Paa den vestlige Krigsskueplads har Ententemagterne fortsat deres Angreb. Den 10. September gik Fronten mellem Enere og Somme fra Thiepval Nord om Poziéres gennem Foureaux-Skoven, Sydost for Martinpuich, tæt Øst om Ginchy og derfra Vest om Bouleaux-Skoven mellem sidstnævnte By og Combles, Sydvest om Combles, Øst om Le Forest til Vestranden af Marriere-Skoven Vest for Bouchavesnes og tæt Øst om Cléry til Omiécourt i Sommedalen.
Syd for Somme gik den fra Halles over Biaches, Barleux, Soyecourt og gennem Vermandovillers, hvorfra den med sydlig Retning gik Vest om Chaulnes til Chilly.
Den 12. September satte Ententen paany et stort Angreb ind. Først gik Franskmændene frem paa en Front af ca. 5 km fra Syd for Combles til Floden, og den 15. fulgte et stort Angreb efter, der hovedsagelig var rettet mod det højtliggende Terrain mellem Poziéres-Bapaume Vejen og Combles. Ved disse Angreb, der forst var endt den 16. September, erobrede Englænderne Courcelette, Martinpuich og Flers, udvidede deres Omraade Øst for Ginchy og tog største Delen af Bouleaux- Skoven; medens Franskmændene skod deres Linie frem til ganske tæt Syd for Combles, tog Gaarden Priez ved Vejen fra Combles til Rancourt, naaede sidstnævnte Bys Sydrand, tog Bouchavesnes og Terrain 600 m Sydøst for denne By samt Punkt 76 midt imellem Cléry og Feuillancourt.
Den 17. September gik Franskmændene derefter frem til
Angreb Syd for Somme paa Linien Berny-Vermandovillers, under hvilke de erobrede Berny, Déniecoiirt og Resten af Vermandovillers samt de mellemliggende tyske Stillinger.
Samtidig satte Tyskerne meget betydelige Kræfter ind paa at vinde det Terrain tilbage, som de havde tabt Nord for Somme. Stødet var rettet mod Linien Combles—Pkt. 76 og var særlig haardt mellem Combles og Rancourt og mod Pkt. 76, altsaa paa Fløjene. Til Trods for alle Anstrengelser bragte det dog intet Resultat af Betydning.
Den 20. gentog Tyskerne Angrebet, denne Gang navnlig mod Gaarden Priez og mod Bouchavesnes, men blev paany afvist under de blodigste Tab.
Der var saa forholdsvis Stilstand ved Somme i et Par Dage, hvor Vejrforholdene var særlig ugunstige; men allerede den 23. og 24. September steg Flyvervirksomheden paa denne Del af Fronten til en saadan Højde, at nye store Kampe maatte ventes.
De kom da ogsaa hurtigt nok. Allerede den 25. September skred Ententetropperne paany til Angreb, denne Gang paa hele Fronten mellem Enere og Somme. Under dette erobrede Englænderne Landsbyerne Lesboeufs og Morval Nord for Combles. Den 26. trængte Englændere og Franskmænd desuden flere Steder ind i Combles Udkanter. Franskmændene erobrede Frégicourt 1000 m Nordøst for Combles samt nogle tilgrænsende Højder, Rancourt, de høje Bakker Nordøst for Bouchavesnes og Pkt. 130 ca. 1200 m Sydøst for samme By, samt naaede mange Steder frem til Canal du Nord mellem Vejen Bapaume- Péronne og Somme. Kampene fortsættes stadig medens dette skrives.
Englænderne har saaledes 1 de 14 Dage, som Oversigten omfatter, paa Fronten mellem Thiepval og Combles (ca. 15 km) udvidet deres Omraade indtil 2 km mod Nord og 3 km mod Nordøst. Samtidig har Franskmændene paa Fronten Nord for Somme enkelte Steder skudt deres Linier indtil 4 km mod Øst. Syd for Somme er Franskmændene paa Linien Berny-Verman- dovillers sine Steder avanceret henved 1,5 km mod Syd.
