LXII.
Paa den vestlige Krigsskueplads har Englænderne g jort betydelige F rem sk rid t paa begge Sider af Enere. Den 23. Feb ru a r om Morgenen iagttog man fra engelsk Side en Ræ kke B rande i Tyskernes forreste L in ie ’ Syd fo r Pys. M an forstod ikke G runden dertil; men senere viste deL sig, at del var S tillingens O phold srum , som T y ske rne havde sal Ild paa. Saa vidt man kan skønne, havde Englæ ndernes uophørlige Bom bardem ent af S tillingerne N o rd og Syd fo r Ene re efterhaanden bragt disse i en saadan Forfatning , al de ikke kunde udbedres, og del vilde være um ulig t at forsvare dem tiden en K ra ftud foldelse , der var større,, end det var stemmende med den alm indelige Situation og den tyske K rigsledelses Hensigter. M an besluttede de rfo r at rømm e Stillingerne og gaa tilbage om tren t til Lin ie n Bapaum e— B u cq n oy under Dæ kning a f m indre Styrker, der tillige saa længe som m uligt skulde skjule Bevægelsen. Tilbagegangen begyndte vistnok Natten m ellem den 23. og 24. Feb ru a r og begunstigedes den 24. a f meget usigtbart Ve jr, saa deL lykkedes T y ske rne uhind re t at fuld fø re deres Bevægelse. Den 24. om Morgenen m eldte engelske Pa trouille r , at T y ske rne gik tilbage. Englæ nderne fulgte siraks efter; men det'skete kun yderst langsomt af Frygt for Bagh old og fo rdi Vejret, som oven for nævnt, var meget diset. U n d e r Sm aakampe med de efterladte, svage tyske Sikringsdele naaede Englæ nderne i Dagens L ø b al besætte Serre og M iraum on t N o rd fo r Flod en og P y s Syd fo r Floden . 1 Pe tit M iraum on t var de allerede Dagen fo ru d trængt ind. Den følgende Dag fortsattes Frem adbevægelsen, sam tidig med at det T e rrain , h vo ri den fo re gik, udvidedes en D el til begge Sider, saa Bevægelsen sluttelig strakte sig over en F ro n t a f l t km fra Syd for Gommecourt til Gueudecourt.
Englæ nderne besatte denne Dag V a rlen cou rt Højen, og om A ftenen gik deres F ro n t fra Gueudecourt tæt Syd om L e Barque, Irles og Puisieux. Den 20. F eb ru a r salte Englæ nderne sig N o rd fo r Ene re fast i de tyske Væ rker N o rd og Vest fo r Puisieux , og Syd fo r Flo d en log de efter en meget livlig Kam p Landsbyen Ligny ca. 21/2 km Sydvest for Bapaume. Den 27. Feb ru a r tog Englæ nderne Gomm ecourt ca. 5 km N o rd for Serre, samt Land sbyen Puisieux, Syd fo r lin e re tog de T b illo y godt 1 ',2 km Sydvest fo r B a paume, og dermed var deres F rem ry k n in g standset i R e tning af denne By, in d til den 10. Marts, da de erobrede Irlcs. Sydligere vandt de T e rra in helt ben im od le T ra n slo y ca. 5 km Sydøst fo r T b illo y , og N o rd ø s t for Sailly-Saillisel erobrede de en Del a f den tyske Skyttegravslinie. Senere er Kam pene blevet fortsat navnlig N o rd fo r Enere, hvor Englæ nderne nu staar ca. 800 m N o rdø st om M iraum on t, derfra 900 m N o rdø st om Puisieux til ca. 1500 m Øst fo r G om m e cou rt Ved L ig n y staar Englæ nderne nu i et T e rrain , der ligger højere end Bapanine, og har derfor de hedsLe Betingelserne fo r at kunne tage denne B y og dens næ rmeste Om givelser under virk som A r tille riild . H id til er det im idle rtid ikke lykkedes dem at bringe deres svære A r tille ri tilstræ kkelig langt frem, dels fo rdi Ve jr- og Jo rdbund s fo rholdene har lagt H in d rin g e r i Vejen, dels fo rdi Tyske rne særdeles g rundig t har ødelagt alle de Vejstræ kninger, som ligger m ellem deres nye S tillinger og dem, de h a r forladt.
