Af kommandørkaptajn C.B. Johansen, chef for Søværnets Taktik- og Våbenskole, Kampinformationskursus.
Indledning
Temaet for denne artikel - indoktrinering af sømilitære doktriner i søværnet - er en opfølgning på de to forudgående om søværnets hidtige og nuværende doktringrund lag og de veletablerede nationale og internationale (NATO især), rammer og vilkår, der består for at sikre den videre udvikling på området. Dette indlæg skal forsøge at klarlægge, hvorledes søværnet - i dag - søger at meddele søværnets officerer af operativ linie indsigt i og forståelse for gældende (søkrigs)-doktrin(er), således at sømilitæreoperationer planlægges, besluttes og eksekveres ud fra gældende fællesnormer på det operative og taktiske niveau og søge at besvare spørgsmålet om den nuværende indsats på området er passende.
Thi:
Success in naval warfare is founded on understanding ofthe principles of war, sound doctrine, training, education, and planning and our ability to adapt to specific situations. USN Naval Doctrine Publication (NDP) 1.
Der vil ikke blive taget stilling til om det gældende - godkendte - doktringrund lag udfra hvilket søværnet i dag indsætter dets sømilitære potentiale for at opnå overlegenhed er “korrekt”. Læseren bør ej heller forvente at få stiftet andet end et meget sporadisk bekendtskab til indholdet af nuværende søkrigsdoktriner.
Som en affarende plads skal det dog bemærkes, at doktriner - Rules of the Game - ikke er evigtgyldige sandheder eller skal opfattes som dogmer omend de er tidssvarende, men giver grundlaget for en fra situation til situation ændret pragmatisk tilpasset anvendelse. En evaluering af doktrinuddannelsens effektivitet må derfor medinddrage andre discipliner.
Udarbejdelsen af denne artikel baserer sig på personlige interviews, gældende uddannelses- og fagplaner, diverse artikler og rapporter, erfaringer fra egen militær løbebane og observationer gjort i tiden siden sommeren 1996, hvor jeg tiltrådte min nuværende funktion. Der vil derfor indgå såvel betragtninger baseret på det formelle grundlag (bestemmelser og uddannelsesplaner m.m.) som blive gjort anskuelser om kring det i praksis udførte arbejde indenfor temaet.
Afslutningsvis vil jeg give et bud, på hvorvidt søværnet, med den prioritering der lægges til grund for løsning af søværnets samlede opgavekompleks, kan postuleres at varetage ansvaret for indoktrinering af doktriner på tilfredsstillende vis. Samt evt. fremkomme med forslag til mulige tiltag for at intensivere denne side af vor virksomhed, der i høj grad vil være influeret af den opmærksomhed og vægtning emnet tillægges på det operative kommandoniveau.
Doktrin uddannelsesprocessen - generelt
Realistisk træning og relevant uddannelse er vejen til sikring af en effektiv kampevne. Det vidensfundament, der er etableret tidligere i karrieren understøt terlederensanvendelseaferfaringerogsundfornuftpå dekompleksesammen hænge i moderne søkrigsførelse (helhedsopfattelse). NDP 1.
Omend doktrin udgør det centrale element i søkrigsførelse - en samlet effektiv kampevne - forudsætter en succesrig applikation af samme andre menneskelige kvaliteter af psykisk og mental karakter. Det falder imidlertid udenfor temaet for denne artikel- andet end sporadisk - at synliggøre og evaluere bredden og dybden af bl.a. søværnets lederuddannelse (ledelsesprincipper og holdningsprægning) og indlæring af metodiske analyseværktøjer (stabsstudiet/Commanders Estimate/the Operational Planning Process).
Hvad er doktrin? Mere end blot viden, menførst ogfremmest viden.
Doktrinindlæringensprocessen i søværnet, der er “never ending” omfatter flere trin og faser. Egentlig undervisning med sigtet at forlene personellet viden, gennemføres først og fremmest ved grund-, videre- og efteruddannelse ved Søværnets Officersskole (SOS), Søværnets Taktik- og Våbenskole, Kampinforma tionskursus (AIS=Action Information School), Forsvarsakademiet (FAK) og uden landske kurser og i mindre omfang i den operative struktur.
Indøvning af færdighed i - træning af den kritiske og effektive - brug af den tilegnede viden opnår personellet indledningsvis gennem øvelser. Disse kan foregå i et skolemiljø eller senere indgå i “on thejob” træning i den operative tjeneste, herunder i begge tilfælde under anvendelse af simulation og simulatorer. Gennem førelse af øvelser i et syntetisk miljø for bl.a. uddannelses- og trænings formål bliver stadigt mere attraktivt, som et supplement til “live” øvelser. Simulation, lige fra simpel Computer Based Training (CBT) til operatør uddannelser, Action Speed Tactical Trainer til taktisk træning og integration af simulatorer og “live” udstyr i Distributed Interactive Simulation (DSI) på det operative strategiske niveau, har fået yderligere vind i sejlene ved generelle bestræbelser på omkostningsreduktion i forsvarsbudgetterne. Tjeneste der omfatter “live” øvelsesvirksomhed og deltagelse i stående flådestyrkers operationer (Immediate Reaction Forces (IRF) som Standing Naval Forces Atlantic (SNFL)), skal, som al tjeneste i den operative struktur som minimum vedligeholde viden og færdighed, men også meget gerne virke udviklen de.
Denne vidensindlæring og færdighedsindøvning skal følges op af en sideløben de holdningsprægning for at sikre en permanent parathed til også at anvende det gældende doktrinære grundlag i pressede - kaotiske - krigssituationer. Hvorvidt denne afgørende fase lykkes, er både et resultat af tradition og sædvane i al almindelighed og “daglig påvirkning”.
Med denne indledende oversigt, der illustrerer et behov for en vekslen mellem teoretisk og praktisk uddannelse og holdningsmæssig påvirkning vil typisk(e) uddannelses-, tjeneste- og karriereforløb for den “operative” søofficer f.s.v.a. tilvejebringelse af et doktrinært videngrundlag, blive behandlet.
For på videst mulig vis at belyse omfang og intensitet af den doktrinære “indoktrinering” af taktiske søofficerer der jo, afhængig af eskadretilhørsforhold, gennemløber vidt forskellige karriere- og tjenesteforløb, vil der successivt med en kort gennemgang af de obligatoriske officersuddannelsers indhold af doktrinind læring blive søgt belyst hvordan, hvornår og hvor meget nogle typiske operative tjenesteforløb i forskellige eskadrer inkl. Søværnets Flyvetjeneste (SVF) vedlige holder et uddannelsesmoment på området.
