Et Foredrag holdt i Officersforeningen i Kjøbenhavn.
af Kaptajn E. Wolff.
Tilgangen af fasfe Officerer — „Bcrufsofficiere“ — sker i Hovedsagen gennem Militær-Akademierne eller Kadetskolerne. Som Forskoler til Militær-Akademierne tjene 4 „Militär-Unterrealschulen“ med 4 Klasser og tilsammen 800 Elever, hvori optages Drenge fra 10 Aars Alderen, og derefter en „Militär-Oberrealschule“ med 3 Klasser og ialt 450 Elever; Skolerne have et vist militært Tilsnit, men omfatte i øvrigt hovedsageligt de almindelige Skolefag, idet kun Oberrealschule tillige har enkelte militære Fag. Fra denne Skole sker Hovedtilgangen til Militæ r-Akademierne, hvori dog ogsaa andre unge Mennesker, efter bestaaet Optagelsesprøve, direkte kunne optages, medens de mindre flinke Elever i Oberrealschule kun opnaa Adgang til en Kadetskole. Af Militær-Akademier findes to: „Die Theresianische Militär-Akademie“ i Wiener-Neustadt for Aspiranter til Infanteriet, Jægerne og Kavalleriet, og „Die technische Militär-Akademie“ i Wien , delt i en Artilleri- og en Ingeniørafdeling for Aspiranter til henholdsvis Artilleriet og Pionererne eller Jærnbane- og Telegrafregimentet; hver af disse Skoler varer 3 Aar, men Elevantallet er navnlig i det Theresianske Akademi saa stort — 450, i det tekniske 230 — at liver Aargang er delt i 3 Parallelklasser. Undervisningen er overvejende militær og faglig, dog med de nødvendige Hjælpevidenskaber, sansom Matematik, Fysik, Kem i, Sprog rn. m., og er tillige — i Modsætning til Undervisningen i Kadetskolerne — lagt an paa at give Eleverne et fyldigt Grundlag for en senere Uddannelse paa Krigsskolen eller den højere Artilleri- og Ingeniørskole; efter hvert Skoleaars Slutning afholdes 1. Juli— 18. August et praktisk Kursus i Eksercits, Ridning, Skytsbetjening, Befæstningsarbejder m. m., og efter det sidste Skoleaar foretages en Øvelsesrejse paa 14 Dage med taktiske Opgaver. Lærerne ere i Hovedsagen Officerer, tilkommanderede for en vis Tid fra Afdelingerne; hver Aargang, resp. hver Afdeling, danner i administrativ og taktisk Henseende et Kompagni; efter bestaaet Afgangsprøve afgaa Eleverne normalt som Løjtnanter til Afdelingerne.
Af „Kadettensehulen“ haves for Tiden 15 for Infanteriet, 1 for Kavalleriet, 1 for Artilleriet og 1 for Pio nererne; Optagelsen sker i 14— 17 Aars Alderen efter en Adgangsprøve, der forudsætter almindelig Skoleuddannelse. Skolernes Maal er at forberede Eleverne til den tjenstlige Virksomhed, der tilfalder en Subalternofficer; Undervisningen er derfor hovedsagelig militær, dog med de nødvendigste almindelige Skolefag og foruden Tysk — som enhver Officersaspirant maa læ re— tillige endnu et af Nationalsprogene. Lærerne ere i Hovedsagen Officerer af vedkommende Yaaben; Skolen varer 4 Aar med et Elevantal, der fastsættes af Rigskrigsministeriet, og overensstemmende med Antallet formeres Eleverne i et eller flere Kompagnier, hvori de ældre Aargange besætte Underofficerspladserne. Efter bestaaet Afgangsprøve — den egentlige Bedømmelse gives for øvrigt efter Forhold og Præstationer under hele Skoletiden — afgaa Eleverne i Reglen som Kadetter til Afdelingerne og naa derefter for Tiden i Løbet af 1— 1 Vs Aar Løjtnantsgraden.
Efterhaanden faar det faste Officerskorps desuden ikke saa ringe en Tilgang af Reserveofficerer ved disses saakaldte „A ctivierung“. Den etaarig Frivillige maa, for at kunne blive Reservekadet og senere Reserveløjtnant, ved Aarets Slutning aflægge en Prøve; ønsker han nu at lade sig aktivere, maa han — tidligst efter et halvt Aars fortsat Tjeneste — aflægge en Tillægsprøve ved Divisionen, men Forberedelsen hertil er ganske hans egen Sag; findes han her i Besiddelse af de fornødne Kvalifikationer som fast Officer, udnævnes han til aktiv Kadet eller Løjtnant uden Rang, men med Lønning som Løjtnant, og faar først tillagt Aldersorden, naar alle hans Samtidige, der have gennemgaaet en Kadetskole, ere bievne udnævnte til Løjtnanter.
For Landevæ rnene — hvoraf som bekendt hver Rigshalvdel har sit, sorterende under sit eget Ministerium og med sin egen Officerstilgang — skete Officersrekruteringen hidtil navnlig ved „Activierung“ af Reserveofficerer, for det ungarske Landeværn tillige gennem LudovicaAkademiet i Budapest, der omtrent svarer til en Kadetskole; i de senere Aar er der imidlertid oprettet Landeværns-Kadetskoler, analoge med Hærens, nemlig 1 for det østrigske Landeværn med 300 Elever i 3 Klasser, 'i for det ungarske Landeværn med 4 Klasser a 100 Elever.
Af Fagskoler findes „Die Kriegsschule“ i Wien til Uddannelse af Generalstabsofficerer. For Optagelse fordres mindst 3 Aars aktiv Tjeneste som Officer, hvoraf de to ved en Underafdeling, meget god Forfremmelsesliste, ugift Stand, en Maximumsalder af 30 Aar og velordnede pekuniære Forhold; fremdeles en „Vorprüfung“ i Matematik, Geografi, Vaabenlære, Pionertjeneste og Befæstningsvæsen, der aflægges i Januar ved Ansøgerens Division, og derefter i September ved selve Skolen en „Hauptprüfung“ , dels skriftlig — en taktisk Opgave, en Terraintegning og en almindelig Afhandling til Bedømmelse af Dannelse og Stil — dels mundtlig, omfattende de sidste hundrede Aars Krigshistorie (kun Fakta efter en besternt Lærebog), almindelig Historie, Terrainlære, egen Hærs Organisation og Taktik (de 3 Vaabens Reglementer). Skolen begynder hvert Aars Oktober, varer 2 Aar og optager aarligt 100 Officerer af alle Vaaben, baade af Hæren og begge Landeværn; under Skoletiden anvendes en Dag ugentlig til Løsning af taktiske Opgaver, Vinter og Sommer i Terrainet, naar Vejret blot nogenlunde tillader det, og desuden gennemgaaende en Gang ugentlig en operativ Opgave.
Fremdeles „ Der höhere Artillerie - Curs“ og „Der höhere Genie - Gurs“, begge i Wien, for Kaptajner og Løjtnanter af disse Vaaben; Optagelsesbetingelserne ere analoge med Krigsskolens, en Gennemgang af disse Skoler altsaa ikke obligatorisk; Optagelsesprøven omfatter dog ikke Krigshistorie, men vel Taktik og desuden tekniske Fag. Hver Skole begynder aarligt og varer 2 Aar; for Tiden er hvert Hold paa c. 25 Artilleri- og 20 Ingeniørofficerer. — Herhen hører ogsaa „Specialcurs für Hauptleute der Artillerie“, der varer fra l.O k tb r. til 20. Decbr., og som gennemgaas af de Kaptajner, der næste Aar skulle aflægge Stabsofficersprøven.
Af andre Fagskoler haves i Hovedsagen „ArmeeSchiessschule“ i Bruck a/j Leitha, hvorved aarligt om Sommeren afholdes 2— 3 „Lehrcurs“ à 5 Uger, hvert for c. 100 Kaptajner (Ritmestre) og Oberlieutenants, 1 „Informationscurs“ paa 5— 6 Dage for Afdelingschefer og andre Stabsofficerer og 1 paa 4— 5 Dage for Deltagerne i Stabsofficersprøven ; „Artillerie-Schiessschule“ med særlige Afdelinger for Felt- og for Fæstningsartilleriet, hvorved i Sommermaanederne afholdes flere „Lehrcurse“ à 3— 5 Uger, dels for det ældste Hold i Artillerie-Curs, dels for Kaptajner og — efterhaanden samtlige — ældre Oberlieutenants; „Militär-Reitlehrer-Institut“ i Wien, hvor Kursus varer 11 Maaneder, for de bedste Elever 2 Aar; „Militär-Fecht- und Turnlehrer-Curs“ i Wiener-Neustadt, hvor det fuldstændige Kursus varer 11 Maaneder, medens der tillige i den senere Tid er oprettet specielle Fægtekursus ä 4 Maaneder to Gange aarligt, hver Gang for 30 Subalternofficerer.
