette Maade. I de fleste Fag givas der for hver skriftlig Prøve 2 Parallelsporgsmaal, imellem hvilke Aspiranten da kan vælge. Med Undtagelse af tydsk Stil, hvortil der gives 2 Timer, indrømmes kun 3/4 á 1 Time til hver skriftlig Opgave. Examensfagene ere: Tydsk, Latin, Fransk, Mathematik, Historie, Geografi og Tegning (Frihaandstegning, geometrisk og militær Tegning). Disse Fag tillæges større eller mindre Betydning og dette udtrykkes ved en Talværdi, saaledes at Tydsk, Latin og Mathematik sættes til 5, Fransk, Historie og Geografi til 3, Tegning til 1; Summen af disse Værdier for de 7 Fag, nemlig 25, multipliceres da med Værdien af den Middelkarakter, hvortil samtlige Karakterer reduceres. Karaktersystemet bestaaer af 9 Karakterer med Talværdier fra 9 til 1, nemlig: ug = 9, mg = 8, g = 7, temmelig godt = 6, tilfredsstillende = 5, middelmaadigt = 4, ikke tilstrækkeligt = 3, næsten utilstrækkeligt = 2 og aldeles utilstrækkeligt = 1. Den, som i Hovedkarakter faaer ug = 9, faaer altsaa 9 X 25 = 225 Points; den, som i Hovedkarakter faaer «aldeles utilstrækkeligt», faaer altsaa 1 x 25 = 25 Points. Middelkarakteren bliver 5, som multipliceret med 25 giver 125 Points, der er fastsat som Minimumsfordring for at bestaae Examen. Dette Pointsantal af 125 bliver undertiden forøget eller formindsket, eftersom Hæren trænger mindre eller mere til Sekondlieutenanter; i 1868 vare Fordringerne saaledes kun 113 Points, som svarer til en Hovedkarakter af 4,5 Points. For de enkelte Fag behøves der ikke nogen bestemt Talværdi for at bestaae med Undtagelse af Tydsk, som fordrer en Karakterværdi af 5, og af Artilleri- og Ingenieuraspiranterne fordres en Karakterværdi af 6 i Mathematik.
Da man bedst igjennem nogle Examensspørgsmaal faaer en Ide om, i hvor stort Omfang der fordres Kundskaber i de forskjellige Fag, saa fremsættes i det Side 205 vedføiede Tillæg nogle saadanne, der bleve givne for et Par Aar siden.
Efter at have bestaaet sin Examen vender Aspiranten tilbage til Regimentet, hvori han nu indtræder, forpleies som Menig og benævnes «Avantageur». Efter at have gjort omtrent 6 Ugers Tjeneste som Menig og efter derpaa at være avanceret op gjennem de lavere Underofficersgrader, bliver han efter omtrent 5 Maaneders Forløb udnævnt til Portepefændrik og tjener derpaa i 1/2 Aar i denne Underofficersgrad. Den Maade, hvorpaa Avantageuren bebehandles er selvfølgelig forskjellig i de forskjellige Regimenter, dog faaer han som oftest efter de første 6 Ugers Forløb Tilladelse til at boe udenfor Kasernen, ligesom han spiser i Officersmessen og behandles udenfor Tjenesten af Officererne som Kammerat. Efter at være udnævnt til Portepefændrik sendes han til Krigsskolen.