Det typiske uddannelses- og karriereforløb for den operative officer inden evtuel optagelse på vut II
Officersgrunduddannelsen
Den ikraftværende uddannelses- og fagplan for søværnets officersgrunduddannelse angiver, at faget krigskundskab (1 lOt) indeholder søkrigslære (40t), søkrigshistorie (40t), landkrigslære (15t) og luftkrigslære (15t). Faget skal bibringe eleven en viden om sømilitære forhold og disses sammenhæng med samfundsudviklingen samt give et kendskab til krigens grundbegreber, søkrigens særpræg og historie, og til land- og luftkrigsførelse og disses betydning i fællesoperationer med søstyrker.
Det er ikke entydigt formuleret, hvorvidt uddannelsens overordnede formål udelukkende er at formidle forståelse for den militære gernings samfundsmæssige og historiske rolle, placering og afhængighed eller om forståelse for doktrin og - udvikling, som basis for undervisning i taktik og operationer også ønskes tilgodeset. Af bemærkninger til fagplanen for søkrigshistorie fremgår dog, at der også lægges vægt på forståelse for søværnets traditioner. Fagområdet krigskundskabs andre del fag indeholder udvikling indenfor værnskrigsførelse og principper samt organisa tion og opgaver. For søværnets vedkommende indgår tillige doktriner, midler og operationer som temaer.
Den unge officer/leder har behov for ledelsesmæssig baggrund, forståelse af egen rolle og de til officersgerningen knyttede behov og forventninger indenfor de militære rækker og samfundet vi er en del af. Dette forhold synes indledningsvis tilgodeset i det første samlede uddannelsesforløb for den vordende officer.
Søkrigslæren og statskundskab (150t) er en vigtig del heraf. Temaet sømilitære operationer (23 lt), der gives i form af et kursus ved AIS, benævnt Operationsrumstjeneste, skal give kadetterne et indblik i det nuværende doktrinære grundlag, der på dette trin i uddannelsesforløbet næsten udelukkende, er maritimt orienteret og henhører til det taktiske niveau.
Kurset Operationsrumstjeneste har primært til formål, at eleven erhverver sig den nødvendige faglige kompetence indenfor operationsdivisionens fagområde, der er en forudsætning for at kunne bestride tjenesten som vagtchef i flådens skibe. Dette opnås ved en gennemgang af de metodikker og procedurer, der på det taktiske niveau ligger til grund for det enkelte orlogsskibs bevægelser og aktioner indenfor de traditionelle primære søkrigsførelsesområder. Disse (der i nyere engelsksproget litteraturomtales som “Maritime Functions”,i ældre som de “Enabling Tasks” og i gældende NATO “Allied Tactical Publications” som “Principal Warfares”) er i tilfældig orden antiubåds- (ASW), antiluftforsvars-(AAW), antioverflade-(ASUW), elektronisk-(EW) og minekrigsførelse (MW), og som nytilkommen C2W (Command and Control Warfare).
Det centrale element - kampinformationstjenesten - for udførelse af alle disse primære søkrigsførelses opgaver, hvad enten de skal løses enkeltvis eller kombi neret ydes særlig opmærksomhed. Det er kampinformationstjenestens formål at indsamle og bearbejde oplysninger om den taktiske (operative) situation således, at et - Recognized Maritime Picture (RMP) - tilvejebringes. Det er på baggrund af den kommanderendes -situational awareness - hvoraf R M P udgør en væsentlig del, at den løbende videre planlægning og handling foretages i forbindelse med løsning af sømilitære operationer.
Som opfølgning af dette Operationsrumstjeneste kursus følger et 2 måneder langt praktiktogt, hvor det indlærte skal anvendes og afprøves i praksis, inden skolebænken atter kalder.
Første operative tjeneste.
I perioden efter (OGU)/ udnævnelse til PL, hvor hæren tilbyder geledtjeneste, gør normalt alle officerer af operativ linie i søværnet operativ tjeneste (til søs eller i luften) i en af de fem eskadrer eller Søværnets Flyvetjenste (SVF).
Denne første periode i operativ tjeneste har en varighed af typisk 4-6 år sammensat af kortere 1-2 års tjenesteforløb i forskellige sejlende enheder med det sigte, at give P L den bredest mulige erfaring for valg af videre tjeneste. Hvad er af relevans for konsolidering og udvidelse af søofficerens doktrinforståelse under denne indledende operative tjeneste til søs?
Ved “Midlertidig instruks for skibschefen” er chefen formelt pålagt ansvaret for uddannelse indenfor taktikdisciplinen. Denne pligt varetages i praksis ved “on thejob” træning, som efterfølgende skitseret.
Alle tilkommanderede officerer af O-linien deltager aktivt - med forskelligt ansvar - i gennemførelsen af nationale - taktisk orienterede - øvelser. De mere erfarne officerer forestår planlægningen af egen eller flere enheders indsættelse i løsningen den stillede Misssion/Task. Den unge officer ses oftest i rollen som vagtchef med ansvar for skibets sikre manøvrering og navigation og besætningens sikkerhed. Han får dog igennem disse nationale øvelser yderligere teoretisk og praktisk indsigt i taktiske planlægningsværktøjer, taktiske procedurer og indsættel semåder og metoder baseret på enhedens egenskaber. Han lærer hvorledes det søkrigsmiddel han gør tjeneste i kan anvendes enten defensivt eller offensivt. Hvad er sårbare svagheder? Hvad er kritiske svagheder ? På hvilke områder er det andre enheder overlegen? Disse enheds relaterede karaktaristika kan synes banale, men er med til at give den enkelte en bred og på enkeltområder dyb forståelse for indsættelse af søkrigsmidler, som der senere kan bygges videre på hen imod en helhedsopfattelse.
At sikre flådens evne til at løse opgaver ifred, spænding og krig tilfredsstillende forudsætter før noget andet, at vierfortrolige med den effektive udnyttelse af materiellet til krigsbrug.
Samme vilkår og effekt opnås gennem deltagelse i NATO- og/eller multinatio- nale øvelser. Der er her tale om øvelser med fokus på håndværket i oftest mere komplekse sammenhænge og i større formationer af enheder. Beherskelse af effektiv planlægning og gennemførelse af en kombination af før beskrevne hovedkrigsførelsesområder, som en forudsætning for løsning af de mere komplekse sømilitære opgaver, er alene af hensyn til de internationale partneres motivation for deltagelse, eget udbytte og bevarelse af et professionelt renomme en nødvendighed.