Paa den østlige Krigsskueplads har Russerne næsten uafbrudt haft ret betydelige Angreb i Gang Vest for Luzk, i Egnen ved Zborow og nede ved Dnjestr i Omegnen af Halicz. Disse 3 Angreb har alle haft til Formaal at aabne Russerne Vejen til Lemberg; men Centralmagterne har faaet bragt saa betydelige Reserver frem paa denne Front, at al russisk Fremgang er standset. Omkring den 16. September saa det ud til, at Russerne skulde faa Held til at bemægtige sig Halicz, samt at de ved samtlige Angreb i Egnen ved Berzezany skulde kunne fremtvinge et større Resultat. Situationen var vistnok ogsaa en Tid ret farlig for Centralmagterne; men store Reserver blev sat ind, og Russerne maatte tildels opgive de Fordele, som de havde vundet.
Situationen er derfor i Hovedsagen uforandret paa hele den russiske Front Nord for Karpaterne. Nede i Karpaterne har Russerne derimod haft lidt Fremgang, der saa vidt man kan skønne har sikret dem nogenlunde Forbindelse med de i Siebenbürgen kæmpende Rumænere.
Rumænerne havde jævn Fremgang i Siebenbürgen indtil den 12. eller 13. September. Paa den Tid var de naaede over Moras og Aluta Dalene i det østlige Siebenbürgen, hvor de var begyndt at passere Gøsgeny Bjærgene og Hargitta Bjær- gene og rekognescere frem mod Szekely Udvarhely ved Kokel- floden. I disse Egne stod de saaledes sine Steder henimod 70 km inde i Siebenbürgen.
Sydligere tog de Fogaras ved Aluta 65 km Øst for Hermannstadt og begyndte at gaa over Aluta, medens de fra Egnen ved Petroseny marcherede mod Hatszeg.
Der viste sig imidlertid paa dette Tidspunkt tyske Tropper i Egnen ved Hatszeg, og paa Linien Hermannstadt Fogaras fik Centralmagterne ogsaa Forstærkninger frem. Ved Fogaras blev Rumænerne kastede bag Aluta den 14. September, og alle senere Overgangsforsøg er strandede, og Sydøst for Hatszeg udspandt der sig en større Kamp. Denne Kamp strakte sig over flere Dage — fra den 13. til den 17. September — og endte med, at Rumænerne blev slaaede og maatte gaa tilbage mod Syd. 1 de følgende Dage saa det ret kritisk ud for Rumænerne dér, idet de efterhaanden maatte rømme hele Vulkanpasset paa Grænsen Syd for Petroseny. Østrigerne meldte, at de havde besat Passet den 22. September.
Punktet er meget vigtigt, idet en østrigsk Invasion i Rumænien paa dette Sted vilde true de rumænske Stillinger ved Orsova og saaledes muligvis kunde tjene til at genoprette Trafiken paa Donau mellem Orsova og Kladova. Østrigerne fik da heller ikke Lov til at beholde Passet i Fred. Den 26. meldte Berlin, at Centralmagterne atter havde rømmet Vulkanpasset efter en uheldig Kamp i de tilgrænsende Bjærge.
Situationen er derfor vedblivende ret gunstig for Rumænerne
paa Fronten mod Nord og Nordvest; men Syd for Donau har de derimod ikke været heldige.
Silistrias Fald fulgte allerede den 10. September efter Tutrakans, og de forenede Tyskere, Bulgarere og Tyrkere fortsatte deres Stød mod Nordøst i Dobrudscha. Efter en Kamp langs Rumæniens gamle Grænse mellem Donau og Havet meldte Centralmagterne, at de rumænsk-russiske Styrker i Dobrudscha var slaaede fuldstændigt — ja tilintetgjorde. Dette var den 14. September; men allerede den 16. September fik man at vide, at Rumænerne havde sat sig fast i befæstede Stillinger mellem Rasova, Copadinu og Tuzla, saa det var aabenbart ikke saa slemt.
Da denne Linie nødtørftigt dækker Rumæniens eneste Jernbane til Landets eneste større Sortehavshavn, kunde man forudse, at den vilde blive forsvaret energisk. Dette skete da ogsaa. Den 20. September gik Rumænerne frem til Angreb paa Centralmagtshærens v enstre Fløj og kastede den; men v. Mackensen parerede Stødet ved et Modangreb, og efter den
21. September ser det ud til, at Skyttegravskrigen ogsaa skal komme til Hæder og Værdighed paa denne Del af Krigsskuepladsen.
