Af Brevet Major B. C. Dening, Royal-Engineers
Oversat fra „The Anny Quarterly" 1924
ved Kaptajn G. Harhoff.
g) Ingeniører i Divisionen.
Før vi forlader Nærkampvaabnet, vil vi undersøge, hvorledes Divisionsingeniørtropperne skal indordnes heri.
I Fremtiden vil disse Troppers fornemste Opgave i Angrebet være at bane Vej for Hindringer for Kampvogne og i Forsvaret Ødelæggelsen a f Broer og Oprettelse af Minefelter. De tekniske Troppers Organisation har hidtil hvilet paa Princippet, at det for saadanne Tropper er mest hensigtsmæssigt at staa direkte under højere Enheder som f. Eks. Divisionen, som saa kan tildele de den underlagte Enheder, hvad de maatte behøve i Henhold til foreliggende Omstændigheder. Dette gælder i Fremtiden ogsaa saadanne Tropper, der anvendes bag Kamplinien, men hvad de Ingeniørtropper angaar, der er nødvendige til Udførelsen af de ovenfor omtalte Hverv, vil Begivenhederne udvikle sig saa hurtigt, at man i Nærkampvaabnet stadig vil faa Brug for saadanne Tropper, og Samarbejdet maa derfor af tvingende Grunde være saa nøje, at det ikke mere vil være heldigt, at de sorterer direkte under Divisionen, men underlægges Nærkamptropperne. Det foreslaas derfor, at Divisionsingeniørtropperne skal bestaa a f 8 Kompagnier, selvfølgeligt transporteret ved Motortræk, af hvilke et skal forblive staaende direkte under Divisionen, medens hver a f de to andre vil blive tildelt en Brigade af Nærkampvaabnet som fast Del af Brigadens Styrke. Pladsen tillader ikke at komme nærmere ind paa Udrustningen af disse Kompagnier, men det vil være rimeligt, at hvert kommer til at raade over omtrent 20 Motorkøretøjer, der bl. a. medfører Materiel til Bygning af Broer for Kampvogne.
6. Den dækkende Vaabenart. (The Protective Arm.) En Hær maa raade over en dækkende Vaabenart for at kunne skærme Nærkampvaabnet i dets Kamp mod Fjenden. Under Angreb har den til Opgave at sætte Nærkampvaabnet i Stand til at komme ind paa F jenden og i Forsvaret at hindre Fjenden i at komme nærmere. A f de Kampvaaben, man for Tiden har, egner K anonen, Haubitzen, det tunge Maskingevær og Aeroplanet sig for den dækkende Vaabenart, Gas ligeledes, men er, som tidligere nævnt, ikke taget i Betragtning af Forfatteren.
a) Opgaver for den dækkende Vaabenart.
I Angreb som i Forsvar kan det dækkende Vaabens Opgaver i Forhold til Nærkampvaabnet sammenfattes som følger:
Det skal beskytte sidstnævnte
1) ved Hjælp af Luftmaalsskyts
2) - — - „close support" Vaaben (se senere).
3) - — - Spærreild eller Bombardement.
4) - — - Kontrebatteriild.
5) - — - lavtflyvende Luftfartøjer.
b) Den nødvendige Kampudrustning.
Det dækkende Vaaben maa være i Besiddelse af tilstrækkelig Vaabenkraft til at kunne udføre disse Hverv. Den Udrustning, der er nødvendig til at dække Nærkampvaabnet, vil blive udarbejdet med Angreb for Øje, for i Almindelighed vil den ogsaa komme til at passe i Forsvaret, hvor Forsvarsværker og Skjul yder yderligere Dækning. Det er blevet nævnt, at under et afgørende Angreb vil vi benytte Regimentet a f Nærkampvaabnet paa en Front af 600 yards, hvis Initiativet er vort. En Brigade kunde derefter angribe over 1200 yards og 1 Division med 1 Regiment i Divisionsreserve over 1800 yards. 1 Forsvaret er det allerede blevet vist, at en Division kan komme til at spænde over 8000 yards.
Opgave 1. Dækning ved Hjælp af Luftmaalsskyts.
Fjendtlige lavtflyvende Maskiner vil i Fremtiden sandsynligvis have deres mere vitale Dele beskyttet af Panser. Luftmaalskanoner vil derfor være at foretrække for Luft-Maskingeværer ved Beskydning a f disse. Den nuværende „Luftkanon" har en Skudvidde paa 3000 yards. En Deling af saadanne Kanoner kan kun beskyde et Maal ad Gangen. Da der kan komme flere Maal, og af Hensyn til Divisionens store Frontbredde, synes to Delinger Luftskyts pr. Division nødvendig.