Efter at der i en årrække, efter bruddet med en politisk bipolær verdensorden og forvandling til et multifacetteret trusselsbillede, fokuseredes meget på fredstøtteoperationer, der udspilledes i det lave konfliktspektrum, er der en tendens til, at øvelser atter afvikles i et strategisk scenarie msd en dynamisk operativ setting som styrende for “krigslignende” taktiske forløb. Også de umiddelbart mere aktuelle opgaver - fredstøtteoperationer- er naturligvis stadig genstand for flådens øvelsesaktiviteter.
Deltagelse i NATO, multinationale og PfP øvelser kan kun lade sig gøre på fornuftig vis ved et indgående kendskab til NATO gældende doktrinkompleks og “experimental tactics” (EXTACs), og specifikke krigsførelsesområders manualer. Da disse alle kontinuerligt og som min. er genstand for revidering og rettelser hvert andet år, rejser dette et behov for formidling og en form for løbende uddannelse af personellet udover on the job træning, der ikke tilgodeses ved obligatoriske uddannelser i skolestrukturen. Hvorledes tilgodeses dette behov så? Der gøres brug af adskillige muligheder og tilbud.
Operative - og taktiske - seminarer
Der er nu tradition for, at eskadrer (alle operative officerer yngre som ældre i en eskadre) i hvert fald en gang årligt samles til et ugelangt seminar (normalt ved AIS) til foredrag og diskussion om bl.a. behov for eller tolkning og brug af nye doktriner - herunder taktiske principper, procedurer og teknikker. Af “instruks for eskadrechefen” fremgår dennes ansvar for eskadrens taktiske optræden og gennemførelse af studier i forbindelse med den taktiske udvikling. Afholdelse af taktiske seminarer har altså en formel basis og giver i praksis eskadrecheferne mulighed for sammen med ældre erfarne og yngre officerer at diskutere den operative taktiske kunst. Hvilken filosofi ligger til grund for indsættelse af diverse sømilitære enheder, og på hvilken vis kan den kommanderen des hensigt - commanders intent- føres ud i livet?. De yngre officerer gives her igennem engageret deltagelse i diskussioner, der opmuntres ved en eksplicit holdning “youth (& knowledge ) before seniority” og efterfølgende øvelsesspil i den taktiske træner mulighed for at tilegne sig en bredere forståelse for situations dannende faktorers indbyrdes forhold og betydning for “accomplishment of the mission”. Initiativ og selvstændighed tilskyndes ved atændre forudsætningerne for den oprindeligt udarbejdede plan/operationsordre i et omfang, der gør gyldigheden a f den form ulerede “ conduct of operations” og måske sågar “ concept of operations” tvivlsom. Tilbage haves i tilfælde af kommunikationsbrist “the commanders intent”, som eneste guidance for at nå formålet med operationen.
Disse seminarer er hensigtsmæssige fora for videre udvikling af søofficerens doktringrundlag.
Admiral Horatio Nelson udgav sjældent detaljerede instrukser til sine under givne, istedet samlede han sine skibscheferfo r at diskutere en m angfoldighed af taktiskeproblemer/situationer. Det var vigtigere at vide, hvad derforventedes af en, end atfølge/afvente - usikker - ordregivning.
The Fundamentals of BRITISH MARITIME DOCTRINE, BR 1806.
På trods af informationsteknologiens fremmarch med teoretisk teknisk forudsætning for detaljeret at kontrollere militære formationer viser virkeligheden noget andet, og det er stadig “modus operandi” at basere løsning af sømilitære operationer på en opgaveorienteret - mission type - direktivgivning.
Dette forudsætter et mentalt analyseberedskab, som af samme grund søges fremelsket fra første færd i den unge søofficers uddannelses- og karriereforløb, kædet sammen med et indgående kendskab til indhold og anvendelse af det eksisterende taktiske doktrinære grundlag efter den kommanderendes filosofi.
Det næste taktiske seminar for 2. Eskadres officerer i januar 1998 på AIS, sideløbende med hvilket der gennemføres et seminar for eskadrens personel på manuelt niveau og mellemledere fra operationsdivisionen med lejlighedsvise planlagte fælles seancer herunder øvelser i den taktiske træner, har på dagsordenen bl.a. efterfølgende aktiviteter. Orienteringer om igangværende og kommende ma terielprojekter (skibsplatforme, sensorer og våben) ved materielkommandoen, anvendelse af og samarbejde med fly i maritime operationer (Maritime Patrol Aircraft (MPA), E3A, Fighters, og LYN X helikopter) ved Naval Liaison Officer (NLO) TACDEN, ubådstaktik og samarbejde med ubåde ved ubådschefer fra 5. Eskadre samt diskussion af taktiske situationer på det taktiske gulv. Endvidere planlægning af operationer, med alle dens faser fra “Mission Analysis” til udsendelse af operationsordre, Officer in Tactical Command (OTC) briefing og gennemførelse af operationen i det dynamiske trusselsmiljø i den taktiske træner med efterfølgende evaluering.
Ved afholdelse af sådanne eskadre-seminarer bistås den enkelte skibschef i varetagelsen af sit uddannelses ansvar. Eskadrechefen varetager sit ansvar for - taktisk optræden - ved at højne den professionelle standard indenfor egen eskadre udi søkrigskunsten generelt samtidig med, at han benytter lejligheden til at overbringe sin personlige ide og vægtning af faktorer og forhold i forskellige taktiske situationer (mode of conduct).
I henhold til instruks for chefen for Søværnets operative Kommando er CH SOK ansvarlig for udvikling af doktriner. Med primær fokus på flådens samlede kamp- og krigsevne og hertil hørende plankompleks og doktriner afholder Søvær nets operative Kommando årligt, i starten af året, et seminar på AIS.
MTWP er ansvarlig for: “-all disciplines of Maritime Warfare— is to initiate, develop and process proposals to establish common doctrine, tactics and standard procedures for the conduct of Maritime Warfare by NATO Forces— Termsof Reference (TOR) for MTWP.
Deltagerkredsen er chefer, næstkommanderende og operationsofficerer (taktiske divisionsofficerer) fra hele søværnets operative - og operative støttestruk tur af alle grader. I tilslutning til dette afholder SOK normalt et 1-dags seminar udelukkende for søværnets operationsofficerer, hvor der fokuseres på taktiske emner, øvelser, den kontinuerlige løsning af overvågningsopgaverne, taktiske svagheder, ny experimentel taktik/procedurer. Endvidere orienteres der i denne forbindelse om den seneste udvikling indenfor NATO på doktrinområdet, som denne er reflekteret i samlingen af specielt “Warfare Manuals” og “Allied Tactical Publications” omhandlende operationer i det maritime miljø. Det er Maritime Tactical Working Party (MTWP) under MAS (Military Agency for Standardization) Naval Board, der er ansvarlige for udarbejdelse og vedligeholdelse af langt den overvejende del af disse manualer/publikationer.
