Oberstløjtnant L. Sabroe fortsætter her sin gennemgang af de gamle kaserners historie med en afhandling om den nn forsvundne husarkaserne ved Østerport.
Om det berømte Gardehusarregiment er der skrevet mange smukke historiske beretninger, men disse indeholder meget få, og ofte ukorrekte, oplysninger om den kaserne, der blev regimentets hjem igennem 100 år. Imellem Kastellet og Chr. IYs Nyboder lå der en stor øde plads kaldet »Grønland« (Grønneland), der brugtes som eksercerplads for garnisonen. Med Nyboders udbygning i sidste halvdel af 1700-tallet forsvandt den nordlige del af pladsen, medens den sydlige del, nærmest Toldboden, kaldet »Græsvænget«, anvendtes som oplagsplads for tømmer og til græsning. I februar 1782 fik Ingeniørkorpset (IK) im idlertid ordre til at undersøge, om Græsvænget kunne tilbydes Den kgl. Grønlandske Handel, der her ønskede at opføre en Reberbane. Ingeniørkorpset mente ikke, at Reberbanen rent forsvarsmæssigt ville være til gene for fæstningsforsvaret, når blot bygningerne blev passende lave, og når man var rede til at nedrive dem i tilfælde af krig. Korpset kunne derfor anbefale sagen. Den 19 februar 1782 meddelte Det kgl. General-Commissariats-Collegium (GCC), at Hans Majestæt Kongen allernådigst havde befalet, at Den kgl. Grønlandske og Islandske Handel måtte anvises »Græsvænget«, som løb på højre hånd fra St. Kongensgade lige ud til Østerport, for derpå at opsætte en Reberbane. (NB. St. Kongensgade endte den gang ved nuværende Esplanade). Betalingen skulle være den forpagtningsafgift, der normalt blev indvundet for Græsvænget, ialt 111 rdr. årligt. I april 1782 oprettede Handelen kontrakt med murermester Schottmann og tømrermester K irkerup1) om opførelse af Reberbanen for en sum af 28.900 rdr., hvortil kom 1.700 rdr. for et droghus (tørrehus). De tog dog forbehold med hensyn til tidspunktet for færdiggørelsen samt for de vanskeligheder, der kunne opstå, hvis grunden på nogle steder fandtes så vanskelig, at der ville medgå flere materialer end beregnet, alt efter ingeniørmajor Peymanns skøn.
Langs St. Kongensgades forlængelse (fra Esplanaden til Østerport), der den gang hed »Ny Østergade«, opførtes dernæst den 658 alen (413 m) lange og 12 alen (7y2 m) brede Reberbane, som ses på fig. 1. Samtidig opførtes 3 mindre bygninger, hvoraf et som tørrehus (droghus) for tovværk. Den 17 september 1783 meldte entreprenørerne, at Reberbanen og tørrehuset nu var fuldført efter kontrakten, hvorfor de bad om, at sidste termin af betalingen måtte udbetales dem. De har dog nok gjort klogt i at tage de nævnte forbehold, tbi opførelsessummen kom til at lyde på 38.000 rdr. i stedet for 28.900 -(- 1700. Handelen godkendte udbetalingen, når oberstløjtnant Peymann havde attesteret på kontrakten, at alle dele var opfyldt. Peymann fik 300 rdr. for tilsynet. Samtidig sluttede im idlertid den nordamerikanske frihedskrig og dermed de danske handelsselskabers gyldne periode. Selskaberne måtte indskrænke, og den 1 jun i 1785 solgte Den kgl. Grønlandske Handel Reberbanen til Ingeniørkorpset imod erstatning af det beløb, som Reberbanen havde kostet at opføre, nemlig 38.000 rdr.2) Handelen købte dernæst en mindre Reberbane udenfor Vesterport, og samtidig solgte Handelen sin gård — Borres Gård — i Strandgade på Christianshavn til hrug som kaserne for Det kgl. Artilleri-Corps. Den 17 jun i 1785 meldte Arlilleri-Corpset til G C C , at man ved hjælp af de nationale artillerister havde ladet samtlige 6 københavnske infanteriregimenters artilleri og køretøjer bringe fra Laboratoriet på Christianshavn til Reberbanen. (NB. E t infanteriregiment havde dengang 70 knægte og artillerifolk og 2 stk. 3 punds 16 kaliber lange kanoner med tilhørende karduskarre pr. bataillon). I efteråret 1789 og foråret 1790 opførte Reherbanens bygmester, tømrermester K irkerup, for 20.000 rdr. den kaserne og stald, der i godt 100 år skuUe blive Artilleriets og Husarregimentets hjem. Bygningerne var formet som et omvendt E , se fig. 2. Forbygningen mod Toldbodvejen (nu Esplanaden) var i 2 etager og havde en mindre vinkelbygning i den mod Toldboden vendende ende, se fig. 4. I bygningen fandtes boliger for 5 officersfamilier, enkeltværelser for 6 underofficerer, 1 brandstue (samlingsstue) og stuer til 72 gemene samt loftsrum til våben og mundering. I den lille mellembygning var der stald, og i det tilstødende gamle tørrehus, se fig. 3, 2 små kamre med kakkelovne. I den store bagbygning i 2 etager (senere forhøjet), se fig. 3 — den egentlige kaserne — var der 4 officersboliger a 2 værelser -|- køkken, 2 brandstuer og 11 belægningsstuer for mandskab med ialt 46 senge. Hver seng var beregnet til 2 mand.
De 3 bygninger var forbundet med lange, lave staldlænger med 184 spiltove. Over staldene fouragelofter, der kunne tage ca. 4— 500 læs hø og halm og 4— 500 td. havre. Det har desværre ikke været muligt at finde opførelsesordren og overslaget. Artilleri-Corpset har den 27 april 1791 sendt tømrermesterens specifikation til G CC . Skrivelsen findes i Rigsarkivet, men specifikationen er udtaget. Det fremgår dog af korrespondancen, at bygherren 8 ju li 1790 fik 11.000 rdr. og 15 november 9.000 rdr., heraf 6.020 rdr. for forbygningen.3) Ved hærplanen af 1 januar 1790 var der indenfor artilleriet bl. a. oprettet 3 ridende kompagnier d.v.s. batterier med hestetrukne kanoner, heraf et i København, samt en Staldetat. Denne sidste skulle levere heste og kuske til ikke hestetrukne batterier samt udføre forefaldende vognmandskørsel (styrke: 1 vagtmester, 4 skaffere, 30 kuske og ca. 60 heste). Den 7 maj 1790 meldte Artilleri-Corpset G C C , at heste og fourage fra Staldetaten straks kunne modtages på kasernen, da staldbygningen nu kunne tage 60 heste -f- fourage. Staldetaten var på nævnte tidspunkt udlagt i lejr på Fælleden sammen med de øvrige tropper. I korpsbefaling af 27 jun i befaledes, at Staldetaten skulle transportere artilleriets kanoner til Tøjhuset, infanteriets kanoner fra Amager til Reberbanen eller »Affutagehuset«, som det også kaldtes, samt den 29 jun i afbryde lejren og selv flytte til stalden ved Reberbanen. Hermed var bygningerne ved Østerport taget i brug som kaserne. Som nævnt var Artilleri-Corpsets 3 kompagnier 1 januar 1790 formeret som ridende batterier, men artilleriofficererne havde h idtil ikke haft særlig meget med heste at gøre, det gjaldt derfor om at lære dem såvel ridning som hestens behandling. 1 februar 1790 fik officererne tilladelse til at følge undervisningen i »Omgang og behandling af hesten« på Den kgl. Veterinærskole. Der blev opstaldet 12 heste på skolen, og officerer og underofficerer fik lier den første undervisning i ridekunsten. Den 2 oktober 1790 beordredes Artilleri-Corpset til at flytte de 12 heste til kasernen ved Østerport til besparelse for den kgl. kasse, og tømrermester K irkerup indrettede i den lille bygning i midterfløjen for 151 rdr. 2 værelser med kakkelovn til en underofficer og staldfolkene. Arbejdet skulle være tilendebragt 25 oktober. Den 11 maj 1791 rykkede det 8. ridende kompagni ind på kasernen, som nu blev »Kaserne for det ridende Artilleri«. Omtrent samtidig flyttede de øvrige 7 artillerikompagnier ind i den nye kaserne i Borres Gård i Strandgade på Christianshavn. For det ridende artilleri var en nærliggende ridebane uundværlig, og 3 marts 1791 indberettede Artilleri-Corpset til G C C , »at Hs. Excellence general H utli har udset den plads, hvorpå den forrige botaniske have har
ligget, til ridebane. Den er beliggende i Amaliegade her i staden henimod Toldboden overfor de ny opbyggede huse mellem Toldboden og Det Vestindiske Compagnis pakhus (hvor nu det Classenske Fideikomm is bygning og Toldbodens udleveringskontor ligger). Denne plads er for nærværende tid aldeles ubenyttet, og da general Huth for nogen tid siden præsenterede den for Hs. kgl. Højhed Kronprinsen, har samme approberet, at samme overlades Korpset«.