Opgave 2. Dækning ved Hjælp af „close-support'' Vaaben.
„Close-suppom" Vaaben er Feltskyts og Maskingeværer. Hvor stort Antal man vil sætte ind afhænger dels af det Antal Maal, som nødvendigvis maa tages saaledes under Behandling heraf og dels af Terrainet. I Tilfælde af afgørende Angreb a f en Kampvognsbataillon paa en Front a f 600 yards foreslaas det, at 1 Batteri Feltskyts og 1 Gruppe Maskingeværer sættes ind. Til „close-support" Opgaver vil Divisionen dei for have Brug for ialt 4 Batterier og 1 Maskingeværgrupper.
Opgave 3. Dækning ved Hjælp af Spærreild ellen Bombardement.
I sidste Krig maatte man under Angreb paa stærkt befæstede Stillinger anbringe Feltkanoner med en indbyrdes Afstand af 25 yards for med disse at frembringe en virksom Spærreild. Desuden maatte man have Haubitser af alle Kalibre til Ødelæggelse af faste H in dringer. Men med de foreslaaede meget mobile Formationer, som i Kraft af deres Bevægelsesfrihed er meget frit stillet i Valget a f Angrebszoner, vil der hverken blive Brug for Ødelægg-lsesbombardement eller Mulighed for at transportere den nødvendige tunge Ammunition. Til Dækning for et Angreb udført a f Tropper alene mod Kampvognshindringer vil Feltartilleriunderstøttelse i Lighed med sidste Krigs være ønskelig, Fo rfatteren heraf har allerede anført, at et Regiment af Nærkamptropperne i et saadant Angreb kunde tænkes at spænde over en Front paa 400 yards. Divisionen med 1 Regiment i Reserve vilde saaledes kunne spænde over 1200 yards, saaledes at det med 25 yards Mellemrum vil være nødvendigt at have 48 Feltkanoner, d. v. s. 8 6-Kanonbatterier. Desuden maa Divisionen have Felthaubitsbatterier til Ødelæggelse af Forsvarsværker. Hvis man regner med et Haubitsbatteri pr. 3 Feltkanonsbatterier som nu, vil Divisionen faa 3 Haubitsbatterier.
Hvad angaar Antallet a f de nødvendige Maskingeværer til Forstærkning af Feltbatteriernes Spærreild kan man næsten sige jo flere jo bedre, hvis Terrainet ikke satte en Grænse for Antallet. Fire Grupper hver paa fire Geværer til Divisionen menes at være tilstrækkelig i Forbindelse med Maskingeværerne til Nærkampen, heri dog ikke medregnet de Vaaben, som er paakrævet til Konsolidering og Flankernes Beskyttelse.
Opgave 4. Dækning ved Kontrabatceriild. Skønt der i den hurtige Bevægelseskrig ikke vil blive Lejlighed til Kontrabatteriskydning efter samme Maalestok som i sidste K rig , vilde det dog være uklogt fuldstændigt at se bort fra Muligheden heraf i Fremtiden. De nuværende Metoder for Samarbejde mellem Lu ftfartøjer og Kanoner vil sandsynligvis blive forbedret ved yderligere Udvikling a f traadløs Telefonering. Paa Basis a f Krigserfaringerne fra 1948 vil det være rimeligt at antage, at Divisionen vil kræve mindst et middelsvært Batteri til Kontrabatteriskydning alene, og dette maa have Flyvemaskiner at samarbejde med.
Opgave 5. Dækning ved Hjælp af lavtgaaende Flyvemaskiner.
Antallet af Flyvemaskiner, man kan tildele en Division til nævnte Øjemed, afhænger af det samlede A n tal Maskiner, man kan fremstille. Da dette ikke er ubegrænset, og da der fra mange andre Sider kræves Lu ftfartøjer til Raadighed, kan man næppe forlange mere end 6 Maskiner pr. Division.
c) Organisationen af det dækkende Vaaben.