Dette er i korte Træk den egentlig skolemæssige Uddannelse. Naar Løjtnanten eller Kadetten konnner fra Akademiet eller Kadetskolen, lægges der straks stærkt Beslag paa ham, og han kommer ved idelig Praksis hurtigt ind i alle Tjenestens Detailler ved Afdeling og Underafdeling; særligt gælder dette Kadetterne, som, forinden de som „Kadet-Officiers-Stellvertreter“ forrette Officerstjeneste, maa gøre Tjeneste i de forskellige Underofficersgrader; tidligere var det saaledes ingenlunde ualmindeligt, at Kadetten gjorde endog 10 Maaneders T jeneste som Feldwebel og Rechnungs-Unterofficier, hvilken sidste forestaar hele Underafdelingens økonomisk-administrative Tjeneste, men de senere Aars Udvikling af Hærvæsenet og dermed ogsaa Trang til en hurtigere Officerstilgang har forrykket dette Forhold noget. Men den unge Officers Uddannelse fortsættes ikke alene gennem selve Tjenestens Praksis, den søges fremmet paa allehaande Maader, og det vil snart ses, at dette ikke alene gælder den unge Officer, men at man tvertimod lige op til de højeste Grader arbejder energisk videre paa Officerens Uddannelse og søger at gøre ham fuldt fortrolig med de vanskelige Opgaver, der ville tilfalde ham i Alvorens Stund. Denne Videre-Uddannelse bestaar dels i den saakaldte „instructive Beschäftigung“ , dels i særlige, praktiske Øvelser, der afholdes afdelingsvis eller i visse Kursus. Ved alle Afdelinger ere saaledes Øvelser i Fægtning og Skydning obligatoriske for Kaptajner og laverestillede Officerer; Fægtning drives navnlig om Vinteren, mindst 2 Tim er ugentlig, om Sommeren kun lejlighedsvis; til Skydning — forunderligt nok kun med Gevær — er pr. Deltager tilstaaet GO Skud, som i Reglen bortskydes ved den normalt foreskrevne Skydning og gerne ved Vedkommendes Underafdeling, dog kan Afdelingschefen ogsaa anordne særlige Skydninger. I Ridning — der vel er Genstand for Undervisning paa Akademierne, men ikke paa Kadetskolerne — uddannes Subalternofficerer af Infanteriet og de øvrige Fodtropper, Læger og Intendantur-Embedsmænd ved de saakaldte „Infanterie-Equitationen“ , Kursus, der aarligt oprettes i alle større Garnisoner fra 1. December til sidst i A p ril med Officerer af de beredne Vaaben som Lærere, men hvor baade Lærere og Elever samtidig ere til fuld Tjeneste ved deres Afdelinger eller højst fritagne herfor om Eftermiddagen, hvis Rideundervisningen ikke kan lægges i Middagstimerne; det tilstræbes, at enhver Subalternofficer gennemgaar dette Kursus 3 Gange. I Brigade-Officierschulen uddannes Rytteriets Subalternofficerer videre — fra 15. Oktober til sidst i A p ril — baade i Ridning og Vaabenbrug og i forskellige Teorier; tilsvarende i ArtillerieBrigade-Equitationen — 1. Oktober til sidst i Ap ril — for Artilleriets og i Regiments-Officiersschulen — 1. Novbr. til sidst i A p ril — for Trainets Officerer. Endelig uddannes en Del Officerer til Stillingen som P ro - viant-O fficier — hvoraf hvert Regiment og ligestillet Afdeling har sin — i særlige Kursus, der oprettes Fo reller Efteraar i hvert Korpsdistrikt, varer G Uger og omfatter Administration, Forplejnings- og Traintjeneste, Hestevæsen og Trainudrustning.
Altsaa et meget fyldigt Supplement til den mere elementære Skoleuddannelse, der allerede maa give den unge Officer en god Ballast af Kundskaber og praktiske Færdigheder; men i rigtig Erkendelse af, at det er ved Selvuddannelsen, man kommer længst, søger den nævnte „instructive Beschaftigung“ foruden at virke direkte belærende ogsaa at vække Evnen til og Interessen for ved eget Arbejde og ved Studier at stræbe videre mod Fuldkommenheden. Idet jeg ret straks skal komme ind paa, hvorledes man ved Afdelinger m. m. søger at naa det første af disse Maal, den direkte Belæring, maa forinden omtales de først i de allersidste A a r indstiftede „CorpsO fficie r-S chulen “, hvis Opgave udtrykkeligt angives at være den, at danne et sikkert Grundlag, hvorpaa Officererne ved Selvstudium og ved den instruktive Beskæftigelse ved Afdelingen kunne uddanne sig selv videre til højere Stillinger. En saadan Skole oprettes aarligt, fælles for alle Vaaben, ved hvert Armékorps og varer G Maaneder, i Reglen fra December til Maj; den er beregnet paa ældre Oberlieutenants, der snart staa for Tou r til Kaptajnsavancement, eller som dog i det mindste have 3 Aars aktiv Tjeneste som Officer ved en Afdeling, hvoraf mindst de to ved en Underafdeling, og er gerne paa henved 40 Elever; Oberlieutenants, der have gennemgaaet Generalstabsskolen eller det højere Artilleri- eller Ingeniørkursus, ere fritagne. Skolen har intet fast Personel; hver Gang, den oprettes, ansættes som Chef en dertil egnet General eller Oberst, der i Reglen tillige bestrider sin sædvanlige Tjeneste, medens der som Lærere tilkommanderes nogle Stabsofficerer eller Kaptajner, der under Skoletiden saavel som 1— 2 Maaneder forinden fritages for al anden Tjeneste. Eleverne ere altsaa i en moden Alder og møde selv med Erfaringer fra Troppetjenesten ; Undervisningen gaar især ud paa at fæstne og udvide deres militære Kundskaber og paa at sikre en ensartet Opfattelse af navnlig de taktiske Reglementer og derigennem den rette Samvirken af alle Vaaben; den er hovedsagelig applikatorisk anlagt med talrige Opgaver baade i Stue og i Terrainet, men ogsaa med skriftlige Arbejder, udarbejdede paa Skolen i en begrænset Tid. Der anvendes ikke Øvelsesapparat, hvorimod særlige Øvelser i vedkommende Garnison overværes. Der afholdes ingen Afgangsprøve, men Bedømmelsen gives efter Forholdet under hele Skoletiden, og desuden finder en speciel Klassificering Sted for hvert enkelt Fag. Ifølge Programmet og nærmere Oplysninger fra en Deltager paa en saadan Skole er Ordningen i Hovedtrækkene følgende: Undervisningstiden er normalt S — llV s Em. og de fleste Dage 3— 5 E ftm .; Undervisningen omfatter:
1) Strategi, i nogenlunde fyldig Fonn gennem Eksempler, og Tak tik gennem et saa detailleret Kendskab til do tre Hovedvaabens Reglementer, Skydning, Ildvirkning, som et nøje Sammenspil nødvendiggør;
2) det for Taktikken absolut nødvendige i teknisk og fortifika torisk Henseende for Felt- og Fæstningskrigens Vedkommende, herunder Feltjærnbane- og Felttelegrafvæscn;
3) det Nødvendige om Trainets Udrustning, om Forplejnings - og Regnskabsvæsen i Felten, om egen Hærs Mobilisering, specielt Underafdelingens, og dens Organisation paa Feltfod;
4) kort Oversigt over Nabostaternes Hæres Organisation og Udrustning tilligemed Orientering over de sandsynlige Ivrigsskuepladse.