Krigsskolernes Antal er tiltaget betydelig i de sidste Aar; saaledes var der før 1866 kun 4 Skoler, i 1867 oprettedes den 5te og 6te og i 1868 den 7de. (Potsdam, Erfurt, Neisze, Engers [nær Coblenz], Cassel, Hannover og Anklam [i Pommern]); hertil kommer en 8de, som bliver aabnet i Metz i indeværende Aars første Kvartal. Skolernes Formaal er at bibringe Portepefændrikerne den for en Officer nødvendige Fagdannelse; Undervisningen indskrænker sig derfor udelukkende til militære Fag, og et Kursus varer 10 Maaneder at regne fra 1ste Oktober. Paa Grund af Trangen til Officerer ere imidlertid flere Kursus bievne forkortede til 8, 7, 6 Maaneder, ja i 1860 var der er et Kursus paa kun 4 Maaneder. Ved en Krigsskole er der ansat en Stabsofficer af Generalstaben som Chef, endvidere en Lieutenant som Adjutant, 8 Kapitainer som Lærere, nemlig 2 i Felttjeneste og Taktik, 2 i Artilleri og Vaabenlære, 2 i Fortifikation og 2 i Landmaaling og militær Tegning, samt endvidere 6 Lieutenanter, hvoraf 2 ere Lærere i Ridning, 2 i Gymnastik og Vaabenøvelser og 2 i Exercits; Lieutenanterne boe paa Skolen og gjere tillige Tjeneste som Inspektionsofficerer. Lærerne gjere Tjeneste fra 4 til 6 Aar ved en Skole.
Der findes ved hver Skole omtrent 100 Elever, som af Hensyn til Undervisningens gode Fremme og til Lokalernes Størrelse ere fordelte i 4 sideordnede og ligestore Klasser. Ved Adgangen skrives en almindelig Stil, som et Slags Modenbedsprøve, efter hvilken Eleverne klassificeres efter Dygtighed; da samtlige Elever efter endt Kursus skulle have naaet samme Maal, er der en noget længere daglig Arbeidstid for de mindre dygtige. Hver af de 8 Kapitainer har to Klasser at undervise i; hvert Kvartal finder en lille Examen Sted saaledes, at hver Klasse examineres af de 4 Kapitainer, som ikke ere dens daglige Lærere.
Krigsskolerne ere godt udstyrede med alt, hvad der hører til Undervisningens Fremme; der findes ved hver Skole gode Modelsamlinger, Bibliothek, Gymnastiksal, Ridehus, Exercerplads og Stalde med nogle og tredive Heste. Der er sørget godt for Elevernes Kom fort; der findes saaledes en Messe, Billardsal, Konversationssal med Aviser, Skakspil og undertiden med Fortepiano. Eleverne ere ved Krigsskolen i Hannover indkasernerede paa den Maade, at fra 2 til 6 Elever ere fælles om et Arbeidsværelse og et Sovekammer.
Der fordres ikke ringe dagligt Arbeide; med de nødvendige Afbrydelser til Maaltiderne cre Eleverne beskæftigede fra om Morgenen tidlig til om Eftermiddagen Kl. 6 ; fra 6 til 8 er der Frihed, og Eleverne kunne i denne Tid gaae ud eller modtage Besøg; fra 8 til 10 om Aftenen er der tvungent Selvstudium for noget over Halvdelen af Eleverne, som i en eller anden Retning staae tilbage. Der vaages strengt over, at Eleverne i alle Retninger opføre sig som det sømmer sig for Officerer; saaledes maae de kun besøge saadanne Restaurationer, Konditorier og lignende Steder, hvor Officersuniformen i det Hele uden Anstød kan vise sig; for at fremme en kavalermæssig Tone ere Dueller tilladte under Inspektion, og efter Duellen bliver den, som efter den nedsatte Æresrets Kjendelse bærer Skylden, straffet af Skolens Chef. En Elev, som gjentagende Gange stifter Gjæld, bliver afskediget, ligesom Chefen i det Hele uden Indstilling til høiere Autoriteter kan bortvise en Elev fra Skolen.
