(Sluttet).
II. PIGTRAADSHEGN.
Medens Skyttehuller kan udføres under alle Forhold, naar ikke Grundvand træder hindrende i Vejen, er Pigtraadshegnenes Udførelse afhængig af, om Materialerne kan skaffes. Dernæst maa det erindres, at i hvert Fald de almindelige Hegn sjældent kan skjules undtagen i Skov eller Krat. Den taktiske Situation — særlig dennes mere eller mindre defensive Karakter — vil oftest spille en stor Rolle ved Bestemmelsen om Udførelsen a f saadanne Hindringer. a. Lave Pigtraadshej/n udføres enten efter lignende Regler og i samme Hensigt som de almindelige Pigtraadshegn (se nedenfor), hvor disse ikke maa kunne ses, eller — og oftest — de udføres omkring et eller flere Gruppeanlæg o. 1. for at styrke Forsvaret mod Stormangrebet og sikre mod Overraskelser om Natten. De lægges da i en saadan Afstand fra de Vaaben — i Særdeleshed Maskingeværet, der bor kunne fortsætte Losningen a f sin Skudopgave efter Ildplanen længst muligt uanfægtet a f Nærangreb og Stormangreb — , som de skal beskytte, at Haandgranater ikke kan række disse, førend Hegnene er passeret, d. v. s. med Midtlinien a f det 6— 12 m brede Bælte r. 30 m derfra. Bæltet, der udføres ved at spænde stramme eller spiralformede Pigtraade ud mellem lave Pløkke med r. 3 m’ Mellemrum, kan desværre selv i højt Græs, Roemark o. a. lign. Bevoksning sjældent skjules helt mod Jordobservation paa kortere Hold, fordi det ikke kan undgaas at Bevoksningen trædes mere eller mindre ned under Udførelsen. De fremstormende Angribere, hvis Opmærksomhed vel oftest er optaget a f Kampen, vil dog sikkert ofte overse Hindringen saaledes, at de i det kritiske Øjeblik vil snuble eller i hvert Fald hæmmes og forvirres, et Forhold, som Forsvareren, hvis Haandgrenaderer skal kunne række over det lave Hegn, maa vide at udnytte. A t lægge lavt Hegn om en Gruppes automatiske Vaaben med en Diameter paa r. 30 m — henved 200 løb. m — lader sig selvsagt kun undtagelsesvis gøre. 1 mange Tilfælde vil imidlertid Dele af de almindelige Hegn, skønt udført i anden Hensigt (se nedenfor), bortset fra den større Synlighed, ved deres Beliggenhed delvis kunne erstatte lave H egn; der bliver da kun Tale om en Supplering med lave Hegn. løvrigt maa man som Regel nøjes med at udføre; lave Hegn omkring særlig vigtige Anlæg og endda kun i for Stormangreb særlig fa rlige Retninger.
b. Almindelige Pigtraadshegn1) har til Opgave at øge Virkningen a f Forsvarets automatiske Fodfolksild, i Særdeleshed Maskingeværernes, derved at de standser Angriberne, netop hvor de ifølge Ildplanen fastlagte Skudstraaler er virksomst, og leder hans Bevægelser videre i disse, og at sløre Ildplanen for de automatiske Vaaben. Der skal udtrykkelig advares imod enhver Tale om at „lægge eller flytte Maskin- eller Rekylgeværer saaledes, at de kommer til at flankere Pigtraadshegnene“ , fordi det som Regel i bedste Fald kun er en vildledende Talemaade. Saaledes gjorde man under Krigen 1914— 18, da de automatiske Fodfolksvaaben gik over til at blive Skelettet i Forsvaret, hvis Rygrad oprindeligt i Hovedsagen dannedes a f frontalt skydende, almindelige Geværer. Disse sidste beskyttedes imod Stormangreb ved Pigtraadshegn, som stilledes nogenlunde parallelt med Skyttekæderne, altsaa ogsaa med Skyttegravene. Da Pig traadshegnene nu engang stod der, var det naturligt, efterhaanden som de automatiske Vaaben øgedes i Antal og Betydning, at udnytte deres Evne til at udføre Spærreild og øge Virkningen af denne ved at anbringe dem saaledes, at deres Skudstraaler flankerede Pigtraadshegnene, hvor dette lod sig gøre. Trods klare Instruktioner herom viste det sig vanskeligt at faa disse nye Tanker om Flankering ved automatiske Vaaien virkeliggjort, hvilken Træghed er Aarsagen til, at „Organisation du terrain“s første Udgave (1917) fremsætter K ra vet om at anvende de automatiske Vaaber paa denne Maade meget bestemt, et Krav, som i den sidste Udgave (1925) fremtræder under helt andre Former til Trods for, at den nævnte Træghed endnu længe efter Krigens Slutning spores tydeligt mange Steder.
