Den 8’ April 1842 blev Generalstabens topografiske Afdeling oprettet og fik til Opgave at udføre Opmaalingen af Landet og udgive Kort saavel til militært som til offentligt Brug. Det kan da have Interesse nu i 1942 at se tilbage paa, hvorledes Hæren har røgtet denne Opgave indtil det Øjeblik, da Hvervet overgik til den civile Institution, Geodætisk Institut, der i 1928 blev oprettet som en Sammensmeltning af Gradmaalingen og Generalstabens topografiske Afdeling og underlagt Krigsministeriet. Som bekendt blev Generalstaben oprettet den 20’ Januar 1808 og delt i 2 Underafdelinger: General ad jutantstaben og Generalkvartermesterstaben, og Guidekorpset — det tidligere (i 1789 oprettede) Felt jægerkorps — blev underlagt sidstnævnte. Det eneste paa denne Tid foreliggende tidssvarende Kort over Danmark var det i 1762 paabegyndte Videnskabernes Selskabs Kort.
Som Grundlag for dette Kortværk havde Videnskabernes Selskab, der var oprettet i 1742, iværksat de første omfattende Triangulationer under Ledelse af Professor i Astronomi Thomas Bugge — og Detailmaalingen i 1:20 000 blev afsluttet henimod 1820 ; Kortene blev udgivet i 1: 120 000. Da man imidlertid stadig savnede Kort, der kunde anses for fyldestgørende i militær Henseende, besluttedes det at lade Generalkvartermesterstaben udarbejde militær-geografiske Kort, og den paabegyndte i 1809 en selvstændig Opmaaling paa Grundlag af Videnskabernes Selskabs Originalmaalinger i 1: 20 000. Opmaalingen og Rentegningen foretoges af Stabens egne og af tilkommanderede Officerer; Kortene skulde udgives i 1: 60 000. Endnu inden man var naaet til noget betydende Resultat, blev Planen dog forandret, idet Generalkvartermesterstaben ved kgl. Reskript af 24’ November 1830 blev »bemyndiget til at udgive i Tryk offentligt og successive en fortløbende Række af topografiske Kort over Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig.« Man besluttede at paabegynde Udarbejdelsen af et Atlas over Danmark i Maalestok 1:80 000; til Kortprojektion valgtes den modificerede Flamsteedske, og Videnskaberne Selskabs Triangulation skulde danne Grundlaget for Detailmaalingen, der skulde foretages i 1: 20 000 ; Terrainets Relief skulde gengives ved Bakkestreger, og Kortene skulde stikkes i Kobber. Arbejdet blev med Iver paabegyndt af Generalkvartermesterstaben og af tilkommanderede Officerer, men endnu i 1842 var man dog ikke naaet til at udgive noget Kort, da de Midler og Kræfter, som var til Stabens Raadighed, var ganske utilstrækkelige. Da indtraadte i 1842 en betydningsfuld Vending i Opmaalingsarbejderne.
I 1830 var den militære Højskole bleven oprettet med Henblik paa Uddannelsen af Ingeniør-, Artilleri- og Generalstabsofficerer; for de sidste omfattede Undervisningen bl. a. Geodæsi, Topografi og Tegning, hvori en af Generalkvartermesterstabens Officerer, Major O. N. Olsen, var Lærer, og i 1836 havde Generalstaben faaet sin første Tilgang af Officerer fra Højskolen og dermed et i geodætisk Henseende langt bedre uddannet Personel til Raadighed end tidligere. I 1839 havde Major Olsen udarbejdet et Udkast til en ny Organisation af Generalstaben, hvori indgik en selvstændig topografisk Afdeling; heri havde han tillige i store Træk gjort Rede for Planen for en fuldstændig Detailmaaling af Kongeriget, som skulde udføres af Generalstabens og tilkommanderende Officerer. Da det ved kgl. Reskript af 10’ April 1841 bestemtes, at Tilvejebringelsen af detaillerede Kort over Danmark skulde underlægges Generalstaben alene, havde Generalkvartermesteren, Oberst Steinmann, ved Skrivelse af 4’ Decmber 1841 nedsat en Comité af Generalstabsofficerer for at »afgive deres Formening« om den hensigtsmæssigste Ordning af Stabens topografiske Virksomhed. Denne Komité, der bestod af Majorerne Olsen og Baggesen, Kaptajnerne Trepka og Andræ og Premierløjtnanterne Steinmann, Læssøe og Caroc, afgav sin Betænkning den 17’ Februar 1842, hvori den gjorde fuldstændig Rede for Organisation, Pengemidler og foreløbig Arbejdsplan for en selvstændig topografisk Afdeling indenfor Generalstaben.
Komitéens Betænkning blev i alt væsentligt fulgt ved den den 8’ April 181*2 af Generalstaben udgivne: »Plan og Instruction for Arbejdsc,adrene og hvad under dem henhører, ved Generalstaben.« Efter denne Plan inddeltes Generalstaben i :