Fighting instructions
Hvert søkrigsmiddel har sine fortrin og svagheder, egenskaber der overfor en fjende skal søges henholdsvis optimeret og reduceret. Det lykkelige fravær gennem et århundrede af egl. kamp- og krigshandlinger gør udformningen af en doktrin baseret på Lessons Learned fra søværnets selvoplevede krigstidsoperationer illusorisk, når disse sammenholdes med den skelsættende indflydelse, den teknologiske udvikling har haft på søkrigsmidlernes øgede evne til at udnytte tempo, rækning og præcision, automatiseret slagkraft og opnå gennemslagskraft i manøvrekrigsførelse. Som før detaljeret beskrevet i kommandør H. Elbros artikel “Maritim Doktrinudvikling - Sådan gør vi” dyrkes doktrinudvikling i søværnet i høj grad i et tæt samarbejde med vore NATO allierede. Heriblandt er flere nationer, der har krigserfaring fra vor tid og med søkrigsmidler, som vor flåde besidder. Det er dog også hos disse nationer først og fremmest udvikling af nye våben, sensorer og informationsudveks lingsteknikker, der sætter dagsordenen for doktrinudvikling iblandet erfaringer fra “live”- og simulerede øvelser og trials.
Erfaringer viser, at der i NATO- publikationer og -doktrinmanualer er det nødvendige grundlag tilstede til at sikre interoperabilitet mellem allierede/multinationale flådeenheder og -styrker.
Til at opfange og fastholde nationale Lessons Learned fra operationer, øvelser og trials og sikre at de, der har bæring på et eller flere specifikke søkrigsmidlers særegenskaber indenfor en bestemt eskadre, står til “alles” disposition, udgives eskadrevis taktiske anvisninger/fighting instructions. Disse skjuler sig under betegnelser som M O TAK, der er forkortelsen for - Taktik for Torpedomissilbåde - udgivet af chefen for 4. Eskadre, KORVET TAK for korvetterne, NORTAK for 1. Eskadres enheder m.m.
Eskadrechefen har per instruks formelt ansvaret for i, fornødent omfang i samarbejde med søværnets specialtjenesteinspektører, at udvikle taktiske bestem melser og retningslinier. Han udsender taktiske doktriner og procedurer til SOK godkendelse. Der er således også for dette aspekt af det doktrinære grundlag god overensstemmelse mellem praksis og det formelle grundlag.
Alle tjenestegørende officerer i vedkommende eskadre forudsættes ikke blot at tilegne og fastholde et indgående kendskab og forståelse af indholdet i lokale “fighting instructions” , men også til at bidrage til, at disse fremover bærer præg af at være et dynamisk instrument under løbende udvikling omkring optimal udnyttelse af vedkommende søkrigsmiddel til forskellige opgaver under forskellige konditioner.
For så vidt angår udviklingen af taktiske bestemmelser, der har betydning udover eskadrens ansvarsområder, indrager vedkommende eskadrechef andre eskadrer og evt. SOK.
SOK har som et supplerende dokument til ’’General Operations and Logistic Plan” (GOLP) udgivet “General Operating Instructions” (GOI), der angiver generelle operative og taktiske instrukser samt retningslinier for indsættelse af specifikke enheder.
De i GOI’en indeholdte anvisninger har gyldighed og relevans for hele den operative struktur i søværnet og forudsættes læst, forstået og handlet efter.
Videreuddannnelses trin // taktisk divisionsofficersuddannelse
Efter en for de fleste meget varieret første tjenesteperiode til søs følger så V U T I/L, der fører til udnævnelse til KL. V U T I/L indeholder for den operative søofficer, af relevans for denne artikel, et specialfagsmodul - Taktisk Divisionsofficerskursus. Det er - for nærværende - et 172 dages langt og bredt favnende uddannelsesforløb ved Søværnets Taktik- og Våbenskole (TVS), der generelt skal skabe den viden og de færdigheder samt holdningsmæssige kvaliteter, der sætter officeren i stand til at bestride tjenesten/funktionen på divisionsofficersniveau og dermed sidestillede stillinger samt stabs- og skolestillinger. Endvidere angives formål for dette til V U T I/L (endnu) tilknyttede specialfagsmodul, at en vellykket gennemgang kvalificerer den pågældende til at kunne virke, som chefens taktiske rådgiver og således indgå i en enheds Command Team.
SOK har i sin rapport fra arbejdsgruppen vedrørende revurdering af sammen hængen i officersuddannelserne i søværnet (AG/VUT-SVN), bl.a. peget på, at det I V U T I/L indeholdte fællesfagsmodul (123 dage), der gennemføres sammen med bl.a. officerer af teknisk linie, ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser behov og krav til en officers viden og færdigheder indenfor søværnets og andre værns doktrinære grundlag inklusive søkrigslære /-historie. Således at forstå, at det er den enkeltes tjenesteforløbs alsidighed som kaptajnløjtnant, der betinger opnåelsen af det nødvendige grundlag for indtrædelse på VUT II og i for lille grad tidligere skemalagt obligatorisk uddannelse.
Taktisk Divisionsofficerskursus (TDK) er splittet op i en del, der primært fokuserer på våben og våbentekniske emner og gennemføres ved TVS og Artillerikursus, Sjællands Odde (ASO) og en slutdel {AVr mdr.), der gennemføres ved AIS. Sidstnævnte omfatter igen de principielle søkrigsførelses opgaver og operationer generelt, herunder principper og mekanismer for initiering af NATO ledede FN/OSCE fredsstøtteoperationer. Hvor der under det tidligere Operations rumstjenestekursus fokuseredes på kampinformationstjenestens opgaver og vagtchefens rolle (det enkelte skib) er hovedvægten nu lagt på planlægningen og udførelsen af nærligt alle typer af søkrigsoperationer, som denne foregår på (primært) det taktiske - Officer in Tactical Command (OTC) - niveau, dvs for en større flådestyrke.