„Flankerende Skydning“ er imidlertid et tvetydigt Udtryk. „Organisation du terrain“ , 1917, tænker i Virkeligheden derved baade paa Flankering a f Fronten og de — allerede eksisterende — hermed parallele Pigtraadshegn. Nu efter K rigen — hvor der aldrig kan blive Tale om at skulle bringe Samklang mellem de automatiske Vaaben og Pigtraadshegn anbragte paa Grundlag af en forældet Forsvarstaktik, kan man drøfte, i hvor høj Grad de automatiske Vaaben i Forsvaret bør anbringes til flankerende Skydning (i Betydningen parallelt med Fronten), — det er et Sporgsmaal om Ildplaner — men det er uden for Diskussion, at Ildplanen er Nummer ét; den er det uundværlige Fundament, hvorpaa hele Feltbefæstningen opbygges, og i Særdeleshed kan Pigtraadshegnenes Tracé fornuftigvis først fastlægges paa Grundlag a f og i Tilknytning til Ildplanens Skudlinier for Maskingeværerne og de andre automatiske Fodfolksvaaben. Ulykken er, at vi mangler et reciprokt Udtryk — en passiv Form — for Ordet „Flankering“ . I saa Fald vilde utvivlsomt megen uklar og begrebsforplumrende Tale kunne undgaas. Muligvis kan Ordet „Understregning“ klare Skærene : Pigtraadshegn anbringes til Understregning a f Skudlinierne, men de automatiske Vaaben anbringes aldrig til Flankering af Pigtraadshegnene, selv om de ganske vist ved Pigtraadshegnenes Anbringelse ofte kommer til at flankere dem. Hvor Pigtraadshegn indtegnes paa en Ildplan, er Understregningen bogstavelig. Pigtraadshegnenes Synlighed komplicerer imidlertid Sagen. Understreger man nemlig Skudlinierne eller de vigtigste af disse, røber man Ildplanen og Forsvarets vigtigste Organers d. v. s. de automatiske Vaabens, Plads. Ganske vist røber et Pigtraadshegn i saa Fald kun, at der et Sted i en ret Linie trukket omtrent gennem Hegnets forreste (mod Angriberen vendende) Kant maa ligge et automatisk Vaaben. Skudlinie og Hegn bør derfor som Regel ikke være ligeløbende, men den første bør konvergere lidt mod den sidste. Selv om dette er Til-
fældet, og selv om man ikke lader Hegnet ende lige ved det automatiske Vaaben, hvad man næsten aldrig bør gøre, men enten afbryder (knækker) det et rumt Stykke før eller — sjældnere — fører det et Stykke forbi Vaabnet, vil Bevoksning, Bakkefald o. s. v. i den nævnte Linie ikke sjældent kunne røbe Vaabnets Plads. Der maa derfor i det hele taget vises megen Omtanke ved Opstillingen a f høje Pigtraadshegn. Galt lagt kan de nemlig være et tveægget Sværd. Kun ved Udførelse a f flere Hegn end til „Understregning“ a f Ildplanen og ved saaledes at frembringe et ensartet udseende, sammenhængende Net af Hegn, saavel understregende som ikke understregende — disse sidste kunde passende benævnes „slørende“ — , undgaar man, at disse røber Ildplanen, idet et saadant Net rigtigt udført tværtimod netop slører denne, men det kræver en samlet Ledelse, fo r at Udførelsen ikke skal røbe, hvad den fuld ført skal skjule. E t Eksempel vil bedst klarlægge Forholdene: Den paa Skitse 1 i „Militæ rt TidsskriftNr. 