Af Kaptajnløjtnant N. S. Lunn.
Naar jeg i det følgende beskriver Kampen om Teruel, er det vel vidende, at Historien om denne spanske K rig fø rst skal skrives om 5— 10 Aar, naar alle K ild e r er tilgængelige, og Indtrykket har „sat sig“ lidt. D erfor skal jeg ogsaa holde mig til en dagbogsmæssig Opremsning a f Begivenhederne. Men da selv ikke det ellers findes tilgængelig fo r danske O fficerer, kan det maaske dog have Interesse. Mine K ilde r er a f den fo r Forholdene sædvanlige Art. Radiomeldinger, Aviser, Udsagn fra Flygtninge og Folk, der kender Landet. Med Hensyn til Avisartiklem e bestaar de fo r den omhandlede Periodes Vedkommende i ca. 800 fordelt over 12 Aviser fra England, Tyskland, Frankrig , Italien og Spanien. Da der ikke eksisterer gode tilgængelige Kort, har jeg i ret stor Udstrækning maattet rekonstruere den vedlagte K o rtskitse. Man maa tage tolerant paa den m etriske Nøjagtighed.
Tiden forud.
Da General Franco’s Tropper efter ca. 16 Maaneders Krig havde udslettet „den røde Ple t“ ved Atlanterhavskysten, ventede man spændt paa, hvad det næste skulde blive. Man ventede sig en stor O ffensiv, der skulde skille Cataluha fra den øvrige Del a f Regeringsspanien. Generalen havde jo nu faaet store Styrker frig jo rt. Men Offensiven udeblev. Der var stadig A k tivitet paa næsten alle Fronter; men bortset fra Kampene om Madrid havde det hele Tiden Udseende a f „Rekognoscering ved Kam p“ . Denne A k tivite t blev i lige Maade fø rt fra Regeringens Side, og paa Grundlag a f de opnaaede Resultater opstod der, om kring Midten a f Novbr. 37, Rygter om, at det skulde være General Franco’s Mening at slaa til paa Sydfronten fo r at tage det rige Land langs Sydøstkysten og føre Kampen dér i Vintersaisonen. Hvad Meningen end har været i Virkeligheden, saa afbrødes denne Periode brat ved Erobringen a f Teruel a f Regeringens Styrker i Dagene fra den 15. December 1937. H id til havde Nationalisterne haft Initiativet og fø rt Kam pen, hvor de ønskede det. Men nu blev det Regeringen, der i alle Tilfæ lde i iy% Maaned kom til at bestemme Slagmarken. Det havde hele Tiden skortet Regeringstroppeme paa O fficerer — især stabsuddannede O fficerer. Man havde derfor oprettet en Skole til Uddannelse a f saadanne, og den første Klasse havde Eksamen i Slutningen a f Oktober. Nu skulde de afgaaede Elever saa vise, hvad de duede til. F ra nationalistisk Side erklærede man, at Regeringstropperne var modløse og ude a f Stand til at angribe. Sam tidig blev Ordenen i de hvide Styrker rost meget a f den franske Adm iral Joubert, der var kommet hjem fra Spanien ved Begyndelsen af December. Men omkring Teruel var Ordenen sikkert udmærket paa begge Sider, og begge Parter havde forstærket Stillingerne fo r at undgaa Overraskelser.
Terrainet.