Det Vestindiske Compagni forlangte dog, at pladsen skulle indhegnes, en port ud til Amaliegade etableres og en vandpost opstilles. Endvidere skulle banen planeres og bestrøes. Efter mange skrivelser blev sagen dog ordnet, og den 2 november 1791 modtog kaptajn Rummelhoff pladsen af toldinspektøren ved Toldboden. Den 21 december meldte Artilleri-Corpset, at pladsen kunne tages i brug. Indhegning m.m. var etableret for 200 rdr. Nyboderdrengene har altid været nogle vilde og uvorne krabater. I ju li 1791 klagede Artilleri-Corpset over, at drengene kastede sten over den lave reberbanebygning ind på kasernen, så ingen af mandskabet kunne gå i sikkerhed, og »stenene flyver også ind gennem vinduerne, så at næsten hver dag 4 a 5 ruder indslås«. Endvidere anførtes: »I forgårs er en kone beskadiget i ansigtet af en af de tvende hosfølgcnde stene«. Corpset had G C C henvende sig til Det kgl. Admiralitets Collcgium for »at få denne uorden standset, på det ej alene mandskabet kan gå i sikkerhed, men den kongelige kasse også befries for den udgift, som de ofte ituslåede ruder og tagsten forvolde«. Henvendelsen har åbenbart været uden virkning, thi 9 september s. å. gentages klagen, og man beder om at få gerningsmændene straffet.
Som tidligere omtalt var der i reberbanebygningen magasin for infanteriregimenternes kanoner og vogne, men den 658 alen lange bygning var kun forsynet med porte i hver ende, samt tillige i hver ende en loftslem, der kunne hales ned og anvendes som rampe for vogne, der skulle opbevares på loftet. 1 november 1793 fremførte Artillcri-Corpset den uheldige situation, man sattes i, når man i hast skulle udtage en vogn fra midten af magasinet. Man fandt det uomgængelig nødvendigt, at der i den lange bygnings side mod kasernegården anbragtes 3 a 4 porte. At forslaget godkendes af G C C kan forstås, når man betragter billedet af bygningen i fig. 1.
Den 6 januar 1795 meddelte G C C Artilleri-Corpset, at den »bestandige indkvarleringskommission« skulle undersøge, om der i kasernen ved Østerport kunne indkvarteres et husarkommando med dertil hørende heste.
Kommissionen gik straks igang med arbejdet assisteret af artillcrimajor von Gedde.
I en meget udførlig kommissionsbclænkning4) anførtes, at staldene — som tidligere omtalt — havde plads til 184 heste. Det ridende Artilleri havde 69 stamhestc stående, Matcrialtjencsten 24 og Veterinærskolen 8, ialt 101 heste. Resten af spiltovene var optaget af hø, halm og gescliirkannner for Staldetaten. Fjernede man nu veterinærhestene, kunne artilleriet beholde 90 spiltove, hvorefter der var 94 til husarerne. E n gennemgang af indkvarteringsmulighederne gav ligeledes, efter kommissionens opfattelse, et positivt resultat.
Allerede 10 februar sendte G C C kommissionsbetænkningen til ArtillcriCorpset, idet man meddelte, at »det var befundet, at et husarkommando kunne underbringes i kasernen, når adskillige indretninger i denne kaserne vorder foretaget.« Da disse indretninger efter højeste befaling snarest skulle udføres, befaledes kommissionen og major Gedde til at udarbejde en udførlig plan. A lt så således lyserødt ud, men major Gedde må have fået betænkeligheder, for 19 februar blev sagen atter forelagt Artilleri-Corpset, idet: »Vi finde os foranlediget til at forlange det kgl. Artilleri-Corps’ udførlige og bestemte erklæring, hvilken V i så hastigt som muligt forventer indsendt.« Korpset svarede to dage efter, at det ridende artilleris folk måtte have et indgående kendskab til omgang med og brugen af hestene, og dette kunne kun nogenlunde lade sig gøre, sålænge kompagniets officerer, underofficerer og artillerister var samlede og havde deres hjem hos hestene og ikke langt fra en ridebane. Dernæst anførtes visse indvendinger mod delingen af kasernen mellem artilleri og husarer. A lle indvendinger forblev dog uden betydning, og den 25 april 1795 meddelte G C C Artilleri-Corpset, at det ridende artilleri skulle forlade kasernen, samt at Hs. Majestæt Kongen under gårs dato allemådigst havde resolveret, at 1 kaptajn, 2 underofficerer og 44 gemene skulle forlægges til Remissebygningen (nu Thorvaldsens Museum) ved det nedbrændte slot og resten af mandskabet indkvarteres i artilleriets sygehus ved Langebro. Hestene skulle opstaldes i de kongelige stalde ved slottet. Ovennævnte betød dog ikke, at artilleriet straks måtte forlade kasernen, men dets trængsler var ikke forbi. Den 5 juni 1795 brændte store dele af hovedstaden, og mange blev husvilde. For at hjælpe disse mennesker opførtes barakker forskellige steder i byen, og i ju li 1795 måtte det ridende artilleri afgive sin ridebane i Amaliegade til politimesteren i København, så der også her kunne opføres hus vildeb arakker. For at vogte over ro og orden i den brandhærgede by blev et husarkommando fra detachementet på Frederiksberg Slot dirigeret ind til København. Kommandoet blev underbragt i staldene på Kasernen ved Østerport. I efteråret 1795 begyndte så forberedelserne til indkvartering af husarkommandoet på Kasernen ved Østerport. Husarregimentet fik ordre til at sende en officer til i forbindelse med Ingeniørkorpset at tage kasernen i øjesyn, og regimentet sendte en fortegnelse over det inventar, der skulle anvendes. Det var sparsomt, kostede ialt 920 rdr. A f inventarlisten fremgår bl. a., at et officersværelses eneste faste inventar var en ildtang og en kulskuffe.
Siden 1737 havde den danske armé haft husarer (efter ungarsk mønster), nxen først 10 februar 1762 oprettedes et husarregiment på 6 eskadroner, stamregimentct til det nuværende Gardehusarregiment. 1795 lå dette regiment med stahen og 1. eskadron på Jægersborg K a serne (opført 1738), 3. eskadron i Hørsholm, 4. i Roskilde, 5. i H illerød med et detachement på Frederiksborg Slot, en særlig Bosniak eskadron i Køge samt 2. og 6. eskadron i Holsten. Den 15 august 1795 blev det bestemt, at 5. eskadron fra mikkelsdag (29 september) skulle garnisonere i København, men først den 20 november fik eskadronen ordre til at bryde op og gå i kvarter på Frederiksberg og i Valby. Det bar åbenbart ikke været så let at smide det ridende artilleri ud fra Kasernen ved Østerport, thi først den 12 maj 1796 meddelte G C C Ingeniørkorpset, at det ridende artilleri nu var udilyttet af dets hidtidige kaserne, samt at et rytterkommando skulle indlægges på kasernen, hvorfor Ingeniørkorpset straks skulle lade va;relser hvidte, ligesom officersværelserne skulle forsynes med kakkelovne.