17[1930, viste Ildplan skal forstærkes ved Udførelse a f almindelige Pigtraadshegn1). Paa Skitse c er Ildplanen fra Skitse 1 overført, hvorved dens Spærreildslinier falder tydeligt i Øjnene. Skudlinierne er paa Skitsen understreget med Pigtraadshegn saaledes, at der fremkommer et „gennemgaaende“ , zig-zagformet Hegn i hver Spærrelinie og i nøje Tilknytning til Skudlinierne. Disse bestemmer Hegnsslagenes Længde, 100— 600 m, idet alle „udragende“ Ender er undgaaet, saavel udad langs den virksomme Skudlinie til dennes Endepunkt, da saadanne „fritsvævende“ Hegn vilde kunne omgaas, som indad til Vaabnene, som derved straks vilde røbes. Alligevel vilde Grundridset af Hegnene, som er næsten sammenfaldende med Størstedelen a f Skudliniernes — Ildplanens — Grundrids, saaledes som det tegner sig paa et Flyverfotografi, sammenholdt med Bakkeformerne, røbe Ildplanen og gøre det ret let at stedfæste Maskingeværerne — særlig paa højre Flø j i 1’ Linie. Paa Skitse b er indtegnet det fuldstændige Net af Pigtraadshegn omfattende saavel de lige omtalte understregende som de slørende Hegn. Det vil utvivlsomt volde den, som er uden Forhaandsviden om Ildplanen, væsentlige Vanskeligheder paa Grundlag a f dette ret ensartede Grundrids af Hindringsnettet at drage videre Slutninger om Besættelsen, Ildplanen og de enkelte Vaabens Plads. E r dette Tilfældet, har Hindringsnettet løst sin dobbelte Hovedopgave: at forstærke og sløre Ildplunen, hvorved en absolut virksom Sløring af selve de automatiske Vaaben (Skyttehullerne) er en selvfølgelig Forudsætning, dersom ikke hele den her omtalte Fremgangsmaade skal være omsonst (se foran under I, e)-).
Til det anførte Eksempel skal knyttes følgende Bemærkninger : Sløringshegnenes Antal er bestemt saaledes, at en Angriber for at bryde igennem Stillingen skal passere 3 forskellige Hegn, praktisk talt hvor han end vælger at angribe. Det maa nemlig foretrækkes at øge den passive Hindringsevne af Hegnene ved at udføre flere, mindre brede Hegn bag hinanden, hvad der falder naturligt som Følge a f disses ved Forsvarets Dybdeformering netformige Anbringelse i Tilknytning til Ildplanen. Herved mindskes samtidig Virkningen af Artilleriskydningen, som vanskeligere overklipper f. Eks, 3 tynde Hegns-Masker i Hindringsnettet, end den bréchelægger et enkelt Hegn i de 3 Hegns samlede Bredde. Paa den anden Side bør Maskehegnene ikke gøres for spinkle. Dobl)elthegnet — 8 m bredt — bør være Normen.
Ingen Hegn standser lige ved det Maskin- eller Rekylgevær, hvis Skudlinie det skal understrege. De fleste brydes mindst 50 m for, nogle meget længere fra, medens enkelte er ført videre forbi det paagældende Vaaben (t. E . : 41— 12). Slaget 22— 23 ligger med Vilje noget skraat i Forhold til Skudlinien og forlænges — mod Reglerne — til 38. Paa højre Fløj i 1’ Linie er lagt en blind Saillant (4— 40— 8) for at aflede Opmærksomheden fra de to forræderiske Nabosaillanter.
