Cand. psyk. Susan Schlüter er personalekonsulent i firmaet BK-træning. Hun var fra 1980-1988 ansat som fuldmægtig i Forsvarets Center for Lederskab, hvor hun var ansvarlig for indplacering og forsøgsordninger i relation til det kvindelige personel i forsvaret og var med i projektgruppen for kvinder i Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet. Hun er endvidere medforfatter til »Ledelse og Uddannelse«. I december sidste år holdt hun et særdeles interessant og tankevækkende foredrag i Det krigsvidenskabehge Selskab om kvinder i forsvaret og om kvinders holdninger og forventninger til forsvaret. Til uddybning af emnet bringer Tidsskriftet Susan Schlüters status over forsøgsordningerne.
Indledning
Ud fra etiske, fysiske og psykiske kriterier har forsvaret hidtil administrativt fastsat begrænsninger for funktioner og type enheder, hvori kvindeligt personel kan indgå (1). Militære enheders aktivitet i fredstid er i overvejende grad koncentreret om uddannelse (2), hvorfor forsvarets ledelses- og pædagogiske principper i særlig grad tager sigte på uddannelsessituationer på underafdelingsniveau. Målet for uddannelsen er generelt, at den enkelte, gruppen, enheden etc. sikkert og effektivt kan løse sin opgave, også under en krig (3). Hidtidige erfaringer har vist, at der ved introduktionen af kvinder på traditionelt mandsprægede arbejdspladser kan opstå problemer. Adskillige af disse problemer er i forvejen kendte, idet indpasningen af kvinder i forsvaret siden 1971 har været fulgt nøje (4, 5). Der har naturligt nok været forskellige holdninger til gennemførelse af sådanne forsøg i forsvaret, hvor traditionelt mandsprægede funktioner har været enerådende. Det har heller ikke kunnet undgås, at personlige følelsesladede opfattelser af kvinders roller har påvirket forsøg af denne art.
I det følgende skal der kort gøres rede for de pågældende forsøgsordningers forløb i henholdsvis søværnet, hæren og flyvevåbnet ud fra allerede foreliggende materiale.
1. Baggrund.
2. Ansættelseskriterier herunder rekruttering/udvælgelsesprocedure.
3. Undersøgelsesmetoder.
4. De respektive forsøgsenheder i forsvarets 3 væm.
5. Hidtidige erfaringer og forsøgsresultater.
6. Sammenfatning og afslutning.
Baggrund
Efter 2. Verdenskrig og med stigende styrke op gennem 60’eme og 70’eme er der inden for alle dele af samfimdslivet udfoldet bestræbelser på at nå frem til ligebehandling af kvinder og mænd. Det danske forsvar er ingen undtagelse, idet der i 1962 ved lov åbnedes mulighed for at antage kvindeligt militært personel på frivillig basis i søværnet, hæren og flyvevåbnet (6). Fra 1971 skete en gradvis opbygning af antallet af kontraktansatte kvinder, indtil der var omkring 500 ansat i militære stillinger. Dette antal holdt sig herefter nogenlunde konstant indtil slutningen af 70’eme. I dag er antallet af kontraktansatte kvinder i militære stillinger knap 800 (7). Kvinderne blev indledningsvis anvendt som menige (konstabler) og sergenter i højere stabe i hæren, ved søværnets og flyvevåbnets faste installationer samt inden for uddannelsesområdet. Der var således ikke åbnet mulighed for anvendelse i stillinger, der kunne indebære direkte deltagelse i kamphandlinger (dette også kaldet den »politiske, etiske regel«) (8). Fra 1974 åbnedes muhghed for, at kvinder kunne gennemgå officersuddannelse med henblik på fortsat tjeneste inden for ovennævnte områder (9). Folketinget vedtog i foråret 1978 lov om ligebehandling af kvinder og mænd med hensyn til beskæftigelse m.v. Intentionerne bag loven er, at der ikke må finde forskelsbehandling sted på grund af køn, hverken med hensyn til ansættelse, forflyttelse, forfremmelse, erhvervsuddannelse, arbejdsvilkår