Imellem „Nye Kastilien“ og „Ebro-Dalen“ ligger et stort Bjergsystem, fra hvis Centrum Kæderne straaler ud i alle Retninger. Og i dette Center ligger Teruel paa et lille Platau i den Dal, der opstaar ved Sammenløbet af: Dalen fra NV ., d. v. s. Forbindelsen til Calatayud, Dalen fra Alfam bra i N., TuriaDalen, der fører mod Cuenca i S. og endelig i Vest Tu ria’s Dal fra Albarracin. Paa Vest- og Sydsiden a f Byen er Dalen bredest og med en Del Træbevoksning. De omgivende Bjerge er ind til 300 m højere end Byen, a f Form er blødt rundede med enkelte Klippetoppe stikkende ud a f Massen og oversaaede med Stenblokke. De er kun kultiverede omkring de smaa Landsbyer, der med store Mellemrum ligger spredt i Landskabet, og udenfor disse dyrkede Pletter er de overgroede med alskens Skrup. Floderne mellem Bjergryggene danner et U tal a f K lø fte r med bratte Sider. A f disse Grunde er det svært at bevæge sig i Terrainet udenfor Stier og Veje. Byen Teruel havde fø r K rigen 13,000 Indbyggere. Den var gammeldags a f Bygningsmaade med smalle Gader og et U tal a f Balkoner. E t stort m aurisk Taarn skrævede over een a f Gaderne, og en Del a f de gamle K irke r lignede rene Fæstningsværker. Der var en Gendarmerikaserne og et Præsteseminarium, begge med Gaardsplads omgivet a f Mur. Desuden er der en Del naturlige Grotter og Vandledningssystemer i Klippen under Byen. V. NØ. og SØ. fo r Byen ligger nogle mere moderne Fo rstæder —- ved Foden a f Platauet. De nationalistiske Styrker under Kommando a f Oberst Domingo Rei havde besat Terrainet paa den Maade ,at der laa en mindre Garnison i Teruel, hvis Udkanter var feltbefæstede, og dernæst var alle større og dominerende Bakkeknuder indrettede til stærke Stillinger. H era f kan nævnes: i Syd Muela de V illastar og Muela de Teruel, mod Nord Kirkegaarden og E l Maqueto. Foran denne L in ie : Castellar og Castralvo og nogle Smaahøje, der dækkede Byens Nordøstside. Og endelig længst frem skudt mod Valencia og — som det viste sig — noget fo r alene E l Puente del Escandon. Bagud fra Stillingen førte kun een brugelig Vej, en Jernbane samt en Bjergværksbane. Vejret var i den senere Tid blevet koldt og regnfuldt. I de nordlige Dele af Aragon var al Kampvirksomhed standset paa Grund a f Flodoversvømmelser, ja, man havde endda hos begge Parter været nødt til at rømme enkelte Stillinger.
Kun Flyvevæsenet var ude. Naar der engang imellem kom nogle Rifter i Skydækket, kom Nationalisternes Maskiner ja gende ind over Regeringstroppemes Stillinger uden om Teruelbastionen. Naar de ikke ellers var ude og paa anden Maade demonstrede deres overlegne Kræ fter naturligvis. De nationalistiske Forpoststillinger var tyndt besat den 15/12 om Morgenen. Det var et forfæ rdeligt Vejr. En Blanding a f Sne og Regn. Og da Terrainet regnedes fo r temmeligt ufrem kommeligt, var der store H uller i Bevogtningssystemet.
1’ Fase.
Samme Morgen, fø r det endnu blev rig tig lyst, startede 3 røde Kolonner bestaaende a f lette Kampvogne og let Fod folk fra Byerne Villel, Escrihe og Cuevas de Labradas med Opgave hurtigst m uligt at naa frem mellem de fjendtlige Besættelser til en S tilling hen over Kreterne a f de Bakkedrag, der lukkede Teruelbastionens Bagside. Den sydlige og de nordlige Kolonner skulde søge Forbindelse i den lille By San Blas. I Hælene paa disse Kolonner kom mere — delvis m otoriseret — Fodfolk, som skulde indkredse og engagere alle de nationalistiske Stillinger, de første Kolonner havde passeret inde i det nu afspærrede Omraade, saaledes at al indre Forbindelse blev afbrudt og dermed fælles Foretagender umuliggjort. Frem rykningerne støttedes trods Vejret a f Flyvere, der i meget lav Højde overvaagede og beskød alle fjendtlige Troppebevægelser inde i „Trekanten“ . Saa langt den første Dag. Den 16/12 oprandt med Regn og Sne som foregaaende Dag, blot var det koldere. Sigtbarheden ringe. Resultatet fra foregaaende Dag forbedredes. Den tynde „falske Fron t“ blev forstærket og udbygget saaledes, at den begyndte at dække Terrainet imellem de S tillin ger, man den foregaaende Dag havde lagt over alle Færdselslinie r førende ind mod Teruel. Den modstod et mindre Modangreb langs Vejen fra Calatayud. Med Hensyn til de indre Operationer erobrede den sydlige Kolonne Muela de Villa star og fortsatte mod Muela de Teruel. De to nordlige Kolonner naaede frem til Glaciset foran Kirkegaarden og El Maqueto.