Sløringshegnenes enkelte Slag er lagt saaledes, at de — efter Kurverne paa Skitse 1 at domme — maa formodes at understrege Skudlinier, idet disse i Hovedsagen ikke vilde generes af døde Vinkler. Desuden er det tilstræbt at gøre det samlede Hegnsnet nogenlunde ensmasket. Hvor man ved Detailbesættelsen afdeler Stillingen ved at lægge Skudlinier (oftest fra Rekylgeværer eller fra Maskingeværer til Fjernskydning) paa tværs a f eller skraat gennem den med det Formaal at standse en Angriber, som efter at være trængt ind i den, vil brede sig til Siden, soges desuden de Sløringshegn, som alligevel lægges paa tværs a f eller skraat gennem Stillingen, trukket saaledes, at de om muligt understreger disse Skudlinier. I det foreliggende Eksempel vil saaledes Hegnet 10— 42 til en vis Grad kunne understreges a f Skudlinien fra det Maskingevær, som er anbragt til Fjernskydning fra Bavnehøje, og saaledes navnlig kunne bidrage til at hæmme en Angrebsbevægelse fra Stillingens højre til dens venstre Fløj. Der er iøvrigt ikke i den foreliggende Løsning tydeligt indkredset noget Støttepunkt, idet intet saadant er udpeget. Dets særlige Betydning i Besættelsesplanen vilde i saa Fald meget let røbes. Isolerede Støttepunkter i gammeldags Betydning strider i Virkeligheden imod det moderne Forsvars Idé, som den giver sig til Kende i Ildplanerne; men selv om der ved Besættelsen a f Stillingen havde været udpeget saadanne Støttepunkter, burde disse ikke søges særligt indkredset af Pigtraadshegn — en Tilbøjelighed, som ikke er ualmindelig, navnlig naar der findes Landsbyer (her Gadbjerg), men som der sikkert bør advares imod.
Ikke mindre farlige er Smaastumper a f Pigtraadshegn, f. Eks. foran særlig udsatte Delings- eller Gruppeomraader eller andre Punkter a f særlig Betydning, hvorfor saadanne da ogsaa helt er undgaaet. Tilbøjeligheden for saadanne synes heller ikke ualmindelig og opstaar, hvor de raadige Materialer er for faa, hvor Tiden er knap, hvor Ledelsen a f Forstærkningsarbejderne for saa vidt angaar Pigtraadshegnene udstykkes til for smaa Omraader (Kompagnier, undertiden Batailloner), eller hvor Forstaaelsen a f Pigtraadshegnenes Tilknytning til Ildplanen i det hele taget svigter. Disse Forhold skal nærmere belyses: Begrænsede Materialer bør almindeligvis ikke anvendes til isolerede, almindelige Pigtraadshegn — undtagen i Skov, levende Hegn o. 1., hvor de kan skjules — , men kan anvendes i lave Hegn, som evt. anbringes efter Reglerne for de almindelige Hegn (se foran under II a). E n samlet Ledelse, helst inden for Regimentsafsnittet og mindst inden for Bataillonsafsnittene, og en bestemt Arbejdsplan er en nødvendig Forudsætning for, at et Hindringsnet kan virke slørende fo r Ildplanen. Det bør i Hovedsagen tilstræbes at udføre et helt gennemgaaende Hegn ad Gangen ved at sætte et større Hold i Arbejde samtidig, og et saadant Hegn "bør søges sammensat baade a f understregende og slørende Slag. Paa denne Maade vil et Studium a f Flyverfotografier oftest kunne ledes paa Vildspor med Hensyn til Ildplanen allerede under Udførelsen a f Hegnene, idet Arbejderne fra fø rste Færd faar et nogenlunde sammenhængende og ensartet Præg. I det foreliggende Eksempel kunde Arbejdet eksempelvis udføres i 3 Tempi, svarende til 3 Arbejdsperioder, nemlig (se Skitse b) :
— Linien 1— 20,
— Linierne 21— 28— 42— 46— 18, 38— 22 og 32— 37 samt
— Linierne 3— 39— 5— 40— 7— 41— 42, 9— 26, 13— 43, 14— 80, 28— 82— 16 og 17— 47— 48.