Til de forskellige omtalte Hverv kræver en Division :
Luftforsvarsskyts. — Foruden de Grupper, der er nødvendige til Forsvaret mod lavtflyvende Maskiner i Kampzonen, maa man have Luftskyts til Beskyttelse a f Divisionens og Armékorpsets Terrainomraader, og dette Forsvar organiseres bedst af Armékorpsstaben. Luftforsvarsenheder organiseres bedst som Armékorpstropper direkte under Korpset, som saa atter kan udskille Styrker til Forsvar a f Divisionens Omraader. Feltartilleri.— Alt i alt kræver en Division, som vist ovenfor, 12 Feltkanon- og 3 Haubitsbatterier. Disse kan enten formeres i 3 Afdelinger og 1 Haubitsafdeling eller, ved at tildele Divisionen yderligere et Haubitsbatteri, i 4 ens Afdelinger hver paa 3 Kanonbatterier og 1 Haubitsbatteri. Efter Krigserfaringerne anbefales det sidste. Nærkampvaabnet vil saaledes komme til at raade over 1 Feltartilleriafdeling pr. Regiment. Disse Afdelingers Udrustning vilde blive som de nuværende motoriserede engelske Artilleriafdelingers.
Mellemsvært Artilleri. — Spørgsmaalet om Divisionens middelsvære Batteri skal indgaa som fast Led eller blot tildeles denne fra Korpsartilleriet, eftersom Fo rholdene kræver, er af gammel Dato. Der synes ikke at være Grund til at afvige fra Krigens Erfaringer, at det mest økonomiske er, at alt middelsvært Artilleri er Korpsartilleri, og at Enheder heraf tildeles Divisionerne efter Behov.
Maskingeværer. — I denne Besvarelse har Forfa tteren hævdet, at Maskingeværer ikke udgør Del af Nærkampvaabnet og derfor heller ikke bør indgaa i dette Vaabens Organisation. Heller ikke bør de paa Grund af deres særlige Egenskaber undergives Divisionens A r tillerichef. Maskingeværerne anvendes mest fordelagtigt paa en bred Front under centraliseret Kommando, som Tilfældet var i sidste K rig med 1 Maskingeværbataillon pr. Division direkte under denne. Med Hensyn til Bataillonens Organisation mener Forfatteren, at der i Angrebet behøves 8 Grupper (32 Geværer), foruden hvad der maa haves til Konsolidering og Dækning a f Flankerne. I Forsvaret vil en D ivision uden Tvivl med Fordel kunne anvende samme A n tal, som den havde i Krigen, nemlig 64. Forfatteren giver derfor Organisationen af 1918 — Maskingeværbatailloncn paa 4 Kompagnier h 4 Grupper å 4 Geværer — sin Anbefaling. En saadan Bataillon maatte udstyres med „carriers" for at bringe Geværerne i Stilling, nemlig 2 pr. Gruppe, og alm. Motortransportvogne i Lig hed med en motoriseret Bataillon.
Flyvemaskiner. — Saadanne er nødvendige for Divisionen til Samarbejde med Artilleriet og til Lav flyvning. „Royal A ir Forcens mindste Enhed er Eskadrillen, men saalænge man ikke raader over rigeligere Materiel, vil det ikke være muligt at tildele hver Division fast en saadan taktisk Luftenhed. Baade til Rekognoscering og ved Kontrabatteriskydning anvendes Luftstyrken bedre a f Armékorpset end af Divisionen, for det er ikke god Økonomi at give Flyvemaskiner et saa lille Terrainomraade at arbejde over som indehaves a f en Division. Ovennævnte peger altsaa henimod, at Flyvemaskiner, der skal samarbejde med en Division, bedst organiseres under Armékorpset, som saa atter kan udstykke deraf efter Behov. Hid til har man trukket Maskiner til Lavflyvningsarbejde fra Hæreskadrillerne. Under en hurtig Bevægelseskrig vil en saadan Ordning sikkert vise sig at være for langsom. Armékorpsene maa være Centralerne og derfor have 2 Eskadriller i Stedet for 1.
7. Det letbevægelige Voaben. (The mobile Arm ).
Dette har følgende Opgaver:
1) Indhente Efterretninger.
2) Sikre de andre Vaaben i større Dybde.
3) Yderligere udnytte de a f andre Vaaben vundne Resultater.
Ved Undersøgelsen af det letbevægelige Vaabens Stiling indenfor et Korps paa 2 Divisioner er eet nødvendigt at gaa ud fra, at Korpset udgør en Del af en Hær, og at det letbevægelige Vaaben indenfor Korpset kun behøver at handle ud fra Korpsets Synspunkter. Under større Forhold falder de nævnte Opgaver under Hærgruppen, ikke under Armékorpset og endnu mindre under Divisionen. Forfatteren mener derfor, at det letbevægelige Vaaben ikke fast hører hjemme under Divisionen, men udelukkende bør betragtes som en Del af Armékorpsets Organisation.