Specielt søges ved en kritisk Gennemgang af et Felttog eller et Afsnit af Operationerne eller af enkelte Episoder i Slag og Fægtninger Sands og Evne vakt til et rigtigt og dermed ogsaa frugtbringende Studium af Krigshistorien. Desuden gives, som berørt, talrige Opgaver; paa den omtalte Skole vare Eleverne delte i 3 Grupper, som hver under sin Stabsofficer — der byttede Gruppe hver anden Maanecl — et Par Gange om Ugen afholdt Krigsspil eller andre applikatoriske Øvelser, hyppigst i Terrainet, i Reglen taktiske Opgaver med en simpel Supposition og Styrker paa 1 Bataillon til 1 Regiment med Tildeling af andre Vaaben, hvor der lagdes særlig Vægt paa Befalings- og Meldingsvæsenets Teknik. Skolen slutter med en 14 Dages Øvelsesrejse, der tildels anlægges som en Generalstabsrejse for en Division for at klargøre alle Virksomheder, og da navnlig de taktiske, ved et større Led i Felten. Ved nævnte Skole foregik denne Rejse saaledes :
1. Dag. Afgang pr. Jærnbane, hvor Eleverne paa Re jsens næstsidste Station fik udleveret Supposition og Ordre de bataille for en Division; paa Ankomststationen fordeltes Rollerne som Chefer for Brigader, Regimenter osv., medens Lederen selv udgav Divisionens Ordrer, og paa Grundlag heraf maatte saa Enhver paa Stedet foretage Indkvartering, Befalingsudgivelse m. m. for sit Omraade og tillige skizzere hele Divisionens Indkvartering; alt udarbejdedes skriftligt.
2. Dag. Divisionen foretog en Frennnarche — Fjenden forudsattes 15 Km. borte og i Fremrykning; alle Marchedetailler bleve gennemgaaede og skizzerede, først for Divisionen i én Kolonne, derefter gaves Frihed til at danne tiere Kolonner.
3. Dag. Fægtning; alle Kampens Momenter indtil Stormen bleve gennemgaaede, gerne ved Spørgsmaal snart til En, snart til en Anden, efter at først hver ny Situation klart var fremstillet. Som altid ved applikatoriske Øvelser stilledes Spørgsmaalet jævnligt saaledes, at kun et kort, ganske bestemt Svar var muligt: Ja eller Nej, til Højre eller Venstfe; ofte forlangtes Svaret uformodet straks af samtlige Deltagere, skriftligt paa et Meldingskort. I øvrigt skriftlig Ud arbejdelse af hele Øvelsen.
4. Dag. Forfølgning af den slagne Fjende, gennemgaaet paa lignende Maade i alle Detailler.
Herefter toges et Pa r Dage til Gennemgang af alle Udarbejdelser, og derefter besøgtes forskellige Befæstninger og Skuepladsen for enkelte Begivenheder i Felttoget 1866, hvorved disse bleve gennemgaaede paa Stedet, tildels ogsaa applikatorisk. Hele Rejsen foretoges pr. Bane eller til Fods, og det er heller ikke i rent fysisk Henseende Smaating, der forlanges paa en saadan Skole: Dagsmarcherne kunde gaa op til over 50 Km. — Endnu skal kun tilføjes, at man antager, at den saakaldte „Stabso fficie rs-P ru fung “ efter Indførelsen af disse Skoler efterhaanden skal falde bort; den er som bekendt den sidste Rest af Skolen for Stabsofficers-Aspiranter, „Stabsofficiers-Gurs“ , der tidligere varede 1 Aar, men senere indskrænkedes til 1k . Prøven aflægges for en Kommission i W ien af de Kaptajner, der overhovedet konnne i Betragtning til Avancement, og tager for hver Aspirant 3— GUger; den er meget indgaaende, men tillige — som alt i den østrigske Hær, der hører ind under Begrebet Skoleuddannelse — meget praktisk anlagt; den opfatter særligt taktiske Opgaver, der dog ogsaa spille ind paa Administration, Forplejningsvæsen m. m., og afholdes i Hovedsagen som applikatoriske Øvelser i Terrainet, hvor alle Forhold f. Eks. ved en Brigade under en bestemt Situation afhandles mundtlig paa Stedet og derefter bearbejdes skriftlig. Fremdeles hører til Prøven et Krigsspil, nærmest for at se, om Aspiranten forstaar at lægge og lede en Øvelse med et Officerskorps, og sluttelig et Informationskursus paa en Ugestid ved „Armee-Schiessschule“ .
Betragter man endelig Officerens Videre-Uddannelse gennem den oftnævnte, „instructive Beschaftigung“ ved Afdeling m. m., saa kan dennes Hovedmiddel udtrykkes i lo Ord: applikatoriske Øvelser; de have ganske afløst de tidligere Rekognoscerings- og taktiske Opgaver med skriftligUdarbejdel.se, og kun enkelte Foredrag over specielle Æmner supplere endnu, hvad der ikke kan naas gennem de applikatoriske Øvelser. Disse afholdes hovedsageligt om Vinteren, stedse 1 Gang ugentlig, efter Omstændighederne ogsaa om Sommeren, og da gerne 3 Gange maanedlig, snart som Krigsspil, snart paa anden Maade, snart i Stue, snart i Terrainet, og kunne i deres Ramme optage Æmner, der passe for alle Led, lige fra Underafdelingen til den større Stab. Østrigerne ere jo ikke Opfindere af den applikatoriske Metode, men de forstaa at anvende den; de opdrages dertil fra deres tidligste T id , og Eksemplet til dens ihærdige Dyrkning udgaar fra de højeste Led. Den østrigske Instruktion siger om disse Øvelser: De skulle gaa ud paa Anvendelsen af Bestemmelser og taktiske Grundsætninger, som ere nedlagte i Reglementerne og Lærebøgerne, men ikke med deres abstrakte Behandling, tværtimod, der skal stilles konkrete Opgaver, mundtligt eller skriftligt, i to Partier eller mod tænkt Modstander, efter imaginaire Suppositioner eller paa Grundlag af virkeligt stedfundne Øvelser eller paa Basis af Eksempler fra Krigshistorien: det drejer sig om, hurtigt at finde sig til Rette i forskellige og vekslende Situationer og at handle netop efter deres Bydende; Lederen skal forinden sin Kritik gribe saa lidt ind som muligt og stedse vaage over — ogsaa for sit eget Vedkommende — at Befalings- og Meldingstjenesten drives korrekt, overensstemmende med Virkelighedens Fordringer, kort sagt mønsterværdigt; og endelig skal til enhver Tid den Hang til Formalisme søges bekæmpet, der uvilkaarligt breder sig under fredelige Forhold. — Man har allerede i Fremgangsmaaden paa den nys omtalte Øvelsesrejse ved en „Corps-Øffic-ier-Schule“ et Billede af den Metode, der følges ogsaa ved Afdelingerne og højere op for Officerernes Videre-Uddannelse, altsaa stedse don applikatoriske Metode, Teorien straks anvendt i Praksis; f. Eks. saadan og saadan skal en Befaling eller Melding skrives — De befinder Dem i den og den, nøje bestemte Situation — skriv nu Befalingen eller Meldingen, De har saa og saa lang Tid dertil. Øg denne Metode lader sig anvende paa alle Ømraader — et Regiment skal angribe: Teorien herfor kende vi Alle , men anvend den nu i Praksis i det Terrain , vi her staa i, eller efter det Kort, her ligger for os, i denne bestemte Situation, der nu angives, handl efter, hvad den foreskriver, følg derefter Regimentets Udvikling, Skytteliniernes Fremrykning, Reservernes Sætten ind, tag A lt med, hvad der kan møde undervejs, gør Rede for, hvorledes disse Terrain vanskeligheder overvindes, for Virkningen af Fjendens Artilleri- og Fodfolksild, for Imødegaaelsen af Fjendens Modstød, af en Rytterattake i Flanken — og se saa herved at finde Virkelighedens nøgne Resultat og derigennem Erkendelsen af, om man har baaret sig rigtigt ad, eller om man har gjort Fejl, man skal søge at undgaa næste Gang, naar man har levende Materiale i de Rammer, der her kun eksistere i Fantasien. — Metoden er jo ingenlunde ny; men jeg tror ikke at fejle i den Anskuelse, at den alligevel ikke er tilstrækkelig kendt eller i hvert T ilfælde ikke tilstrækkelig anerkendt blandt os alle her hjemme; derfor kan det sagtens have sin Værdi at se lidt nøjere paa, hvorledes man i Østrig gennemforer den i Praksis. Jeg tror, at Østrigernes Arbejde belyses bedst ved enkelte typiske Eksempler fra Underafdelingens, A fdelingens og de højere Stabes Om raade; Øvelserne holdes som nævnt dels i Terrainet, dels i Stue, enten helt — Sierligt de krigshistoriske, hvis man ikke er saa heldig at befinde sig netop paa Skuepladsen for den omhandlede Begivenhed — eller som Forberedelse til Øvelsen i Terrainet.