Ved at trække de enkelte Arbejdsperioders Linier op hver med sin Farve eller Stregart faas et tydeligt Billede a f Gangen i hidførelsen. I hver Arbejdsperiode å 8 Timer skal bygges r. 4,3 km Enkelthegn svarende til 4 Pigtraadshold å 1 Deling Fodfolk (34 Arbejdere + t. E. 14 Tilbærere) eller 2 Delinger pr. Bataillonsafsnit. Hvor tilstrækkelig mange Arbejdshold til Udførelse a f et gennemgaaende Hegn i een Arbejdsperiode, t. E. en Nat, ikke er til Raadighed, eller hvor Tiden er knap, kan det samme opnaas ved i første Arbejdsperiode at udføre en Række Brudstykker a f den valgte, gennemgaaende Hegnslinie jævnt fo rdelt over hele Længden a f saavel understregende som slørende Hegn. I den følgende Arbejdsperiode fortsættes med de manglende Stykker. I de fleste Tilfælde maa man formodentlig først udføre hele Hegnsnettet som Enkelthegn fo r dernæst at forstærke det til Dobbelthegn, men ogsaa her kan Sløringshensynene spille ind paa mange Maader, og Regler kan ikke gives. A f Hensyn til Modangreb m. m. maa de nødvendige Gennemgange være forberedt, navnlig i de bagre Hegn, ved dt fjerne eller slække Traadene, medens Pæle og Pløkke bliver staaende, dels a f Sløringshensyn, dels for at Gennemgangene om fornødent kan lukkes hurtigt. Spanske Ryttere er farlige, da de let skelnes som saadanne. Det maa her erindres, at Fo rsvareren i det hele taget ikke kan generes meget a f sine egne Pigtraadshegn, fordi disse ikke er beskudt. Kun naar Pigtraadshegnene er understreget a f Ilden fra automatiske Vaaben, frembyder de nemlig en virkelig alvorlig Hindring. I det foreliggende Eksempel vil Gennemgange i Sløringshegnet 13— 17— 47— 48 være særlig nødvendige, da Forsvaret i denne Del a f Stillingen i højere Grad end i den øvrige maa baseres paa Modangreb (jfr. M. T. Nr. 17/1930, Sp. 304).
Endelig fremgaar af det foregaaende, hvad allerede tidligere er nævnt, at en Ildplan a f den A rt, som er benyttet i det ovenfor fremdragne Eksempel, (jfr. Oberstløjtnant H. Bennikes Redegørelse i Militæ rt Tidsskrift Nr. 17/1930) er det uundværlige Grundlag, hvorpaa Pigtraadshegnene — som alle Forstærkningsarbejder — opbygges. F ø r Ildplanen foreligger, kan ingen Plan fo r Forstærkningsarbejder talarbejdes. Men Rekognosceringen af Ildplanen kræver adskillige Timer — ifølge Oberstløjtnant H. Bennikes Udsagn som Regel mindst 4 Timer (Militæ rt Tidsskrift Nr. 17/1930, Sp. 300) — , og selv om der, naar det haster — eller altid1) — , udgives en foreløbig Befaling efter Kortet, kan Pigtraadshegnene ikke bygges i Tilknytning hertil, da den endelige Befaling næsten altid vil afvige væsentligt fra den foreløbige. Pigtraadshegnene kan da ikke, naar de først er udført, som de Vaaben og navnlig de Skudretninger, hvortil de efter den foreløbige Plan er knyttet, uden videre flyttes, saa at de kommer i Overensstemmelse med den endelige Plan. Naar man derfor ved Besættelsen a f en Stilling ønsker denne forstærket snarest muligt med Pigtraadshegn, gælder det i første Række — foruden at fremskaffe Materialerne — om at faa endeligt fastlagt blot saa mange Skudlinier i den paatænkte sammenhængende Spærrelinie, at Arbejdet kan sættes i Gang. Den øverste Arbejdsleder — han være Fodmand eller Pioner — der altid bør deltage i Rekognosceringen fo r Ildplanen, maa i saa Fald medtage et Afsætningshold, som straks afmærker Hegnenes Knækpunkter og de fornødne Mellempunkter — med andre Ord: de understregende Hindringer maa „tegnes“ — traceres — i Terrainet, inden det samlede Hindringsnet projekteres efter Ildplanen — den endelige — paa Papiret, fo r derefter at afsættes i Terrainet.