eller afskedigelse (10). Den ansvarlige fagminister kan inden for lovens rammer dispensere fra visse af bestemmelserne, og dette er da også sket i forsvaret. De givne dispensationer fra »Lov om ligebehandling« er fra forsvarets side baseret på et ønske om, inden for en vis periode, at få tilvejebragt grundlag for en personelpolitik, der på den ene side sikrer, at forsvaret efterlever ligebehandlingslovens intentioner og på den anden side fastholder det hidtidige effektivitetsniveau, idet der samtidig skal sikres personellet, både mandligt og kvindeligt, rimelige avancementsmuligheder (11). Som led i bestræbelserne på at skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag for en sådan politik blev der allerede i 1981 iværksat en forsøgsordning i søværnet, der indebar, at kvindeligt personel anvendtes til sejlende tjeneste i udvalgte skibstyper (12). I hæren og flyvevåbnet iværksattes en tilsvarende forsøgsordning ligeledes i udvalgte enheder/eskadriller (13). Forsøgsordningen for søværnets vedkommende afsluttedes i 1985 (14). For hæren og flyvevåbnet afsluttes ordningen ved udgangen af 1987. Forsøgsordningerne i de 3 væm er fortrinsvis omfattet af kvinder fra konstabelgruppen som menigt personel.
Ansættelseskriterier
Det kvindelige personel skal opfylde samme antagelseskrav som det mandlige, og aldersgrænsen er som for mænd 17-26 år (15). De kvinder, som henvender sig til forsvaret, er ikke »specielle kvindetyper«, men har vidt forskellig baggrund: Gift/ugift, bøm/uden børn, uddannet/uuddannet, erhvervsarbejdende/arbejdsløs etc. Interessen har været stor. Eksempelvis til forsøgsordningen i søværnet var der i første omgang 4000 henvendelser (16). I udvælgelsesproceduren ved Forsvarets Rekruttering indgår en grundig orientering om ansættelsesforhold, der omhandler arbejdets art, uddannelse, de forhold, der arbejdes under, løn og ansøgerens rettigheder og forpligtelser. Derudover indgår: En lægeundersøgelse (helbredsmæssig tilstand, syn, hørelse, vægt, højde etc.). En løbeprøve og en trænbarhedstest (fysisk udholdenhed og muskelstyrke), som består af en række øvelser, der indikerer ansøgerens mulighed for at udvikle fysisk styrke ved træning. Et personligt spørgeskema (ang. personlige forhold, skoleforhold, familiemæssige forhold, fritidsinteresser, lovovertrædelser og forventninger til det fremtidige arbejde i forsvaret). Sessionsprøve (intelligensprøve) og standpunktsprøver, heri indbefattet en læse-staveprøve, problemregningsprøve, substraktionsprøve, tekniskmekanisk prøve og en engelskprøve, hvor et minimumsresultat er nødvendigt for optagelse til de forskellige enheder inden for værnene.
Endvidere enpersonlighedstest og et interview,, foretaget af en psykolog (motivation, erfaringer, personlig baggrund, psykisk robusthed m.v.). Opholdet ved Forsvarets Rekruttering varer 2 dage og er med til at give ansøgeren et forholdsvis realistisk billede af forsvaret og det søgte job, også indkvarteringsmæssigt og socialt. Derfor indkvarteres ansøgere ved Forsvarets Rekruttering på samme måde, som de vil blive indkvarteret ved mødet i forsvaret. I den afsluttende antagelseskommission, bestående af en udvælgelsesofficer, en assisterende befalingsmand og en psykolog, træffes på grundlag af en samlet vurdering af ovennævnte prøver og psykologsamtalen en afgørelse om, hvorvidt ansøgeren er egnet eller ikke egnet. Kvindeligt personel inden for de tre personelgrupper: Officerer, befalingsmænd af sergentgruppen og menige af konstabelgruppen, som allerede var/er tjenstgørende i forsvaret, har haft/har desuden mulighed for at søge til de respektive forsøgsenheder (17).