Naar saaledes Underafdelingen er beslaglagt af speciel Tjeneste, Vagt e. 1., ser man Kompagnichef o. s. v. gaa ud med, hvad der er tilovers — ofte en 5— (i Underofficerer og Gefrejtere og d— 4 Menige — for at benytte Lejligheden til en lille Øvelse, som under den daglige Tjeneste vanskeligere kan falde for; en Gang gaar han f. Eks. til en Landsby, hvor alle Detailler med Hensyn til Indkvartering baade under Fred og Krig gaas igennem paa Stedet, en anden Gang til en Lokalitet, hvis Forstærkning til Forsvar under en vis Situation gennemarbejdes; eller han benytter, hvad der tilfældigt møder, til at give et eller andet simpelt Hverv, f. Eks. latie sine Folk danne en lille Patrouille for at observere en Afdeling, der just marcherer i nogen Afstand, hvorved saa Patrouillens Forhold i alle Detailler gennemgaas; og dels ved Gennemgangen af den Melding, enhver Deltager naturligvis i dette Tilfælde maa skrive, dels ved andre Impulser kommer Lederen ind paa alle mulige Forhold, gerne i Form af Spørgsmaal, om Marchekolonnens Formering og Længde, om andre Vaabens Tildeling og derved ogsaa paa Enkelthederne ved dem, om Forplejning, Train o. s. v. o. s. v. Foruden Affattelse af Meldinger øves ogsaa stadigt at tage Skizzer, snart af Terrainet, snart af en Opstilling e. 1., blot med faa Streger, og altid paa inddelt Papir, hvor Inddelingen svarer til 1000* i den almindeligt anvendte Maalestok, 1:75000; Underofficererne medføre det i deres Lommebog, Officererne have det i deres Meldingsblok, der ligesom Korttasken er reglementeret og uadskillelig fra dem. Øvelse i Stue afholdes ogsaa efter Lejlighed; Kom pagnichefen samler sine Underofficerer f. Eks. paa en Regnvejrsdag, og gennemgaar et eller andet instruktivt Æmne; ved en Øvelse, jeg overværede, gennemgik han saaledes en kort forinden afholdt Garnisonsmanøvre med Fodfolk og A rtilleri, og det var ligesaa instruktivt og fornuftigt gjort, som Apparatet var simpelt og anskueligt: over to sammenstillede Senge lagdes Tæpperne i Bakke og Dal, Bændler af forskellig Farve angav Veje og Vandløb, sorte Klædelapper Skov, medens smaa Legetøjshuse paaNaale markerede Landsbyer og andre Lokaliteter; man havde her et let forstaaeligt Kort i raa Træ k, hvorpaa Alt i Form af Spørgsmaal blev gennemgaaet, Kolonnens Fremrykning, dens Udvikling, Artilleriets Optræden, Patrouillernes Gang o. s. v. o. s. v.; paa et Bord ved Siden laa et simpelt Apparat af Træklodser, og hermed fremstilledes enhver Formation, der kom paa Tale, Førernes Plads m. m.
E t særligt Slags Øvelser vil jeg her gerne indskyde i en Parenthes — thi de have Intet med de applikatoriske Øvelser at gøre — nemlig Patrouilleøvelserne, fordi de i deres Anlæg næsten nærme sig det Ideale paa det Omraade; de bleve satte i Scene, efter at Busland havde indført sine Jagtkommandoer, og bestaa i deres fuldstændige Form i, at der efter Korpsets eller Divisionens Anordning gives de forskellige Garnisoners Patrouillører sammenspillende Opgaver, der medføre deres Fraværelse paa egen Haand i flere Dage; pr. Kompagni uddannes 4 Infanterister specielt som Patrouillører, tildels samlede under en bestemt Officer, men de nævnte Opgaver gaa forøvrigt paa Skift mellem de yngre Officerer. Som Eksempel paa en saadan Øvelse skal nævnes følgende mellem (i Patrouiller paa den ene Side, 3 paa den anden, dels Fodfolk, dels Rytteri, hver Patrouille paa 1 Oflicer og 4 Mand og alle Patrouiller 2— 3 Dage borte. Hovedsuppositionen angav kort Situationen for to Partier under Fremrykning mod hinanden, og disse Patrouiller vare deres fremskudte Følehorn; de fleste af dem — deres Garnisoner laa gennemsnitlig c. 100 Km. fra hinanden — transporteredes pr. Bane til passende Udgangspunkter, og Garnisoner, der laa tilpas, spillede med ved at være beordrede til f. Eks. at øve Sikkringstjeneste en bestemt Dag i en vis Tid i et givet Terrain. Jeg skal i Hovedtrækkene følge den ene Fodfolkspatrouilles Gang; den var borte fra Garnisonen i 2 Dage. Den afgik pr. Bane om Morgenen lil en af Divisionen fastsat Tid og aabnede paa Ankomststationen Konvolut Nr. 1, som indeholdt:
1. kort. men præcis Angivelse af Situationen;
2. Ordre til at undersøge, om et bestemt Punkt — 28 Km. fra Standpladsen — var besat af Fjenden og til at søge Forbindelse med egne Patrouiller, der muligt inaatle være i Nærheden; Marchelinien var angivet ved 3— 4 Punkter, som skulde passeres, i et af dem — en Landsby — skulde tillige undersøges, hvor mange Folk og Heste der kunde rummes, fra et andet — et Højdepunkt — skulde skaffes Oplysning om Oversigten over Terrainet i en bestemt Retning;
3. omtrentligt Sted, hvor der skulde overnattes, og Tidspunkt, da Konvolut Nr. 2 skulde aabnes.
Henad Aften stødte Patrouillen paa en fjendtlig Patrouille, der forjoges — det er staaende Regel, at den, som kommer først til Skud, har Overtaget — og overnattede saa under aaben Him m el, paa en Mark, under Sikkring af en Enkeltpost, der afløstes hver Time; Forbindelso mod egne Patrouiller opnaaedes ikke. Anden Dags Morgen Kl. 3 skulde Konvolut Nr. 2 aabnes; dens Indhold var analogt med førstnævntes og beordrede Patrouillen til at søge frem lil et Punkt, 30 Km. fjernet, undervejs observere, om Fjendtligt viste sig i den Egn, og foretage et Pa r Rekognosceringer, saaledes af en Bro og flere Vejforbindelser og deres Passabilitet, paa en Jærnbaneslation skaffe Oplysning om det rullende Materiel og Telegrafapparaternes Antal, og endelig, uden at bemærkes, iagttage, hvad der i Øjeblikket øvedes paa Ridebanen i en Kavallerigarnison, der var angivet som det endelige M a al, og hvorfra Patrouillen pr. Bane gik tilbage til sin Afdeling. Meldinger afsendes ikke undervejs — det sker dog undtagelsesvis — men nedskrives naturligt stedse paa Stedet og indleveres med Beretningen: Kontrol øves desuden ved Telegrammer fra opgivne Stationer, ved Meldinger til Gendarmeriet og ved udsendte Officerer. Konserves — der i Reglen spises kolde — medføres, ligesaa Kvarteranvisning, der imidlertid sjældent benyttes, idet Nattekvarter kan tages ganske efter Skøn og skal tages efter Situationens Krav, der opfattes fuldstændig krigsmæssigt, og i hvilken Grad derfor disse Øvelser ere egnede til at udvikle alle Evner hos Førere og Mandskab, trænger ikke til Paavisning. I Bosnien saa jeg en Løjtnant drage afsted med (i Mand med det llverv at søge den korteste Forbindelse mellem Udgangspunktet og Maalet, tværs over vanskeligt bestigelige Bjærge og uvejsomme Skove; han mentes at ville blive borte i 5— 6 Dage, tildels langt fra al menneskelig H jæ lp; paa denne Maade har man i Okkupationsgebetet dannet sig et Net af praktiske Forbindelser og Smutveje.