Efternævnte Fag læres paa Skolen: Taktik (5), Artilleri og Vaabenlære (5), Fortifikation (4), Landmaaling (3), Hærordning og Tjenestereglement (3) samt militær Tegning (1); i disse Fag tages der Examen. Desuden afholdes der Gvelser i Exercits og Evolering, Feltskytsbetjening, Gymnastik, Yaabenøvelser, Ridning og Svømning; i disse Fag tages der ikke Examen. De første 8 V2 Maaned anvendes til theoristisk Undervisning efter den applikatoriske Methode, de sidste 6 Uger anvendes udelukkende til praktiske Gvelser. Saaledes øves Eleverne i Felttjeneste og Taktik, i hyppige Terrainrekognosceringer med Hensyn til Besættelsen, Forsvar og Angreb paa Stillinger med en given Styrke og under visse Betingelser, med Hensyn til Forpostillinger, Patrouillegange, Overfald, Baghold, Fourageringer og lignende Foretagender; disse Rekognosceringer udføres paa den Maade, at Eleven sendes ud om Form iddagen paa Rekognoscering tilhest; om Eftermiddagen maa han skrive en Rapport derover, tegne en Terrainskitse og indlevere sit Arbeide inden Sengetid; endvidere maae Eleverne i Terrainet mundtlig besvare taktiske Opgaver, hvorved de vænnes til hurtig og rigtig at bedømme Terrainet samt Fjendens Foretagender og træffe de til Situationen svarende Foranstaltninger. De maae endvidere holde Dagbog over de afholdte Felttjenesteøvelser, hvori indføres de Bemærkninger, som de have Leilighed til at anføre; de tvinges derved til med Opmærksomhed at følge øvelserne og til at anvende en fornuftig Kritik. Skolen overværer endvidere Garnisonens Parader og større Felttjenesteøvelser, samt laaner Mandskab af alle 3 Vaaben for selv at afholde saadanne. Under Læreren i Artilleri og Vaabenlære gjennemgaaes et Skydekursus paa 100 Skud; Eleverne maae overvære Artilleriets Skydning, Kastning og Batteribygning, de besøge et Arsenal, et Kanonstøberi, en Geværfabrik, et Laboratorium, en Krudtmølle, et Krudtmagasin samt nogle Artilleriværksteder; de besøge endvidere en Fæstning for at undersøge Artilleriets Brug til Angreb og Forsvar under en Beleiring. Der skrives Rapporter over alt, hvad de saaledes have seet og bemærket. Under Læreren i Fortifikation traceres og profileres Feltværker, bygges Hytter, Bagerovne, Kogehuller samt foretages lig nende Leir- eller Bivouakarbeider. Der foretages militære Spadseretoure i Terrainet, hvorved Eleverne maae besvare Spørgsmaal med Hensyn til Terraingjenstandes Indretning til Forsvar, til Feltforskandsningers Opkastelse med A n givelse af Arbeidsstyrke, Tid samt den nødvendige Besætning; Eleverne overvære nogle af Ingcnieurtroppernes mangeartede øvelser, saasom: Sappering, Minering, Broslagning, Kommunikationers ødelæggelse og Istandsættelse, samt anvende 4 — 5 Dage til at besøge en nærliggende Fæstning og studere denne i alle dens Enkeltheder.
I Exercits, Gymnastik og Vaabenøvelser gjennemgaaes en fuldstændig Kommandoskole.
De skriftlige Examensspørgsmaal sendes fra Overmilitær-Examenskommissionen i Berlin; naar den mundtlige Examen skal afholdes, møder Præses samt nogle af de militære Medlemmer af Kommissionen, som imidlertid kun overvære og altsaa ikke deltage i Examinationen, der ledes af Skolens Lærere. Der bruges de samme Examensbestem melser som ved Portepefændriksexamen, og Minimumstalværdien for at bestaae er for denne Examen 5 X 21 = 105 Points; af Hensyn til Hærens Trang til Officerer har denne Fordring i de senere Aar været noget nedsat. Officersexamen, der skal tages under 26 Aars Alderen, ansees i det Hele i Modsætning til Portepefændriksexamen for at være temmelig let, og man regner, at kun omtrent 8 pCt. behøver at tage Examen om, hvilket da skeer for Examenskommissionen i Berlin. Exempelvis anføres i Tillæget Side 207 nogle Spørgsmaal fra en Officersexamen.