Hvor man staar over for den Opgave snarest muligt at besætte og forstærke en Stilling, som indtil videre er sikret i Fronten, vil det utvivlsomt i mange Tilfælde være klogt — men det kræver naturligvis en vis Resignation — , navnlig efter en forudgaaende Kamp, lang March eller anden Anstrengelse, straks at udtage det nødvendige Mandskab til Pigtraadsholdene a f Besættelsesstyrken og herefter lade dette og eventuelle andre Pigtraadshold uden fo r Besættelsesstyrken — Reserver eller maaske Pionerer — hvile (sove), indtil Grundlaget fo r Arbejdet — Ildplanen — foreligger. Flere Timers Søvn frem for Uvished og Beredskab er utvivlsomt rentabelt.
Angaaende Materialmængden skal kun anføres, at der til Bygning a f hele det projekterede Hegnsnet som Dobbelthegn vil kræves r. 2000 Ruller Pigtraad å 200 m svarende til r. 60ts. samt r. 9000 Pæle og r. 13500 Pløkke, bedst leveret i r. 130 li /2 ts Lastmotorvognslæs å 200 m Enkelthegn (Traad, Pæle og Pløkke), eller r. 22 Læs pr. Arbejdsperiode. A t Materialleveringen og -fordelingen „klapper“ , er en selvfølgelig Forudsætning for Arbejdsplanens Gennemførelse. Fo r at Arbejdets Igangsætning ikke skal sinkes unødigt, bør Materialer til Pigtraadshegn, — saafremt Meddelelse om, at saadanne vil tilgaa, ikke allerede er modtaget — , rekvireres skønsmæssigt, saa snart der er tru ffet Bestemmelse om, at saadanne Arbejder skal udføres. Supplerende Rekvisition kan altid indsendes senere, naar Ildplanen foreligger i sin endelige Form, og den fuldstændige Plan for Hindringsnettet herefter er udarbejdet.
Naar Pigtraadshegnene maa erkendes at være et meget betydningsfuldt Feltbefæstningsanlæg og ubestridt den mest anvendte, kunstige Hindring, ligger det i mange Ting: dets Konstruktion er simpel, og dets Udførelse let og hurtig, det kan stilles saa godt som hvorsomhelst, er lidet saarbart og synligt, men hindrer paa den anden Side heller ikke den frie U dsigt, ej heller i kendelig Grad det frie Skud; dets Materialer er forholdsvis billige, er ret lette og fylder lidt, d. v. s. at de kan transporteres let overalt, og kun selve Traaden kan være vanskelig at tilvejebringe i store Mængder; sidst og mest er det en virksom Hindring. I hvor høj Grad den enkelte Skudlinies Uigennemtrængelighed øges ved Understregning med Pigtraadshegn kan naturligvis ikke siges med Tal. Teoretisk er Maskingeværskudstraalerne i Forvejen uigennemtrængelige, men i Virkeligheden maa dog regnes med, at Standsninger foraarsaget a f Pibeskiftning, Funktioneringsvanskeligheder og andre Uregelmæssigheder kan indtræffe i det korte Øjeblik, da Angriberen krydser den Fronten flankerende Skudlinie. Pigtraadshegnet træder da hjælpende til, ligesom det i hvert Fald sinker Angriberen i Skudlinien, saa at han vanskeligere slipper uset igennem og saaledes, at Alarmeringen a f Spærreilden fra Maskingeværet kan naa at virke, selv naar Synsfeltet er smalt. Ser man dernæst paa Helheden, er der næppe Tvivl om, at en Stilling, som paa den foran skitserede Maade er forstærket med et sammenhængende, planmæssigt bygget Hindringsnet, vil kunne volde en Angriber Forsinkelser, som ikke tælles i Timer, men oftest i Day<, ja, for saa vidt mindst i Dage, som Stillingen ved Udbygningen med andre og flere Feltbefæstningsanlæg vokser i Modstandsevne for hver Dag, der vindes.
K. Nyholm.