Men tilbage til de applikatoriske Øvelser. — Vod A fdelingen er med Hensyn til disse gerne Regimentets Officerer delte i 4 Grupper: Kaptajner, Oberlieutenants, Lieutenanter og Kadetter, hver Gruppe under on Stabsofficer eller Kaptajn; jævnligt er Inddelingen dog ogsaa bataillonsvis, men derved faa jo let de ældre Officerer for smaa eller de yngre for store Opgaver; hver Gruppe gøres i Reglen ikke paa over 10— 15 Deltagere. Sidste Sommer blev derved det Regiment, hvis Forhold her nærmest haves for Øje, af forskellige Grunde ikke Tid til slige Øvelser, saa at der kun afholdtes en saadan med hvert Hold Reserveofficerer; og dette gjorde Regimentschefen selv, idet han ude i Terrainet stillede dem forskellige Smaaopgaver. Ved de applikatoriske Øvelser i Stue var der ved det omtalte Regiment sidste Vinter mest benyttet Æmner fra Krigshistorien og saaledes med Kaptajner og Oberlieutenants gennemgaaet Slaget ved Custozza 1SGG, det 4. Thiiringske Inf. Rgt. Nr. 72 i Slaget ved Mars-la-Tour 1870 og Kampen om Stenbruddene ved Rozérieulles I8/s 1870, med de yngre Officerer af en af Rataillonerne desuden Fægtningen ved Nuits is/'i2 1870. Det opgives om Efteraaret, hvilke Æmner der i Vinterens Løb ville blive behandlede, og for hvert af disse de Spørgsmaal, man særligt vil undersøge; Deltagerne opfordres til ved Selvstudium at sætte sig ind i dette Stof, og under selve Øvelsen gaas saa Æinnet med alle dets vekslende Situationer igennem ved en Række Spørgsmaal, rettede snart til En, snart til en Anden, med paafølgende Kritik, medens Enhver følger med paa sit Kort— hyppigt tages de fornødne Detailaftryk paa Regimentspressen eller ved Kalker. For at tage et bestemt Eksempel skal jeg anføre, hvorledes man behandlede Kampen om Stenbruddene ved Rozérieulles; alle Deltagere vare altsaa paa Forhaand orienterede i den hele Situation, og Lederen tog nu et bestemt Regiment og fulgte det under dets hele Fremrykning og Kamp, først udviklende Situationen detailleret, som den forelaa, for hvert enkelt Moment, der skulde behandles, og derefter ved sine Spørgsmaal og sin Kritik søgende at analysere hver Detail og derigennem at komme til Klarhed over, hvorledes man rettelig burde handle under de foreliggende Omstændigheder. Momenterne og Spørgsmaalene vare følgende:
1. Moment gav 83. Inf. Rgts. Situation — Formation, Sikring o. s. v. — Kl. 12 Middag, da det ved Villers aux Bois begyndte sin Fremrykning mod Gravelotte; Spørgsmaal 1: Var det rigtigt allerede ved Villers aux Bois at gaa over i Fægtningsformation V 2: Hvorledes burde hver af Bataillonerne være formeret? 3; Var det rigtigt at udvikle hele 2. Batl. foran Gravelotte? 4: Hvor var, da Regimentet havde besat Gravelotte, den heldigste Plads for Regimentsreserven ?
2. Moment: Fremrykning fra Gravelotte mod Skovranden langs Mance-Dalen og Passagen af denne D al; Spørgsmaal 1: Hvorledes burde denne Fremrykning finde Sted? 2: Var det rigtigt at trække 1. Batl. frem og udvikle den til begge Sider af 2. Batl.? 3: Hvor stor var Regimentets Frontbredde, og hvor stor burde den være? 4: Hvorfor skete Frembruddet fra ManceDalen, forinden den taktiske Orden indenfor Regimentet var genoprettet? 5: Hvad lære vi af denne Passage over en Slugt med tad. Kratbevoksning ? Hvem skal føre Fægtningspatrouillerne? Hvor er Officerernes Plads? Hvilken Formation bør man indtage? Hvorledes bør man i Skov forholde sig med Hensyn til Skydning, Kommando osv?
3. Moment: Ankomst til Østranden af Mance-Dalen; Spørgsmaal 1: Var Regimentets Stilling i den foreliggende Situation gunstig eller ej, og hvorfor?
4. Moment: Besættelse af Kiesgruberne (mellem ManceDalen og Stenbruddene) og den første Besættelse af Stenbruddene ved Rozcrieulles; Spørgsmaal 1: Hvorledes kunde det ved Besættelsen af Kiesgruberne undgaas at sønderbryde Kompagnierne? 2: Var Angrebet paa Point du Jour berettiget?
Hermed var Situationen ved Regimentet gennemgaaet indtil Kl. 2,30 Eftrn., og Opgaven, der tog c. 3— 4 Øvelser, hver paa godt et Pa r Timer, dermed sluttet. Ved de applikatoriske Øvelser i Terrainet er det i Keglen supponerede Opgaver, der sjeldnere gives forud, men hvor som oftest den Ledende først ved Ankomsten fastslaar en Situation og paa Stedet forlanger Dispositioner og Udvikling af alle Detailler for et bestemt Led, Regiment, Bataillon osv.; man gaar fra Sted til Sted i det Terrain, hvorover Øvelsen strækker sig, f. Eks. ved en Bataillons Virksomhed efterhaanden gennem Kompagnizonerne; hvor der er Anledning, forlanges stedse Melding eller Skizze, ellers intet Skriftligt. Afvigte Vinter afholdt en af vedkommende Regiments Batailloner 3 saadanne Øvelser i et Terrain tæt udenfor Garnisonen; Suppositionen — de to sidste Øvelser vare begge en Fortsættelse af den første — gik ud paa, at et isoleret Regiment under sin Fremmarche og under en bestemt fikseret Situation støder paa en tilsyneladende jævnbyrdig Modstander og angriber; derpaa blev gennemgaaet: Regimentschefens personlige Forhold og lians Befalinger':' — Hvor mange Batailloner sættes i 1. Træ fning? — Hvor placeres Reserven, og hvorfor?— I hvilken Formation og ad hvilke Linier rykke Bataillonerne paa Plads? — 2. Øvelse: Fjenden er 2000* borte; hvilken Formation indtager hver enkelt Bataillon? — Hvorledes angives Direktionen, hvem har at sørge for den? — Et fjendtligt Batteri aabner Ilden fra den og den Stilling, en Granat slaar ned tæt ved det eller det Kompagni; hvad gør De? — 3— 4 Granater slaar ned i det eller det Kompagni og give en Del Tab; hvorledes kunde det være undgaaet, og hvad gør De nu? — Fremsendte Patrouiller melde yderligere fjendtlige Kræfters Nærmelse; den Kommanderendes Overvejelse og Beslutning? — Tilbagegang anordnes; hvorledes i alle Detailler? — 3. Øvelse: Reservebataillonen besætter denne Landsby; hvorledes, detailleret for hvert enkelt Kompagni? — Og saaledes videre, saa at man faar saa mange Forhold og saa mange Situationer frem som muligt og dermed ogsaa Evnen skærpet til hurtigt at gribe netop den Løsning, der i dette Tilfælde er den rette.
