I. Idrætten og Krigen.
Skønt Verdenskrigen endm j stadig raser, og der endog efter dens A fslu tning vil hengaa lang Tid . fø r dens m ilitæ re Bo vil kunne gøres op, har man dog allerede nu paa mange Om raader uddraget Erfaringer, faaet Bekræ ftelse paa allerede eksisterende P rin cip p e r, elle r i hvert Fald faaet Fingerpeg om, i hvilken Retning Udviklingen vil gaa.
Saaledes har man paa Uddannesesomraade l i Skildring er af Livet bag F ron ten set, hvilken stor Betydning man under A rbe jde t paa at genopbygge D is ciplinen i den fra Skyttegravsopholdet tilbagevendte, slap pede U ndera fdeling tillægger alle de Petitesser i den indre Tjeneste, i Enkeltm andsuddannelsen og i den sluttede Eksercits, som udgør Geledbefalingsm andens daglige B rød; men paa hvis N ytte vi herh jemm e under Arbe jde t i Sikringsstyrken maaske a f og til har været tilbø jelig til al tvivle noget. V i har gennem disse S kild ring e r endnu en Gang faaet Bekræ ftelse paa disse Ting s fundam entale B etydning fo r al D is cip lin og paa, at der ogsaa stadig maa lægges megen Vægt paa dem i Uddannelsen. Spørgsmaalet vil d e rfo r blo t være, h vo r megen Tid , der vil kunne afses h e rtil i Frem tiden , h vo r saa meget nyt, der ikke maa forsømmes, er komm et til. Bland t de Ting, der saaledes trænger sig paa, er Id ræ tten eller, om m an vil, en noget mere tidkrævende id ræ t slig U d d a n n els e s fo rm . Om den Betydning, Idræ tten unde r K rig en har faaet som Le d i Soldateruddannelsen, kan man læse i de samme S kild ring e r af Liv e t bag Fron terne; og saaledes som vi i Ø jeblikke t ser den anvendt, har den lo Opgaver, en genopbyggende og en uddannende.
Ikke alene skal nem lig de fra Skyltegravsopholdet tilbagevendte svækkede og slappe T ro p p e r igennem Idræ t og Lege igen faa Blodet i C irkula tion , lære al hæve Hovedet, rette den a f Skyttegravsopholdet k rum mede Ryg og atter fole sig frie og glade; men saavel M andskab som Befalingsmæ nd skal ogsaa ved T ræ ning i Spring- elle r F’orbindringsgaardene lære hu rtigt og behændigt at overvinde de forskelligartede H in d rin ger, de m øder i Skyttegravskrigen ,ved Lege og Løbeøvelser optrænes til den H u rtighed og Udholdenhed , der er nødvendig fo r at præstere de forbavsende lange Spring, der ofte anvendes i Stormangrebene, gennem Kasteøvelser opnaa den ved Haandgranatkastningen nødvendige K ra ft og Sikkerhed, ved Bajonetfægtning og hensynsløse S torm løb mod Skyttekæder (Dukker elle r levende Maa!) lære al kaste sig mod F jenden, og endelig ved K om bin a tion e r af Fo rhind ring e r, Skyttegrave og M aal (levende eller udstoppede) læ re at sno sig i en Fart, overse en Situation og selv i en vanskelig S tilling (f. Eks. under O verskridelse af en H in d rin g o. 1.) bekæmpe plud selig opdukkende M odstandere o. s. v. o. s. v. Tem aet er overo rden tlig righoldigt, og man ser da ogsaa A fdelinger bag F ron ten i hvert F a ld periodevis o fre hver E fterm iddag ^aa denne Side a f Uddannelsen, h vo r de idræ tslige H ensyn er de overvejende.
II. Idrætten og Fredsuddannelsen.
Naar det saaledes maa siges al være en Kendsgerning, al de krigsførende Lande i den alvorligste Situation af den haarde Nødvendighed er blevet tvungne til ved Uddannelsen at tage deres T ilflu g t til Idrætten, der fø r K rig en kun førte en taalt Tilvæ relse i de fleste Hære, og naar engelske O ffice re r bestemt kan hævde som deres Overbevisning, at den væsentligste G rund til, at England saa hu rtig t h a r kunnet stille en k rig sduelig Hæ r paa Benene, skyldes, at det engelske F o lk er saa gennem syret af Idræt, saa maa ogsaa andre Hæ re — og da navnlig saadanne med en ko rt LTddannelsestid — forstaa, at h elle r ikke d e frem tidig kom m er udenom Idrætten, at de vil tjene sig selv bedst ved paa alle M aader at opm untre enhver sund Idræ t i Ungdomm en — navnlig hvis de m ilitæ re Idræ tter kan vinde Indpas — og at de ogsaa selv maa benytte den i deres Uddannelse, saa vist som det maa gaa den Hæ r ilde, de r stivner i form el Uddannelse og glemmer del væsentligste, nem lig efter Evne at gøre hver S old al til et raskt, handlekra ftig t M and folk .