En anden Styrke begyndte Belejring a f Castralvo og Castellar. Og endelig angreb en Styrke fra den „falske F ron t“ — fra Terrainet om San Blas —- baade N. og S. fo r Turiafloden ind mod Teruel og naaede med de forreste Dele til Sammenløbet a f Alfam bra- og Turiafloden, d. v. s. ca. 1 km V. f. Teruels Vestudkant. 17/12. .Snevejr. Sne overalt. Lidet sigtbart. Den falske Fron t forstærkedes. Og den maatte modstaa et mindre Modangreb fra N V . og et Ud fald fra Teruel. Men den holdt. Belejringen a f de indkredsede S tillinger fortsattes, og Forstæ rkninger tilførtes. Disse 3 Dages Bevægelser danne tilsammen Overfaldet og Opmarchen til „Fordøjelsen“ a f den slugte Stilling. Meddelelsen blev modtaget med megen Skepsis. General Queipo de Liano, Guvernør i Andalusien og Chef fo r Sydfronten, dementerede den 17/12 alle Rygter om, at Regeringstropperne havde taget Stillingen. A lle Navne paa Lokaliteter, erobrede a f Fjenden, var falske og det rene Opspind, erklærede Generalen. Det var ganske vist rigtigt, at nogle smaa Styrker havde sneget sig ind imellem Forposterne og nu var i en forfæ rdelig Klemme, hvoraf det var uvist, om de overhovedet slap tilbage. Og mange troede sikkert k ritiklø st paa Dementien. Den 18/12 vilde Forstæ rkningerne fra Zaragoza under General Varela — Toledos B e frie r — naa frem , og saa skulde Spillet gøres op. 18/12. Vejret som de foregaaende Dage. De første Forstæ rkninger fra Zaragoza under General Varela angreb øjeblikkelig paa regulær Maade Cierra Gordo mellem Celadas og Caudé. Angrebet lykkedes, men derefter blev al videre Fremgang stoppet. Derimod erobrede Regeringstropperne den stærkt befæstede S tilling paa Muela de Teruel. Det var den egentlige Forsvarer a f Teruel fra Syd. Besætningen var ca. 1 Bataillon. Stillingen — hvoraf Dele var støbt i Cement — rummede bl. a. et Batteri. 3 Batailloner a f Levant-Arméen angreb den fra 3 Sider i 24 Tim er under Støtte a f lette Kampvogne. En a f Bataillonem e var Marinesoldater fra Barcelona. Da Forsvarerne gav op, delte Styrken sig i to Dele, hvoraf den ene prøvede at hugge sig igennem, men blev taget. Den anden undslap langs Tu ria til Teruel. F ra Nord angreb man de sidste Smaahøje, der dækkede Byen. Felta rtille ri blev trukket frem til Beskydning af nogle
cementstøbte Værker; men man naaede intet rig tig t Resultat. 19/12. Klart, men meget koldt. General Varelas Angreb fra Dagen fø r fortsattes uden Resultat. En Kolonne a f Levant-Arméen indkredsede og erobrede i de første Morgentimer den ret stærkt udbyggede, men fuldstændig isolerede S tilling ved E l Puente del Escandon. Herved toges bl. a. et P a r Kanoner. Kolonnen marcherede derpaa ad Hovedvejen til Teruel. Paa Vejen h jalp den til at tage La E rm ita de Castralvo og Castellar og naaede endelig at faa Føling med Forsvarsstyrkerne i SØ.-Udkanten a f Teruel ved 18-Tiden. Styrken fra Vest naaede paa samme Tid til Byens første Huse og ligesaa med den Styrke, der havde erobret Muela. K l. 18 blev der givet Signal til alm indeligt Angreb fra alle Sider a f Byen. K l. 2130 fortsattes med Projektørlys. Men Byen var fo r stærk. Den 20/12 trak Regeringstroppeme derfor Vejret og ordnede de indre Forbindelser. F o r saa vidt de fik Tid. General Varelas Styrker gik nemlig til stort Angreb paa 3 Punkter. 1) Mod Los Morenos. Angrebet, der var forberedt med A rtille ri og umiddelbart forudgaaende Flyverangreb, blev slaaet tilbage a f et Modangreb a f afsiddet, rødt Kavalleri. 2) Mod Celadas Højderne. A f slaaet. 3) Mellem Coneud og San Blas. Med A rtilleristøtte. Men ogsaa dette Angreb blev afvist.
(Fortsættes).