I. Generalstabens Bureau.
II. A. Den topographiske Section.
B. Den tactiske Section
C. Bog og Kaartcomitéen.
D. Kassecommissionen.
E. Inspectoratet i Stabens Bygning.
Den topografiske Sektions Personale blev foreløbig: Sektionschefen, 4 Officerer, 5 af Stabens Dessinatører og Guider, samt Medhjælpere, som til Fornødenhed antages til Detailmaaling, Tegning, Gravure m. m. Til Sektionen overgik alt foreliggende Materiale til det paabegyndte Atlas, Afskrifter af Videnskabernes Selskabs Triangulationer og endvidere Stabens Instrumentsamling og Detailmaalingsapparater, herunder ogsaa »hvad der af Conferenceraad, Professor astronomiæ Schumacher overlades Staben.«
I Instruktionen hed det bl. a., at Sektionens Virksomhed i Hovedsagen bliver »Landets regulairt fremadskridende fortsatte Opmaaling.« Sektionens første Chef blev Major af Generalstaben O. N. Olsen, der var udmærket kvalificeret til denne Stilling. Han var født 1794, blev i 1812 Officer i Artilleriet og tog i 1815 Landmaalereksamen. Han var selv en særdeles dygtig Korttegner med megen kunstnerisk Sans, havde gennemgaaet Kunstakademiet, deltog i Videnskabernes Selskabs Kortarbejder og udgav i 1836 Generalkort over Slesvig. Fra 1831—36 udgav han »topografisk Tegnekunst«, der blev grundlæggende for Udarbejdelsen af alle Generalstabens Koi’t. Desuden havde han udgivet Kort over Europas Højdeforhold, til hvis Fremstilling han havde anvendt ækvidistante Højdekurver, og som var blevet prisbelønnet af det geografiske Selskab i Paris. Han var som foran nævnt Lærer ved den militære Højskole. De øvrige 4 Officerer var: 1. Kaptajn Andræ, den senere saa berømte Videnskabsmand og Politiker, der i 1842 blev Lærer i Geodæsi ved den militære Højskole og i 1854 Direktør for Gradmaalingen. 2. Premierløjtnant Læssøe, der udmærkede sig baade som Generalstabsofficerer og Troppefører under Treaarskrigen og faldt ved Isted. 3. Premierløjtnant Caroc, der blev Major Olsens Afløser som Chef for den topografiske Sektion. 4. Premierløjtnant Diederichsen, som senere blev Chef for Arméens Personel og derefter Chef for Generalstabens taktiske Sektion.
Disse Officerer havde naturligvis deltaget i Generalkvartermesterstabens tidligere Opmaalingsarbejder, Læssøe med liden Glæde. Han var udpræget anlagt for den egentlige Generalstabstjeneste og for Troppeføringen, og Opmaalingsarbejdet kedede ham, hvorom han skriver meget aabenhjertigt i Breve fra Lolland i 1836 til sin Ven, Løjtnant Fibiger; ikke desto mindre forblev Læssøe i den topografiske Sektion lige til Krigens Udbrud i 1848.
Det første og vigtigste foreliggende Arbejde for den nyoprettede Sektion var Fortsættelsen af Udgivelsen af det i 1830 planlagte Atlas i 1:80 000.
Den af Komitéen af 4’ December udkastede Arbejdsplan
— som i alt væsentligt blev fulgt af den topografiske Sektion
— gik i Hovedtrækkene ud paa følgende:
Som Grundlag for Detailmaalingen skulde benyttes Gradmaalingens TrianguloMon, der havde afløst Videnskabernes Selskabs, som nu ikke mere kunde anses for tilstrækkelig nøjagtig. Den var paabegyndt i 1817 under Ledelse af Professor Schumacher, men gik snart næsten i Staa, da det overdroges Schumacher at lede Detailmaalingen af Holsten. Først i 1837 kom den rigtig i Gang igen, bl. a. paa Grund af at der skulde skabes Tilknytning til den preussiske Gradmaaling ved Østersøen over Falster. Gradmaalingens Net dannede Trekantnettet af 1’ Orden, men maatte suppleres med Net af 2’ og 3’ Orden; denne Triangulation skulde udføres af Officerer fra den topografiske Sektion, hvorved Trekantnettet blev tilstrækkelig tæt til at kunne danne Grundlag for Detailmaalingen. Denne, som hidtil var bleven udført af Officerer, skulde fremtidig overdrages til de ved Staben ansatte Dessinatører og Guider og tilkommanderede Underofficerer af Arméen under Ledelse og Kontrol af Stabens Officerer. Maalingen skulde — som hidtil — foretages som Maalebordsmaaling i 1: 20 000, og da der i Aarene 1762—1822 havde fundet en ny Matrikulsmaaling Sted over hele Kongeriget, hvorved der kom til at foreligge Matrikelkort i 1:4 000, besluttede man sig til •— for at lette Arbejdet — at benytte disse Kort som Hjælp for Detailmaalingen. Planen regnede med, at Arbejdet med Opmaalingen skulde gøres færdigt i Lohet af ca. 10 Aar, for at ikke de første Kortblade skulde være forældede, før de sidste udkom. For at dette skulde være muligt mente man, at en Tildeling af 9 Officerer og 24 Maalere (Guider og tilkommanderede) vilde være nødvendig, idet man støttede sine Beregninger paa tidligere Erfaringer, bl. a. paa en af Major Olsen i 1821 foretagen Prøvemaaling. Et saadant Antal Officerer og Maalere naaedes imidlertid ikke foreløbig, og Beregningen viste sig hurtig at være altfor optimistisk. Spørgsmaalet om passende Lokaler til den udvidede Virksomhed, hvor der skulde skaffes Plads til Tegnesale, Kobberstikkere, Trykkeri m. m., blev ogsaa rejst, og Staben flyttede fra sine tidligere Lokaler i Bredgade 54 til Hjørnet af Amaliegade og Ny Toldbodgade.
Efter de foran skitserede Retningslinier optoges Arbejdet i Sommeren 1842, idet Triangulation og Detailmaaling begyndte paa Lolland-Falster, hvor Gradmaalingens Net var færdigt, og hvor tillige Generalkvartermesterstabens tidligere Opmaalingsarbejder maatte underkastes et flygtigt Eftersyn. Matrikelkortene blev ved Panfotografering formindsket til 1:20 000 og af Maaleren placeret paa Maalebordet, hvor de dannede en Støtte for hele Maalingen af det lineære. Maalebladet forsynedes saa under Maalingen med saa mange Højdetal, som var nødvendigt for Indtegningen af Højdekurverne. Grundlaget for Højdemaalingen dannede først et geodætisktrigonometrisk Nivellement, senere et Hovednivellement, udført med det i 1847 indførte »Stamphers Instrument«. Om Vinteren udarbejdedes derefter Kobberstikkene i 1:80 000; hvorvidt Højdeforholdene her skulde fremstilles ved Højdekurver eller ved Bakkestreger blev først fastslaaet efter nogle Forsøg. Resultatet blev, at man bestemte sig for Højdekurver. Jævnsides med Detailmaalingen skulde Maalerne gøre de fornødne Optegnelser om alle de Stednavne, der fandtes paa det paagældende Stykke Terrain for at faa det nødvendige Materiale til paa rette Maade og i størst mulig Udstrækning at kunne beskrive Terraingenstandene paa Kortet.