De forste Dage i M arts saa m an fle re B rande i Bapaume, og da de ikke var frem kald t ved den engelske A r tille riild , blev de laget som jet Tegn paa, at T y ske rn e ogsaa agter at remme denne By. H id til er dette dog ikke sket. A f M eldingerne frem gaar nu, at Englæ nderne ogsaa h a r overtaget en D el a f F ron ten Syd fo r Somme i hvert F a ld saa langl som til A b lain co u rt 13 km Sydvest fo r Peronne. De m elder nemlig om afviste tyske Angreb paa forskellige Steder af F'ronlen Bia che s— Ablain cou rt. T y ske rn e h a r forsøg t forskellige M odangreb paa de engelske L in ie r m ellem Somme og Enere, N o rd ø s t fo r Gueudecourt og Øst lo r S a illy— Saillisel, men uden Held. Paa d e n fran ske Del af F ro n te n har der været Kam pe ved V e r d u n. Den 4 M arts angreb T y skerne Ø st fo r Meuse de franske S tillinger m ellem Chanibrettes-Gaarden og Beconvaux paa en F ro n t a f 3 km. Som H elh ed blev Angrebet afslaaet, og det lykkedes kun Ty ske rne at faa Fodfæ ste i de frem skudte franske S tillinger um iddelbart N o rd fo r Courieres-Skoven, medens Franskmæ ndene hold t Iloved fo rsva rslinien i Skovens N ord rand . De S tillinger, som T y ske rne erobrede, bestod mest af en Ræ kke G rana thuller, som var indrettede til Fo rsva r og indbyrdes forbundne, og blev i de følgende Dage Genstand fo r hede Kam pe, som endte med, at T y ske rne maatte rømm e dem igen. Den 8. M arts tilbageerobrede Franskmæ ndene S tørstedelen af det T e rrain , som de den 15. Feb ru a r tabte til T y ske rne Syd fo r Ripont. Som m an vil se, h a r de sidste Uger ik ke været heldige fo r Tyske rne paa F ron ten i Frankrig . P a a d e n ø s tlig e K r i g s s k u e p l a d s har Ve jret været ualm indelig haardt i den sidste Tid , og selv Rekognosceringskam penes An tal er tilsyneladende taget af. A f større Kam pe skal k u n nævnes, at Ty ske rne har vundet nogle Fo rd ele ved Landevejen fra Ja cobeni til K im p olu n g i det sydligste Bukovina. Fo rh oldene i R u sland h a r fo røvrig t givet A nledning til mangehaande Rygter. Det er blevet og blive r sLadig paastaaet, at Land e t paa G rund af Vanskeligheder ved Fo rd eling en af Levnedsm idler gennemlever en K risis , og at Generalstrejke staar fo r Døren, hvis den ikke allerede er begyndt. F'ra Fntentesiden forsik res im idle rtid med K ra ft, at det russiske F o lk er enigt om at ville føre K rig en til Ende, og at den Uoverensstemmelse, som m uligvis raader, kun gælder adm inistrative I'orhold .
Sam tidig fo rsik re r den russiske Hæ rledelse, at Ø stfron ten nu er saa stærk, at T y ske rne ik k e vil form aa al rokke den ved el Angreb. Selv om Centralm agterne skulde vinde forbigaaende Fordele , raader Ru sland nu over saa store Reserver, a l de sti-aks vil blive udlignede. M en om R u sland fo rm aa r aL føre et Angreb, fo rh old e r m an sig lavs. Ilv ad denne Tavshed betyder, skal vi ikke søge at udgrunde. R u sland er og har alle Dage været Overraskelsernes Land , og de E fterretninger, som siver ud fra det store Rige, er saa sparsomme, at de ikke kan danne noget paalidelig t G rundlag fo r Bedømm elsen af Ru sland s Kam pkra ft. I Rumænien h a r der ogsaa været Stilstand. Den 9. elle r 10. M arts erobrede Østrigerne, h julpe t af lyske T roppe r, den stærkt forsvarede Grænsehøjde Magyaros m ellem T ro tu s og O scobaryosdalen; men ellers er der intet sket af Betydning. K u n skal noteres, at der siges at herske stærk M is fo rnø jelse i rumænsk D obrudscha , og fo r den Sags S kyld ogsaa i Bulgarien , fo rd i d el knib e r med L e v nedsmidler, og betydelige Mængder deraf er fø rt til Østrig, som vistnok lid e r sæ rlig haardt under D y rtid og haard Vinter. Ministerpræ sidenten, Grev Glam M artinec, h a r i hvert F a ld udtalt, al man kun vil kunne komm e igennem m ed store Savn og Ofre. H an advarede tillige m od at tro, at F'redcn straks vil hanlyse pile Næ ringssorgerne og fremhævede, at det tvæ rtimod stadig va r a f stor Vigtighed at b ringe en fornu ftig P r o d u k tion sp olitik i Overensstemmelse med en fornu ftig Fo rb ru g spolitik . Denne Udtalelse h a r sikkerL K rav paa den største Opmæ rksomhed, fo rd i den ogsaa har B ud fil die neutrale Lande, der lid e r under Krigen , og i endnu højere G rad vil kunne komm e til at lid e unde r Freden og de voldsomm e K ra v paa alt det, som de krigsførende h id til haj- savnet, der v il følge mied den.