Det blev nu ikke 5. eskadron, der først rykkede ind på kasernen. Der oprettedes nemlig 1 jun i 1796 på kasernen en mønstercksercerskole under ritmester Hans von Ranzau fra det Fynske Dragonregiment, og den 1 august mødte officerer, underofficerer og mandskab fra alle rytterregimenterne. Skolen varede til 30 maj 1797, da ritmesleren fik ordre til at aflevere kasernen til Ingeniørkorpset. De fremtidige ekeerserskoler blev oprettet ved de respektive rytterregimenter, husarregimentets på Jægersborg, hvor skolen blev i 100 år. Den 14 juni 1797 rykkede 5. eskadron endelig ind på Kasernen ved Østerport, der herefter benævntes »5. Eskadrons Kaserne«, og hermed begyndte husarernes 100-årige ophold på denne kaserne. Den 26 marts 1798 måtte 5. eskadron dog m idlertidigt rømme kasernen for at give plads for Livgarden til Hest, livis nyopførte kaserne ved Frederiksholms Kanal var blevet hærget af en brand. Eskadronen rykkede atter til Frederiksberg Slot. Den 8 marts 1799 kunne Livgarden til LIest atter tage sin egen kaserne i besiddelse. Kasernen ved Østerport blev sat under reparation, og denne skulle være tilendebragt, når de kgl. herskaber skulle ud til Frederiksberg Slot. Et munderingskammer blev indrettet på magasinloftet, en række hugne kampesten, ialt 214 alen, blev lagt midt igennem staldene og ridebanen blev repareret, men kun højst nødtørftigt, »siden den kun såre lidt bruges, og om vinteren slet ikke benyttes«. Den 14 maj 1799 kunne 5. eskadron atter tage sin kaserne i besiddelse. Efter slaget på Reden i april 1801 kom husarregimentet til at føre en omflakkende tilværelse. I 1803 og 1805— 07 var regimentet samlet om Rendsborg. Inden 5. eskadron i september 1805 forlod Kasernen ved Østerport, liavde den haft mange syge, hvorfor regimentet forlangte kasernen hvidtet, 1 a 2 blikruder til at åbne indsat i hvert værelse samt den åbne grøft mellem staldene og Esplanaden oprenset. I november 1807 kom regimentet, med undtagelse af de 2 holstenske eskadroner, tilbage til Sjælland og kom straks på kystvagt. I efteråret 1813 deltog de 2 holstenske eskadroner med stor hæder i de afsluttende kampe i Holsten. Den 14 januar 1814 sluttede den ulykkelige krig, og den 11 februar rykkede 5. eskadron efter 8]/2 års fravær atter ind på sin kaserne, livor eskadronen blev sat på fredsfod. Fra ovennævnte periode (1810) findes i Hærens Ark iv en fuldstændig beskrivelse af Kasernen ved Østerport. I efteråret 1815 var en stor del af eskadronens heste angrebet af »Kuller« (hjernesygdom der viser sig ved sløvhed, senere uro og raserianfald). Man bad direktøren for Veterinærskolen undersøge forholdene. Han kom til det resultat, at staldene var bygget dårligt, der var for få kubikmeter luft pr. hest, hvorfor de måtte være usunde. Følgerne af staldenes slette indretning — hvorom vi senere gang på gang skal høre mere — forværredes af uddunstningerne fra en stor, åben latrin anbragt m idt i gården samt fra en åben grøft, der løb langs staldenes østside. Denne grøft var blind imod Toldboden og modtog i den anden ende Nyboders uhumskheder gennem en kloakledning. Endvidere stod Esplanadens træer så tæt på staldene, at alt lys og luft lukkedes ude. Efter meget skriveri foreslog man latrinen flyttet, grøften dækket og trækronerne kappet samt hestene bundet ud i gården, når vejret tillod det. Ved hærplanen af januar 1816 hlev de 2 holstenske eskadroner samt Rosniak-eskadronen nedlagt. 5. eskadron fik navneforandring til 2. eskadron og denne fik Kasernen ved Østerport. 1. eskadron indkvarteredes i H illerød, 3. i Hørsholm og 4. i Roskilde. I efteråret 1817 var der tale om at indrette Reberbanen til kvarter for Prins Frederik Ferdinands Regiment lette Dragoner (senere 3. D R ) , og tag- og mursten fra de nedlagte bygninger på fæstningsøen Kyho lm nord for Samsø blev ført hertil, men planerne blev opgivet og materialerne solgt. Allerede på daværende tidspunkt var man klar over gymnastikkens betydning for soldaternes uddannelse, og i januar 1821 udgik en kgl. resolution om, at Artilleri-Corpset skulle afgive 40 alen af den sydlige del af reberbanebygningen til husareskadronen til brug som gymnastik- og fægtesal. Salen skulle skilles fra resten af Reberbanen med en »simpel og så lidet som mulig bekostelig« bræddevæg. Gulvet var stampet jord, men det blev dog senere erstattet af bræddegulv. Allerede nu godt 30 år efter kasernens opførelse viste det sig, at arkitekt Kirkerups arbejde havde været yderst slet. I 1822 var bjælkelaget i forbygningen sunket så meget, at der var fare for nedstyrtning. Skorstenene måtte nedbrydes og opføres fra grunden, samtlige skillerum nedbrydes i 2. etage, bjælkelaget flyttes og samlige værelser istandsættes, en hovedreparation til ca. 1.800 rdr.
I den triste rekruttid var der dog også små lyspunkter, således resolverede H . M. Kongen i 1828, at rekrutterne daglig målte gives 2 bitre snapse, når og sålænge regimentslægen fandt det nødvendigt. Pudsigt nok skulle snapsene betales af regimentets sygepengc. Først i 1829 blev husarkasernen matrikuleret som matr. nr. 311 og Reberbanen som matr. nr. 312 af St. Annæ østre kvarter og indført i pantebogen som H. M. Kongen tilhørende. E n lille skandale oprulledes i 1829, da Husarregimentet indberettede, at nogle værelser i den nordlige hovedkaserne, hvor løjtnant von Juul boede, var så fugtige, at ban næsten havde sat sit helbred til. Så rullede lavinen, thi det viste sig nu, at offieererne uberettiget havde tilranet sig en del værelser, så regimentslægen måtte bo i byen og mandskabet ligge sammenstuvet. Noget godt kom der dog ud af undersøgelsen, idet det bestemtes i januar 1831, at den nordre kaserne skulle forhøjes med en etage for en udgift af 3.700 rdr. Herved fik man en bolig til sccondritmesteren (3 værelser), et depotkammer og plads til ca. 60 mand. Hovedkasernen fik herefter det udseende, som ses på fig. 3. For at undgå, at officererne uretmæssigt skulle tilrane sig for mange værelser, bestemtes det, at der skulle males på dørene, for hvem værelserne var bestemt. En lille oprejsning fik officererne dog, idet de fik tapet på væggene i stedet for hvidtede vægge. Hvidtning kostede 2 sk. pr. kvadrat alen, tapet 8 a 11 sk. Hvidtningen skulle ske hvertandet år, men tapetet kunne, »hvis det ikke mishandledes«, holde 8 a 10 år (!), så det gik lige op. Før var forbygningen ved at falde sammen, nu var det samme tilfældet med den nordre del af stalden. Den måtte helt ombygges, hvilket kostede 7.800 rdr., og H . M . Kongen befalede allernådigst, at medens ombygningen stod på i sommeren 1831, skulle Artilleri-Corpset afgive 140 alen af Reberbanen til m idlertidig stald for husarhestenc.