Undersøgelsesmetoder
Til opfølgning, registrering og vurdering af forsøgsordningerne i de tre værn er der under de to forsøgsperioder (søværnet 1981-1984 og hæren + flyvevåbnet 1984-1987) foretaget kontinuerlige spørgeskemaundersøgelser og interviews af såvel det mandlige som det kvindelige personel inden for alle personelkategorier fra chef til menig (18,19). Spørgeskemaundersøgelseme har omfattet 5 kategorier af spørgsmål:
- Tilpasning til det militære miljø.
- Motivation og forventninger til jobbet.
- Holdninger og meningstilkendegivelser samt erfaringer i øvrigt.
- Fordele og ulemper ved blandet personel.
- Afgangsårsager.
Interviewene er foretaget delvist struktureret og i hovedtræk disponeret efter følgende punkter:
- Ansættelsesmæssige forhold.
- Uddannelse.
- Indkvarteringsforhold, beklædning.
- Fysisk og psykisk belastning.
- Familiemæssige forhold, fritid.
- Sociale forhold i som uden for arbejdstid.
- Fremtid og forslag.
Udover spørgeskemaundersøgelser og interviews har undersøgelserne også omfattet de enkelte forsøgsenheders egne data, målinger og rapporter, hvor hovedvægten er lagt på fravær, sygdom, disciplinarmidler og graviditet. Det skal påpeges, at det ved de forskellige undersøgelser og registreringer ikke blot har været et spørgsmål om, hvilke typer problemer der er opstået, men nok så meget at indhente viden om, hvorledes de opståede problemer bedst har kunnet løses. Desuden om at kortlægge i hvilket omfang de forskellige problemtyper har gjort sig gældende, da disse vil variere med de krav og vilkår, som både det mandlige og kvindelige personel udsættes for.
Forsøgsenhedeme
Ved iværksættelse, gennemførelse og vurdering af forsøgsordningerne i søværnet, hæren og flyvevåbnet har formålet været at skabe beslutningsgrundlag for en eventuel ligebehandling af kvinder og mænd i visse kampog kampstøtteenheder. Dette med henblik på, at det kvindelige personel skal kunne tilbydes tilsvarende karrieremuligheder som det mandlige personel inden for samme områder (20). Antallet af kvinder i forsøgsenhedeme skulle være afpasset forholdene svarende til 20-25% af det mandlige personel, for fortsat at kunne bevare de beredskabsmæssige forhold i de enkelte kampenhedstyper. Baggnmden herfor er de erfaringer, der er gjort i andre lande med tilsvarende ordninger (21,22,23,24). De udvalgte tjenestesteder har i søværnet været sejlende enheder i fem forskellige skibstyper, hvor det kvindelige personel har udgjort et antal på ca. 80 af en samlet besætning på ca. 300 mand. For hæren og flyvevåbnet er ialt syv enheder udpeget som forsøgsenheder. Det samlede antal kvinder her er ca. 75 fordelt på ca. 25 i tre af flyvevåbnets eskadriller og ca. 50 i fire af hærens kampenheder.
Erfaringer og resultater
Ved forsøgsordningen i søværnet har det vist sig, at kvinderne er i stand til at geimemføre den nødvendige uddannelse og opfylde de krav, der er en forudsætning for at gøre tjeneste inden for de udvalgte skibstyper (25) (for hæren og flyvevåbnets vedkommende kan der endnu ikke uddrages nogle konklusioner herom, idet forsøgsordningen i disse væm først afsluttes ultimo 87). Den oprindelige skepsis over for kvindernes egnethed i relation til tjenesten ved de operative enheder er for hovedparten af det mandlige personels vedkommende ændret i mere positiv retning som følge af kvindernes indsats og deres indflydelse på omgivelserne. Kvindernes faglige kunnen er i øvrigt fuldt på højde med deres mandlige kollegers. Undersøgelserne har bl.a. vist, at:
- Kvinderne er motiverede og udviser stor interesse, flid og positiv indstilling. Dette har bl.a. givet bedre resultater i enheder med blandet personel sammenlignet med enheder med udelukkende mandligt personel. Et vist konkurrencemoment kønnene imellem har tillige spillet ind. - Såvel kvinder som mænd foretrækker at arbejde i blandede enheder fremfor i enheder, hvor kun det ene køn er repræsenteret.