Efter afholdt Examen, hvis Udfald kun meddeles Eleverne paa den Maade, at de faae at vide, om de ere bestaaede eller ei, hvorimod et detailleret Vidnesbyrd sendes til Regimentskommandeuren, vender Portepefændriken tilbage til Regimentet, hvor han, saasnart der er Vakance, med Officerkorpsets Samtykke af Obersten indstilles til Udnævnelse til Sekondlieutenant. Avantageuren træder i Reglen ind i Tjenesten med en Gjennemsnitsalder af 17,5 Aar og kan naae at blive Officer efter knap 2 Aars Forløb, altsaa før 20 Aars Alderen.
Efter endt Kursus paa Krigsskolen, den 31te Juli, afgaaer Lærerpersonalet til Tjeneste ved Tropperne for at deltage i Efteraarsmanøverne.
«Det kongelige Landkadetkorps» bestaaer nu af 6 Provinsakademier for yngre Kadetter, Juniorakademierne (Potsdam, Culm, Wahlstatt, Bensberg, Oranienstein og Piøen) og et Akademi for ældre Kadetter i Berlin, Seniorakademiet. Korpsets Chef er General og har til et Elevantal af omtrent 1700 Kadetter et Lærerpersonale af noget over 100 Officerer og lige saa mange civile Lærere. Efter 1866 ere de med Preussen forbundne Staters Akademier enten nedlagte eller underlagte Preussen; kun Sachsen har i dette Punkt en vis Selvstændighed, idet det har beholdt sit eget Akademi paa omtrent 200 Kadetter i Dresden.
Kadetten antages i en Alder fra 10 til 15 Aar, og ansættes han nu ved et Juniorakademi, hvor han gjennemgaaer et Kursus paa 4 Aar; derpaa overføres han uden videre Examen til Seniorakademiet i Berlin og fortsætter herpaa Undervisningen i et Kursus paa 2 Aar; disse 6 Aars Undervisning har i Hovedsagen kun de ikke militære Fag til Gjenstand, og efter den sidste Examen staaer han nu kun paa samme Trin som den, der har taget Portepefændriksexamen. Han ansættes derpaa af Kongen ved et ltegiment enten som karakteriseret Portepefændrik eller som Menig, eftersom han er bestaaet eller ikke og maa nu ligesom Avantageuren gjennemgaae nogle Maaneders Tjeneste ved Regimentet for at blive Portepefændrik; han sendes derpaa strax til en Krigsskole og maa efter bestaaet Officersexamen først erholde Officerkorpsets Godkjendelse, førend han faaer sin Udnævnelse. De Kadetter, som efter at have været 2 Aar paa Seniorakademiet, endnu ere temmelig unge eller temmelig smaa, holdes endnu et Aar tilbage, hvor de da i en 3die Klasse (den saakaldte Over Prima) faae en til Krigsskolen svarende militær Uddannelse. Efter bestaaet Officersexamen ansættes de som Portepefændriker ved et Regiment og maae tjene 6 Maaneder som saadanne, førend de med Officerkorpsets Samtykke erholde deres Officersudnævnelse. Et ringe Antal af de flinkeste Kadetter forblive ligeledes et tredie Aar ved Seniorakademiet og gjennemgaae da i en 4de Klasse (den saakaldte Selekta) et fuldstændig militært Kursus; efter bestaaet Officersexamen blive de af Kongen udnævnte til Secondlieutenanter og ansættes ved et Regiment. Disse ældste Klasses Kadetter danne altsaa en lille Undtagelse fra den almindelige Regel med Hensyn fil Officerkorpsets Godkjendelse. I Over-Prima og Selekta gives der foruden de rent militære Fag et særligt Kursus i Mathematik, som er obligatorisk for de Kadetter, der ville være Artillerister eller Ingenieurer.
De fleste Kadetter ere enten Officerssønner eller have saadanne Familieforhold, at de henhøre til de høiere Samfundsklasser; ifølge Bestemmelserne kunne vel Sønner af Underofficerer, som ere faldne eller haardt saarede (amputerede), antages, men dette skal kun finde Sted i meget xinge Grad. Der skal betales aarlig af hver Kadet 260 Thlr. for alt, dog finder der efter Omstændighederne en Moderation Sted, og der gives mange, som kun betale 100, 60 ja endog kun 30 Thrl. aarlig. Af Fripladser gives der kun et Par.
