Paa den vestlige Krigsskueplads er Kampene blevet fortsat ved Somme og Verdun.
Efter at Englænderne paa Angrebsfronten ved Somme den 26. Juli havde erobret Poziéres, forberedte de Angreb paa de Nord derfor liggende tyske Stillinger ved en voldsom Artilleriild den 27. Den følgende Dag gik de derefter frem til Angreb dels mod Feltet Nord for Poziéres-Bazentin-le-Petit dels i Delvilleskoven. Det førstnævnte Sted havde de ikke Held med sig; men i Lobet af den 28. erobrede de hele Delvilleskoven, og den 29. tog de hele Landsbyen Longueval samt afviste alle tyske Modangreb paa disse Stillinger. Den 30. Juli gik Englændere og Franskmænd derefter i Forening frem til Angreb paa de tyske Linier fra Øst for Delvilleskoven til Somme. Englænderne gjorde kun smaa Fremskridt; men Franskmændene vandt paa deres Del af Fronten fra Pkt. 139 Nordost for 1 lardecourt til Floden fra 300—800 m frem, og helt nede ved Somme tog de stærke, tyske Stillinger ved Liem og Gaarden Monacu.
Tyskerne satte Dagen efter kraftige Modangreb i Gang ved Hem og Monacu; men de mislykkedes, og den 1. August udvidede Franskmændene deres Omraade ved at tage et Værk mellem Hemskoven og Monacu, hvorved deres Stilling paa dette Sted yderligere blev styrket.
I de nærmest følgende Dage derefter horte man kun om Artilleriild og spredte Fodfolkskampe paa Sommefronten; men den 5. August blussede Striden op paany og i Lobet af denne og den folgende Dag lykkedes det Englænderne paa en Front af c. 3 km Nord og Nordvest for Poziéres at vinde fra 400— 600 m frem, samtidig med at de Øst for denne By rykkede nærmere Martinpuich.
Der blev kæmpet med stor Forbitrelse og Haardnakkethed fra begge Sider, og Tyskerne rettede de voldsomste Modstod mod de fremtrængende Englændere; men de vandt kun et halvt Hundrede Meter af de tabte Skyttegrave tilbage, ellers forblev deres Anstrengelser uden Resultat.
Under disse Kampe benyttede Franskmændene Lejligheden til paany at angribe Nord for Somme, hvorved de vandt yderligere frem dels Øst for Punkt 139 dels mellem Hemskoven og Floden Øst for Monacu.
Ved Verdun var Artilleriilden mod de franske Stillinger Øst for Meuse fra Egnen ved Thiaumontværket og henimod Vaux-Chapetre og Chenois allerede begyndt at blive meget kraftig den 27. Juli, medens man kun horte om mindre Fodfolkskampe, under hvilke Franskmændene gjorde lidt Fremskridt ved Thiaumontværket.
Den 31. Juli var Artilleriilden steget til den største Voldsomhed særlig mod Thiaumontværket, Fumin Skoven og La Lanfée, og den 1. August blev den fulgt af et tysk Angreb, hvorunder Tyskerne vandt noget frem over næsten hele den nævnte Linie.
Franskmændene svarede imidlertid med et særdeles kraftigt Modangreb, hvorved de i Lobet af den 2., 3. og 4. August
ikke blot frarev Tyskerne det, disse havde vundet den 1. August, men tog tidligere tyske Stillinger umiddelbart Øst for Vache-rauville, Thiaumontværket, en Del af Landsbyen Fleury og alle de tyske Skyttegrave mellem Thiaumontværket og Fleury.
Der udspandt sig nu i den folgende Tid en af de mest haardnakkede Kampe, som Krigen har at opvise, om dette Ter- rain; men trods alle Anstrengelser fra Tyskernes Side, holdt Franskmændene fast paa det vundne. Kun Thiaumontværket formaaede de ikke at holde. Da det ikke gik med Fodfolksangreb alene, satte Tyskerne en rasende Artilleriild i Gang mod hele den omstridte Front, og den 7. August gik de derefter frem til nye Angreb, under hvilke de sogte at holde franske Reserver borte fra Angrebsterrainet ved en voldsom Spærreild med 210 mm Granater.