Kurset på AIS er modulopbygget og karakteriseret ved en vekslen mellem foredrag, diskussioner i klassen eller på taktisk gulv, gruppe-/syndikatarbejder og øvelser (spil) i den taktiske træner. En del af kurset omhandlende ubådskrigsførelse (ASW) gennemføres ved den norske Taktikskole i Håkonsvem af norske og danske instruktører. Formålet hermed er mangefold, men først og fremmest at give eleverne et godt viden- og færdighedsudbytte indenfor et krigsførelsesområde, hvor den dan ske flåde først indenfor denne dekade ved nye materielanskaffelser på især sensorsiden har nydt operativ og taktisk fremme. I Norge har ASW længe haft en klar prioriteret plads i spektret af krigsopgaver. Dette betyder også, at den vel stadig mest afgørende platform i en offensiv ubådsbekæmpelseskampagne,- det maritime ASW fly - indgår i øvelserne i den norske taktiske træner med deltagelse af erfarne piloter og taktiske observatører.
Den sidste måned af kurset fokuserer på praktisk indøvning af planlægnings processen og gennemførelse af taktisk/operative operationer ved en række spil - af stigende kom pleksitet - i den taktiske træner.
Anden operative tjenesteperiode
Efter gennemgang af V U T I/L returnerer de nyudnævnte K L ’er for de flestes vedkommende til sejlende operativ tjeneste for 1-2 år som “elev” divisionsofficer i en større enhed eller næstkommanderende (NK) i en mindre. Herefter følger normalt et par års tjeneste som enten chef i en mindre enhed, efter bestået chefselevtid og -prøve (for ubådschefer i udlandet), eller ældre/ældste divisions officer i en større enhed. Det er i den 2. operative tjenesteperiode, at søofficerens interesse for baggrundsviden om de maritime operationers indbyrdes afhængighed gradvist fordres og skærpes igennem on the job træning. Vedkommende får, i takt med at øgede færdigheder for planlægning og ledelse af sømilitære opgavers løsning demonstreres, mere betroede stillinger og et dermed udvidet ansvar. Således er det især de mere erfarne og ældre skibschefer i mindre enheder som de ældste divisionsofficerer i de større enheder der får til opgave at varetage ansvaret for planlægning af seminarer, opdatering af fighting instructions og planlægning af egen enheds deltagelse i nationale og multinationale øvelser eller operationer (SHARPGUARD o.l.).Typiskfølgesde4-6års“søgående”tjenesteopafprimært operativ stilling i enten stabs- eller skolestrukturen et par år før evt. optagelse på V U T II, der alm indeligvis finder sted ca. 6-8 år efter afslutning af V U T I/L.
Velunderstøttet afen rig maritim arv afhængerflådens styrke- og magtpotentiale stadigt a f velkvalificeret og veltrænetpersonel som grundstammen i det militære beredskab og effektive
kampevne. USN NDP 1.
Det er gerne i dette 2. operative tjenesteforløb at maritime operative/taktiske kurser i England eller Canada gennemføres for at supplere og opdatere allerede opnået viden og erfaring.
Operativ efteruddannelse i udlandet
Det udenlandske kursus, søværnet benytter til efteruddannelse af officerer for yderligere tilvejebringelse eller genopfriskning af militær kompetence indenfor planlægning og gennemførelse af maritime og Combined Joint Task Force operationer af general bred natur, er først og fremmest Maritime Warfare Course (MWC). Kurset gennemføres ved Maritime Warfare Centre i England, er af4 ugers varighed og var tidligere benævnt Maritime Tactical Course (MTC). Kursustitlen er ændret for bedre at kundgøre, at kurset ej længere fokuserer på det taktiske
niveau, men også tilgodeser den operative planlægning af militære operationer på havet og operationer udspringende fra havet og ind i land (“power projection at and from the sea”). På årsbasis deltager ca. 18 danske søofficerer, fra KL til KD, i M W C . Dette relativt store antal kursuspladser i forhold til antal tjenestegørende Taktisk divisionsofficers uddannede officerer i den “sejlende” struktur og de få i stabs-skolestrukturen, der formodes at have at behov for kurset, betyder med den nuværende stillings-rotationsfrekvens at nærlig alle, der måtte have et aktuelt behov, får dette tilgodeset.
Herudover har den canadiske flåde siden 1996 lanceret et Maritime Warfare Advanved Course af 2 ugers varighed. Dette henvender sig primært til kaptajnløjt- nanter/orlogskaptajner og synes nu at have regelmæssig dansk deltagelse. Formålet med dette kursus, der især er tiltænkt canadiske søofficere, der står overfor at skulle være skibschefer i større orlogsmænd, er i lighed med det føromtalte engelske, at docere aktuelle trends i doktrinudvikling inkl. “nye” taktikker, herunder planlæg ning af operationer på “force level” (appreciation & planning). Udover en generel ajourføring i form af politisk/strategisk efterretningsbriefing/vurdering og opdate ring af det maritime trusselsmiljø gennemgås maritime operationer af nyere tid som f.eks. Sharp Guard og aritime Monitor, C2W og videreudviklingen afROE m.m.
Dansk deltagelse i kurserne er bestemt af behov i f.m. varetagelse af eksisteren de eller kommende funktioner. Således tilstræbes mindst et af kurserne for alle taktisk uddannede officerer der gør tjeneste ved AIS med ansvar for enten undervisning eller sagsbehandling indenfor de principielle maritime krigsførel sesområder. Som en afsluttende kommentar til disse kurser skal anføres, at de har et betydeligt internationalt islæt ved deltagelse ikke kun fra NATO nationer, men også fra andre venligtsindede alliancer, hvilket forlener den enkelte deltager med en generelt bredere baggrundsviden.
Doctrine is conceptual - a shared way of thinking that is not directive. NDP 1, Naval Warfare.
Der er i alt ca. 18 udenlandske kurser, hvortil danske søofficerer af operativ linie regelmæssigt sendes, for at modtage efteruddannelse i diverse maritime specialer inden optagelse på V U T II, bliver tjenestealdersmæssigt aktuelt. Flere af disse er en forudsætning for opnåelse af funktionskompetencer, der ikke kan meddeles i Danmark. Det gælder f.eks. ubådschefskurserne i enten Norge eller Holland, Minestabsofficerskurserne i Belgien, hydrografiske kurser i England for søopmålere og helikopterpilotkurseme i USA. Alle disse er af længere varighed (fra 15 uger til mere end 1 år ). Som eksempel på hvorledes at af disse kurser i udlandet højner den enkelte deltagers viden og kunnen om temaet, skitseres kort indholdet på det norske ubådschefskursus. Det varer ca. 28 uger og har normalt 6 elever. Den teoretiske uddannelse, der forestås af en ældre erfaren ubådschef, omfatter klasseundervisning, operativ planlægning, taktiske spil på gulv og i træner. Undervisningens indhold har baggrund i bl. a. General Defence Plans (GDP), og giver eleverne en klar forståelse af, at ubådsoperationer i høj grad veksler mellem taktisk og operativt niveau afhængig af operationsområde (måske fjendtligt kontrolleret) og mission (f.eks. “special operations”). Alle i dag forekommende typer af ubådsoperationer- med konventionelle ubåde- der er først er gennemgået i teorien, indgår i den praktiske søgående del af uddannelsen. Den kommende ubådschef skal de monstrere, at han evner at udnytte dette søkrigsmiddel til fulde og stadighed, uafhængig af om ubåden opererer alene eller integreret og koordineret med en større flådestyrkes operationer.