- Kvinder har større vanskelighed ved at klare det mere styrkekrævende arbejde. Det har imidlertid vist sig, at ved anvendelse af ahden teknik, træningsflid og mere øvelsestid kan kvinderne almindeligvis nå samme resultater som mændene. - Kvinderne udviser større sensibilitet over for hård tale, støjende adfærd og kønsrelaterende attituder.
- Omgangsform og -tone til det bedre, når kvindehgt personel er tilstede. Der udvises større hensyn personelgruppeme imellem. Hygiejnen er ligeledes højnet.
- Solidariteten mellem mændene er større end mellem kvinderne. Mændene er ikke så kritiske over for hinandens adfærd som kvinderne.
- Kvinderne er gennemsnitligt et par år ældre end deres mandlige kolleger inden for konstabelgruppen. Dette kan give interessemæssige forskelle og mere distance til deres egen meningsgruppe end til eksempelvis befalingsmandsgruppen, hvor der er større overensstemmelse med alder og modenhed.
- Størsteparten af kvinderne har tidligere erhvervserfaring og har primært søgt forsvaret p.g.a. spændingen, nye udfordringer og et anderledes job end de sædvanlige kvindejob.
- Afgang af kvindeligt personel er en del højere end mandligt personel. Af gangsprocenten er for kvinderne ca. 26 og for mændene ca. 6
De almindeligste afgangsårsager for kvindernes vedkommende er:
- Familiemæssige og personlige forhold.
- Tilpasningsproblemer. Skuffede forventninger.
- Utilstrækkelighed såvel fysisk som psykisk.
- Færre valgmuligheder inden for systemet.
~ Der har i den forløbne forsøgsperiode været meget få graviditeter (ca. 6%).
- Det kvindelige personels sygestatistik adskiller sig ikke i væsentlig grad fra det mandlige personels. Sygefraværsprocenten er ca. 4 for kvindernes vedkommende og ca. 3 for mændene. Til gengæld erhverver kvinderne i større omfang arbejdsskader end mændene, specielt under den grundlæggende konstabeluddannelse inden for faget »fysisk uddannelse og træning«.
- Straffe og disciplinarmidler har over for mændene været anvendt væsentligt mere (ca. 10%) end over for kvinderne (ca. 1%).
Det har vist sig mest hensigtsmæssigt, at den grundlæggende uddannelse finder sted således, at kvindelige og mandlige konstabelelever gennemgår en fælles uddannelse og træning med henblik på det fremtidige samarbejde. Herved får begge parter fremover kendskab til kravene på deres arbejdsplads og ikke mindst et realistisk kendskab til hverandres ressourcer. Manglende erfaring fra den mandlige befalingsmandsgruppes side m.h.t. om kvinder skal behandles anderledes, har vist sig at skabe øget usikkerhed. Dette resulterer i en generel forskelsbehandling eksempelvis i retning af enten megen venlighed eller reel afstandstagen over for kvinderne ved en meget formel anvendelse af lærte ledelsesprincipper.I de tilfælde, hvor kvindelige befalingsmænd således er tilgået de blandede enheder, har de i høj grad bistået ved løsning af såvel personlige som praktiske problemer og herudover været opmærksomme på problemområder, som mænd vanskeligt har kunnet identificere.
Afslutning
En status over de indtil videre indhøstede erfaringer må ledsages af det forbehold, at der såvel i det danske forsvar som i udlandet foregår uafsluttede forsøgsordninger som løbende vil give ny viden på området. Med dette forbehold in mente kan det konstateres, at de jobfunktioner, kvinderne hidtil har haft i forsvaret, fortrinsvis har været inden for fag, som i det civile karakteriseres som service- og traditionelle kvindefag. Kvindernes indpasning inden for disse områder i forsvaret er stort set foregået gnidningsløst og har som sådan ikke givet anledning til den store opmærksomhed. Til gengæld synes forsøgsordningerne at have taget kraftigt »revanche« og skabt en del opmærksomhed og debat såvel i som uden for forsvaret (26). I problematikken har især to faktorer gjort sig gældende i relation til det kvindelige personels indplacering, nemlig;
- Holdninger (det at have/anvende kvinder i forsvaret) og
- fysisk (kvindernes udholdenhed og fysiske styrke).