Et Juniorakademi har foruden Chefen et Personale af omtrent 20 Lærere, Halvdelen militære og Halvdelen civile, til henimod 200 Kadetter; endvidere er der ved Akademiet ansat en Præst, Læge og Intendant. Med Hensyn til Undervisningen er Skolen delt i 4 Klasser, med Hensyn til Administration, Disciplin og Opdragelse i 2 Kom pagnier, hver med 1 Kapitain, 4 Lieutenanter samt 1 á 2 theologiske Kandidater; de sidste for at gjennemgaae de latinske Lektier med Kadetterne. Kompagniets Lieutenanter og Kandidater have ikke saa meget med selve Undervisningen som med Opdragelsen at gjøre; de boe saaledes sammen med Kadetterne, hjælpe dem med Lektierne i Eepetitionstiden, holde Maaltiderne sammen med dem, liave deres Senge staaende paa de store Sovesale, spadsere ud med dem paa Fridage og veilede dem ved Besøg paa Musæer og lignende Steder. I det Hele ere Kadetterne Gjenstand for et omhyggeligt Tilsyn, Yeiledning og Kontrol i alle Retninger. Saaledes kontrolleres f. Ex. nøie, at de ikke fra Hjemmet modtage flere Lommepenge, end der er fhstsat (omtrent 2 Thlr. om Maaneden), og til den Ende blive alle modtagne Breve aabnede af vedkommende Kadet i en Officers Nærværelse; de maae opgive, hvor de gaae hen paa Fridagene, og de yngste saavel som de fra Opførselens Side daarlige Elever maae i det Hele kun gaae ud om Søndagen, naar de kunne fremvise en skriftlig Indbydelse fra en Fam ilie, og maae om Aftenen ved Hjemkomsten til Akademiet medbringe en Attest for, at de virkelig have været der. Uafhængig af Undervisningsklasserne ere Kadetterne efter deres Opførsel ansatte i een af de 4 «Disciplinarklasser», hvori der gives større eller mindre Frihed, og hvori de efter Omstændighederne kunne rykke op eller sættes tilbage.
Lærefagene ere de samme som ved Portepefændriksexamen, der jo er det Maal, som kun skal naaes af Størstedelen af Kadetterne. Paa Grund af disses Alder finder der selvfølgelig Religionsundervisning Sted, ligesom Dagsgjerningen begynder med Morgengudstjeneste, og et Kompagni føres skiftevis til Kirke om Søndagen.
Foruden de nævnte Fag undervises der i Exercits og Evolering, Gymnastik, Vaabenøvelser, Svømning, Dands og Sang.
Klasserne benævnes 6te (den nederste), 5te, 4de og 3die; efter endt 4 Aars Kursus ved Juniorakademiet sendes Kadetten til Seniorakademiet, hvor 2den og 1ste (den ældste) Klasse derpaa gjennemgaaes i et 2aarigt Kursus med samme Lærefag som i de yngre Klasser (leilighedsvis bemærkes her, at der gives indtil 6 Timers ugenlig Undervisning i Latin). Efter endt Portepefændriksexamen afgaaer Kadetten som Avantageur til et Regiment. Seniorakademiet har til omtrent 500 Kadetter, som ere delte i 6 Kompagnier, et Personale af 60, dels militære, dels civile, Lærere; i 2den og 1ste Klasse findes der omtrent 200 Kadetter i hver, i Over-Prima kun nogle og tyve, i Selekta c. 50 Elever.
Ligesom ved Krigsskolerne fordres der ved Akademierne strengt og vedholdende Arbeide, og fra om M orgenen tidlig til om Aftenen Kl. 8 er Kadetten uafbrudt under Kommando.