Selv disse Anstrengelser kronedes ikke med Held. Franskmændene fastholdt de erobrede Skyttegrave mellem Thiaumontværket, som er tabt og tilbageerobret flere Gange, og Fleury, i hvis vestlige Del de endog gjorde Fremskridt.
Paa den vestlige Krigsskueplads er der iovrigt ikke sket noget af Betydning. Man kan endnu ikke domme om, hvorvidt de heftige Artillerikampe, som i de sidste Dogn har staaet ved Dixmuiden, bebuder større Begivenheder.
Paa den østlige Krigsskueplads har der staaet Kampe over næsten hele Fronten. Nord for Pripjet er det navnlig i Egnen ved Riga og omkring Baranovitschi, at der er sket noget af Interesse.
Om Kampene i Egnen ved Riga er det imidlertid ikke let at skønne, hvilket Omfang de i Virkeligheden har haft, derimod kan man se, at der omkring Baranovitschi er blevet angrebet af temmelig stærke russiske Troppeafdelinger. Ingen af Stederne er der dog opnaaet Resultater, og havde Russerne ventet sig nogen Fremgang her, er de blevet skuffede. Den Omstændighed, at General Kuro- patkin har afgivet Kommandoen over den russiske Nordhær, kan imidlertid tyde paa, at der virkelig har været sat Kræfter i Bevægelse fra russisk Side, som berettigede den russiske I lær- ledelse til at vente Fremgang Nord for Pripjet, og at Resultatet ikke har svaret til Forventningerne.
Syd for Pripjet har Russerne naaet Stochodlinien og er og- saa paa sine Steder kommet over den, nemlig i Egnen Nord og Syd for Gulewitschi. Sydligere — i Egnen Vest for Luzk — gennembrød Russerne den 28. Juli Centralmagternes Front og tog mange Fanger; men det lykkedes dem ikke at støde langt igennem. Centralmagterne satte betydelige Reserver ind, og Russerne naaede kun Stochod og Kiselin samt Swinjuchi.
Bedre Held havde Russerne haft den foregaaende Dag ved Brody, som de erobrede, og i de følgende Dage trængte de i denne Egn Østrigerne mod Syd til Styr og Sereth.
Kampen blev imidlertid derefter staaende ogsaa paa denne Del af Fronten. Centralmagterne ydede forbitret Modstand, og først den 4. August kunde Russerne tiltvinge sig Overgangen over Sereth Nord og Nordvest for Zalosze.
Dagen efter udvidede de deres Omraade en Del Nordvest for Zalosze; men Syd for denne By er alle Russernes Overgangsforsog over Sereth hidtil strandede.
Under disse Kampe Syd for Brody synes Centralmagterne at have lidt ret betydelige Tab.
Paa Fronten i Galizien er der iovrigt ikke sket noget undtagen i Egnen ved Dnjestr, hvor General Letchitskys Tropper stadig har Fremgang.
Operationerne blev optaget her den 28. Juli, paa hvilken Dag Russerne kastede Østrigerne i Egnen Syd for Dnjestr og Øst for Teumaez og tog en Snes Tusinde Fanger. Der var saa Stilstand indtil den 6. August, paa hvilken Dag Russerne gik frem mod Linien Teumaez—Ottynia, som de tog, hvorefter Centralmagternes Tropper gik tilbage til en Stilling fra Nizniow, ca. 28 km Nnrdost for Stanislau, langs Jernbanen indtil Tysmienica, ca. 10 km Øst for Stanislau, og derefter til Ottynia, som ligger ca. 18 km sydligere.