Paa Salonikifronten begyndte Ententetropperne at udfolde større Virksomhed samtidig med Kampene i Dobrudscha. Medens mindre engelske Styrker gik over Struma, hvor de forøvrigt hurtigt blev kastede tilbage, for senere at gentage Forsøget uden større Held, og Artilleriet og mindre Fodfolkskampe beskæftigede Bulgarerne i Centrum paa begge Sider af Vardar, gik serbiske Styrker frem til Angreb Nord, Nordvest og Vest for Ostrovo Soen, medens fransk-russiske Styrker Syd for Ostrovo Søen rensede Egnen for bulgarske Friskarer.
Efter mange, ret voldsomme Kampe lykkedes det Serberne at naa frem til Terrainet Nordvest for Bjergkæden Kaimaktcha- lau, der strækker sig Nord om Ostrovo Søen, og den 17. September tog fransk-russiske Styrker Florina.
Bulgarerne har senere sat betydelige »Modstod i Gang i denne Egn. Den 24. og 25. blev der kæmpet Nord og Vest for Florina til Fordel for Ententetropperne, og Serberne synes samtidig at have vundet yderligere Fordele paa deres Del af Fronten. Kampen er dog endnu ikke endt. Men udover dette, er der paa Salonikifronten ikke sket noget, som er egnet til at hidføre Ændringer i den almindelige Situation.
Det maa antages, at de urolige Forhold iGrækenland stadig bidrager til at hæmme Salonikihærens Bevægelser. Det ser da ogsaa broget ud dér.
Den 10. September skød Demonstranter i Athen paa den . franske Gesandskabsbolig, hvilket først medførte, at Ententen stillede vidtgaaende Fordringer i Retning af Afstraffelser, og senere at Ministeriet Zaimis demissionerede. Det voldte betydelige Vanskeligheder at faa dannet et nyt Kabinet; men endelig den 16. paatog Kalogeropulos sig at danne Ministerium. Han blev ret køligt modtaget af Ententen som af Folket.
Samtidig var det hændet, at den græske Besætning i Seres, Drama og Kavalla — 4. græske Armékorps, ialt ca. 400 Officerer og 6000 Mand — paa Foranledning af Armékorpschefen stillede sig under den tyske Hærledelses Beskyttelse. Disse græske Tropper blev overført til Tyskland. Dette i Forbindelse med Regeringens usikre Holdning medførte, at Kreta, Chios, Mytiler.e, Samos og andre Øer den 19. September aabenlyst stillede sig paa Ententens Side og begyndte at sende Frivillige til Saloniki. Den græske Regering har ganske vist senere forlangt de græske Tropper udleverede fra Tyskland; men den har iovrigt ikke været til at bevæge til at tage Situationens Konsekvenser. og Venizelos har forladt Athen med talrige Tilhængere. Han — Venizelos — har udtalt, at han ikke vilde undslaa sig for at stille sig i Spidsen for Folket til Bekæmpelse af de i Grækenland indtrængende Bulgarer. løvrigt siger han, at der ikke er Revolution i Grækenland i dette Ords almindelige Betydning. Den Dag den græske Konge vil følge den mod Bulgarien rettede Kurs, vil hele Folket med Glæde følge hans Fane.
Italienerne har gjort smaa Fremskridt i Dolomiterne. Den 14. September angreb de Østrigernes Stillinger paa Carso- plateauet fra Vipacco til Havet (se Skitsen). De mødte imidler- til haardnakket Modstand og naaede ikke Fordele, der er store nok til at vise paa Skitsen. Naar undtages lidt Terrainvinding Øst for Oppacchiasella er den nuværende Stilling paa Carsoplateauet den samme som ved Udgangen af August Maaned.
Den 19. og 20. September og derefter nogle Dage senere søgte Østrigerne at tage Punkt 208 Syd for Novavas og Punkt 114 Nordøst for Monfalcone tilbage; men disse Forsøg mislykkedes.
Vejret har i den senere Tid været daarligt næsten paa hele den italienske Front. Den kommende Vinter har aabenbart allerede gjort sig noget gældende i de højere Bjærgegne.
Den 27. September 1916.
S. V. L.