Det er også i løbet af den 2. operative tjeneste periode (til søs eller i luften), at SVF gennemførerudveksling afpiloter med bl.a den engelske flådes (RN) LYNX helikopter eskadrille 805. En, efter 3 års udveksling, netop hjemkommen S V F pilot deltog i omskolingen af engelske piloter ( og taktiske observatører) fra L Y N X mk 3 til mk 8.
RN får med introduktion af LYNX mk 8 en effektiv overvågnings- og rekocnoserings- platform, der er udstyret med samme Taktiske Data System (TDS), som den danske. Da den yderligere ekviperes med et luft til overflade missil våbensystem og passive sensorer, erholder R N hermed et slagkraftigt søkrigsmiddel til bl.a. “littorial warfare” . For at sikre en optimal effekt og integration med andre søkrigsmidler trænges et doktrinært grundlag for anvendelse og indsættelse. Det er flybesætningens “taktiske observatør” og ikke piloten, der leder helikopterens indsættelse som søkrigsmiddel, men det gøres i tæt samarbejde og koordination med piloten. Tjenesten i 805 eskadrillens “operational and evaluation unit” og “trial section“ har dermed indirekte givet den hjemvendte pilot en udvidet taktisk forståelse og dybere indsigt i en hensigtsmæssig anvendelse af helikopteren i sømilitære operationer.
En viden, der gerne i f.m. øvelser, seminarer og nationale taktiske anvisninger skulle komme kolleger i SVF og søværnet som eet hele tilgode.
Operativ kunst og/eller taktisk-kreativitet?
Militære operationers karakter
Der er efter min opfattelse ikke så stor forskel på de værktøjer, der skal eller bliver anvendt af den militære taktiske fører, den operative leder eller den strategiske øverstkommanderende for planlægning og gennemførelse af en militær operation, som nutidig litteratur måske måtte forlede en til at tro.
Lige så lidt er der forskel på den opgave, der formodes løst - intellektuelt - omend der er en klar tendens til at opfatte opgaveløsning på højere niveau som mere kreativitetskrævende og ansvarsmæssigt tungere og på det taktiske- nedre niveau som mere mekanisk præget. På det strategiske niveau definerer politikerne opgaven - sluttilstanden - det politisk strategiske mål, der søges nået ved indsats af militære midler, de hertil anvendelige ressourcer og geografiske og tidsmæssige rammer og mål. Med udgangspunkt i den fra politisk side stillede opgave og på baggrund af en analyseproces formulerer den militære øverstkommanderende den militærstrategiske “End State(s)” og “Center of Gravity” (CoG) for såvel fjenden og egen part. Egne og fjendens handlemuligheder analyseres og overvejes på baggrund af både statiske og dynamiske faktorer, til rådighed stillede ressourcer og vekslende (i tid og sted) kritiske sårbarheder for opnåelse af målet. Resultatet i form af “Directives” og/eller “Concept of Operations” udgør grundlaget for næstlavere niveaus planlægning. Det er præcis den samme proces den operative leder henholdsvis den taktiske fører skal initiere, og produktet der forventes leveret, er ej heller forskelligt - nemlig en “Commanders intent” og “Concept of Operation” udtrykt ved en operationsplan/- ordre.
Forskellen mellem det militærstrategiske-, operative- og taktiske niveau, er matematisk udtrykt overvejende et spørgsmål om kommaets placering i talsummen. En regnefejl hos taktikkerne, omend pinefuld for involverede, og følt smertelig i de operative rækker og mærkbar hos strategerne, er ikke (normalt) afgørende for det endelige udfald på det politisk-strategiske niveau. Det er en naturlig følge af de på hvert kommando- og kontrolniveau stillede opgavers givne rammer i tid, sted, mængde og art af midler og intensitet. Det skal dog bemærkes,at selv indsættelsen af få og simple søkrigsmidler på det taktiske niveau kan påtvinge modstanderen alvorlige strategiske konsekvenser.
Hensigten med ovenanførte “postulat” er bl.a. at fjerne den “berøringsangst”, som man måtte føle overfor et “første gangs” påduttet engagement i kredsen blandt doktrinudviklere og -brugere og samtidig påpege, at uanset hvor man måtte befinde sig på den militære rangstige eller i den militære struktur, er ens viden om den for alle sømilitære operationer, bagved liggende filosofi og doktrin allerede indgivet fra “barnsben” af i ens officersuddannnelse og -karriere.
Anvendelse af krigens principper, militærhistoriens “Lessons Learned”, planlægningscyklus, “situational awareness”, “operational databases”, materiel og “ROE” på alle niveauer, med nærlig samme vægt, understreger, atderertale om en flydende overgang, når man bevæger sig fra et niveau i den militære struktur til at andet. Alt tidligere indlært kan i vid omfang fortsat tages i brug. Dette er ikke en ny erkendelse i søværnet, men nok snarere en kendsgerning, der implicit er lagt til grund for det eksisterende uddannelses- og tjenesteforløb for så vidt angår emnet - sømilitære operationer - for den taktiske søofficer.
Videreuddannelsestrin II og efterfølgende tjeneste i den operative struktur
FAK’s indsats på doktrinudviklingsområdet og sigtet hermed i relation til uddan nelsen af generalisten - stabsofficeren - blev belyst i artiklen “Værnsfælles doktrin udvikling i Danmark” i sommernummeret 1997 af Militær Tidsskrift. VUT II “operativt grundkursus” giver søofficeren en udvidet viden om værnsfællesopera tioner med vægten på Campaign Planning (Falklandskrigen anvendes som eksempel), en opdatering af operative doktriner og udvalgte taktiske procedurer for indsættelse af hær- og luftstyrker, N A T O kommando- og styrkestruktur og udviklingstendenser og national- og NATO/FN logistik. Elevernes færdigheder til at anvende den bibragte viden styrkes ved gennemførelse af et ugelangt Joint Warfare Course ved Joint Warfare center, England, hvor eleverne bemander centrale stillinger og celler i staben i et Joint (Operational) Headquarters under en simuleret øvelse.