Den Fremgangsmaade med Hensyn til Indsamling og Behandling af Stednavnene, som blev fastslagt, og som i store Træk følges den Dag i Dag, er følgende: Alle Navnene opføres paa en Navneliste med Henvisning til de Terraingenstande paa Maalebladet, som de refererer til. Men i hvilken Form kommer disse Stednavne nu hjem? De bør komme hjem saaledes, som de udtales paa Stedet og om muligt med Oplysning om, hvorledes de staves af Beboerne (for Gaardes Vedkommende af Ejeren, i Skøde o. 1.), i gamle Dokumenter m. m., og det bliver saa ved Behandlingen i Staben om Vinteren at fastslaa, hvorledes Navnene endeligt skal skrives. At fastslaa den rigtige eller rigtigste Stavemaade er imidlertid ikke altid saa ligetil, og megen Kritik har været rejst mod Generalstabens Stavemaade. Som Medarbejder ved Behandlingen af Stednavnene antog Generalstaben i 1844 den bekendte Forsker af nordiske Oldsprog, Professor N. M. Petersen. Stednavnenes oprindelige Form er ofte i Tidens Løb bleven underkastet Forvanskninger, dels som Følge af, at de er nedskrevne af ukyndige, dels fordi Dialektudtalen gør sig gældende, og Professor N. M. Petersen søgte nu i saa høj Grad som muligt at føre dem tilbage til deres rigtige og oprindelige Form, men derved blev rigtignok nogle af dem ret ukendelige og vakte derfor stærk Animositet mod den anvendte Skrivemaade, og man blev da nødt til at forlade en altfor rigoristisk Fremgangsmaade. Den enkelte Maaler skriver altsaa Navnene ind paa Navnelisten med saa fyldige Oplysninger som muligt, og ved Hjemkomsten behandles de saa af en Officer i det saakaldte Navnekontor, hvor Skrivemaaden bliver fastslaaet efter et nøje Studium af alle foreliggende Oplysninger og efter eventuelt pr. Korrespondance at at have søgt saadanne hos Sognepræster m. fl. Et fortjenstfuldt Arbejde ved Behandlingen af Stednavnene er udført af Oberst Emil Madsen (f. 1830, d. 1919), som har udgivet flere Skrifter om denne, saaledes »Sjællandske Stednavne« (1863); Reglen for Generalstabens Skrivemaade blev den, at Navnene skrives med Hensyntagen til den stedlige Udtale henført til Oprindelsen, naar en saadan kan fastslaas. Efterhaanden blev Interessen for Landets Stednavne og for deres rette Stavemaade saa stor, at Staten nedsatte et »Stednavneudvalg« (hvori Generalstabens topografiske Afdeling var repræsenteret), som skulde fastslaa en autoriseret Retskrivning af Navnene, og siden 1920 har dette Udvalgs Afgørelser været bestemmende for Skrivemaaden paa Generalstabens Kort. — Ejendommeligt nok faldt »Stednavneudvalget« i Begyndelsen i nogen Grad for den samme Fristelse som i sin Tid Professor N. M. Petersen; en altfor radikal Ændring i Stavemaaden af visse Stednavne vakte stærk Modsigelse, som medførte mere Smidighed i Udvalgets Afgørelser.
I 18U6 udkom et Indledningshefte til det topografiske Atlas tillige med Atlasbladet »Nysted«, da man som foran nævnt var begyndt med de sydlige Øer; det udkom saavel med Bakkestreger som med Højdekurver, og først herefter fastsloges det, at Atlasset kun skulde udgives med Kurver. Desuden udgaves Generalkort over Danmark og Sønderjylland i 1: 480 000 udarbejdet paa Grundlag af Videnskabernes Selskabs Kort og Bugges Triangulation. Sektionens Arbejde blev derefter afbrudt af Treaarskrigen, men efter Krigen tog det atter Fart, og i 1852—53 udkom de næste 6 Atlasblade. De topografiske Arbejder blev i Tiden mellem de to Krige Generalstabens Hovedvirksomhed. Den taktiske Sektion paabegyndte med tilkommanderede Officerer Rekognosceringer i Sønderjylland, der resulterede i Kortet Slesvig i 6 Blade i 1:120 000. Den egentlige Generalstabstjeneste kom i denne Tid i anden Række. Under Krigen døde Oberst O. N. Olsen efter at have udført et fortjenstfuldt grundlæggende Arbejde for Generalstabens Opmaalinger, og han afløstes af Oberst Caroc. I 1853 var en af den topografiske Afdelings Officerer udsendt paa en Studierejse i Udlandet. Det fremgik af hans Rapport, at paa dette Tidspunkt anvendte flere af de større Stater endnu noget forældede Metoder, men de fleste Steder var man i Færd med at konstruere et tidssvarende Maaleinstrument efter samme Principper som den hos os konstruerede Universaldiopter. Kun faa Steder var man — som hos os —- gaaet over til konsekvent at udføre Terrainfremstillingen ved Hjælp af ækvidistante Højdekurver og ogsaa udgive Kortene med saadanne. Overalt arbejdedes der imidlertid med Iver paa at fremstille fyldestgørende Kort over Landene, men paa Grund af de meget forskelligartede Forhold skred Arbejdet frem med meget forskellig Hurtighed.
Her i Landet arbejdedes der relativt meget langsomt, hvad der dels skyldtes utilstrækkelig Arbejdskraft, dels at der arbejdedes med stor Nøjagtighed efter dengang fuldtud tidssvarende Metoder. Efter en paa dette Tidspunkt foretagen Opgørelse vilde det vare henved 70 Aar, før det kobberstukne Atlas vilde være fuldendt — heldigvis kom denne Beregning dog ikke til at slaa til.
