FRA MILITÆRE TIDSSKRIFTER.
Ny m ilitä r T i d s k r i f t Nr. 3—4. „Hemortsförsvarsassistenter" af P. Lindencrona. „Grunderna för soldatuppfostran" af Olle Norman. „Panik" af Ragnar Svensson. „Vad kan göras vid forbanden för att effektivisera den militära tandvården" af N. Alwall. „Tävlingsmoment i Udbildningsarbetet. Några synpunkter och exempel rörande panservärnstjänst" af F. Gardin. M ilitä r W o c h e n b la tt Nr 36. „Die wirtschaftliche Bedeutung von Singaur" af Dr. Paul Ruprecht. Nr. 37: „Der Luftwaffeneinsatz in der Atlantikschlacht1' af Hauptmann Wilhelm Rossbach. „Das japanische Heer" af Oberst Gaul. „Birma" af Dr. v. Handel-Mazzetti. Nr. 38: „Die Bedeutung der Hauptstädte für die Kriegsentscheidung" af Overst v. Belli. „Die wehrpolitisch s und wehrwirtschaftliche Bedeutung NiederländischIndiens" af Dr. Hans Oehmen. „Birmas Wirtschaftsgrundlagen" af Dr. Paul Reprecht. Nr. 39. „Spritzfahrt zur Schwarzmeer-Insel" af H. Scheerharth. „Pioniere in den Abwehrkämpfen an der mittleren Front" af A. Zinner. „Der Krieg in Ostasien": „Seeschlacht in der Javasee am 27/2, Malaienarchipel, Birma und Indien, Australien, Uboote im Stillen Ozean, Ergebnisse der Operationen bis zum 10/3." „Neuorganisation der französischen Armé" af Oberst R. Ritter von Xylander. „Timor", geografisk, historisk Skildring af Øen af M. A. Nr. 40: „Erlebnisse einer Kompanie in Norwegen" af Overleutnant Parabo. „Die französischen Panzerdivisionen im Westfeldzug" af Ga. „Moderne Nahaufklärer" af Hubert Zuerl. „Frauen irr_ finnischen Nachrichtendienst" af F. Ege. „U. S. A. Defizitpolitik" af Dr. Flemming. „Der Krieg in Ostasien": „Birma und Indien, Malaienarchipel, Philippinen—Neu-Guinea und Australien". „Birmas Verkehrsverhältnisse" af Dr. Paul Ruprecht. M a r in e R u n d s c h a u Nr. 1. „Zum Ausbruch des Krieges im Stillen Ozean" af Admiral Richard Foerster. „Das rote Meer" af Professor Ernst Schultze. „Epochen der Kolonialpolitik" af Dr. Otto E. Geyer (fortsættes). „England und das Erdöl Irans" af Dr. Paul Ruprecht. „Die Schiffsbergungskommission der spanischen Kriegsmarine" af Fregatkaptain Jacobson. „Die Rolle der Kriegsmarine in einem neuzeitlichen Seekriege" af Søkaptain D. W. Widenmann. „Sprungbrett: Halbinsel Kola" af Otto Buchholz. M ilitä r w is s e n s c h a ftlic h e M itte ilu n g e n Nr. 2. „Wehrpolitische Übersicht" af Generalmajor Emil Paschek. „Die Kriegsereignisse in Ostasien und im Pazifik" af Generalmajor Theodor v. Lerch. D ie W e h r m a c h t Nr. 6. „Schienenstränge auf Eis gelegt". „Fallschirmjäger als Infanteristen" af Krigs journalist Hans-Georg Schnitzer. Nr. 7: „Die spanischen freiwilligen im Osten" af Krigsreferent Dr. Werner Lahne. „Vier Tage Abwehrkampf am Donez."
Anmeldelse.
