Af Premierløjtnant J. Høegh-Guldberg.
(Sluttet).
Uddannelsen af Artilleri-Spejdere.
Afdelingens Spejdere bor uddannes af en Lojtnant, som i den Henseende staar direkte under Afdelingschefen. Uddannelsen bor være saa omfattende som muligt. Artilleri-Spejder Kommandoet, som en Afdeling kan gore Regning paa at raade over, kan man vel fastsætte til:
1 Løjtnant,
3 Underofficerer og
9 Underkorporaler.
Øvelserne foregaa saavel inden Døre som i Marken, og de kunne vel bedst, hvad øvelserne paa Kasernen angaar, ske paa Befalingsmandselevskolen 1 Time hver Eftermiddag i 4 Maaneder og ledes af en af Lærerne paa Skolen. øvelserne i Terrainet, som foretages derefter, bor ledes af Spejder-Løjtnanten, og disse maa de fleste af Afdelingens Underofficerer skiftes til at deltage i. Denne Del af Uddannelsen kan tænkes at foregaa i Maj Maaned, medens Batterierne holde Koreøvelser paa Eksercerpladsen og Fælleden. Paa denne Tid kan hvert Batteri nok undvære 1 Underofficer og Befalingsmandseleverne til øvelsen i SpejderTjenesten, som afholdes hver Dag i Marken. Uddannelsen maa sikkert standses i Tiden fra 1. Juni til 13. September, da Batterierne ikke godt i den Periode kunne undvære deres Underkorporaler; men i den første Uge efter Indkaldelsen den 13. September kan der maaske oprettes et lille Repetitionskursus for Afdelingens Spejdere, ligesom Batterierne ved Øvelser i Terrainet med Befalingsmænd (ogsaa Underkorporalerne) paa «Arbejdsdagene» om Sommeren have Lejlighed til at ove Spejder-Tjenesten. Udrykningerne i Terrainet i Afdeling i Sommerens Lob og Efteraarsmanovrerne ville fuldstændiggøre Spejdernes Uddannelse.
Øvelserne paa Kasernen.
Disse kunne omfatte: Kortlæsning, Udfærdigelsen af Skitser over Terrainet, Kendskab til de 3 V'aabenarters Kampmaade, deres sædvanlige Formationer og Kolonnelængder, Rytteriets Bestemmelser for Patrouillers Optræden under Sikrings- og Efterretningstjenesten samt Signalering. Kortlæsnining. Eleverne maa lære at kende Betydningen af Signaturerne og forstaa af Kortet at danne sig et Begreb om Terrainets Beskaffenhed, hurtigt at kunne orientere Kortet efter Terrainet og blive rutinerede i at bedømme Afstande efter Kortet. T il Uddannelsen i Kortlæsning inden Dore (eller omkring Kasernen) vil Kort i Maalestokken 1 : 2 0 , 0 0 0 være at foretrække, medens der til øvelserne i Terrainet helst maa anvendes 1 : 40,000.
Udfærdigelsen af Skitser over Terrainet. Naar Artilleri-Spejderne sendes frem for at undersoge Forterrainet, vil ofte en Skitse over dette paa et Meldingskort sammen med nogle faa Linier (Forklaringer, Tilføjelser o. s. v.) give Modtageren af Meldingen, som de fremsendte Spejdere indsende, et tydeligt Indtryk af Forholdene i Forterrainet. Men Spejderne maa tænke paa, at det er vigtigere, at Meldingerne komme i rette Tid, end at Skitsen er smukt og i alle Detailler nøjagtigt udført. Nogle faa Linier med Blyant paa et Meldingskort og et Par forklarende Ord skulle fortælle Modtageren, hvad han ikke kan se paa Kortet, f. Eks. Forandringer i Jordbundsforholdene, Bevoksningen og Bebyggelsen af Terrainet, Fjendens Stilling. Naar man skal tegne en saadan Skitse, maa man se at linde en god Standplads, hvorfra den tegnende har god Oversigt over hele det Terrainafsnit, som Skitsen skal gælde; og denne Standplads maa let kunne angives (f. Eks. Cote 150, 500 m. Øst for N.) paa Meldekortet. En anden Vanskelighed er at fremstille det sete i samme Maalestoksforhold. T il at maale de forskellige Terraingenstandes og de fjendtlige Troppers indbyrdes Afstand og Stillingernes Længde (Størrelse set fra Tegnerens Plads) kan man anvende en Centimetermaalestok, som er fæstet ved øverste Frakke-Knap i et 50 cm. langt Baand, eller Inddelingen i Feltartilleriets nyeste Kikkerter, som give tilstrækkelig nøjagtige og hurtige Resultater, men Kikkertens Felt er ikke stort.