Det letbevægelige Vaabens Organisation.
Med Hensyn til Flyvemaskiner er Organisationen allerede omtalt som en Del a f det dækkende Vaaben. Paa Grund af deres specielle og dækkende Egenskaber indgaar de ogsaa i det letbevægelige Vaabens Udrustning. Fra det letbevægelige Vaabens Synspunkt anses 4 Rekognoscerings-Deling og 3 Delinger til Lavflyvning for tilstrækkelig indenfor et Armékorps Omraade. Disse Fordringer opfyldes, hvis, som allerede anført, Korpset har 2 Eskadriller, en bestaaende a f Rekognoscerings- og Artilleriflyvemaskiner og en a f Maskiner til Lavflyvning. Med Hensyn til pansrede Vogne og lette Kampvogne menes et Panservognkompagni og en Bataillon lette Kampvogne passende at kunne tildeles et Armékorps som Hoveddelen af dets letbevægelige Vaaben. Disse Enheder vil kunne blive det samme for Fremtidens meget letbevægelige Armékorps som Cyklister og Armékorpsrytteri var for Fortidens Korps. Begge burde organiseres som „Arm y Corps" Kompagniet og den lette Kampvognsbataillon, vi kender fra Krigen.
8. Forbindelsestjenesten.
Paa Grund a f alle taktiske Enheders store Bevægelighed maa Fremtidens Forbindelsestjeneste i stadig højere Grad drage Nytte a f den traadløse Telegrafs og Telefons Udvikling. Der er ingen Grund til at ændre den nuværende Organisation af Armékorpsets eller Divisionens Forbindelseskompagni med Detachementer ved Korpsartilleristaben, Divisionsartilleriet og Nærkampvaabners B rigader. Den nuværende Udrustning maa forøges saaledes, at hver Bataillon, Regiment og Brigade i Nærkampvaabnet og hvert Batteri, A fdeling samt de taktiske Enheder i Armékorpsets letbevægelige Vaaben forsynes med traadløs Telegraf og Telefon. Samtidig kan alt nu udleveret Telefonmateriel a fleveres.
9. Forsyningstjenesten.
Herunder indgaar Korpsenes og Divisionernes Fo rsyning med daglige Rationer, Artillerimateriel, Benzin og Ammunition. T il Trods for den store Forøgelse af Troppernes Bevægelighed vil den nugældende Forsyningstjeneste stadig kunne virke. Dog vil det a f Hensyn til den fremrykkende Hærs store Bevægelighed, som vil vanskeliggøre Forbindelsen med Jernbaneendestationer, være nødvendigt, at „The Quarter Master General" i Felten direkte under sig har en Reserve af Motortransportvogne til Brug i Forsyningstjenesten.
10. Sundhedstjenesten.
Der synes ikke at være nogen Grund til at ændre Organisationen af Sundhedstjenesten indenfor Armékorpset og Divisionen udover Indførelsen a f „carrier" Ambulancer i Stedet for hestetrukne og øvrige Motorkøretøjer. Førstnævnte Ambulancer vil kunne evakuere saarede over Terrainafsnit, der holdes under Ild eller under Virkning a f giftige Gasarter. Forbindelsespladser (Ambulancer) vil nødvendigvis komme til at ligge langt fra Fronten, og til Transport af saarede vil man ogsaa tage tomme Forsyningskøretøjer i Brug.
11. Divisionstropyer. (Divisional troops).
Foruden de allerede omtalte Divisionstropper vil man ogsaa behøve andre, som det vil ses af efterfølgende Skema 1.
12. Korpstropper.
En fuldstændig Liste over de nødvendige Korpstropper findes i Skema 2. For at forøge et Armékorps Bevægelighed menes det, at saadanne Enheder bl. a. som Ballongrupper i Fremtiden vil komme til at ligge under Hærgruppen.
13. Resumé.
For fuldt at kunne komme til deres Ret i den næste K rig maa Nutidens Formationer gøres mere bevægelige, bedre i Stand til hurtig Udvikling, samt kunne slaa haardere til. Forfatteren har ved den ovenfor beskrevne Opstilling a f en Division og et Korps paa to Divisioner stræbt efter at meddele de forskellige Formationer stor Bevægelighed og hurtig Udviklingsevne ved helt at lade dem transportere, og Evnen til at slaa haardt ved at give dem mange Kampvogne, mange Kanoner samt skaffe Dækning for Infanteristen.