I Sommeren 1856 var Størstedelen af den topografiske Sektions Personale afgivet til Forberedelsen af Jernbanearbejderne i Jylland, og samme Aar skete en betydelig Ændring i Organisationen af Generalstabens Opmaalingsarbejder. Paa Henvendelse til Krigsministeriet fra Finansminister Andræ var der bleven nedsat en Kommission, bestaaende af Chefen for Generalstaben, Generalmajor Baggesen, Chefen for den topografiske Sektion, Oberst Caroc, og Departementsdirektør under Finansministeriet, Etatsraad Schovelin, for at behandle Spørgsmaalet angaaende Generalstabens topografiske Virksomheds Henlæggelse under Finansministeriet, der var begrundet med, at da Udgifterne til dennes Arbejder afholdtes af Finansministeriets Budget, burde dette Ministerium ogsaa have Ledelsen og dermed Ansvaret for dem. Resultatet af Kommissionens Forhandlinger blev en af Finansministeren under 11’ December 1856 indgiven allerunderdanigste Forestilling angaaende en Plan for den fremtidige Ordning af Generalstabens topografiske Virksomhed, som den 13’ December blev approberet af Kongen. Herefter blev Overbestyrelsen af Generalstabens topografiske Virksomhed henlagt direkte under Finansministeriet; en af Generalstabens Officerer skulde ansættes som Direktør for den topografiske Tjeneste, og hans Forslag og Rapporter skulde indgives til Finansministeriet gennem Generalstabens Chef; Lokaler skulde afgives af Krigsministeriet. Den hidtidige Sektionschef blev Direktør for den topografiske Tjeneste, som nu flyttedes til den tidligere Kommandantbolig i Kastellet (den kommanderende Generals Bolig). Personellet var dog stadig faatalligt, nemlig: 5 Officerer, deriblandt Læreren i Geodæsi ved den militære Højskole, 4 Dessinatører og 16 Guider; der antoges dog efterhaanden en Del overtallige Guider, som lønnedes af Finansministeriet, medens det faste militære Personale lønnedes af Krigsministeriet.
Under Carocs dygtige Ledelse fremmedes Udgivelsen af Atlasbladene mest muligt. Detailmaalingen lettedes ved den i 1855 indførte Universaldiopter, der tillod ved eet Sigte at bestemme saavel Retning som Afstand og Højde. Men Kobber stikning en var en omstændelig Reproduktionsmaade: Maalingen i 1:20 000 skulde ved Pantograf formindskes til 1: 80 000 og kalkeres over paa Kobberpladen, hvor alt skulde stikkes med Haanden. Et Fremskridt var det, at Kobberstikker Sørensen (tidligere Guide) opfandt Kalkografen, hvorved Kurverne kunde overføres direkte og graveres i Pladen, men en virkelig hurtigere Reproduktionsmaade fremkom dog først, da man kunde tage Fotografien i sin Tjeneste. Krigen 1864 afbrød naturligvis det normale Opmaalingsarbejde. Da Hæren op mod Jul 1863 blev sat paa Krigsfod, blev Caroc, der var forfremmet til Generalmajor, Kommandør for Infanterireserven og senere under Krigen Kommandør for 3’ Infanteridivision. Den topografiske Tjeneste fortsatte dog i Sommeren 64 i saa stor Udstrækning, som det lod sig gøre, Detailmaalingen paa Fyn. Ved Krigens Afslutning afløstes General Caroc som Direktør af Oberst Klingsey, der var Lærer i Geodæsi ved den militære Højskole, og omtrent samtidig — den 19’ December 1864 — blev den topografiske Tjeneste atter underlagt Generalstaben og dermed Krigsministeriet. Allerede i 1863 var man begyndt at planlægge Generalstabens Flytning fra Kommandantboligen i Kastellet, der havde vist sig utilstrækkelig. Der førtes en Række Forhandlinger om Ændring af en Del af Rummene i Proviantgaarden til Brug for Generalstaben, og Ombygningen lededes af Professor Meldahl. I 1864 flyttede saa først den topografiske og derefter den taktiske Sektion ind i de nye Lokaler.
I 1861 var man begyndt at tage Fotografien i Brug ved Reproduktionen af Generalstabens Kort. Hidtil havde man kun paa særlig Bestilling kunnet faa haandtegnede Kopier af Maalebordsbladene, da det vilde være altfor omstændeligt at stikke dem i Kobber; dog var der udgivet kobberstukne Kort i 1:20 000 over Københavns Omegn. Men ved nu at tage Fotografien til Hjælp kunde man tænke paa en almindelig Reproduktion af Maalebordsbladene, og fra 1866 begyndte man da at udgive dem i Fotolitografi. Udgivelsen af Maalebordsbladene fortsattes derefter jævnsides med de kobberstukne Atlasblade; disse blev for Øernes Vedkommende gennemført i 1: 80 000, men derefter gik man i 1871 over til at udgive Jylland i 1:40 000, da denne Maalestok vilde være langt mere fyldestgørende; Atlasbladene skulde jo nemlig i alt væsentligt indeholde de samme Enkeltheder som Maalebordsbladene i 1: 20 000. Samtidig ændrede man Kortprojektionen, idet man gik over til en konform konisk Projektion. Hele Landet lægges over paa en og samme Kegle, der tangerer langs Parallelen 56 o; i den udfoldede Kegleflade er indlagt et retvinklet, plant Koordinatsystem.
I 1867 gennemførtes en ny Hærlov. Ved denne nedlagdes den militære Højskole, og Officerskolen oprettedes, og samtidig ændredes Generalstabsofficerernes Uddannelse, idet det hævdedes, at den geodætiske Uddannelse ikke var nødvendig for den egentlige Generalstabstjeneste. Uddannelsen anlagdes derefter saaledes, at der oprettedes 21/a-aarigt Kursus for de Officerer, der ønskede saavel geodætisk som egentlig Generalstabsuddannelse, og U/2-aarigt Kursus for dem, der ønskede ren Generalstabsuddannelse. De geodætisk uddannede Officerer kunde derefter stadig anvendes saavel i den taktiske som i den topografiske Afdeling. Som Chef for topografisk Afdeling efterfulgtes Klingsey i 1876 af Oberst Lorenzen, og i 1882 blev Oberst le Maire dens Chef. Under hans Ledelse blev Maalingerne i Jylland afsluttet i 1887; paa dette Tidspunkt var de første lolland-falsterske og sjællandske Maalebordsblade ca. 45 Aar gamle og altsaa forældede, og man besluttede at foretage en ny Maaling af disse Øer, da Teknikken i Løbet af disse Aar var gaaet betydeligt frem. Denne Maaling, som ogsaa blev udført i 1:20 000, hvilede paa en ny Triangulation og et nyt Præcisionsnivellement, og man gav Afkald paa at benytte de gamle Matrikelkort som Hjælp; Maaleren fik udleveret et blankt Stykke Papir, hvorpaa Rammer og Fikspunkter var indkonstrueret. Højdekurverne fik paa Falster og Møn endnu en Ækvidistance af 5 Fod, men derefter gik man over til Metersystemet og en Ækvidistance af 2,5 Meter; — i 1899 var denne Nymaaling af den sjælland-lolland-falsterske Øgruppe afsluttet.