Er Tegnerens Plads saa nær ved Fjenden, at han kun kan være der et ø jeblik og se sig godt om, maa han gøre sig Umage for at huske alt det sete, som nedskrives og nedtegnes efter Hukommelsen, naar Lejlighed gives, med mindre han selv kan ride tilbage og melde. Elevernes øvelser i Udfærdigelsen af Skitser maa foregaa dels paa Kasernen og dels ude, og i den bør de yngste af Afdelingens Underofficerer deltage. Kendskab til de 3 Vaabenarters Kampmaade, deres sædvanlige Formationer og Kolonnelængder. Fra Undervisningen i Tjenesteforhold kende Befalingsmandseleverne de 3 Vaabenarters Inddeling, men de bor ogsaa vide, hvorledes disse Troppedele som Regel formeres paa Veje og paa Kamppladsen samt kende Længden af den Kolonne, som en Bataillon og et Rytterregiment indtage, og hvor længe disse Kolonner i do forskellige Gangarter ere om at passere et Punkt. Kendskab til Rytteriets Bestemmelser for P a trouillers Optræden under Sik rin g s-og Efterretningstjeneste. Alle Artilleriets Spejdere skulle deltage i Sikringstjenesten, som dog nærmest paahviler Sikringspatrouillerne. Man maa overlade det til de andre Spejdere at afgore, naar de ville udføre det dem givne Hverv udon at lade sig standse af Sikringstjenestens Pligter, og naar de ville afbryde deres egentlige Arbejde for at melde Batterierne om en eller anden truende Fare. Der kan ikke gives bestemte Kegler for Spejdernes Optræden i saa Henseende. Men de bør lære at følge de Bestemmelser, Rytteriet har for Sikrings- og Efterretningstjeneste, og være paa det rene med, at der er Forskel paa en Sikrings- og paa en Efterretningspatrouilles Optræden. De maa lære at affatte Meldinger (baade skriftlige og mundtlige), og det maa indprentes dem, at de skulle vide at gøre Forskel paa det, de selv have set, og hvad andre have fortalt dem, og at Meldingen skal fortælle om Ting, der virkelig ere foregaaede, ikke blot Antagelser eller Formodninger. Signalering. Eleverne skulle lære Signal-Alfabetet med saa mange Forkortelser af Ord som muligt. De bor i Maanederne Januar-Maj daglig øves i Signalering, saa at denne tilsidst ingen Vanskelighed volder dem.
Øvelserne i Terrainet.
Disse kunne bestaa i: at finde sig til Rette i Terrainet, at undersøge og afmærke en Marchrute, Sikrings- og Efterretningstjenesten, Undersøgelse af den fjendtlige Stilling og Vurdering af observerede Troppers A rt og Antal, Vaagen over Kamppladsen samt Observation og Kontrollering af liden og Signalering.
Ved disse øvelser i Terrainet maa ikke alene Befalingsmandseleverne men ogsaa Underofficerer være til Stede. De to sidste, Kontrollering af liden og Signalering (navnlig naar det gælder Observation af Udvirkningen), maa sikkert udføres af Officerer eller Underofficerer, men Befalingsmandseleverne maa være til Stede ved disse øvelser for at lære at være behjælpelige, f. Eks. med at svinge Signalflaget. De andre Øvelser i Terrainet ere nøje forbundne og fordre en grundig Uddannelse af Eleverne. Som en almindelig Regel maa det gælde under Uddannelsen at begynde med de enkelte øvelser, efterhaanden tage flere sammen og tilsidst indøve hele Artilleri-Spejdernes Virksomhed under forskellige, mere eller mindre vanskelige Forhold. A t f i n d e s i g t i l R e t t e i T e r r a i n e t . Først maa Eleverne lære at orientere sig i Terrainet efter Kortet. Fra højtliggende Punkter skulle de øves i at læse Kortet. De maa vide, hvorledes man ved Hjælp af Kompas eller Solen og et Lommeuhr kan bestemme Verdenshjørnerne. Do maa fra Toppen af en Hojde kunne læse alt, hvad det Panorama, de se, fortæller dem om Fremkommeligheden, mulige S tillinger, Observationspladser, Dækning og lign. T il at begynde med ride de alle samlede, og Befalingsmændene vise Eleverne Terrainet og lærer dem at læse det. Senere kunne de enkelte faa særlige Hverv, som tvinge dem til at orientere sig i Terrainet. De bør ogsaa øves i at bedømme Afstande og Højdeforskellen mellem egen og Maalets Standplads. A t u n d e r s ø g e og a fm æ r k e en M a r c h r u t e . Det er ikke de menige Spejderes Sag at finde Artilleriets Marchrute. Denne vil som Regel Spejder-Løjtnanten bestemme efter den hojstkommanderende Artilleriofficers Direktiv. Men Spejderne maa undersøge Vejenes Fremkommelighed og saa vidt muligt sørge for at bringe Artilleriet uset frem til Stillingen. Saalænge Artilleriet marcherer paa Vejene, vil Undersøgelsen med Hensyn til Fremkommeligheden som Regel være overliodig, og den begynder først og bliver absolut nødvendig, naar Artilleriet forlader Vejen og gaar gennem Terrainet. Under disse Øvelser markeres Artilleriet i Kolonnen af en Befalingsmand og nogle Elever. Resten af disse ere fremme med Løjtnanten, som til at begynde med selv dirigerer Undersøgelsen og Afmærkningen af Marchruten, hvilken Eleverne efterhaanden skulle lære at undersøge selv og fore Artilleriet paa. Ved disse som ved de andre øvelser skal Løjtnanten søge straks at paapege de begaaede Fejl, som derved lettere forstaas og undgaas, men paa den anden Side maa han passe paa ikke ved for ivrig Paatale af Fejlene at berøve Eleverne deres Initiativ. For at vække dette og faa dem til under øvelserne at holde Interessen vedlige, bør man hver Dag fastsætte en bestemt Situation, for man begynder, og Eleverne maa kende Maalet, som soges naaet ved den Dags Øvelser. Naar alle Befalingsmandseleverne have forstaaot alt ved denne Uddannelse, kunne de drage fuldt Udbytte ud af at deltage i Spejder-Tjenesten ved Batteriernes Udrykninger om Sommeren og ved Afdelingens om Efteraaret.