Gaar man højere op, træffes det samme System; brigade- eller undertiden garnisonsvis samles Stabsofficerer og ældre Kaptajner til applikatoriske Øvelser eller saakaldte taktiske Øvelsesridt i Terrainet eller i Stue i Tidsrummet fra December til Juni — Perioden for Underafdelingernes Uddannelse — i Gennemsnit højst to Dage om Maaneden. I en Garnison, hvor der laa en Brigadestab, 1 Inf.- og 1 Artill.-Regiment, afholdt saaledes Brigadechefen forrige Aar i A p ril et taktisk Øvelsesridt, hvor Temaet var Forholdene ved en Styrke paa 1 Bataillon, 1 Eskadron og 1 Batteri, der dækkede en Divisions Tilbagegang, og ved en lignende Styrke, som forfulgte; ved Mødet om Morgenen tik to af Deltagerne deres Hverv som Detachementskommandører, paa passende Steder gjordes Holdt, og Øvelsen gennemførtes her som sædvanligt; Øvelsen varede fra 8 Fin. til 2 Eftnn, den tilbagelagte Strækning var 34 Km. I afvigte Vinter holdt samme Brigadechef tre Øvelser i Stue; den ene var følgende: Under en bestemt, nøje likseret Situation faar Brigaden Ordre til at besætte en Stilling; hvorledes bedømmer Chefen SituationenV — Bedømmelse af den angivne Stilling i alle Henseender, dens Rekognoscering, Tiden dertil? — Befaling til dens Besættelse? — Befaling fra hver Bataillonschef i 1. Linie? — Hvilke Angrebsretninger foreligge for Modstanderen, og hvorledes kan Forsvaret føres mod hver enkelt? — Melding indløber, at Fjenden har samlet flere Batailloner i en Skov foran Fronten, og enkelte fjendtlige Fodfolkspatrouiller ses alt i Lisiéren; Brigadechefens Beslutning og Befalingerne til Beslutningens Udførelse? — Fjenden bryder med sine Hovedkræfter frem fra Skoven mod et bestemt Punkt; Brigadechefens Befalinger og Hovedreservens Forhold?
Ved Divisionen finder man ganske det Samme. Divisionschefen kommer hver Vinter til Hovedgarnisonerne i sit Distrikt for at afholde applikatoriske Øvelser; afvigte Vinter opholdt en af Divisionscheferne sig saaledes i denne Anledning 3 Dage i en af Garnisonerne og holdt en Øvelse i Stue, hvor der arbejdedes 3—4 Tim er hver Eftermiddag; foruden Brigadechefen og samtlige Stabsofficerer vare saa mange ældre Kaptajner tilstede, at Deltagernes Antal ialt blev 22. Seks Uger forinden fordeltes en hektograferet Anvisning: „Grundlaget „for Øvelsen danner 1. italienske Division Gerales For- „hold 23/e 18G6 og i Slaget ved Custozza 24/e indtil „Kl. D Fm .“ — Derefter Angivelse af de fornødne Kilder. — „For det forberedende Selvstudium kommer i Betragt- „ning: Divisionen Gerales Situation 22/e; L a Marmoras „Befaling til 1. Korps for 23/'o, dens Gennemførelse; „1. Korpskommandos Befalinger og deres Gennemførelse, Stilling og Hvil for Natten, Sikring, Opklaring; „de indløbne Meldinger; 1. Korps’ og Divisionen Gerales „Anordninger for 24/'s; Avantgardens, Underforernes og „General Gerales personlige Forhold og Handlinger indtil „c. Kl. 9 Fm. tilligemed det Nødvendige for de paagæl- „dende Dele af den østrigske Hær. De specielle Spørgs- „tnaal ville i Almindelighed knytte sig nøje til Situationen , saaledes som den faktisk forelaa. Vaabenvirk- „ning, Organisation, Reglementer og Instruktioner de „nugældende.“
Hver Deltager skulde møde med Meldingsblok, Blyant og Farvekridt; et fyldigt Kaartmateriale var jo nødvendigt, det blev leveret, og desuden tilføjet forskellige Oplysninger om Oversigt fra visse Punkter o. 1. Selve Øvelsen gennemførtes derefter bl. a. i følgende Punkter:
1. 1. Korps’ Situation Bedømmelse af SituationenV — Hvorledes bør Korpset omsætte de fra Overkommandoen modtagne Dispositioner i Befalingsform for sit Omraade? — Hvorledes kunde Korpset anvende sit Rytteri ?
2. Situation: Hele 1. Division undtagen Bagagetrain og Forplejningskolonne samles paa venstre Minciobred (i Felttoget 186G gennemførtes dette forøvrigt ikke); Beclømmelse a f Situationen? — Hvor vilde De placere Dem og hvorledes gruppere Dem for Natten? — I hvilken Linie vilde Divisionen i Tilfælde af et overraskende Angreb optage Kampen? — Hvor og hvorledes vilde De opstille Forposterne, hvorledes og ved hvilke Midler indlede Opklaringen ?
3. Situation: En Del af 1. Division overskrider Mincio for at dække Overgangen ved Monzam bano, Resten bliver paa højre Bred for at støtte 2. Division. Hvilken Styrkefordeling mellem disse Grupper maa anses for formaalstjenlig? — Hvad skønner De nødvendigt eller ønskeligt med Hensyn til Rekognosceringer og tekniske Arbejder 23k , hvad gennemførligt? Naar, hvorledes og af hvem skal det anordnes og udføres? — Hvorledes skal der forholdes med Trainet?
5. Situation: Avantgarden (et Detachement paa 1 Inf. Rgt., RA» E sk ., 1 Batt. og 1 Pioncrkomp. under en Brigadechef) har modtaget 1. Divisions Befaling for 23/g. Hvad anordner De herefter i Brigadebefalingen? — Hvad befaler De med Hensyn til Opklaringen? Naar skeer det, hvem faar Befalingen? — Hvilke A n ordninger træffer De 23/e om Morgenen for at gennemføre Fremrykningen? — Hvad befaler De for Forposternes Udstilling? Naar skeer det, hvem faar Befaling? — Hvilken Opstilling vælger De for Avantgarden? Hvad befaler De for Natten? Naar skeer det, hvem faar Befaling? — Hvilke Rekognosceringer og tekniske Arbejder anordner De? Ved hvem, naar, hvorledes? — Hvilke Meldinger ere indgaaedo indtil 23/e Nat? Hvorledes ere de bievne behandlede? Hvorledes burde de været behandlede?
8. Situation: 1. Divisions Fordækning støder paa Fjenden 645 Fm. Hvad bestemmer Avantgardechefen sig til? — Hvilke Befalinger (Ordlyd) udgiver De til Udførelse af denne Beslutning? — Befalingerne fra de Underførere, der modtage Deres Ordrer? — Skizze af Situationen efter disse Befalingers Udførelse, forudsat at ingen fjendtlig Indgriben forinden linder Sted; til hvilken T id vil denne Situation være naaet? Ialt behandledes 11 saadanne Spørgsmaal; de angivne maa være nok til at anskueliggøre deres A rt og den Fylde af forskelligartede Forhold og Krav, Tanken tvinges til at give sig i Lag med og arbejde sig igennem.