»Hvorfor kæmper Finland?« af Fil. Dr. Eirik Hornborg og »Murmanbanen« af Professor Haarlo Hildén, oversat af Haakon Husted. Hagerups Forlag. Pris Kr. 2.50. Begge de ovennævnte Redegørelser er værdifulde for Forstaaelsen af Finlands Kamp. I »Hvorfor kæmper Finland?« gør Forfatteren kort og klart Rede for Finlands historiske Tilblivelse, som kan henregnes til Tiden fra de svenske Korstog i Tiden 1150—1300, hvorved Finland indlemmedes i det svenske Rige. Langs Finlands Grænse mod Rusland rasede i de følgende Aarhundreder næsten uden Ophør Fejder, der undertiden udviklede sig til voldsomme Krige. Efterhaanden tog Trykket paa Finland til i Styrke og kulminerede endelig i Krigen 1808, hvorved den politiske Forbindelse mellem Sverige og Finland for stedse blev afbrudt, og Finland indlemmedes i Rusland; Finland har saaledes i sin historiske Tid levet i sin østlige Nabos truende Skygge. Efter Indlemmelsen i Rusland førte Finland en defensiv indre Kamp for at bevare sin Kultur imod Russificeringen, og først efter Ruslands militære Nederlag kunde Finlands Selvstændighed proklameres i December 1917. Det russiske Overfald paa Finland i 1939 staar alle klart, uforskyldt og daarligt motiveret som det var, og trods en heroisk Modstand, der næppe finder sin Lige i Verdenshistorien, maatte Finland i 1940 gaa ind paa saa haarde Fredsbetingelser, at det til Stadighed maatte føle sin Selvstændighed truet. Hele den sydøstlige Del af Landet — det karelske Næs — blev skaaret bort, hvorved Finland blev hindret i at møde Fjenden paa en forholdsvis kort Front imellem Ladoga og den finske Bugt. Højt mod Nord blev Grænsen bøjet imod Vest, og Finland fik Paabud om at bygge en Jernbane fra Kemijarvi til den nye russiske Grænse, hvor den skulde sættes i Forbindelse med en russisk Jernbane, altsaa en god strategisk Jernbane for Russerne under Fremstød mod Vest. — »Forpagtningen« af Hangø betød i Forbindelse med Indlemmelsen af Estland, at den finske Bugt blev et russisk Indhav, og at Finlands vigtigste Eksporthavne kom i fuldstændigt Afhængighedsforhold til Rusland. Som det kan læses i Finlands blaahvide Bog II, fremgik det tydeligt, at Ruslands Regering ikke havde til Hensigt loyalt at overholde Fredstraktatens Bestemmelser, og Finland stillede sig derfor i 1941 paa Tysklands Side i en ny Krig, for derigennem at tage sin Chance og skabe bedre Livsbetingelser for Fremtiden, end Freden i 1940 levnede det.
I »Murmanbanen« redegør Forfatteren for Anlæget af den Bane, som Russerne i 1916 færdigbyggede fra St. Petersborg til den isfri Havneby Murmansk. Banen var en Nødvendighed for Rusland, der af Hensyn til Samhandelen med den øvrige Verden maatte have isfri Havne. Det ses tydeligt af det medfølgende fortrinlige Kort, at der udstraaler talrige Sidebaner fra Hovedbanen. Nogle af disse Sidebaner er anlagt af industrielle og kommercielle Hensyn, men foruden disse findes der et stort Antal Baner, hvis Bygning ikke paa nogen Maade kan skyldes økonomiske Hensyn. Hertil hører de lange Sidebaner, der fører mod Vest, og som saaledes peger mod den finske Grænse. Bygningen af Sidebanerne, der først paabegyndtes efter 1937, skyldes ganske givet udelukkende militære Hensyn, da der i Grænseomraadet mod Finland ikke findes Byer eller Industrianlæg af en saadan Betydning, at de kunde motivere Anlæget af Jernbaner. Banernes Anlæg kan ikke være motiveret af forsvarsmæssige Hensyn, da det i militær Henseende svage Finland ikke kunde nære Angrebsplaner overfor den mægtige Sovjetunion. Den eneste Aarsag kan kun være Forberedelser til et Angreb mod Vest, og dette fremgik med al ønskelig Tydelighed i Vinteren 1939/40, da de russiske Tropper med Murmanbanen som Basis benyttede sig af de paa dette Tidspunkt færdigbyggede Sidebaner. I Tiden efter Moskvafreden anlagdes yderligere en Række Sidebaner til Murmanbanen, hvilke alle strakte sig frem mod Finlands lange Østgrænse. Af særlig Betydning var Banen Rutsj—Salla, der i 1940 blev færdigbygget af 100.000 Straffefanger. Fra sovjetrussisk Side hævdede man, at Banen over Salla skulde fremme Handelssamkvemmet mellem de to Lande og først og fremmest anvendes til Transport af det værdifulde Mineral Apatit til Havnene ved den botniske Bugt, men det er indlysende, at det er mest lønnende at sende Mineralet til Murmansk, der er isfri hele Aaret, i Stedet for til Havnene ved den botniske Bugt, der kun kan besejles i Sommerhalvaaret. Forfatteren paaviser, at Sidebanerne mod Vest skulde anvendes under det planlagte Angreb paa Finland, men ogsaa havde det mere vidtrækkende Formaal at skabe en. Forbindelsesvej til det nordlige Finland og Skandinavien for herved ikke blot at drage Finland, men hele Skandinavien ind i den bolsjevikiske Magtsfære. Vejanlæg har heller ikke været forsømt fra russisk Side, og inden Sommeren 1941, da Rusland atter gik til Angreb, eksisterede saaledes et overordentligt rigt Vejnet, der maalbevidst og planmæssigt var blevet udbygget mod Vest. Hele Omraadet langs Finlands Østgrænse fra langt mod Syd til højt mod Nord var spækket med strategiske Veje, der var færdige til Brug under et Angreb paa Finland — og efter alt at dømme endnu længere mod Vest. Hovedlinien Murmanbanen er dobbeltsporet, af stor Kapacitet, dækket af Befæstningsanlæg og talrige Flyvebaser og saaledes velegnet til Opmarchomraade for de Arméer, som man mener, de allierede paatænker at sætte ind paa den russiske højre Fløj, naar Foraarskampene for Alvor tager fat.
Hermed være Bogen anbefalet de Læsere, der følger den gigantiske Kamp mellem Stormagterne.
Gerner-Rasmussem.