Sikrings - og Efterretningstjenesten.
Eleverne maa lære at sikre Artilleriet og at bringe Meldinger. De maa efterhaanden selv kunne danne en Sikringspatrouille, som søger at løse sit Hverv. De maa vænnes til at ride raskt gennem alt Slags Terrain, gøre sig Umage for at bringe Meldinger til Batterierne i rette Tid og ikke robe for Fjenden Batteriernes Stilling, men naa denne usete og overbringe Meldingen uden at forstyrre (aldrig passere foran Kanonerne, ikke under Indskydning henvende sig personlig til Batterichefen, men til en Halvbatterifører o. lign.). lovrigt maa man lære Eleverne, at en Melderytter i en Fart skal kunne forstaa, huske og udføre en ham given Ordre, og at han hurtigt maa kunne finde den foresatte, han søger. Og Eleverne maa altid huske paa, at det gælder for Artilleriets Spejdere at se saa meget som muligt og ikke selv blive sete. De ovenfor anførte Øvelser i Terrainet omfatte navnlig Artilleri-Spejdernes Pligter, naar Artilleriet er under Marche, og det er især disse øvelser, , som Befalingsmandseleverne skulle deltage i i Maj Maaned, medens de tre sidste af Artilleri-Spejdernes Hverv, Undersøgelse af den f jend tlige Stilling, Vaagen over Kamppladsen samt O b s e r v a tio n og K o n t r o l l e r i n g af Ild e n , som de især foretage, naar Artilleriet er i Stilling, egentlig kun kunne øves med noget Udbytte under Batteriernes Udrykninger om Sommeren, ved de større øvelser og ved Skarpskydningerne om Efteraaret. Derimod kunne de nok, ved af og til at overvære ogsaa de andre Vaabens øvelser i Terrainet, lære at bestemme Arten og Storreisen af observerede Troppestyrker. Man maa lære de menige Spejdere at kunne vælge en gunstig Observationsplads (helst umiddelbart bag ved denne et Sted hvorfra der kan signaleres til Batterierne), og de maa have Begreb om, hvad der i hvert enkelt Tilfælde har Betydning for Artilleriet at faa at vide. Man bor derfor ogsaa ved disse Ø velser hver Gang fastslaa en bestemt Situation og med faa Ord angive Maalet for øvelsen. Eleverne maa lære at bevæge sig saaledes i Terrainet, at de se saa meget som muligt, selv forblive usete og hele Tiden ikke ere længere fra Batterierne, end at Meldinger kunne naa disse rettidigt. Spejderne skulle ikke være bange for at melde alt, hvad de se og hore, thi mange smaa, tilsyneladende ubetydelige M eldinger, som komme ind fra flere Steder, kunne være meget værdifulde for Artilleriet i Stillingen.
Ved de ovenfor anførte øvelser kan man sikkert naa at uddanne Artilleri-Spejdere, som under Feltforhold kunne gøre god Gavn, naar de blive ledede paa rette Maade. Spejder-Løjtnanten maa vide at skaane «øjnene», naar Forholdene tillade det, for at de kunne være i Stand til, naar det forlanges, at bruges til at se langt og længe, hurtigt opfatte og melde, hvad de have set. — Uddannelsen af en Afdelings Spejdere og deres Pligter ere skitserede i ovenstaaende Linier, som ere et Forsøg paa at vise, hvor megen Nytte Feltartilleriet kan have af i god Tid at sende Artillerister frem for at undersøge Forholdene.