For at skabe ensartethed i bestyrelsen af 2. og 3. eskadrons kaserner, befalede man i 1833, at regimentet skulle overtage kaserneforretningerne for begge kaserner, men herved sattes den ritmester, der boede på Kasernen ved Østerport, noget ud af spillet. I 1833 var grev Friis eskadronchef. Han må have været velhavende, idet han selv ofrede 1.600 rdr. — et efter datidens forhold meget stort beløb -—- på istandsættelse af ritmesterboligen i forbygningen. I januar 1839 døde han, og man sloges nu med enken om et erstatningsbeløb for kakkelovne og komfur. Man tilbød et ringe beløb på 88 rdr. Fortørnet herover solgte enken selv inventaret, og man måtte så opsætte nye og meget dyrere ovne til den nye ritmester. I december 1834 fremsatte kavalleriinspektøren forslag til visse forbedringer i husarkasernen, bl. a. om bredere spiltove i den del af stalden, der ikke blev ombygget i 1831. Ingeniørkorpset jamrede, foreholdt den slette måde, hvorpå tømrermester K irkerup havde bygget kasernen, at man allerede havde ofret meget betydelige beløb ved at forhøje nordkasernen og ombygge den halve del af stalden, hvorfor korpset var af den formening, at havde man så lang tid kunnet hjælpe sig med den gamle stald, så måtte man også kunne udsætte ombygningen af spiltovene, til hele stalden skulle ombygges. I årene 1834— 44 blev der kun udført mindre forbedringer, såsom stenbro i den gamle stald, nye arrester, særskilt sygestald for culleriske og coliksygc heste og specielt fourageloft over Reberbanen. Den 3 december 1839 døde Kong Frederik VI, der igennem hele sin lange regeringstid havde vist en enestående interesse for armeens trivsel. Kong Christian VIII begyndte straks at indføre forskellige besparelser på armeens bekostning, og en ny bærplan af 28 april 1842 medførte en betydelig reduktion af Husarregimentet. 12 officerer, heraf chefen, der dog var 75 år, blev afskediget. Regimentet mistede to af sine fire eskadroner og blev under navnet »Gardehusardivisionen« forenet med Livgarden til Hest (en eskadron) formeret som korps i »Garden til Hest«, fra 18 april 1843 benævnt »Den kgl. Garde til Hest«. Stab og eksercerskole indkvarteredes på Jægersborg, en eskadron i K a sernen ved Østerport og en eskadron (Livgarden til Hest) i Frederiksholms Kanals Kaserne. Allerede 21 maj 1842 præciserede G C C overfor Ingeniørkorpset, at man ønskede hele Gardedivisionen garnisioneret i København, og der skulle skaffes plads til 8 officerer, 38 andre befalingsmænd, 240 husarer og 279 heste. Senere beordredes hestetallet forøget til 293, nemlig for samtlige divisionens tjenesteheste med undtagelse af de 30 skoleheste. Man ønskede forslag til underbringelse ved udnyttelse af liele Reberbanen samt iøvrigt ved tilbygning. Den 25 juni blev ovennævnte suppleret med besked om, at også kommandøren skulle have bolig på kasernen, hvorimod der ikke skulle beregnes kvarter for eksercerskolens officerer. Der skulle dog være enkelte værelser til afbenyttelse for disse sidste. Endvidere skulle der oprettes sygestald for 10 heste, gymnastik- og fægtesal m. v., ligesom der skulle søges tilvejebragt et lokale, hvori kommandøren og de to eskadronchefer hver kunne hensætte en vogn. Bemærkelsesværdigt er det, at man her, såvel som på de øvrige af datidens kaserner, kasernerede alle befalingsmændene. Endelig bestemtes det, at der straks i Reberbanen skulle skaffes plads til 42 husarer og 28 heste. Denne plads blev allerede taget i brug 4 september 1848. For at skaffe plads til de 90— 110 artillerivogne, der var anbragt i nævnte del af Reberbanen, købte man Saltkompagnicts pakhus i LI. Kongensgade på Christianshavn for 4.500 rdr., og istandsatte pakhuset for 3.500 rdr. Ingeniørkorpset satte nu major von Lunding til udelukkende at arbejde med kaserneprojektet, og i bygningsforslaget for januar 1843 skitseredes dette forslag med ombygning af Reberbanen og opførelse af en ny kasernebygning til ialt 128.940 rdr. med en byggetid på 3 år. Endvidere vedlagdes et alternativt forslag udført af oberst v. Beiclimann, hvorefter der foresloges opført en grundmuret kaserne på Kastellets esplanade. Dette forslag var 50.000 rdr. billigere, men til gengæld forudsattes det, at kommandøren og størstedelen af den ene eskadrons officerer indkvarteredes i byen. I en lang redegørelse anbefalede Ingeniørkorpset dog major Lundings forslag.
Det omfattende projekteringsarbejde viste sig im idlertid at være spildt, thi 4 januar 1844 meddelte G C C Ingeniørkorpset følgende: lians Majestæt Kongen har under 30 decemoer f.å. allernådigst behaget at resolvere følgende: »Da vi allernådigst har besluttet at lade gården nr. 285 litr. A på To ldbodvejen (nu Esplanaden) i St. Anna: østre kvarter indkøbe for vor Landmilitæretats regning for at anvendes til den befalede indkvartering af den samlede Gardebusardivision lier i staden, ligesom at afkøbe Frederiks Hospital en strækning af 4.000 kvadrat alen af den til bemeldte hospital stødende have, for at anvendes til ridebane for bemeldte division, så har vi, angående køb af førstnævnte ejendom ladet afslutte den i afskrift her vedlagte kontrakt, af hvilken Collcgiet nærmere vil erfare konditionerne m. v., samt med hensyn til afståelsen af det anmeldte grundstykke gennem vort danske Cancelli ladet direktionen for bemeldte hospital meddele fornøden bemyndigelse til at afhænde dette på samme foreslåede vilkår, nemlig at prisen bestemmes ved dertil udnævnte uvildige mænds vurdering, og at en forholdsmæssig andel af den på den hele have hvilende jordskyld til garnisonskirken af 30 rdr. årlig, overtages af det nævnte grundstykke«. Herefter får Ingeniørkorpset ordre til at udarbejde nyt modificeret forslag samt til at forhandle med Frederiks Hospital. Indtil godt midten af 1700-tallet henlå Toldbodvejcn ubebygget. Kun på hjørnet af Toldbodvejcn og Bredgade lå et par mindre ejendomme, resten var haver. Dette forhold ændredes, da ankersmeden fra Christianshavn, Hans Caspersen, i 1785— 86 opføre den statelige røde grundmurede bygning, der endnu findes som nr. 6 på Esplanaden tilhørende firmaet Biilow & Co. En samtidig kunstmaler har udført et maleri (tilhørende grosserer Biilow) af ejendommen under opførelse, hvor man ser ægteparret Caspcrsen i forgrunden (gengivet i København Før og Nu, 1949). Ejendommen købtes 1834 af højesteretsassessor C. M . Rottbøll og solgtes af denne til Landmilitæretaten5). På fig. 5 ses ejendommen, tillige på fig. 4 forrest til højre i billedet. Købet af ejendommen blev afsluttet af kommandøren for Garden til Hest, kammerherre H . von Benzon, købesummen var 36.000 rdr. Købesummen for arealet af Frederiks Hospital blev ved taksationen fastsat til 7.933 rdr. Skødet tinglystes 15 juni 1844.
Købet af ejendommen matr. nr. 285 A omfattede forhuset til Toldbodvejen, en sidebygning og en dermed forbunden bagbygning, jfr. fig. 2. Ved kgl. resolution af 29 november 1843 bevilgedes de nødvendige penge til køb m. v., og den 27 januar 1844 bad Ingeniørkorpset G C C foranledige, at Artilleribrigaden snarest rømmede det første afsnit af Reberbanen. Den 23 marts 1844 fremsendte Ingeniørkorpset oberst Beiclimanns nye projekt omhandlende:
1. Overslag over istandsættelse af bygningen 285 A med bagbygning.
2. Overslag til opførelse af en ny kaserne i gården til brug for 1. eskadron, se fig. 2.
3. Overslag til opførelse af en officersstald, se fig. 2.
4. Overslag til opførelse af beslagskur, latriner m.m.
5. Overslag over ændringer af den gamle husarstald til brug for 1. eskadron.
6. Overslag til forandring af Reberbanen til stald for 2. eskadron, samt endelig overslag til magasiner til brug for artilleriet, ialt med en købesum af 120.819 rdr.