Landkadetkorpset blev oprettet 1717 og reorganiseret af Frederik den Store, som selv har været Landkadet, hvilket der med en vis Stolthed vises hen til; Korpset har altid været Gjenstand for de preussiske Regenters særlige Omhu og Begunstigelse, og blandt andre Fortrin bemærkes, at det ved alle Revuer og Parader har Ret til som et særlig udmærket Korps at marchere i Teten af den hele Troppestyrke. Akademiuddannelsen medfører den Fordel, at Kadetten kan naae at blive Officer 1 á 2 Aar før Avantageuren; forøvrigt ere Meningerne om Akademiernes og Krigsskolernes gjensidige Fortrin og Mangler delte; til Fordel for de første anføres, at her lægges Grunden til et Kammeratskab, en esprit de corps, som er af saa stor Betydning for et Officerkorps; til Fordel for Krigsskolerne anføres, at de unge Mænd, som have afsluttet deres Skoleliv i Landets høiere Skoler, have i det Hele faaet en fyldigere og hgdre Uddannelse og friere Udvikling end Kadetten, som under det strenge Tilsyn fører en halv klosterlig Tilværelse, der virker skadelig paa Karakterens Selvstændighed og naturlige Udvikling. Man mener saaledes, at de tvende Institutioner have Fordele og Mangler, der gjensidig supplere hinanden.
Den preussiske Hær behøver en aarlig Tilgang af omtrent 800 fast ansatte Sekondlieutenanter; deraf tilgaaer omtrent 2/3 fra Krigsskolerne og 1/3 fra Akademierne.
Den paa de ovennævnte Skoler modtagne Undervisning føres videre for Artilleri- og Ingenieurlieutenanternes Vedkommende, som, efter at Artilleristerne først have gjort 2 Aars Tjeneste ved deres Afdelinger, sendes til den forenede A rtilleri- og Ingenieurskole i Berlin. Her gjennemgaaer Artilleristen et etaarigt Kursus fra 1ste Oktober at regne, saaledes at de første 9 Maaneder hovedsagelig anvendes til Theori, men dog Haand i Haand med mange praktiske Øvelser; i Førstningen af Ju li følger Examen, hvorpaa der afholdes praktiske øvelser i Hesten af Juli og August. De 30 flinkeste Artillerister holdes et Aar tilbage for at gjennemgaae et udvidet Kursus. Disse Artillerister tilligemed Ingenieurerne, som alle gjennemgaae et 2aarigt Kursus, deltage ikke i Skolens praktiske øvelser i Juli og August, men gjøre i disse 2 Maaneder Kegimentstjeneste; Artilleristen maa senere tage en Examen for at avancere til Kapitain, Ingenieuren maa desuden tage en Examen for at avancere fra Kapitain af 2den til Kapitain af 1ste Klasse. Elevantallet ved Skolen retter sig efter Hærens Behov og har været fra omtrent 100 til 250, hvoraf fra 1/5 til 1/3 Ingenieurer, Besten Artillerister.
Efter at have taget en Adgangsexamen (en Eepetition af de to ovennævnte Examener) kunne aarlig omtrent et Halvhundrede Officerer, som mindst have gjort 3 Aars Tjeneste som saadanne, antages som Elever paa Krigsakademiet, hvor de gjennemgaae et 3aarigt Kursus, der i hver af de 2 første Somre afbrydes med omtrent 3 Maaneders Kegimentstjeneste og i den 3die Sommer med en længere Generalstabsreise. Kun omtrent 10 pCt. af det Antal, som indstiller sig til at konkurrere ved Adgangsexamen, naaer efter gjennemgaaet Kursus samt paafølgende omtrent 2 Aars Tjeneste at blive Kapitainer i Generalstaben. Akademiet tæller omtrent 150 Elever, fordelte i 3 etaarige Klasser.
Jeg har kun med et Par Ord omtalt den forenede Artilleri og Ingenieurskole samt Krigsakademiet for at fremhæve, i hvilken betydelig Grad der lægges Vægt paa de praktiske øvelser, idet godt Fjerdedelen af Kursuset anvendes dertil.