Ved S a l o n i k i og paa den italienske Fron t er der ikke sket noget a f Betydning. Centralmagterne haaber, at A fspæ rringen bl. a. skal bringe Salonikiliærem i en uh eldig Situation, fo rd i den ikke kan faa tilstræ kkelige Fo rsyning e r frem . Det hævdes im idle rtid særdeles bestemt baade fra italien sk og anden Side, at A fspæ rringen ikke har form aaet at skade Fo rbind elsen med Salonikihæ ren. I F ra n k rig h a r A fspæ rringen bevirket K ultæ lling og Ind førelse a f B rø d ko rt og Su kke rko rt og i det hele taget Nødvendigheden a f at begrænse Forbruget, og i E n gland erkender m an at staa Overfor en alvo rlig Situation. M en i begge Land e er man fu ld af T illid til el heldig t U d fald a f Kam pen, og navnlig fra fransk Side hævdes det med Styrke, at de Indskræ nkninger, man foretager, mere sker af H ensyn til Frem tiden end af H ensyn til den ø jeblikkelige Situation, der ikke er særlig truende, id el Skibsfarten i den sidste T id er foregaaet næsten uhind re t lit de franske Atlanterhavshavne. I Am erika vakte det betydelig Røre, eta man erfarede, at T y skla n d havde g jort S k rid t til at faa Prista terne indviklede i en K rig med M exico og Japan. Om trent sam tidig blev et K om plo t m od Præ sident W ilsons L iv opdaget. Præ sidenten forlangte dere fter Senatets Tilla d els e til at bevæbne H andelsskibe og fo retage andre, hensigtsmæssige Foran staltninge r til B e skyttelse af den am erikanske Søhandel; men et lille M ind re tal i Senatet forstod at hind re Vedtagelsen. Senere e r Præ sidenten komm et til det Resultat, at han kan foretage de ønskede S k rid t uden Senatets B em yn digelse. N ordam erikanske H andelsskibe vil nu blive bevæbnede, og M a rin em inisle rie t h a r op ford re t til ikke at o ffentliggøre M eddelelser om Skilæs A fgang fra eller Ankom st til am erikanske Havne samt om deres Ruter.
I Mesopotamien h a r Englæ nderne ha ft a fgjort H eld med sig. T y rke rn e h a r været nødsagede til at rømm e Knt-el-Am are, og den 25. F eb ru a r om M orgenen fulgte Englæ nderne efter og angreb de ty rkiske A rrieregarder. Den 27. F e b ru a r fik man at vide, at stærkt opløste tyrkiske A fdelinger rykkede gennem Asisije 50 km Nordvest for Kut-el-Amare, og den 6. M arts va r engelsk R y tteri naaet frem i Næ rheden af Bavvi, der ligger ca. 24 km Sydøst fo r Bagdad. F ra den 23. F e b ru a r til den 27. h a r Englæ nderne taget 4300 Fanger og 58 K an on e r fra T y rk e rn e foruden en Del B rom a te riel og Krigsfornødenheder. De truer inu Bagdad fra Syd’, og sam tidig h a r R u s serne haft Fremgang i Persien. Tyrkerne er gaaede tilbage fra Ilam adan m od Kingvar, der ligger benved 60 km sydvestligere, samt i Egnen ved Bid ja r, ca. 140 km Nordvest fo r Ilam adan. Russerne h a r eftcrhaanden taget Bid jar, Senmeh, K in g v a r og Dovliet og har o p fordret den persiske Regering til atter at tage disse B y e r i Besiddelse. Sluttelig skal kun nævnes, at det engelske K rig slaan indbragte ialt 1,000,312.050 Pd. Strl. H e n ved 8 M illio n e r M ennesker h a r deltaget i Tegningen, og af dem h a r ca. 3 M illio n e r tegnet Sm aabeløb fra 1 sh. til 15 sh. 6 d. Folkets brede L a g e r altsaa med, og det e r et Bevis paa, at V ilje n til fortsat K am p er alm indlig i England. D e r er fo r øvrig t ogsaa andre Tegn paa dette. Saalcdcs h a r der allerede m eldt sig et saa stort An tal F riv illig e lil den engelske H jæ lpetjeneste, at man venter sikkert at komm e op paa en halv M illion Personer. Ved denne Lejlighed har de engelske K vin d e r ikke svigtet. K olonie rn e staar trofast ved England s Side. D e n indiske Regering h a r saaledes tilbud t England 100 M illio n e r Pd. Strl., som selvfølgelig med T a k e r blevet modtagne.
Den 11/3 1917. s . v . I.