Der forelaa saaledes Kort i 1: 20 000 og 1:40 000, men der savnedes Kort i mindre Maalestok, hvoraf der kun fandtes Generalkortet i 1: 480 000, udgivet af Generalstaben i 1846. Derimod var der fra privat Side udarbejdet saadanne, nemlig af Oberst Mansa, der fra 1837 udgav »Specialkort« over Danmark i 1: 160 000, et for sin Tid meget dygtigt Arbejde, der blev benyttet af Arméen i Felttogene 1848—50. Mansa var født 1797, blev Officer 1815, havde i sin Tid været Lærer i Skrivning ved Landkadetakademiet og var en meget dygtig Litograf. Som Major blev han i 1848 ansat ved Overkommandoens topografiske Tjeneste og udrettede her et meget fortjenstfuldt Arbejde i nært Samarbejde med Generalstabens topografiske Sektion. Hans Kort hvilede navnlig paa Matrikelkortene og paa personlige Rekognosceringer; de var meget smukt udførte og meget overskuelige, hvorfor de ogsaa vandt stor Udbredelse og udkom i ny Udgave 1853—64. Henimod Aarhundredets Slutning var de naturligvis forældede, og det var naturligt, at Generalstaben nu selv fremstillede Kort i mindre Maalestok. Rigtignok var der i 1870-erne udgivet Generalkort i 1: 160 000 over Øerne i Kobberstik, men denne Kortudgave blev opgivet paa Grund af manglende Arbejdskraft ved Kobberstikningen. Oberst le Maire planlagde da Udgivelsen af et Kort i 1:100 000. Dette Kort skulde indeholde alt lineært af væsentlig Betydning som Byer, Gaarde, Veje og Jernbaner, Skove og Vandløb, Eng og Mose, samt en Del Højdetal, men ingen Terrainfremstilling; det skulde udgives i Farvetryk. Paa den sjællandske Øgruppe var Grundmaterialet saa nyt, at det ikke behøvede noget fornyet Eftersyn, paa Fyn var Maalebordsbladene rettet i Marken i 1880-erne, kun i Jylland var en Del af Materialet ved at blive forældet og krævede en flygtig Revision i Marken. Herved fremstod et særdeles godt Militærkort; det savnede kun Terrainfremstillingen. I Aaren 1895—99 blev Færøerne maalt i 1: 20 000, og omkring Aarhundredskiftet var saaledes hele Kongeriget maalt i 1:20 000; den i 1842 planlagte Atlasbladudgave i Kobberstik var fuldendt, og Kort i 1: 100 000 under Udgivelse. I 1901 naaede Oberst le Maire Aldersgrænsen efter i næsten 20 Aar at have været Chef for Generalstabens topografiske Afdeling, og han kunde med Tilfredsstillelse se tilbage paa, hvad der var udrettet i disse Aar. Han efterfulgtes af Oberst Ejler Rasmussen. Hvilke Opgaver frembød sig nu for Afdelingen? Først og fremmest en Opmaaling af Island, hvorover der kun fandtes lidet fyldestgørende Kort, nemlig Oberst O. N. Olsens Kort i 1: 480 000 fra 1844 (efter Gunlaugssons Opmaalinger) og Thoroddsens Kort i 1: 600 000 fra 1900. Allerede i Aaret 1900 var forberende Arbejder blevet paabegyndt med Maaling af Basis og astronomiske Stedbestemmelser til Brug for Triangulationen, og i 1902 paabegyndtes Detailmaalingen i 1:50 000. Denne fortsattes i de følgende Aar — med nogle Afbrydelser — og beskæftigede sig foreløbig kun med Kystlandet; senere blev det Indre maalt — tildels ad fotogrammetrisk Vej og under Geodætisk Instituts Ledelse — og Opmaalingsarbejdet er nu afsluttet. Det resulterede i Kort i 1: 50 000, 1:100 000 og 1: 250 000.