I den frem tidige Soldateruddannelse har Gymnastikken, hvis Betydning paa G rund a f den m oderne Væ rnepliglsm asses bedre fysiske Forudsæ tninger er rin gere end forhen, kun en bestemL afgrænset, forberedende og disciplinerende Opgave, og den bør d e rfo r benlægges til Uddannelsens første Stadium , h vo rim od Idræ tten, hvis Opgave i det væsentlige fald e r sammen med E k se rcitsens, under hele Uddannelsen bør gaa Haand i Haand med denne. De to D is cip lin e r bør snoes ind i hinanden, saa de kom m er til at danne et Hele. F o rsk ellen paa Ek se rcits og Idræ t ligger ofte kun i Navnet og Form en , h vo runder Øvelsen drives. Navnet „E k s e rcits “ har fo r Mandskabet en odiøs Bism ag af Tvang^og Kedsomm elighed; Navnet „Idræ t“ en K lang af en vis F rih e d og Glæde, og he rtil komm er, at Eksercitsens M aal til daglig B ru g staar fo r M and skabet i en fje rn Taage, hvo rim od Idræ tten virk e r oplivende ved sit sim ple og nære M aal og sit K o n k u rrencemoment. Den, der blo t een Gang h a r set en D eling m odvillig t lunte rund t i et ensformigt 3 x 3 M inu tte rs L ø b i et Tem po uden G ran af Træ ningsvæ rdi, og saa h a r set den samme D eling trods Hede og Træ thed — endog i H vile tiden — styrte ru n d t efter en Fodbold , dreven dertil af L y s t og K on ku rren ceiv e r og uden Tanke derpaa trængende sig af alle Kræ fter, vil have forstaael Idrætsmomienjtets Betydning fo r Uddannelsen. Det er al Idræts Motto: „L y s ten d riv e r Væ rket“ , der bevirker F o rs k e llen, og dette væ rdifulde Motto komm er med Idræ tten ind i Uddannelsen.
M en selvfølgelig — hver T in g til sin Tid . Det maa altid huskes, at Idrætten kim er Midlet, der skal tjene Uddannelsen, og al d e rfo r kun de Idræ tsgrene elle r -sammensætninger, der fyldestgør denne Opgave — og som med et Samlingsnavn kan kaldes „M ilitæ rIdræ tten“ — bør anvendes. Idræ tten skal kun af de andre Uddannelsesgrene benyttes som en Genvej til Maalet: d e n g e n n e m t r æ n e d e , k r i g s d u e l i g e S o l d a t . H vis man ved en behændig Uddannelsesform yde rligere kunde opnaa hos de væ rnepligtige at udsaa L y sten til ogsaa efter H jem sendelsen at beskæ ftige sig med Idræ t — specielt „M ilitæ r-Id ræ t“ — vilde man ved G enindkaldelser (M obilise ring opnaa at faa A fdelinger, der i langt højere Grad end nu var anvendelige straks ved Mødet. U nd e r Sikringsstyrkens Fo rm e rin g h a r man ved mange A fdelinge r fø ll Ønskeligheden eller N ødvendigheden af a t beskæftige Mandskabet med Idræ tsøvelser, som endog enkelte Steder (f. Eks. K y sla rtille riregim en - tet og 1. Regiment) er resulteret i Idrætsstævner. Disse Øvelser og Stævner har været til megen Glæde fo r Befalingsmænd og M andskab og givet mange L y s t til al fortsætte. D e r har dog he r kun været T ale om spredte Udslag af den vistnok eksisterende hundne T ran g til Idræt. F rem tidig man alle K ræ fter samles, Arbe jdet maa organiseres, og Idræ ts-Øvelserne ledes ind i formaalstjenlige, regelbundne Spor, idel saavel den tvungne Idræ t i T jenestetiden som den friv illig e Idræ t uden for Tjenestetiden fo rfølg e r samme Maal.