Russernes Angreb fortsattes imidlertid denne Gang baade Syd og Nord for Dnjestr, og de sidste Efterretninger lyder paa, at Russerne har besat Tyswienica og er rykkede lidt frem øst for denne By, samt at de Nord for Floden har tiltvunget sig Adgangen over Karopiec og er naaede frem til Jernbanen Nizniow—Buczacz.
Situationen har saaledes udviklet sig ugunstigt for Centralmagterne i denne Egn, og Stanislau og dermed Østrigernes Stillinger nordligere i Galizien synes efterhaanden ret truede. Et Omslag i denne Situation kan Østrigerne næppe vente at hidfore ved de Angreb, som de fra Ungarn har rettet mod Russerne i det sydlige Bukovina og Syd for Delatyn; thi det vanskelige Bjergterrain i disse Egne byder kun daarlige Betingelser for en storre Offensiv men derimod særdeles gunstige Vilkaar for en henholdende Kamp af defensiv Natur.
Paa den medfølgende Skitse er vist den omtrentlige Front Syd for Pripjet ved den russiske Offensivs Begyndelse (a—a), den Front Russerne havde, da den tyske Modoffensiv blev sat ind den 2. Juli (b—b), samt den Front Russerne nu har (c—c). Man vil deraf se, at det kun er i Egnen Vest for Luzk, Russerne ikke har vundet det under Modoffensiven tabte Terræn helt tilbage, og at de de fleste andre Steder er gaaet frem, enkelte Steder — som helt mod Nord og helt mod Syd endog ganske betydeligt.
Den 1. August fik man Meddelelse om, at v. Uindenburg havde faaet Overkommandoen over største Delen af Fronten i Rusland. For den Tid naaede hans Omraade fra Riga til Pripjet, nu synes det at strække sig helt til Zalosze, maaske endda lidt sydligere.
Grundene til dette Kommandoskifte kan være mange; men de maa vel nærmest soges i den Omstændighed, at Østrigerne er blevet betydelig svækkede, saa de efterhaanden maa faa en kortere Front at forsvare dels for bedre at kunne imødegaa Italienerne dels for muligvis at kunne opstille Tropper i Ungarn. Dette kan dog kun være Antagelser.
Paa den italienske Front har Italienerne endelig nogle Sejre at opvise, som muligvis kan faa Betydning for den samlede Krigssituation.
Den 7. August erobrede de nogle Højder i Monfalcone- afsnittet, den 8. fordrev de Østrigerne fra Brohovedet ved Gørz og den Ode tog de selve Gørz.
Isonzolinien, deres Tryk paa Østrig er blevet foleligt, og lykkes det dem at hidføre større Resultater ved Isonzo, vil de østrigske Flaadehavne være truede.
I Italien er der selvfølgelig stor Begejstring.
Paa Balkan har der kun været mindre Kampe mellem Forpostafdelinger foran Saloniki.
I Kaukasus har Russerne vundet lidt frem Vest for Ersindjan; men i Egnen Sydvest for Vansoen har Tyrkerne tvunget dem en Del tilbage. De har rømmet Byerne Musch og Bitlis og synes foreløbig ude af Stand til at hjælpe og støtte Felttoget i Mesopotamien, hvor Tyrkerne ogsaa har Heldet med sig.
I Ægypten har Tyrkerne derimod ikke været saa heldige. Den 3. og 4. August angreb de Suezkanalen Øst for Romani med ialt 14,000 Mand. Den Styrke var selvfølgelig for ringe, og i Løbet af den 5. August blev de afvist af Englænderne med meget betydelige Tab. De mistede godt en Femtedel af Styrken alene i usaarede Fanger.
I tysk Østafrika har britiske Tropper de sidste Dage i Juli besat Dodoma ved Centralbanen. Tyskernes vigtigste Forbindelseslinie er dermed skaaret over, og Udfaldet af Kampene kan ikke være uvist.
Den 11. Aug. 1916.
S. V. L.