Der er taget udgangspunkt i disse forhold, idet forløbet af sådanne forsøgsordninger uundgåeligt vil være påvirket af holdninger og fordomme fra mange forskellige sider. Samtidig er det en kendsgerning, at kvindernes procentvise muskelstyrke er mindre end mændenes, hvilket ikke burde give anledning til videre undersøgelse af, hvad man i forvejen ved. Det er således væsentligt, at der bibringes de involverede parter en forståelse for det ansvar, de vil have over for de holdninger, der vil møde kvinderne, samt hvilke holdninger de selv på den ene eller anden måde tilkendegiver over for kvinderne som over for det øvrige personel. At der er forskel på individernes fysiske styrke i mandlige arbejdsgrupper, tages der hensyn til, hvorimod der er en holdningsmæssig tilbøjelighed til ikke at foretage dette skøn, når det gælder det kvindelige personels fysiske styrke. Kvinderne anser imidlertid ikke - i modsætning til deres mandlige kolleger - deres fysiske styrke (eller mangel på samme) som et egentligt problem i forbindelse med jobudøvelse. Tværtimod er netop personellets fysiske styrke noget, der naturligt må tages hensyn til ved fordeling af arbejdsopgaver. Bliver forsøgsordningerne permanente i visse af forsvarets kampenheder, er det vigtigt at være opmærksom på følgende forhold, som måske ikke er så åbenbare:
- Risikoen for at kvinderne bliver syndebukke: Kvinderne kan beskyldes for forhold, som har lidt eller slet intet med dem at gøre.
- Risikoen for selvopfyldende profeti: En kraftig fokusering på kønsforskelle og de problemer, det forventes at disse må medføre, kan bevirke, at netop de forventede problemer opstår.
- Risikoen for »overpræstation«: Der vil være en tendens til, at en udpeget forsøgsenhed, som uvægerligt vil blive betragtet som noget specielt, ubevidst vil præstere mere end ellers.
~ Risikoen for ikke at differentiere mellem de kønsforskellige arbejdsvilkår og funktionsbetingelser: Der synes at være en forventning om, at kvinderne umiddelbart skal kunne opnå de samme resultater som mændene. I betragtning af de ulemper, det kvindelige personel som helhed har; manglende erfaring med og tilpasning til en specifik mandsverden, mindre fysisk styrke m.v., er dette urealistisk.
- Risikoen for at kvinderne tilpasser sig fremfor at blive integreret: Den kvindelige minoritet må til stadighed tilpasse sig den mandlige majoritet med fare for afvisning, hvis de ikke gør det.
Måden, hvorpå forsvaret forsøger at imødekomme ønsker og behov fra kvindeside, sker ud fra de forventninger, der haves til det at skulle arbejde med kvindeligt personel. Kvinderne prøver at leve op til disse forventninger og søger at tilpasse sig de rådende normer. Men den endelige integrering opnås ikke i dette maskuline miljø, fordi der holdningsmæssigt ikke synes at være den fulde accept af deres tilstedeværelse. De lige ansættelsesvilkår for kvinder og mænd betyder, at kvinderne skal bestride samme jobfunktion som mænd. Spørgsmålet er nok, om kvinderne som minoritetsgruppe i længden vil have gennemslagskraft over for det udprægede mandsdominerede miljø. Så længe det kvindelige islæt er forholdsvis lille, opfattes det på kort sigt som spændende. På længere sigt, når nyhedens interesse har fortaget sig, vi], den mandlige dominans muligvis atter gøre sig gældende i dagligdagen. Det forholdsvis lille antal kvinder, som forsøgsordningerne opererer med, er ikke tilstrækkeligt materiale i undersøgelsesmæssig henseende for endelige konklusioner, men det har kunnet og kan give retningslinier og anvisninger samt et rimeligt erfaringsgrundlag, hvorpå en vurdering af de forskellige forsøgsordninger som helhed kan baseres.