Det anførtes endvidere, at projektet medførte følgende fordele:
1. Esplanaden blev ikke belemret med en kasernebygning.
2. Samtlige officerer af Gardcliusardivisioncn var i nærheden af fo lkene og staldene samt
3. A t ejendommen 285 A var pengene værd, den kostede.
Den 20 april approberede H. M . Kongen projektet, idet det samtidig bestemtes, at der også straks skulle opføres et ridehus på den gamle kasernes grund til brug for begge eskadroner. Arbejdet skulle påbegyndes uopholdeligt. Den 3 maj approberede Kongen dernæst projektet for ridehuset. Det skulle konstrueres med to gange liængesøjler til at bære bindebjælkerne, mellem hvilke de andre bjælker skulle fastgøres. Ridehuset skulle have bindingsværksvægge beklædt med brædder og tegltag, ialt for 8.775 rdr. Alerede 24 april var arbejdet med udgravning af fundament til den nye kaserne påbegyndt, og samtidig begyndte saneringen af forbygningen. Den 27 oktober meldte Ingeniørkorpset, at alle bygningsforanstaltninger ville være afsluttet 29 oktober, samt at H . M . Kongen nævnte dag ville inspicere etablissementet. Den 1 november 1844 rykkede 1. eskadron ind på den nye kaserne og samtidig afleveredes de af eskadronen benyttede bygninger på Hirschliolm (Hørsholm) til Civil-Etaten.
Regimentet var nu samlet på kasernerne ved Østerport. Regimentschefen, major C. W . von Funch, havde fået en statelig holig på 1. sal i hovedbygningen nr. 285 A. Der var boliger til samtlige befalingsmænd samt god plads til mandskab og heste, ridehus, ridebane m.m. Ved ovennævnte inspektion af kasernen fandt Kongen dog, at mandskabets spisestueforhold i marketenderiet var for ringe, og han befalede, at disse forhold straks skulle ændres, hvilket kostede 1.196 rdr. I marts 1846 kom regnskabets time, idet det viste sig, at kasernebyggesummen var overskredet med 11.519 rdr., en ikke uvæsentlig sum. Korpset ønskede beløbet anvist, men ministeriet nægtede dette, ligesom det nægtede at indstille til Kongen. T i l sidst måtte Korpset selv krybe til korset og sende en allerunderdanigst forestiling og anmode ministeriet om at forelægge denne for Hans Majestæt.
Regimentets deltagelse i krigen 1848— 50 skal ikke omtales her, der henvises til de detaillercde skildringer i regimentets historie. I 1850— 51 oprettedes et filiallazarct på kasernen. Det var ikke alene på det bygningsmæssige område, at der skete fremskridt, også på andre indkvarteringsområder gjorde tiden sig gældende. Der indførtes énmandssenge i stedet for de normerede tomands, der skulle holdes sundhedseftersyn hver 8. dag, hver mand skulle have eget håndklæde, sovelokalerne skulle udluftes, der indførtes tøndelatriner i stedet for de åbne gruber, nye gødningspladser, omregulering af vandafløb, brolægning i staldgårdenc, belysning med olie i stedet for tran m.v., alt for 10.800 rdr. Året 1855 bragte bestemmelser, der var væsentlige for Gardehusardivisionen. Det begyndte med en kgl. resolution af 7 oktober sålydende: »Gardehusardivisionen og det under 1 april 1854 foreløbig på 2 eskadroner genoprettede 1. Dragonregiment opløses som særskilte troppeafdelinger fra 1 april 1856 og samles i et regiment under navnet »Husarregiinentct« og med plads i armeen foran dragonregimenterne«. Regimentet formeredes med stab og 4 eskadroner samt skole. Staben og 1. eskadron indkvarteredes på kasernen i København, 2. eskadron Hørsholm (resterne af Hirschholm Slot), 3. og 4. eskadron på Fredensborg Slot og eksercerskolen på Jægersborg. Regimentet var altså igen spredt. Allerede 1854 begyndte overvejelserne om at få det påtænkte større regiment kaserneret samlet. Man påtænkte at sælge den sydlige del af kasernen ved Toldbodvejen sammen med andre gamle kaserner (Strandgadens, Questliusgadens og Guidekasernen), hvorfor man bad Ingeniørkorpset komme med et samlet forslag og herunder undersøge, om der på den nordlige del af kasernen kunne indkvarteres 2 eskadroner. Ingeniørkorpset fandt sidstnævnte uheldigt, idet man fremholdt, at spørgsmålet om sløjfning af Københavns fæstningsværker, herunder K a stellets volde, endnu var uafklaret, hvorfor Korpset henstillede, at spørgsmålet stilledes i hero. Endvidere fremhævede man, at en ændring af den gamle, til dels faldefærdige kaserne, ville koste ca. 200.000 rdr. med fradrag af salgssummen for en del af kasernen, en sum der kunne få en langt bedre anvendelse.
Ministeriet spurgte endelig Korpset i november 1855:
1. Om Hirschholm uden væsentlige bekostninger kunne indrettes til 2 eskadroner,
2. Om Jægersborg kunne tage skole og en eskadron,
3. Om hvormange eskadroner Fredensborg Slot kunne modtage og endelig
4. Om Frederiksborg Slots afbenyttelse, idet man overalt skulle regne med eskadroner på fredsfod.
Efter at have modtaget Ingeniørkorpsets redegørelse resolverede m in isteriet, at staben og en eskadron skulle indkvarteres i Kasernen ved To ld bodvejen, en eskadron i de på H irschliolm til statens disposition stillede bygninger og to eskadroner foreløbig på Fredensborg Slot, sidstnævnte dog ganske improviseret, idet det var tanken snarest at belægge Hirschholm med to eskadroner. Ingeniørkorpset kunne ikke uden videre godkende ministeriets ovennævnte forslag. Det frarådede at belægge Jægersborg med mere end skolen, anførte, at H irschliolm manglede ridehus, det samme var tilfældet i Fredensborg, og konkluderede, at man af hensyn til uddannelsen burde samle tre eskadroner i København og en på Hirschholm. Ministeriet fastholdt dog sin ovennævnte beslutning, og regimentet blev indkvarteret som anført. Pladsen i denne afhandling tillader ikke at gennemgå eskadronernes ophold på de 3 slotte under ret primitive forhold og delvis under stadig modstand fra slotsforvalteres og hofetatens side. Det var nu Ingeniørkorpsets opgave snarest at forberede stabens og to eskadroners — heraf den ene fra Fredensborg — indkvartering på kasernen i København. Som tidligere omtalt mente ministeriet at kunne sælge den sydlige del af kasernen (nr. 285) og koncentrere al indkvartering om den nordlige, ældre, del. Ingeniørkorpset opgjorde udgiften til istandsættelse til 27.000 rdr., men anførte, at en simpel besigtigelse af den såkaldte Reberbane ville gøre det klart, at den med sin ene lave etage uden kælder og med sin store udstrækning i længden, aldrig ville kunne blive tjenlig til belægning, hvorfor pengene ville være givet dårligt ud. Heroverfor bøjede ministeriet sig. Salget af den sydlige del af kasernen blev opgivet, den kunne herefter anvendes til indkvartering af den ene eskadrons mandskab og officerer. Der stilledes 5.000 rdr. til rådighed til ombygning af spiltove i den ene eskadronsstald for 80 heste, ligesom der blev givet løfte om en bevilling på andre 5.000 rdr. i næste finansår til ombygning af spiltove i den anden eskadronsstald. Spiltovene i den lange Reberbane skulle så kun bruges i eksercertiden. Resten af tiden kunne artilleriet låne stalden til opmagasinering af materiel. 