En anden Opgave var Rettelsen i Marken af Maalebordsbladene, som nu begyndte at blive forældede. Denne Rettelse, der paabegyndtes i 1901, foretages paa Blaakopier af de sidste nye Maalebordsblade, der gør det muligt med simple Hjælpemidler at udføre den med tilstrækkelig Nøjagtighed. Man savnede imidlertid Atlasblade over Øerne i 1: 40 000. Som tidligere omtalt var disse udgivet i den oprindelig planlagte Maalestok 1:80 000 og saaledes ikke saa overskuelige som de jydske Atlasblade. For at raade Bod paa denne Mangel lod Afdelingen udgive »foreløbige Atlasblade« over Øerne i 1:40 000. Disse fremstilledes ved en »Opfotografering« af Kortet i 1: 100 000 og forsynedes med Kurver. Herved fremstod der et Kort, som var særdees let læseligt, men hvor selvfølgelig Signaturer, Veje m. m. maatte blive stærkt fortegnet. Endvidere paabegyndtes Udgivelsen af et Kort i 1:160 000, som i alt væsentligt skulde indeholde de samme Enkeltheder som Kortet i 1:100 000 og tillige forsynes med Terrainfremstilling ved Kurver med 5 Meters Ækvidistance; som Grundlag for Kortet benyttedes Maalebordsbladene, efter at der var foretaget en flygtig Revision i Marken af dem. Kortet skulde udgives i Heliogravüre og tillige i Overtryk herefter i to forskellige farvetrykte Udgaver, nemlig een uden Kurver og een med Kurver (i sort). Resultatet blev et Kort, der som Militærkort frembød den Fordel at indeholde Terrainfremstilling, men som paa den anden Side havde den Mangel, at det i Forhold til Maalestokken skulde bære for mange Enkeltheder og derfor blev mindre overskueligt. I 1905 blev Oberst Rasmussen Regimentschef og forlod saaledes den topografiske Afdeling, hvor han afløstes af Oberst Momberg, der imidlertid kun blev Afdelingens Chef i ca. 2 Aar, hvorefter ogsaa han gik tilbage til Troppetjenesten som Regimentschef. For at gøre Generalstabens Kort lettere tilgængelige for Publikum udgaves i disse Aar en billig »Folkeudgave« af Atlasbladene i 1: 80 000 og 1: 40 000 som Overtryk efter Kobberstikkene. De kobberstukne Atlasblade var et for sin Tid udmærket — og smukt — Kort, men nu stod nye tekniske Hjælpemidler til Raadighed. Ved at forsynes med Farver kan Kortet gøres langt mere overskueligt, og man kunde da ogsaa ved Generalstaben faa haandfarvelagte Maalebordsblade, men disse krævede naturligvis meget Arbejde og var dyre i Fremstillingen. Nu stod imidlertid Farvetrykket til Raadighed, og da man — samtidig med Paabegyndelsen af Rettelsen i Marken af Maalebordsbladene — besluttede sig for en ny Udgave af Atlasblade over 0erne i 1: UO 000, bestemte man sig til at fremstille den nye Udgave ikke alene i Kobberstik (Heliogravüre), men tillige i Farvetryk som Overtryk efter Heliogravuren.
Den fortsattes af en ny Udgave af de jydske Atlasblade, men da Heliogravüren var en ret omstændelig Proces, fremstilledes disse Atlasblade i Farvetryk direkte efter Maalebordsbladene ved »Nedfotografering« og med Indførelse af de Æ ndringer i Skrift o. lign., som Kortets Tydelighed krævede.
I 1907 var Oberst Momberg bleven afløst af Oberst Sand som Chef for Afdelingen, og i 1909 gennemførtes en ny Hærlov, der bl. a. medførte en mere rationel Organisation af Generalstaben, og dens taktiske Afdeling, der en Aarrække ikke havde kunnet finde Plads i Proviantgaarden, flyttede i 1911 tilbage hertil, saa at hele Generalstaben atter var samlet. Den topografiske Afdeling inddeltes nu i en Administrationssektion (Administration, Kortsalg, Arkiv), en geodætisk Sektion (Triangulation, Nivellement, Beregninger), en topografisk Sektion (Detailmaaling, Kortfremstilling) og en teknisk Sektion (Reproduktion). Hver af Sektionerne forestodes af en Officer, undtagen Administrationssektionen, der forestodes af Depotforvalteren. Samtidig udnævntes en af Guiderne, Stabssergent C. G. Molich til Kartograf og ansattes i den topografiske Sektion.
Under Oberst Sands Ledelse fortsattes Rettelsen i Marken af Maalebordsbladene, men imidlertid blev det klart, at med den Udvikling, som i alle Retninger var foregaaet i de sidste Decennier, vilde en Nymaaling af Landet være ønskelig og for Fyns Vedkommende besluttede man sig derfor til at gaa over til en saadan. Originalmaalingerne paa Fyn stammede fra Aarene 1862 —67 og var saaledes nogle af de ældste; de var rettet i Marken i 1880-erne, men maatte nu betragtes som ikke tilfredsstillende. Imidlertid var Kravene til Originalkortenes Nøjagtighed stadig blevet skærpet, fordi de i saa høj Grad finder Anvendelse med tekniske og økonomiske Formaal for Øje, og ved den i 1912 paabegyndte Nymaaling paa Fyn besluttede man sig da til at udføre Maalingen i 1 :15 000 og med Højdekurver med 1 Meters Ækvidistance; det sidste Krav opgav man dog hurtigt, da det viste sig altfor tidsspildende, og man gik saa over til at nøjes med 2 Meters Ækvidistance. Udgivelsesmaalestokken 1: 20 000 fastholdtes stadig. Saa kom Krigen 1914—18, der sinkede Arbejdet en Del, og derefter kom Nordslesvigs Genforening med Moderlandet, der fremkaldte en betydelig Ændring i den topografiske Afdelings Arbejdsplan. At fremskaffe Kort over den nye Landsdel blev nu et uafviseligt Krav, og man nødsagedes til — af Hensyn til de for faatallige personelle Kræfter — at begrænse Nymaalingen af Fyn til den sydvestlige Del og for den øvrige Del lade sig nøje med en fornyet Rettelse i Marken. For de sønderjydske Landsdeles Vedkommende forelaa tyske, temmelig forældede, Maalebordsblade i 1:25 000 fra en Maaling, der var paabegyndt straks efter Krigen 1864, og for at fremskaffe tilfredsstillende danske Kort var en Nymaaling nødvendig. For hurtigt at skaffe brugelige Kort tog man dog straks fat paa med de tyske Kort som Grundlag at foretage en Rekognoscering og saaledes fremstille en foreløbig Udgave af Maalebordsblade i 1: 20 000 og Atlasblade i 1:40 000.