Temaet “analysemetodik” er på V U T II en sværvægter med 88 lektioner alene viet til “den operative analysemodel” . Den operative analysemodel, i NATO kendt under betegnelsen “The Operational Planning Process” indøves ved individuel løsning af 5 forskellige opgaver (situationer på det operative niveau) og 1 syndikat opgave.
Der skal på denne baggrund ikke rejses tvivl om, at søofficeren ved en vellykket gennemgang af V U T n, har opnået en ikke tidligere doceret og øvet viden og færdighed omkring det doktrinære grundlag for at deltage i planlægning og gennemførelse afjoint og combined joint operationer, med et godt analyseredskab klar til umiddelbar ibrugtagning i de fleste af livets situationer, men især beregnet på komplekse - og forhåbentlig også på dynamiske og tidskritiske - krigsoperationer.
I vor tid er kravet til standardisering og forbedret interoperabilitet værnene imellem en forudsætning for planlægning og gennemførelse af joint operationer. Heri ligger et indgående kendskab til de andres doktrinære grundlag og grænser forformåen. Allied Joint Operations Doctrine (AJP-1).
Dette er et forhold som under alle omstændigheder kommer de søofficerer tilgode der, efter udnævnelsen til O K ved kursets afslutning, skal tilbage i centrale funktioner i den operative struktur og forrette tjeneste i søværnets større enheder som næstkommanderende eller chef eller i eskadrestabe. Betydning af og forventningen til disse officerer, der skal forestå eller medvirke i planlægning og gennemførelse af indsatsen af flådens krigspotentiel i hele spektret af joint, to- værnselleret-værnsoperationerentenpånational,NATO ellermultinationalbasis udspillende sig i fred, spænding eller krig, er stor. Erfaringer fra øvelser og reelle operationer viser, at opgaven løses på tilfredsstillende vis.
Inden VUT II 's doktrin uddannelse forlades skal det bemærkes, at det i høj grad er op til den enkelte søofficer, i den operative tjeneste periode mellem VUT I/L og VUT II/L (FAK), selv at bestemme intensiteten, bredden og dybden af studiet af den doktrinære udvikling, specielt når den ikke umiddelbart har bæring på militære operationer med søkrigsmidler. Det er erkendt, som anført tidligere, at VUT I/L bør omfatte en bredere vidensindlæring om doktrin, og at søværnets elever samlet betragtet bør gennemgå et for kursus før VUTII/L foratfåetteoretisk“brush-up”på overordnede planlægningsmetodikker og koncepter og om de andre to værn. En mini testversion af et sådant forkursus er netop gennemført i dette efterår; det vil dog være for tidligt at give en bedømmelse af dets tilstrækkelighed.
Presailbriefinger-debriefinger-hot wash up
Der er im idlertid også i den lange tjenesteperiode mellem VUT I og VUT II visse aktiviteter og faciliteter udover de før beskrevne, der vil kunne udnyttes mere målrettet til doktrinær prægning af specielt “de yngre” officerer. En af de aktiviteter, der byder sig for - øvelsesbriefinger og -debriefinger - vil nok kræve lidt af en holdningsændring indenfor personkredsen, der tager del i det operative - taktiske virkefelt. Her tænkes på ældre taktiske officerer i eskadrerne og i de operative hovedkvarterer samt de i skolestøttestrukturen, der beskæftiger sig med emnet regelmæssigt.
Netop havende overværet såvel presailbriefingen forud for en større multina- tional maritim øvelse og efterfølgende Hot Wash Up, sidstnævnte koordineret af et team fra et N A T O hovedkvarter ledet af en udenlandsk kommandør, demonstrerede for undertegnede med al tydelighed, at en øvelse ikke er afsluttet og den endelige værdi ikke uddraget, før øvelsens forløb efterfølgende er gjort til genstand for diskussion blandt deltagerne i en åben og fri dialog. Dette er selvsagt ikke ukendt for nogen.
Et reelt udbytte forudsætter dog, at der er en holdningsmæssig parathed til frit at drøfte og fremhæve under øvelsen erkendte rettidige, hensigtsmæssige dispositioner og årsager hertil og - men her kniber det - også tilsyneladende fejl agtige beslutninger. “Kluntede” ufuldstændige reaktioner på fjendens aktioner og lignende skal kunne bringes frem i lyset og debatteres. Formålet er ikke at afgøre, hvem der vandt eller tabte, men at gøre indhøstede erfaringer til fælles eje og kilde til evt. ændring/justering af gældende doktrin, ændring af materielsystemer (våben, sensorer, kommunukatiosnsystemer m.m.) eller iværksættelse af test/trials og studier.
Det er min opfattelse, at både presail- og debriefinger/hot wash-up burde være en permanent bestanddel af alle nationale “live” øvelsers taktiske serials/øvelses- momenter på trods af de økonomiske udgifter forbundet hermed. Dette begrundes ikke blot i ovenanførte synspunkt om, hvornår en øvelse er slut og udtræk af evt. “Lessons Leamed”. Sammenkomsten af “operatørerne” (de taktiske officerer) giver de involverede senior officerer mulighed for at give deres fortolkning/udlægning af de til øvelsessituationen prioriterede principper, taktikker, teknikker og proce durer for opnåelse af målet og dermed præge de yngre officerer i retning af en bredere forståelse for doktringrundlaget.
En anden aktivitet der kan befordre den operative og taktiske forståelse er gennemførelse af øvelsesanalyse. AIS gennemførte i 1997 en analyse af en T A C E X af 6 timers varighed. Analysen blev efter T A C E X ’en gennemført i løbet af en uge ved brug af computernetværk, kommercielt anvendt og af AIS videreudviklet software samt data elektronisk overført til AIS analyseprogram.
Med baggrund i såvel oplevede som de reelle handlinger er et sådant værktøj ideelt til at viderformidle såvel erfaringer som fortolkninger/udlægninger af prin cipper og taktikker.
Den frie diskussion ved hot wash up o.l. er nødvendig, hvis søværnet skal have et større udbytte af de betragtelige ressourcer der medgår til gennemførelse af øvelser til søs. De ældre erfarne søofficerer skal i højere grad benytte disse sam menkomster til at formidle relevante dele af doktringrundlaget og operativ og taktisk erfaring; den rette målgruppe er tilstede.
Endelig kan en debriefing og den frie diskussion, baseret på en analyse som beskrevet ovenfor, med fordel anvendes til opbygning af en form for national “Lessons Learned” database.