11 november 1857 rykkede 3. eskadron fra Fredensborg til København, og regimentet var herefter indkvarteret med stab, 1. og 3. eskadron i Kasernen ved Toldbodvejen, 2. eskadron i Hørsholm og 4. i Fredensborg. Ro om regimentets indkvartering blev der dog ikke, tbi allerede i maj 1857 havde Ingeniørkorpset fået ordre til at undersøge, om eskadronen i Fredensborg kunne flyttes til København, så slottet kunne overgives til Civil-Etaten. Ingeniørkorpset anså det dog for utilrådeligt at flytte eskadronen til København, idet man anførte, at en stor del af Fredensborg Slot ville kunne overgives til Civil-Etaten. Ligeledes anså Korpset det for bekosteligt at lægge to eskadroner på Flirschholm. Spørgsmålet blev så stillet i bero. Generalinspektøren for Kavalleriet havde i 1857 påvist væsentlige mangler ved kasernen i København, og på Finansloven for 1858 blev bevilget 7.000 rdr. til en hovedreparation. Beløbet blev overskredet med 1.500 rdr., der senere blev bevilget. I januar 1859 foreslog regimentschefen, oberst Marcher, i en lang redegørelse ministeriet at sælge bele kaserneområdet til fordel for opførelse af et nyt kaserneetablissement, der kunne rumme hele regimentet. Han mente, at salget af den nordlige del af kasernen med undtagelse af ridehuset ville kunne indbringe 252.000 rdr. eller 6 rdr. pr. kvadratalen. Den sydlige del med undtagelse af den nye kasernebygning ville kunne indbringe 50.000 rdr., og hvis man solgte dele af Hirschholm-komplekset og Jægersborg, ville man kunne få ialt 400.000 rdr., tilstrækkeligt til en ny kaserne. Han foreslog den nye kaserne bygget på den såkaldte Østerfælled, vel omtrent hvor Gardehusarkasernen senere kom til at ligge. Det skulle dog vare 40 år inden denne drøm gik i opfyldelse. Den 17 december 1859 brændte store dele af Frederiksborg Slot, og det bestemtes straks efter, at hele Fredensborg Slot skulle afgives til brug for Hans Majestæt Kongen, hvorfor eskadronen snarest skulle forlægges. Ingeniørkorpset modtog derfor den 24 december ordre til at undersøge, hvorledes denne forlægning kunne gennemføres. I løbet af de nærmeste dage foretoges en vurdering af mulighederne for indkvartering på Frederiksborg Slot eller på Hirschholm, og lange skriverier veksledes mellem ministeriet og korpset, men heller ikke lier tillader pladsen at gennemgå dette emne i enkeltheder. Resultatet blev, at Fredensborg-eskadronen blev forlagt til Frederiksborg Slot, hvor den efter megen kamp med Hofmarskallatet fik de af Den kgl. Livgarde til Hest tidligere benyttede lokaler tillige med lejede lokaler i Hillerød. Først i begyndelsen af august 1860 blev forlægningen gennemført, men allerede 20 januar var selve Fredensborg Slot blevet afleveret til CivilEtaten, så istandsættelsen kunne påbegyndes. Da liæren i efteråret 1863 begyndte at samles mod grænsen, forøgedes Gardebusarregimentet med 2 nyoprettede eskadroner, og regimentet deltes 1 to halvregimenter, der på skift deltog i felttoget. Den 6 august 1864 var regimentet atter samlet i København, Hørsholm og H illerød og de to nyoprettede eskadroner opløst. Der havde ikke under krigen været oprettet feltlazaret på kasernen. Den 16 oktober 1866 blev eskadronerne fra Hørsholm og H illerød forlagt til København og beordret ind på den tidligere Hestgardekaserne i Frederiksholms Kanal. Eskadronernes tidligere kvarterer skulle overgå til 4. Dragonregiment. Man overvejede en permanent belægning på sidstnævnte kaserne med 2 eskadroner, men Ingeniørkorpset gik imod, idet det anførte, at man stod overfor en ny bærlov. Der blev dog indrettet boliger til 2 ritmestre på kasernen. Hærloven af 6 ju li 1867 betød en væsentlig reduktion af rytteriet. Gardehusarregimentet fik to linie- og én reserve-eskadron i stedet for 4 linieeskadroner. Styrken fik garnison i København, skolen på Jægersborg. På krigsfod skulle der yderligere oprettes en ordonnans-eskadron. Oberst H . Castenskiold blev chef for regimentet. Nu skulle Ingeniørkorpset atter i gang med at ændre indkvarteringen, og i januar 1868 kom korpset med ny plan for boliger og kontorer i hovedbygningen syd for Toldbodvejen, idet bygningen nu benævntes »Den røde Gård«, men ministeriet kunne ikke tiltræde planen, da man havde nedsat en kommission til drøftelse af hele indkvarteringsvæsenet i København. I sin indberetning af april 1871 fremhævede stabsdyrlægen, at der var forekommet et usædvanligt stort antal katariske tilfælde blandt Gardehusarregimentets remonter, hvilke formentlig skyldtes, at de unge heste, der tilgik regimentet i januar måned, ikke kunne tåle opholdte i de kolde stalde, særlig under så strenge vintre, som den forløbne. Klagerne medførte indretning af forrum bag yderportene og indlæg af vand i staldene. Flere gange i årenes løb var det fremhævet, at »Den røde Gård« var i en yderst slet forfatning. Allerede i december 1859 havde Københavns Magistrat meddelt Krigsministeriet, at man p.g.a. bygningens mindre gode vedligeholdelsestilstand havde sat vurderingssummen ned fra 76.500 rdr. til 60.000 rdr. På finansloven 1871/72 blev der endelig bevilget 2.800 rdr. til nedbrydning og genopførelse af den østre gavl, men sagen lod sig ikke så let ordne, idet ejeren af nabogrunden, premierløjtnant O. Petersen, nægtede at give sit samtykke til, at de nu eksisterende vinduer i gavlen (se fig. 5) atter anbragtes i den nye gavl. Kammeradvokaten beordredes til at føre sag mod premierløjtnanten, og ved Lands-Over samt Hof- og Stadsrettens dom af 28 oktober 1872 tabte ban sagen. Kammeradvokaten fik et fyrsteligt honorar på 54 rdr. Sagen havde dog forsinket arbejdet så meget, at det først kunne gennemføres i foråret 1873. I 1876 forlangte Frederiks Hospital en højere rente af den kapital på 8.000 rdr., der lienstod ved købet af matr. nr. 184 B. Ministeriet svarede med at opsige kapitalen på 15.866,66 kr. fra december termin, og i januar 1877 meldte Ingeniørkorpset, at panteobligationen var indfriet og udslettet af pantebogen. I ju li 1877 holdtes licitation over omdækning af taget på ridehuset til ialt 5.600,— kr., ligesom der indlagdes vand i boligerne for 1.550,— kr. Man var efterhånden i ministeriet klar over, at det ikke længere kunne betale sig at reparere på det gamle kaserneetablissement, og den 2 januar 1880 meddelte ministeriet, at det var dets agt i den indeværende rigsdagssamling at fremsætte forslag til opførelse af et nye etablissement for Gardehusarregimentet på et areal af 112.000 kvadrat alen a 2.50 kr. pr. kvadrat alen og til en samlet opførelsessum af ca. 1.300.000,— • kr. Allerede 12 januar kunne Ingeniørkorpset fremsende sit forslag. Det var åbenbart rygtedes, at opførelse af en ny kaserne var forestående, thi i den nærmeste tid derefter indkom et meget stort antal tilbud på grunde i byens udkant. Tilbudene blev dog alle afslået, da grundene var for små. E n murermester tilbød endog at bygge det nye etablissement, hvis man derfor ville overlade barn den gamle kaserne, men ban sprang fra, da betingelserne blev fremført. Nu forlangte finansudvalget en masse oplysninger om byggepriser, når varierende enheder af regimentet skulle indkvarteres, om anvendelse af Jægersborg og Hørsholm samt om salg af gamle kaserner, og så gik sagen i stå for dette finansår og mange flere. Ved bærlov af 25 ju li 1880 var reserve-eskadronen — 3. eskadron •— overgået til linie-eskadrons status, og den skulle nu have sine heste opstaldet i den gamle reberbanebygning. Man bad om at få stalden adskilt ved skillerum, om at få den åbne rendestensrende, der løb gennem stalden, erstattet af en lukket kloak samt om andre, mindre arbejder. Ministeriet spurgte, om det også var absolut nødvendigt at gennemføre disse arbejder, da et nyt etablissement snart skulle opføres. Hertil svarede Ingeniørkorpset, at selvom lovforslaget blev vedtaget, ville der gå mindst 2 a 3 år før den ny kaserne var færdig. Man godkendte så, at stalden blev adskilt samt nogle mindre arbejder ialt for 630,— kr. I december 1880 meddelte ministeriet atter Ingeniørkorpset, at man agtede påny at forelægge lovforslag om en ny kaserne for Gardehusarregimentet, og nu bad man korpset opgøre salgsværdien af arealerne nord og syd for Toldbodvejen samt nedbrydningsværdien af bygningerne nord for Toldbodvejen, alt dog efter korpsets skøn. Som omtalt ovenfor ville ministeriet ikke i 1880 gå med til at ændre den åbne kloakledning, der løb gennem Reberbanestaldcn, til en lukket kloak, men i september 1881 fremhævede Gardehusarregimentet de sanitære ulemper, og Ingeniørkorpset bad om tilladelse til på bygningsforslaget for 1882— 83 at optage et beløb på 7.500,— kr. til arbejdets gennemførelse, men stadig uden resultat. I marts 1884 skrev Dyrlægekorpset så til ministeriet, at der, særlig blandt 3. eskadrons heste, havde været mange hårdnakkede sygdomme, oprindelig af katarrisk udspring, men hyppigst gående over til at angribe både lunger og forkølelsesorganer. Man anførte, at årsagen måtte være den afskyelige stank, der kom fra den åbne rendesten, der optog spildevand fra en stor del af Nyboder og førte dette gennem stalden. Efter lange forhandlinger mellem Ingeniørkorpset, Magistraten, Kam meradvokaten og Krigsministeriet meddelte korpset endelig 10 september 1885 ministeriet, at Magistraten havde tilbudt at føre en 15 tommer kloakledning gennem St. Kongensgade til stalden samt at opstille en automatisk skyllebcholdor i staldbygningen ialt for 3.750,— kr. En deklaration blev herefter underskrevet 12 august 1886. Samme år ønskede regimentet at få opført en ny forhindringsbane til 7.500,— kr., men det blev afslået med den sædvanlige motivering om den nye kaserne, og så måtte officererne selv hvert år ofre 60 kr. til forfærdigelse og vedligeholdelse af forhindringer. Man søgte om fornyelse af plankeværker, omlægning af tage, forbedring af marketenderi m.m., men alt forgæves. Dog fik kascrncetablissementet en flagstang på hovedbygningen, noget hidtil ukendt.