Imidlertid var det under Oberst le Maire udarbejdede Kort i 1:100 000 blevet forældet, og da Kortet i 1:160 000 — der var nyere — som omtalt ikke var helt tilfredsstillende, besluttede Afdelingen at lade udarbejde en ny Udgave af Kortet i 1:100 000. Paa Grundlag af en flygtig Revision i Marken blev dette da udgivet i Farvetryk, og Terrainets Relief blev fremstillet ved Højdekurver med 5 Meters Ækvidistance; herved fremstod et i enhver Henseende tilfredsstillende Generalstabskort, og dette Arbejde udvidedes til ogsaa at omfatte de sønderjydske Landsdele. Samtidig udgav Generalstaben sit første Kort i Bogform med Navneregister; hertil benyttedes Kortet i 1:160 000 uden Kurver. Endvidere udgaves et Kort i 1: 320 000 over hele Landet; dette Kort og det nye Kort i 1:100 000 udkom ogsaa senere i Bogform. I 1921 naaede Oberst Sand Aldersgrænsen efter i 14 Aar at have været Chef for den topografiske Afdeling og her have udført et betydningsfuldt Arbejde: Triangulationsarbejde var i Gang med en senere Nymaaling for Øje, Rettelsen i Marken af de ældre Kort skred jævnt frem, Nymaaling af Fyn var paabegyndt, Opmaalingen paa Island genoptaget og det nye Kort i 1:100 000 under Udgivelse. Hærens Afdelinger var i disse Aar bleven forsynet med de fornødne Kort i Mobiliseringsøjemed, et betydningsfuldt og omfattende Arbejde for den topografiske Afdeling.
Til at overtage Chefsposten var Oberst N. P. Johansen selvskreven. Obersten havde siden 1900 været knyttet til Gradmaalingens og Generalstabens Arbejder, var en fremragende Lærer i Geodæsi ved Officerskolen og har udgivet en Række nye, tidssvarende Lærebøger, nemlig: Lærebog i Geodæsi, om astronomiske Stedbestemmelser og om Teorien om Udjævning af Observationsstørrelser. Under hans Ledelse iværksattes af Hensyn til Nymaalingen i Jylland straks en helt ny Triangulation. Den i 1899 afsluttede Maaling af den sjællandske Øgruppe og Nymaalingen paa Fyn havde som Grundlag en Triangulation, der byggede paa det gamle Gradmaalingsnet af 1’ Orden, som man vedblivende ansaa for at være tilstrækkelig nøjagtigt til at kunne bære den topografiske Opmaaling. Imidlertid er der senere opstaaet Tvivl om, at Punkterne i dette gamle Net, hvis ældste Dele er over Hundrede Aar, stadig har samme indbyrdes Beliggenhed som oprindelig, da der utvivlsomt ligger en Brudlinie i Jordskorpen tæt syd om København og muligt en anden hen over Fyn. Man bestemte sig derfor til at bygge et helt nyt 1’ Ordens Net op og supplere det med nye Net af 2’ og 3’ og lavere Orden, maalte med stor Nøjagtighed og saaledes, at Tætheden sluttelig blev saa stor, at Punkterne ligger med en indbyrdes Tæthed af 2—3 km. De store Krav til Nøjagtighed skyldes i første Række en senere eventuel Anvendelse ved Opmaalinger af teknisk og økonomisk Natur. Fra 1922 fandt derfor et omfattende Triangulationsarbejde Sted, og i 1924 paabegyndtes Nymaalingen af de sønderjydske Landsdele, som blev udført efter de samme Principper som Maalingen paa Fyn. Ved Detailmaalingen brugtes hidtil stadig den tidligere omtalte Universaldiopter. Da denne nu var et gammelt Instrument, besluttede Oberst Johansen at lade konstruere et moderne Instrument, og under Medvirkning af Afdelingens Instrumentmager. Læssøe-Miiller, fremstillede man da en ny Unversaldiopter og et nyt Maalebord. Fremstillingen var dog ikke afsluttet, da Oberst Johansen i 1928 — ved Afdelingens Overgang til Geodætisk Institut — trak sig tilbage. Fra 1932 toges den i Brug og anvendtes derefter ved Maalingen i Sønderjylland. Jævnsides med Nymaalingen fortsattes Rettelsen i Marken af de gamle Maalebordsblade, og ved denne begyndte man nu at tage de fotogrammetriske Metoder — Fotograferingen fra Luften — i Brug, men her var alle Begyndelsesvanskelighedeme at overvinde, og de tekniske Hjælpemidler var endnu lidet udviklet. Da der, efter at Kortet i 1:160 000 var blevet forældet, savnedes et Oversigtskort i passende Maalestok mellem 1:100 000 og 1: 320 000, paabegyndtes Udgivelsen af et Kort i 1: 200 000, der tillige blev et særdeles anvendeligt Automobilkort; ogsaa dette blev tillige udgivet i Bogform. Endelig rejste sig Kravet om en Opmaaling paa Grønland, og i 1927 udrustedes den første Ekspedition hertil for at foretage Basismaaling paa Diskoøen; men de egentlige Opmaalingsarbejder kom først til at finde Sted under Geodætisk Instituts Ledelse.
I Aaret 1928 skete imidlertid en gennemgribende Ændring i Ledelsen af Landets Opmaalingsarbejder. Ved Lov af 31/3 1928 bestemtes det nemlig, at den topografiske Afdeling skulde udskilles af Generalstaben og sammen med Gradmaalingen danne en ny, civil Institution under Navn af Geodætisk Institut med følgende Opgave: »at udføre geodætiske videnskabelige Arbejder, udgive geodætiske Publikationer, bestride Landets Opmaaling samt udgive Kort over Riget. Det paahviler endvidere Institutet at forsyne Hæren med det fornødne Kortmateriale«.
Institutet organiseredes i: Seismisk Afdeling, geodætisk Afdeling I, geodætisk Afdeling II, topografisk Afdeling, teknisk Afdeling og Administrationsafdelingen; de sidste fire Afdelinger i alt væsentligt svarende til Generalstabens topografiske Afdelings fire Sektioner. Den hidtidige Direktør for Gradmaalingen, Professor i Matematik, Dr. phil. N. E. Nørlund, blev Direktør for Geodætisk Institut, som blev underlagt Krigsministeriet. Det bestemtes i Loven, at Chefen for den topografiske Afdeling skulde være en Officer, medens Cheferne for de øvrige Afdelinger er civile Tjenestemænd. 7 Officerer er til fast Tjeneste ved Institutet; det øvrige militære Personel fornyes derimod ikke, men erstattes ved naturlig Afgang med civilt. Den første Chef for den topografiske Afdeling under Geodætisk Institut blev daværende Kaptajn (nu Oberst) F. O. Jørgensen, der i en Aarrække havde været Chef for geodætisk Sektion; han afløstes i 1938 af Afdelingens nuværende Chef, Oberst L. Bruhn. Afdelingen overtog den hidtidige topografiske Sektions Virksomhed, altsaa Detailmaalingen og Kortfremstillingen og er senere bleven delt i en topografisk og en fotogrammetrisk Sektion, medens geodætisk Afdeling II, hvis Chef blev Statsgeodæt, Kaptajn Chantelou, hovedsagelig overtog den geodætiske Sektions Arbejde: Triangulation og Nivellement, hvortil senere er kommet Polygonmaalinger.