Anvendelsen af simulation
Faciliteterne på AIS (taktisk gulv og taktisk træner) anvendes, som anført, normalt af den enkelte eskadre en gang årligt i f.m. afvikling af taktiske seminarer. På AIS kan der, modsat det virkelige liv, øves alle former for krigsoperationer uden at hverken miljøet eller materiellet lider nogen nævneværdig overlast; det samme gør sig gældende for personellet medmindre det modsatte er bevidst ønsket.
Hvorledes ska/kan doktriners levedygtighed testes? I en træner eller under øvelser til søs- hvis overhovedet - inden det muligvis er for sent?
I den taktiske træner kan operationsrumsbesætninger f.eks. opøves og trænes i etablering af en effektiv varsling og bekæmpelse af indkommmende missiler - med overlydshastighed - f.eks. mass raid angreb af fly igen og igen, uden at dette koster brændstof eller involverer fare for skib og besætning. Vi vil aldrig i “live” øvelsessammenhænge, på grund af sikkerhedsregler og praktiske begrænsninger, effektivt kunne øve og afprøve vor modstandsevne og kampkraft imod komplekse teknisk højt avancerede trusler/fjender.
Et komplekst syntetisk trusselsmiljø kan derimod simuleres f.eks. i en taktisk træner og med større eller mindre variationer indlagt, anvendes så ofte og længe, som der måtte være behov for, for at nå et bestemt videns-og færdighedsniveau. Avancerede simulatorer anvendes endvidere af flere af vore allierede, til at udvikle og afprøve bæredygtigheden af teknologi-drevne nye taktikker; altså doktrinudvikling.
Ved AIS kan der tilbydes, forudsat at tildeling og prioritering af kvalificeret personelressource er tilstede og den nødvendige modernisering af den taktiske træner gennemføres løbende, med tilgang af nye søkrigsmidler, et syntetisk miljø og stimuli, der afspejler de skelsættende faktorer indenfor alle (de fleste) maritime hovedkrigsførelsesområder. Uddannelse af officerer i operative funktioner i den “sejlende” struktur indenfor “the art of naval warfare”, vil kunne forbedres og intensiveres ved en øget brug af simulatorer som f.eks AIS taktiske træner. Søværnets Taktik og Våbeninspektør (TVI) ( en af specialtjenesteinspektøreme som eskadrechefeme skulle samarbejde med om udviklingen af taktiske bestemmel ser) er jf. instruks den ansvarlige i SVN for at vurdere og følge den maritime , tekniske, taktiske og våbenmæssige udvikling samt for at deltage i udvikling af taktiske doktriner og procedurer, herunder sagsbehandling og udarbejdelse af forslag til direktiver og bestemmelser. TVI/TVS (Taktik og Våbenskole) og underlagte specialkurser deltager aktivt i dette arbejde. AIS varetager således ansvaret f.s.v.a. den taktiske udvikling og form idling overfor N A T O ved at varetage sagsbehandling og stille dansk repræsentation i føromtalte MTWP. Det er en opgave, der sagsbehandlingsmæssigt i praksis og på et formelt grundlag løses hen over året i samarbejde med eskadrestabenes taktiske officerer. I nationalt regi varetages uddannelsesansvaret ved AIS TDK- kurser og som “on thejob” træning i den operative struktur. Det formelle system med dets delegering af ansvar for taktik- og doktrinområdets discipliner -monitering, udvikling, formidling og uddannelse - svarer godt overens med hvad der reelt praktiseres. En koncentrering af ansvaret for sagsbehandling, formidling og uddannelse indenfor søkrigsdoktriner, taktik og procedure for en flåde af vor størrelse har vist sig at være effektiv såfremt AIS tilgodeses med en kontinuerlig bemanding med velkvalificerede instruktører og sagsbehandlere.
Naval Doctrine is the foundation upon which our tactics, techniques, and procedures are built. It articulates operational concepts that govern the employment of navalforces at all levels. It is a product of — years — of experience in warfighting, it incorporates the lessons o f history, learned in both theflush ofsuccess and the bitterness offailure.------It outlines theprinciples upon which we organize, train, equip, and employ navalforces. Admiral F. B. Kelso U.S. Navy
Afslutningsvis vil jeg sammenfattende besvare det i indledningen rejste spørgsmål. Søværnets korps af operative officerer bygges fra allerførste færd i deres militære løbebane op med et doktrinært videngrundlag igennem egentlige uddan nelsesforløb. I den videre karriere med vekslende stabs- og operativ tjeneste udbyg ges dette fortsat således, at krav om pragmatisk anvendelse af det værktøj - gældende doktrin - givet os i hænderne til en “forhåbentlig” kritisk og fornuftig anvendelse af søkrigens midler for i sidste ende at sikre nationens målsætning i en krigsoperations kaotiske miljø, om det skulle blive aktuelt, har gode vilkår. Det synes rimeligt at antage, at den hastige teknologiske udvikling og dens indflydelse på søkrigens midler og dermed på doktringrundlaget i fremtiden, vil nødvendiggøre en prioritering af anvendelsen af simulatorer både til udviklingen og afprøvningen af doktriner og til den uddannelsesmæssige side. En større bevågenhed udvist overfor temaet fra operativt niveau i forbindelse med specielt start- og slutfasen på større øvelser. (Briefinger, rehersals i taktiske/operative øvelsessimulatorer og især debriefinger) hvor den korrekte terminologi (engelsk), begreber, anvendte principper eksplicit tages “i munden” vil generelt kunne styrke indoktrineringen af den operative søofficer. Der er tydelige tegn på, at temaet har en udbredt bevå genhed, der deles af det operative niveau i søværnet
Med efterfølgende citat af panzer “Blitz” krigens “opfinder” til læserens nær mere granskning, vil jeg udtrykke ønsket om, at arbejdet der pågår med doktrinud vikling, - form idling og uddannelse i alle tre værn og væmsfælles, på flere niveauer og ved flere institutioner og myndigheder i forsvaret, så forskelligt ( og væmsfælles ukoordineret?) det måtte blive grebet an, i endnu større grad end hidtil kan være med til en bedre gensidig forståelse af principielle forskelligheder og ligheder, der er mellem værnenes måde at operere på (løse opgaver på) og derigennem at opnå synenergieffekt ved en koordineret indsats i joint operationer.
Citat af generalmajor U K Army og militærtænker J.F.C.Fuller:
“In itself the danger o f a doctrine is that it apt to ossify into dogma, and to be seized upon by mentalemasculates who lack virility ofjudgementand who are only too grateful to be rest assured that their action however inept, find justification in a book, which if they think at all, is, in their opinion written in order to exonerate them from doing so.”