Langs en del af Toldbodvejen, langs hele Grønningen samt om Ridebanen var der plankeværker, og disse var efterhånden ret brøstfældigc. I 1888 styrtede en stor del af plankeværket om ridebanen samt langs To ld bodvejen omkuld. Reparationsudgift 4.800,— kr., men afslået med motivering om den nye kaserne, man måtte klare sig med de små vedligeholdelsespenge. I 1889 var det igen galt med lungesygdomme blandt hestene. Man bad om at få staldene hvidtede for 1.000,— kr., men man henviste regimentet til selv at gøre det »uden væsentlige udgifter«. I november 1889 skrev regimentets dyrlæge først om de uheldige forhold med hensyn til staldenes lys og luft, dernæst: »I samtlige stalde findes et utal af rotter, der underminerer brolægningen, så den bliver ujævn; foruroliger hestene ved at springe rundt i krybberne, hvor de også forurener foderet, ligesom også den på loftet magasinerede havre er så gennemtrampet af rotter, at der foruden forureningen lides et betydeligt tab ved den mængde havre, rotterne æder«. Nu greb Lægekorpset ind, og ingeniørkaptajn Thortzen og korpslægc Holten fik ordre til at foretage en grundig undersøgelse af kasernens hygiejniske og bygningsmæssige forhold. Lægekorpset skrev derefter, at man nærede frygt for, at en desinfektion af lokalerne efter en epidemi ville være virkningsløse, samt at man ikke fandt det forsvarligt fortsat at benytte kasernen. Ingeniørkorpset anførte, at kasernens forfaldne tilstand ikke alene skyldtes ælde, men også, at det i den sidste halve snes år havde været erkendt, at kasernen ikke, selv ved anvendelse af et usædvanlig stort vedligeholdelsesbeløb, kunne sættes i nogenlunde forsvarlig stand. En snarlig rømning var påtrængende nødvendig. I november 1890 blev det helt galt med reberbanebygningen, den nordlige trediedel af den over 100-årige bygning var så forfalden, at en sammenstyrtning måtte befrygtes. Ingeniørgeneralen inspicerede selv forholde og konstaterede, at den midterste del også var ved at falde sammen, hvorfor han pålagde bygningsdistriktet uopholdeligt at foretage en afstivning og undermuring, ligesom regimentet fik ordre til dels at rømme en del af bygningen, dels at formindske belastningen af loftet. Også ridehustaget måtte fornyes. Ministeriet måtte denne gang op med 18.500,— kr. Forholdene på kasernen var nu blevet så dårlige, at man fra jun i 1890 og fremover hvert år lagde en eskadron ud på Jægersborg Kaserne i den periode, hvor denne kaserne ikke blev brugt af eksercerskolen. I december 1890 bestemtes det, at et folketingsudvalg skulle samles for at besigtige kasernen, men mødet blev udsat, da flere medlemmer var forhindret, og det fandt så vidt vides ikke senere sted. I foråret 1891 væltede store strækninger af plankeværket atter. Det må have været vanskeligt at holde disciplin under sådanne forhold. Husarerne behøvede ikke at »planke den«, de kunne gå frit ud på gaden, og fristelserne var her store, thi i omegnen fandtes mange værtshuse. Den værste bule »Brokkensbod«6), der lå for enden af Toldbodvejen nær Toldboden, var dog forsvundet i 1854. A f regimentets straffebog ses det da også, at de fleste straffe gælder udeblivelse af kvarter og drukkenskab. I 1892 var det atter galt ved reberbanebygningen, nu var taget ved at skride ud, og Ingeniørkorpset anførte, at der her forelå et nyt bevis på, at planen om opførelse af et nyt kaserneetablissement snarest burde realiseres. Forslag lierom blev også dette år fremsat i Rigsdagen, men stadig uden resultat. Ingeniørkorpset fortsatte dog detailprojekteringen af det nye etablissement. To år senere, 15 november 1894, fremsatte Krigsministeriet igen lovforslag om opførelse af et nyt kaserneetablissement for Gardehusarregimentet efter de samme retningslinier som tidligere år, men bemærkningerne om den gamle kasernes forfald var denne gang fyldigere, og det hjalp åbenbart, thi 15 marts 1895 stadfæstede Kongen endelig loven om opførelse af den nye Gardehusarkaserne. I henhold til lovens § 1 stilledes der 985.000,— kr. til rådighed fordelt over en 3-årig periode, hvilket var 35.000,— kr. mindre end oprindelig ønsket. I § 2 bestemtes det, at det gamle kaserneetablissement syd for Toldbodvejen skulle stilles til rådighed for Finansministeriet, når den ny kaserne var taget i brug, hvorimod den nordlige del af kasernen samt en del af den hertil stødende esplanade, ialt omtrent 100.000 kvadrat alen ved mageskifte skulle stilles til Københavns Magistrats rådighed.7) Endelig bestemtes det, at den nye kaserne skulle opføres på et areal af 8y2 td. land af Østerfælled. I marts 1897 fik Magistraten tilladelse til at nedrive den nordlige del af Reberbanen for her at anlægge gaden til Frihavnen (Folke Bernadottes A llé). I maj 1898 meddelte Ingeniørkorpset, at den nye kaserne ville kunne tages i brug fra 1 oktober, og i ju li spurgte Magistraten, om den ville kunne overtage den nordlige del af kasernen fra oktober flyttedag, men dette frarådede Ingeniørkorpset, idet det mente, at flytningen først kunne fuldføres helt, når mandskabet var hjemsendt og hestene udstationeret. Der fulgte nu en del forhandlinger med Magistraten og Kontoret for Statsarkiverne om detailler med hensyn til overtagelsen. Den 30 september resolverede Hans Majestæt Kongen, at Gardehusarregimentets skole skulle forlægges fra Jægersborg til København i den første halvdel af oktober, idet Jægersborg Kaserne skulle overtages af Rytteriets Sekondløjtnant-Sergent- og Korporalskole samt af et detachement af Livgarden. I regimentsbefalingen af 7 oktober bestemtes det, at kasernekommandantskabet skulle flytte 10 og 11 oktober, skolen den 13 og eskadronerne den 12— 14 oktober. Den 17 oktober kl. 10.30 boldt det samlede regiment opmarcheret på den gamle kaserne, hvorefter regimentet tog afsked med denne og afmarcherede til den nye kaserne. Om aftenen gav Krigsministeriet et festmåltid for såvel befalingsmænd som menige. Den 28 oktober underskrev ingeniørkaptajn Bjerring på Krigsministeriets og kontorchef Hansen på Finansministeriets vegne afleveringsforretningen. Regimentets historiker og sidste chef på den gamle kaserne, oberst Fr. Engelbreclit, skriver i bogen om Gardehusarregimentets 150-års jubilæum: »Det har sikkert været med en følelse af vemod, at regimentet forlod de to etablissementer, hvortil dets navn havde været knyttet i så lang en årrække. Der er altid bygge og stil over en gammel kaserne, og der var mange gode minder at tænke tilbage på, men forholdene var efterhånden således i Kasernen ved Østerport, at en omflytning var nødvendig«. Nu minder kun en plade på gavlen på det første bus i Esplanaden om, at her lå i 100 år et stort kaserneetablissement.