For at skaffe Hæren de nødvendige Reserveofficerer, endvidere for at befordre god Skoleundervisning i de høiere Skoler, samt endelig for at lette enkelte den 3aarige Tjenestetid, har man indført «Etaars Frivillig» Institutionen. Den Værnepligtige, som har gode Skolekundskaber, det vil sige, som har gjennemgaaet og taget Afgangsexamen fra et Gymnasiums 2den Klasse, en Realskole eller en Borgerskole af 1ste Klasse, eller som underkaster sig en lignende Examen, der afholdes 2 Gange om Aaret, kan faae Lov til paa egen Bekostning (Kvarter, Uniform, Forpleinig, Udrustning, Tjenestehest og Fourage) at aftjene sin Værnepligt paa eet Aar, at regne enten fra 1ste April eller fra 1ste Oktbr. for Fodfolkets Vedkommende, og fra 1ste Oktbr. for Artilleriets og Rytteriets Vedkommende. De «Etaars Frivillige» ved et Regiment (der maa kun være 4 pr. Kompagni) samles i en Trop paa høist 20 og overgives til en af Regimentets Lieutenanter til foreløbig Uddannelse, forinden de sættes ind i Kompagnierne, men vedblive dog efter at dette er skeet, at nyde militær theoretisk Undervisning af vedkommende Officer. Efter 1/2 Aars Forløb blive de Frivillige, som egne sig til Officerer, forfremmede til Gefreidere og gjøre nu Underofficerstjeneste, idet de samtidig nyde militær Undervisning og Uddannelse under vedkommende Lieutenant. Ved Slutningen af Tjenesteaaret blive de forfremmede Frivillige underkastede en theoretisk og praktisk Prøve, og naar denne er bestaaet, permitterede som overtallige Underofficerer med Kvalifikationsattest til Reserveofficerer. Førend deres Befordring til Sekondlieutenant maae de senere gjore 6— 8 Ugers Tjeneste ved den Linieafdeling, i hvilken de skulle tjene som Reserveofficerer. Efter den halve Tids Forlob udnævnes de til Vicefeldwebler (Vicevagtmestre) og gjore de sidste Uger Officerstjeneste. Naar de derpaa have erhvervet dem et af samtlige Kom pagniofficerer, samt af Bataillons- og Regimentskommandeuren underskrevet Vidnesbyrd, som godtgjør, at de i alle Retninger egne sig til Reserveofficerer, saa blive de, efter at være bievne valgte af Officerkorpset i deres U dskrivningsdistrikts Landeværnsbataillon, indstillede til af Kongen at udnævnes til Officerer. Indtil det 27de Aar kaldes de Reserveofficerer, fra 27 til 32 Aar Landeværnsofficerer. Disse værnepligtige Officerer indkaldes senere 2 til 3 Gange til 1 á 2 Maaneders Uvelse. Med 32 Aars Alderen udslettes de af Rullen.
Naar man rekapitulerer de ovenstaaende Bemærkninger om den preussiske Officersuddannelse og Opdragelse, saa seer man, at der anvendes megen Omhu og Forsigtighed ved Undersøgelsen af den Paagjældendes Kvalifikationer i alle Retninger, samt at Officerkorpsets Godkjendelse borger for, at kun unge Mænd, som i enhver Henseende egne sig til Officerer, erholde Udnævnelse som saadanne. Officersuniformen bliver, selv om den bæres af Reserveofficeren, paa denne Maade i og for sig en Slags Distinktion, som vidner om Dannelse og god Opdragelse, og derfor skaffer dens Bærer baade Anerkjendelse og Anseelse overalt. Da nu dertil kommer, at de faste Officerer faae en theoretisk og navnlig en praktisk Uddannelse, der vistnok mere end mange andre Steder idelig holder de Fordringer, som stilles til en Officer under Feltforhold for Die, saa vil man kunne indsee, at et saadant Officerkorps kan udrette store Ting, hvad jo desværre forskjellige omliggende Stater i de senere Aar have faaet at føle.