Hæren er selvfølgelig til enhver Tid stærkt interesseret i Landets Opmaalingsvæsen og Kortfremstilling, alene af den Grund, at det er særlige Korttyper, som er nødvendige for at tilfredsstille Hærens Krav, og her er da 3 Korttyper af særlig Vigtighed, nemlig Maalebordsbladene i 1: 20 000, Atlasbladene i 1: 40 000 og Kortet i 1:100 000. Medens Kortet i 1:20 000 ikke er udleveret til Hærens Afdelinger, da de kun paaregnes anvendt i Stillingskrig og i særlige Situationer, bestyrer Afdelingerne selv deres Beholdninger af Kort i 1: 40 000 og 1: 100 000. Det Spørgsmaal kunde rejses, om Atlasbladene i 1: 40 000 er nødvendige i militært Øjemed, naar man har Kort i 1:100 000 med Terrainfremstilling? Medens Lande af stor Udstrækning tidligere ikke var i Stand til at forsyne sine Hære med saa detaillerede Kort, saa er dette Krav i den senere Tid blevet rejst i disse Lande, og baade Tyskland og Frankrig har i Aarene før den nuværende Krig fremskyndet Udgivelsen af Kort i 1: 50 000 som nødvendige for Hærene. Kortenes Udførlighed og Nøjagtighed maa naturligt ogsaa staa i Forhold til de tekniske Hjælpemidler, hvormed Tropperne er udrustet. Under Geodætisk Instituts Ledelse er Generalstabens Opmaalingsarbejder og Kortfremstilling bleven fortsat. Opmaalingen af Island er fuldført, et omfattende Opmaalingsarbejde er udført i Grønland; begge Steder er Fotogrammetrien i fremtrædende Grad taget i Brug og har ført til særdeles smukke Resultater. I Hjemlandet er de i Gang værende Arbejder fortsat, og Nymaalingen af de sønderjydske Landsdele afsluttet. Tillige har Institutet i udstrakt Grad imødekommet Ønsket om Løsning af andre Opgaver, saasom Færdselskort og Bykort, Turistkort og arkæologiske Kort, og de senere Aars stærke Udvikling og Ændring af Landets Vejnet har krævet et betydeligt Arbejde i Retning af Rettelser i Marken. Samtidig har Nutidens store Interesse for Friluftsliv medført en stadig stigende Efterspørgsel efter Kort, saavel de egentlige Turistkort som Kortenen i større Maalestok, og Institutets Kortsalg har da ogsaa en fra Aar til Aar voksende Omsætning. Ved Siden heraf holdes Hærens Kortforsyning vedlige efter de herfor foreliggende Planer.
Naar man nu ser tilbage paa det Arbejde, som er udført af Generalstabens topografiske Afdeling, maa det siges, at den har løst sit Hverv ikke alene til Hærens, men ogsaa til den civile Befolknings Tilfredshed. Den har udnyttet de tekniske Hjælpemidler, som til enhver Tid stod til Raadighed, og udvidet Virksomheden efterhaanden, som Kræfter og Pengemidler var for Haanden. Man kunde ønske, at Arbejdet var gaaet hurtigere, men dette er et Spørgsmaal om Personel og Pengemidler, og det er jo ingen Hemmelighed, at Bevillingsmyndighederne som Regel har været lidet rundhaandede, naar det drejede sig om Bevillinger, som kunde kaldes militære. Naar saaledes Afdelingen i Slutningen af 60-erne fik en Udvidelse af sit Personel, saa var den tildels fremkaldt af en Henvendelse fra Hedeselskabet, der var stærkt interesseret i at faa Generalstabens Kort til Raadighed. At de ledende indenfor Afdelingen har haft Blikket aabent for det, at et Korts Værdi afhænger af, at det er ført op til Dato, ses jo bl. a. af, at den grundlæggende Plan satte som Maal, at Opmaalingen skulde tilendebringes paa 10 Aar. Med Hensyn til den tekniske Udførelse har Generalstabens Kort altid været paa Højde med de Fordringer, der til enhver Tid kunde stilles til dem, alt eftersom de tekniske Hjælpemidler udvikledes; de har stedse haft et tiltalende Udseende, hvad der vist kan føres tilbage til de grundlæggnde Forskrifter, som den første Sektionschef, Oberst O. N. Olsen, gav for deres Udførelse, og den danske Generalstabs Kort har da ogsaa vundet almindelig Anerkendelse i Udlandet. Selve Detailmaalingen har uafbrudt siden 1842 været udført af Generalstabens Guider, hvis Antal flere Gange er bleven forhøjet, men dog aldrig saa meget, at den topografiske Afdelings mere og mere omfattende Arbejder kunde fremmes med tilbørlig Hurtighed, hvad der tydeligt fremgaar af, at Nymaalingen af Landet varede fra 1842 til 1887, og at den første Rettelse i Marken tog ca. 30 Aar. I Guidekorpset har Generalstaben haft et veluddannet og dygtigt Personel, hvis Arbejde stedse har været paa Højde md Tidens Krav. Sluttelig skal nævnes, at den topografiske Afdelings Officerer — foruden Arbejdet i Afdelingen — gennem Aarene har udført et betydeligt Arbejde for Gradmaalingen baade ved de praktiske Arbejder i Marken —- saavel triangulatoriske og astronomiske som Nivellements- og Tyngdemaalingsarbejder — og ved Bearbejdelsen af Resultaterne, og at Faget »Geodæsi« siden 1830 har været doceret ved den militære Højskole og senere ved Officerskolen af Officerer, som har været knyttet til Afdelingen.
O. H. Permin.