De applikatoriske Øvelser i Terrainet ved Divisionen afholdes som taktiske Øvelsesridt af flere Dages Varighed, i Bjergegne dog ogsaa tilvogns eller endog i Hovedsagen tilfods; Deltagerne ere de højere Chefer med deres Generalstabsofficerer samt Afdelingschefer og tildels ældre Kaptajner af alle Vaaben og Korps undtagen Sanitetstropperne; Antallet — saa vel som Øvelsens Varighed — afhænger af de hver Gang disponible Midler. Bestemmelserne angive som Øjemedet med disse Øvelser „at øve Chefer og Stabe i hurtigt at gribe taktiske Situationer og i at disponere“ , og de stillede Opgaver skulle derfor — i ubekjendt Terrain — navnlig levendegøre de større Hærdeles Virksomhed under Fægtning; det foreskrives udtrykkeligt, at der af Dispositioner kun skal nedskrives, hvad man ogsaa i Felten maatte give skriftligt, og at der skal gøres udstrakt Brug af grafiske Frem stillinger. Saadanne taktiske Øvelsesridt afholdes som Regel en Gang aarligt ved hver Division; hyppigt formeres dog Deltagerne, af Hensyn til deres Antal og Garnisonernes Beliggenhed, i to Grupper, og indenfor den Division, hvorfra de følgende Oplysninger ere hentede, afholdtes saaledes sidste Sommer 2 Øvelsesridt i Begyndelsen af Juni, hvert paa 3 Dage; Divisionschefen ledede dem begge selv, og de to Brigadechefer deltoge i dem begge. Ledelsen bestod af Divisionsgeneralen med Stabschef, Kaptajn, og en Løjtnant; hvert Parti af Brigadegeneralen med hans Generalstabsofficer, 5 Regiments- eller Bataillonschefer (eller undtagelsesvis Kaptajner) af Fodfolket, 1 af Rytteriet, 1 af Artilleriet og 1 af Ingeniørerne, men uden Adjutanter; ved Ledelsen to Underofficerer til at sørge for Kvarter o. s. \\, for Resten kun det nødvendige Ordonnans- og Oppasserpersonale. Hvert Parti repræsenterede 1 Division paa 15 B a tl, 3 Esk., 4 Batterier og 1 Pionerkompagni tilligemed alle krigsmæssige Brancher; Udgangssituationen og de foreløbige Ordrer udarbejdedes ved Brigaderne forinden Afrejsen; dette Materiale blev saa gennemgaaet, da Deltagerne meldte sig, og der lagdes her mindre Vægt paa de skriftlige Udarbejdelser end paa, at Enhver var vel inde saavel i den Rolle, der var ham tildelt, som i den hele Situation, og paa, at han nøje havde overtænkt Alt; der maatte gøres Rede for Spørgsmaal af den mest forskellige Art, snart om den Befaling, en Forpostkommando burde udstede for Forposternes Inddragning, snart om denne eller hin Patrouilles Instruktion og Gang, snart om Ordningen af Forsyningstjenesten. Om alle Dages Øvelser danne en sammenhængende Række eller ikke, beror paa Forholdene; i hvert Tilfælde udgives om Aftenen en Udgangssituation for næste Dag, gerne med orienterende Skizzc, hvorefter der forlanges Disposition „in Schlagworten“ ogSkizze til bestemt Klokkeslæt; næste Morgen kunde enhver bryde op, naar han vilde, men hver Deltager maatte ride den Vej, lians Styrke skulde følge, og foretage alle nødvendige Rekognosceringer; allerede under dette Rid t sattes gerne Rytterførerne Stævne, hvorved Gennemgangen af alle Detailler i dette Vaabens Anvendelse blev besørget paa selve Stedet. Den første Dag redes der af Kl. G Morgen til et Rid t paa c. 30 Km.; Rendezvous var sat Kl. 11 paa et passende Punkt, hvor Sammenstødet efter Dispositionerne vilde finde S ted; her var arrangeret et A r bejdsbord for Lederen og hans Stabschef, improviserede Borde for hvert Parti — i godt Vejr i Skyggen af en Bondegaard, i Regnvejr i et Par Skure, eller hvor det kunde træffe sig — Partierne stedse adskilte og Divisionsgeneralen midt imellem. Der toges uden Ophold fat paa at føre Situationen videre, først med Spring paa 1 — Vs Tim e, senere for hvert Kvarter, ti Minutter eller mindre; i Reglen maatte Partierne give en Skizze for hver ny Situation, og hertil havde Divisionen forberedt de fornødne Aftryk af det Terrain , der kunde komme i Betragtning, saa at Indtegningen hurtigt kunde ske. Øvelsen gennemførtes fra nu af som et Krigsspil, men vel at mærke ude i selve det Terrain, hvori Handlingen foregik, hvor enhver saa at sige kun havde at rejse sig op for at afgøre, hvad der kunde være Tvivl om, og hvor desuden Deltagerne forud havde gennemkrydset Terrainet just med denne Opgave for Øje; og endelig saaledes som et Krigsspil virkelig skal gennemføres, hvor ikke alene alt Nødvendigt om Modstanderen tilgik fra Ledelsen, men hvor A lt maatte gennemføres af Pa rtierne, skriftligt i den rette Form , hvis dette vilde ske i Virkeligheden, ellers kaldtes Partifører, Kolonnechef, enhver selvstændig Fører til Divisionsgeneralen og maatte her give sin Befaling, sin Instruktion, sin Melding, ganske som han vilde gøre det under virkelige Forhold; den eneste Indvending, man vilde kunne gøre mod dette saa tro Billede af Virkeligheden, var at Chefer for adskilte Kolonner eller Troppedele her kunde tale sammen. Paa denne Maade fortsattes uden Afbrydelse til Kl. 5 Eftm., hvorefter Alle samledes til en god Times Kritik; derefter en hurtig Middag i det nærliggende Kvarter, straks derpaa Udgivelse af Suppositioner for næste Dag med paafølgende Dispositioner og Skizzer fra Partierne, paa Grundlag heraf de nødvendige Meddelelser fra Ledelsen om Modstanderen, og endelig Udarbejdelsen af Befalinger ni. ni. Saa var det blevet over Midnat, og den følgende Morgen Kl. G var Alt atter i Sadlen; saaledes gik det gennemgaaende hver Dag.
Endelig for Generalstabens Vedkommende træffes ganske det Tilsvarende, hvorved dens Officerer holdes i stadig Øvelse med deres egentlige Virksomhed. Fo ruden en aarlig Øvelse — „Generalsreise“ — med et Antal Generaler og højere Stabsofficerer under Ledelse af Chefen for Generalstaben linder en Del — sidste Sommer saaledes 7 — saakaldte „smaa Generalstabsrejser“ Sted; Ledere og Deltagere ere dels Officererne fra de forskellige Stabe, dels fra Krigsministeriet og andre centrale Kontorer, som altsaa paa denne Maade holdes i Aande i den praktiske Færdighed. Paa disse Generalstabsrejser opereres i Reglen kun med eet Korps paa hver Side; Udgangssituationen behandles forud i alle Detailler med Etapeforbindelser osv., og derefter skrider selve Øvelsen frem paa sædvanlig Maade, idet hvert Pa rti, overensstemmende med Virkeligheden, først faar sine Efterretninger og Meldinger henad A fte n , saa maa udarbejde alt Fornødent og næste Morgen Kl. 4— 5 atter tage fat; Rejsen er tillige lagt an paa at prøve Deltagernes fysiske Evner eller rettere deres aandelige Arbejdsevne under anstrengende Virksomhed, og undertiden vækkes de midt om Natten ved pludselige Efterretninger og maa straks bearbejde den nye Situation. Rejsen varer c. 12 Dage, hvoraf gerne de 9 medgaa til selve Øvelsen, medens der i do øvrige foretages længere, ofte anstrengende Rid t med mundtlig Løsning af forskellige Opgaver undervejs, men uden Arbejde, naar Kvartererne ere naaede. — Hjemme have Generalstabsofficererne som Regel ikke særlige Øvelsesarbejder; derimod samles de Løjtnanter, der ere til Prøvetjeneste ved Stabene, korpsvis to Dage i December Maaned til Løsning af en Opgave, fælles for dem alle og stillet af en Stabsofficer efter Sanktion af Chefen for Generalstaben; den drejer sig sædvanligt om en Divisions Virksomhed, saaledes at de skulle fatte deres Beslutning og paa Basis heraf udarbejde alle Befalinger m. m., altsaa gennemarbejde Alt i Detail. Hver Enkelts Opgave kritiseres derefter af en Major eller Kaptajn i Generalstaben, der hertil faar c. 8 Dage, hvorpaa det hole Materiale indgaar til Bedømmelse af den Stabsofficer, som har stillet Opgaven, for af ham delvis at forelægges Chefen for Generalstaben; altsaa ogsaa en fortrinlig Øvelse for Og et godt Moment til Bedømmelse af Generalstabens Officerer.
Det ligger ganske udenfor dette Foredrags liensigt nærmere at undersøge selve de fremdragne Øvelser; de ere kun ganske eksempelvis anførte for at vise Maaden, hvorpaa der arbejdes, og navnlig for at anskueliggøre den applikatoriske Metode, hvortil Alle fra første Færd opdrages, som anvendes paa alle Skoler, og hvorved man søger at vedligeholde og udvikle Routinen indtil de højeste Stillinger. Jeg tror, at Enhver, selv efter dette flygtige Billede, vil indrømme, at der arbejdes stærkt i det østrigske Officerskorps; jeg vil kun ønske, at man ogsaa maatte have faaet det Indtryk, at det er en fornuftig og en praktisk Ve j, ad hvilken man har ledet dette Arbejde. Man har der sin effektive Kommando Aar efter Aar, Dag efter Dag, anstrengende og uafbrudt; og alligevel lægger man saa stor Vægt paa disse Øvelser for Befalingsmændene, og dog finder man Tid til dem. Det er klart, at man ved Uddannelsen af det Led, der er En betroet, uddanner og udvikler sig selv paa den fyldigste Maade; men herved er og bliver Uddannelsen af det værnepligtige Materiale Hovedsagen, vor egen fremmes ikke nok derved, der or desuden saa meget andet at tage Vare paa, og i kun altfor meget maa man gaa paa Akkord paa Grund af allehaande Hensyn. Et Supplement til don Uddannelse, den daglige Tjeneste giver, forsmaas derfor ikke selv i de store Militærstater, og don heldigste Form for denne supplerende Uddannelse har man fundet i de applikatoriske Øvelser; Østrig er vel ikke disse Øvelsers Hjemstavn, men man har der forstaaet at sætte dem i System. — Alt Godt i det militære Hierarki maa gennemføres fra oven; i Østrig ser man da ogsaa, hvorledes man lige fra de højeste Led er gaaet i Spidsen, har ansporet til Arbejdet ved sit Eksempel og vist, hvorledes det skal gøres; og man ser tillige der, hvorledes Officerer gennem alle Grader formaa med Udbytte at lægge og gennemføre en saadan applikatorisk Øvelse, at det altsaa meget vel kan læres, selv om sagtens de Færreste ere fødte dertil. Hvis Nogen efter denne korte Fremstilling skulde tinde, at det maa være et overvældende Arbejde, der saaledes forlanges, skal jeg kun erindre om , at denne Skildring er koncentreret for alle Led fra de højeste til de laveste; undersøger man Enkelthederne, vil man snart se, at den enkelte Officers Arbejde i Aarets Løb ingenlunde bliver uoverkommeligt.