Susan Schlüter.
Litteraturlister og noter:
1) Lov nr. 174 af 16. maj 1962. Lov om forsvarets personel.
2) Ledelses- og Pædagogiske principper for forsvaret. FKOD IR . P. 140. 3-1, juni 1982, 2. udg., rev. og FKOD IR . P. 180-1, oktober 1976.
3) Ledelse og Uddannelse. Grundbog FK O P U B . PP 180-3, maj 1983, 2. udg., rev.
4) Bræmer, J., Orientering om undersøgelsen »Kvindelige Konstabler«, FC L/M P T pub. November 1975.
5) FKO . skr. nr. P. 420. 0/PP 1-13342 af 2. juni 1981. Erfaringer vedr. anvendelse af kvinder i forsvaret.
6) Se pkt. 1.
7) FKO . skr. P. 420. 0/PP 1-16574 af 1. juli 1986. Status vedr. anvendelse af kvindeligt militært personel i forsvaret.
8) A f bemærkninger til Forslag til Lov om Hjemmeværnet (Lov nr. 168 af 31. maj 1961) affødte et bestemmelseskompleks for kvinders anvendelse en generel passus, der siger, at: »Kvindeligt personel kan ikke anvendes i enheder, hvis primære opgaver er kamp«.
9) Kundgørelse for Forsvaret B. 12-1971 af 5. juli 1971. Bestemmelser om forsvarets stampersonel og seniorsergenter, samt FM N skr. nr. 1 kt. 420. 10-6 af 29. marts 1974. Anvendelse af kvindeligt militært personel i værnene.
10) Lov nr. 161 af 12. april 1978. Lov om ligebehandling.
11) FM N skr. nr. 2 kt. K. 4-16/75/1705 af 7. november 1980. Anvendelse af kvindeligt militært personel i værnene, og FM N skr. nr. 2 kt. K. 4-16/75/145 af 14. februar 1984. Dispensation fra lov om ligebehandling.
12) FM N skr. nr. 2 kt. K. 4-16/75/656 af 30. april 1981. Forsøgsordning for kvinder i SVN .
13) FKO skr. nr. P. 420. 0/PP 1-08632 af 12. april 1984. Forsøgsordning for kvinder i HRN/FLV .
14) Rapport vedr. forsøgsordning for anvendelse af kvindehgt personel ombord i flådens skibe. FKO marts 1985.
15) Konstabel i forsvaret. Forsvarets Oplysningspjece december 1984.
16) Projektgruppen vedr. forsøgsordning for kvinder i SVN . 1. delrapport, marts 1983.
17) Projektgruppen vedr. forsøgsordning for kvinder i HRN/FLV . 1. delrapport, februar 1986.
18) Schlüter, S.: Kvindelige konstabler ombord på søværnets skibe. Notat I, 1. juni 1982 og notat II, juni 1983.
19) Schlüter, S.: Women in the Navy, paper I-III og V, Kbh. 1982, 83, 85 og 1986. Schlüter, S.: Women in Army and A ir Force, paper IV, Kbh. 1985.
20) Se pkt. 11.
21) Project Group on Women in the Royal Netherlands Navy, »Sailing with Wom en«, juli 1982.
22) Eurogroup, Manpower Practices and problems. Natopapers, januar 1983.
23) Referat af 1985 og 1986, Meetings of the Committee on Women in the Nato Forces. Natopapers, maj 1985 ogjun i 1986.
24) Resch, J. D.: An overview of Canadian projects and cross national similarities. Papers from Nato symposium, Brussels 1980, lA M P S Lissabon 1981 and lA M P S London 1982.
25) Se pkt. 14.
26) Diverse udklip fra dags-, uge- og månedspresse fra 1981-1986.