L . Sabroe.
Ejendomsforhold
A. Den nordlige del af kasernen:
Indtil februar 1782 bar »Græsvænget« tilhørt Kronen. Februar 1782 tildeles det Den kgl. Grønlandske og Islandske Handel. Jun i 1785 overgår arealet til Landmilitær-Etaten. 26 april 1830 matrikuleres kaserneområdet som matr. nr. 311 og Reberbanen som matr. nr. 312 af St. Annæ østre kvarter som tilhørende Landmilitær-Etaten ifølge kommunikation fra M agistraten, fremlagt for skødekontoret. 3 januar 1899 overgår nr. 311 og 312 samt en del af Kastellets glacis til Magistraten under matr. nr. 809 af Østcrvold kvarter.
I grundtaksten for 1689 betegnes grunden: Hjørnet Bredgade (Norgesgade) — • Toldbodvejen (Esplanadens nuværende lige numre) — St. Kongensgade (Ny Kongensgade) med matr. nr. 115 af St. Annæ østre kvarter lig med »Hofråd Hessis gård, have og lejewonning samt store øde plads«. 1702 tilhører grunden Kongen. 1749 sælger afdøde grev J. H . Giildensteens (1665— 1749) arvinger grunden til Johan Gothlob Bærens (målt 10 december 1749). Han beholder selv hjørnegrunden Bredgade— Toldbodvejen og udskiller en grund på Toldbodvejen til klokker ved Bremerholms K irke O luf Bang (211), Skøde 12 januar 1750.
211 B.
21 december 1779 tilskødet Christian Lilime, kammerråd og Jens Sander Schou, guldsmed. 14 ju li 1783 tilskødet Johannes Caspersen, ankersmed. 25 ju li 1785 tilskødet Hans Caspersen, ankersmed (fader til ovennævnte). 2 ju li 1787 er herfra i pantsætning separereret en bygning, som er opført på dens grund (lig med den røde gård, senere regimentshovedkvarter), hvilket findes anført i pantebogsregistret side 358 under nyt matr. nr. 211 B.
20 jun i 1791 tilskødet Peter Ramshardt, kommandørkaptajn. 8 januar 1810 tilskødet Erich Christensen, kammerråd, landvæsenskommissær og byfoged i Slagelse. 1 jun i 1812 tilskødet David Amsel Meyer, Salomon Seligmann Trier m.fl. 8 jun i 1812 tilskødet Johan Benjam in Rosowsky, regimentskvartermester, David Meyer, købmand (NB. En antegning i skødeprotokollen rejser dog tvivl om Rosowskys ejendomsret. Han er regimentskvartermester i Danske Livregiment 19 april 1809, overkrigskommissær 25 januar 1816, død 9 december 1824).
Matr. nr. 211 B benævnes nu matr. nr. 285, den deles 1826 i 285 A og 285 B.
285 A.
3 juli 1826 tilskødet Gabriel Wegner, overstløjtnant og vinhandler. 5 maj 1834 tilskødet C. M . Rottbøll, landsoverrets samt hof- og stadsassessor. 5 august 1844 afsluttes købekontrakt mellem ovennævnte og kammerherre H . von Benzon, kommandør for Hs. M . Garde til Hest. Købesum 32.000 rdr. 3 februar 1845 tilskødes tillige matr. nr. 184 B af Frederiks Hospital til G CC . Oktober 1898 overgår ejendommen til Finansministeriet. 15 januar 1906 sælger Finansministeriet til A/S matr. 184 B og 285 A , hvis bestyrelse består af arkitekt C. W . Christensen, direktør J. Nielsen, snedkermester J. Christensen og overretssagfører Dam Nielsen. Købesum 240.000,— kr. 23 december 1906 cksekutionsforretning, idet firmaet F . Biilow og Co. blev enestebydende med 270.000,— kr. som ufyldestgjort panthaver. Ejendommen, Esplanaden 6, ejes stadig af ovennævnte firma.
Noter
1) Andreas Johannes K irkerup . Først tømrermester. Gennemgået Akadem iet og vundet alle medaljer lige t il den store guldmedalje. 1775 hoftømrermester, senere hofarkitekt. Brandmajor under belejringen 1801. Komm andør over 4.000 mand under bombardementet 1807 som chef for brandkorpset. Boede Borgergade nr. 98. Døde 1810. Byggede bl.a. Munderingsdepotet, Rigensgade nr. 11, 1799— 1800.
2) Grønlandske Handels referatprotokol litr. A (nr. 1) skrivelse 958 (Rigsarkivet).
3) General Huth's skrivelse af 7 maj 1791 til G C C ’s 3. departement (Rigsarkivet).
4) Jacobs, V . C . A .: 1. Feltartilleriregiment 1842— 1917 (betænkningen angivet i sin fulde ordlyd).
5) Matr. Se ejendomsforhold.
6) Brokkensbod, se H istoriske Meddelser over København, 1. række, IV bind, side 305.
7) Post IV i Overenskomst af 4 marts 1893 mellem Staten og Komm unen betræffende forskellige forhold vedrørende en omordning af banegårdsforholdene ved København. N B . A lle skrivelser, skøder m.v. findes i afskrift i Hærens A rk iv . T id ligere udgivet om gamle kaserner: Rigensgades Kaserne og nærmeste Omgivelser (191 sider) P. Haase og Søns forlag kr. 16.00). Kronprinsessegadens Kaserne (23 sider). T idsskrift for Ingeniørofficerer 6/1960. Strandgadens Kaserne eller Artillerikasernen på Christianshavn (22 sider). Dansk Artilleritidsskrift 4/1961. Gu idekasememe (16 sider). M ilitæ rt tidsskrift jun i 1962. Wildersgadens Kaserne. M ilitæ rt tidsskrift november 1963.