Naar man søger ud hjemmefra, søger Kendskab til fremmede Forhold, hvor Pulsslaget gaar stærkere og Midlerne ogsaa ere større til at følge med, medens dog, naar det en Gang kommer til Stykket, de Smaa blive maalte med ganske samme Alen som de Store — saa ligger der naturligt bag hver Tanke Ønsket om at kunne medbringe Noget til Gavn for det Hele her hjemme; man søger at drage sine Paralleler mellem der og her, thi trods al Forskel er dog paa mange Punkter en Sammenligning mulig. Det maa være mig tilladt flygtigt at skizzere Parallelen for det her omtalte Æmnes Vedkommende. — At komme ind paa vor skolemæssige Officersuddannelse ligger vel udenfor den Ramme, jeg har tænkt mig; men jeg kan dog ved den blotte Nævnelse heraf ikke tilbageholde det Spørgsmaal: Er den tilfredsstillende, eller kunde ikke allerede den trænge til et Supplement i en lidt modnere Alder, mere eller mindre analogt med de østrigske „Corps-Officier-Schulen“ '? E r den tilstrækkelig fyldig, navnlig i praktisk Retning, og er den tilstrækkelig egal for alle* Vaaben, Ingeniørerne ikke at forglemme, saa at man gør det mest Mulige for deres rette Samvirken, at den samlede Kraft ikke falder fra hinanden i hvert enkelt Vaabens Specialiteter? — Og nu Sekondløjtnanterne? Om selve Institutionen saavel som om deres Uddannelse kan der debatteres; men naar man nu har dem og navnlig har dem om Vinteren ved en Afdeling, hvor Inspektion ofte er deres væsentligste Tjeneste, kunde der saa ikke være god Grund og rigelig Tid til ved applikatoriske Øvelser at erstatte lidt af den praktiske Tjeneste, man ikke kan give dem? Og ligeledes til at opdrage dem, i hvis Lod et specielt Hverv i Krigen vil falde, med dette for Ø je : uddanne Enhver, der skal være Trainfører, hertil ved alle Lejligheder, skole den, der designeres til Ørdonnansofficer, hertil ved en Stab og helst ved den, hvorved han vil blive ansat — i Parentbes bemærket ogsaa med Tanken paa Adjutanter ved Forstærkningsbataillonerne give en Del af Sekondløjtnanterne nogen Uddannelse i Adjutanttjeneste og Administration? — Øg endelig — man tillade mig dette Sidespring — er vore Underofficerers skolemæssige Uddannelse fyldestgørende? Vilde ikke enten en samlet Sergentskole for hele Fodfolket — eller muligt en Samling paa anden Maade — der tillige maatte blive et Elitekompagni, et Mønsterkompagni, sikre en baade langt mere egal og især mere praktisk Opdragelse, end det ret vel er muligt, hvor den er fordelt paa saa mange Hænder, og hvor man kun i mindre Hold tager Underofficererne ind paa rent specielle Repetitionskursus o. 1?
Jeg skal ikke her søge noget Svar paa disse Spørgsmaal; jeg skal i det Haab, at Enhver accepterer Tanken om, at den Uddannelse ikke er tilstrækkelig, som man giver sig selv og Andre ved at føre effectiv Kommando, alene holde mig til denne Tanke. Det maa være mig tilladt at fremhæve, at mine Bemærkninger særligt ere henvendte til jævnaldrende og yngre Kammerater i Fod folket, der sagtens er dem, der føle mest, hvor Skoen trykker. Det gælder dog om at regne med Tingene, som de ere, og ikke, som de burde være; forhaabentlig vil hos Ingen Ønsket om og Arbejdet for en bedre Ordning navnlig af Fodfolkets Tjeneste nogensinde svækkes, men saa længe det er, som det er, tjener man Sagen daarligt ved kun at ønske og søge Midler derimod, uden samtidigt at søge at faa det bedst Mulige ud af, hvad man en Gang har. Saa vist, som man skal søge længe rundt i Verden for at finde et Arbejde saa ihærdigt som dut, der præsteres paa en Rekrutskole i Danmark, saa vist skal man ogsaa lede længe for at finde saa militært døde Perioder som her — hvad der ikke er vor Skyld — og tillige en saa fuldstændig militær Hvile — og det er tildels vor Skyld. Har man ikke det levende Materiale, maa man hjælpe sig efter Evne, Surrogater ere dog bedre end slet Intet; i alle Militærstater, hvor man til Stadighed har den effektive Kommando, forsmaas disse Hjælpemidler endda ikke, de danne tværtimod en integrerende Del i Uddannelsen, og det op til de højeste Stillinger; hvorfor ikke lægge mere ,Vægt derpaa, end vi alt gør? Mange stille sig sagtens afvisende dertil, fordi de tro dem teoretiske; men de applikatoriske Øvelser ere tværtimod Praksis, fordi det her gælder om at bringe Teorien til Anvendelse. Vil man regne Maksimum af Rekrutskoler og Maksimum af større Øvelser i Maksimum af den Tid, man overhovedet kan staa f. Eks. som Kaptajn, vil man dog sikkert komme til et saa ringe Antal Gange, hvor man selv kan føre Kompagni, Delingsførerne Deling, Underofficererne faa selvstændige Hverv med Patrouiller, Poster osv., at man vist villig indrømmer Nødvendigheden af mere Øvelse. Tjenestegangen kan — for Tiden — ikke give os d en , lad os saa skaffe os den selv; lad os la;gge de Instruktionsøvelser, Programmet peger hen paa, som rent applikatoriske Øvelser, og man vil efterhaanden opnaa paa den ene Side mere Routine, paa den anden et bedre skolet Befalingspersonale og et saadant Sammenspil med sine Befalingsmænd, at man ikke — snart sagt — hver Gang maa begynde deres Uddannelse forfra samtidigt med Rekrutternes. Dog skal man sikkert give Agt paa ikke at fordre for meget, ikke afholde disse Øvelser hyppigere, end at man derved kan vedligeholde sin Routine og sin Arbejdsevne og dog bevare Interessen for dem; thi applikatoriske Øvelser kræve et anstrengende aandeligt Arbejde, naar tle skulle føre til Noget. Men hermed maatte da ogsaa følge, at i Hovedsagen samtlige Befalingsmænd deltog i disse Øvelser, hvilket atter forudsætter, at de mange Bortkommandoer og Afgivelser, baade af Officerer og navnlig af Underofficerer, der især i en større Garnison ere saa følelige, reguleredes saaledes, at Afdeling og Underafdeling i Hovedsagen havde sin faste Stamme samlet paa Tidspunktet for disse Øvelser. — Al Føring, selv for de smaa Led, hører vel blandt de vanskeligste Opgaver, man kan stille; Evnen dertil udvikles kun gennem idelig Øvelse, og uden denne tabes tillige Routinen og glemmes meget; i mange af Føringens Detailler kan Øvelse opnaas ogsaa uden det levende Materiale, og hvad man ikke kan faa øvet m ed Tropper, maa øves uden Tropper; thi Alt maa øves. De store Begivenheder frernstaa dog som Resultat af en Hærskare af Detailler; forstaar man at beherske dem, bliver der ogsaa Haab om at influere paa Resultatet.