III. Militær-Idrætten og Befalingsmændene.
Del maa haabes, at alle Befalingsmændene h e rhjemme maa faa Ø jet op fo r Idrættens Betydning ved Uddannelsen af den virkelige Feltsoldat. De æ 1 d r c B e fa lin g s m æ n cl vil vi foreløbig kun bede om at opm untre Sagen ved med Forstaaelse og V elvilje at se paa det Arbejde, der i saa Henseende gøres af de yngre Befalingsmæ nd og Mandskabet, enten dette nu sker i Tjenestetiden elle r maa henlægges til Fritiden.
F o r de yngre B e fa lin g sm æ n d s Vedkom mende ligger de r derim od paa Idræ tsom raadet en vid Arbe jdsm ark. De maa først og fremm est have K en d skab til det eksisterende righoldige F o n d af Øvelser, saa at de kan tage netop den frem , der passer til T e rræn, V e jrlig og Mandskabets Tils tan d og eventuelt ved H jæ lp af deres Fan tasi op stille et Grundlag, der kan vække Mandskabets Interesse. De maa endvidere lære Iscenesælterkunsten, saa al de kan sætte en saadan Øvelse i Gang med m indst m ulig Spild af T id og under saa ordnede og kon trollerede Form er, at den, i Stedet fo r at virke nedbrydende, virk e r fæstnende paa D is ciplinen, idet Mandskabet unde r frie re og mere utvungne Fo rm e r læ rer nøjagtigt og villig t at underkaste sig enhver O rd re og A fgørelse fra Øvelseslederens Side; men dette fo rd re r rigtignok ogsaa, af H ensyn til de mange dygtige Idrætsmænd, der nu Lil Dags findes blandt Mandskabet, at enhver Befalingsm and som Led e r af saadanne Øvelser selv har Forstaaelse a f Idrættens Væsen, Kendskab til Træ ningens P rin cip p e r og til Reglerne fo r de enkelte Øvelser. F ø rs t saa er en B e faling sm and i Stand til at løse sin Opgave som Id ræ tsin s tru k tø r , gøre Øvelserne fu ldlu d nyttige og d is ciplinerende og ikke nedbryde i Stedet fo r at opbygge. E n d n u en anden Opgave foreligger fo r den yngre Befalingsm and, nem lig hans p e r s o n lig e Træ ning . K rig en har vist os, at der stilles de samme F o rd rin g e r til hans F y sik og T ræ ning som lil Mandskabets, og at det derfor ogsaa fo r ham er en Nødvendighed til Stadighed al holde sig i en vis m ilitæ r-idræ tslig Træ ning.
Spørgsm aalel om, hvornaar en haard t forspændt Geledbefalingsm and skal foretage denne Træ ning , maa overlades lil den enkeltes Afgørelse. Nogle vil trods Træ thed og T rang til H vile henlægge den til Fritid en ; andre vil maaske kunne l'aa Le jligh ed til at træne sammen med Mandskabet. Dette maa vel noget a fhænge af Idræ tsarten og Befalingsm andens personlige Følelser, kun vilde det vist ikke være til nogen Skade, om vi herh jemm e saa med noget mere engelske Ø jne paa delte F o rh o ld og ikke følte det under en Be faling smands Væ rdighed at smide F ra k k en og personlig t tage fat sammen med Mandskabet; at det vilde virke i høj G rad opm untrende paa delte er givet.
Lø sningen af de Opgaver, en mere idræ tslig Uddannelsesform og den personlige Træ ning stiller, v il kræve T id og Ene rgi fra Befalingsmændenes Side: men til Gengæld vil Idræ tten bringe et frisk t Pu st ind i en ellers stereotyp Soldalcruddannelse; den vil bringe den forslaaende Befalingsm and nærmere hans Mandskab — paa en god Maade — , og yde den unge Befalingsm and, der ved hele sin Uddannelse og Virksom h ed skulde have gode Betingelser fo r al være blandt de ypperste Idræ tsmænd, og som personlig ikke er bange for at tage fat, en væ rdifuld Støtte, idel den til den m ilitæ re Respekt vil fø je den uvilkaa rlige Aglelse, som det ene M and folk altid fø le r fo r sin Overm and i fysisk Ydeevne, og til hans Væ rdi som F ø re r vil føje den Villighed , hvorm ed et paavirkelig t M andskab allid følger en rask u forfæ rdet Mand.
(Fortsættes.)
