Det er almindeligt at tale om den industrielle revolution som betegnelse for den industrielle produktionsforms gennembrudstid. Ordet er vel nok rigtigt anvendt på den omvæltning, industrialis­men medførte i engelsk økonomi og levesæt, men for de fleste andre landes vedkommende var der tale om en mere eller mindre hastig udvikling, som ikke havde revolutionens karakter.

Herhjemme ville det således have nok så megen mening at tale om revolutioner i landbruget. Man hører aldrig denne be­tegnelse anvendt, og dog har ændringer i landbrugets produktions­ former tre gange haft ganske overordentlig stor betydning for dansk økonomi og levestandard. Den første gang var i årene ef­ ter 1700-tallets midte; den anden var i slutningen af 1800-tallet, og den tredje gang er vi vidne til i disse år.

Forud for 1700-tallets midte fulgte bønderne sekelgamle pro­duktionsformer. Så vidt man veed, var landbruget for tusind år siden spredt på mange selvejergårde. Efterhånden øgede stor- mændene deres jordtilliggender; selvejergårdene erstattedes i vidt omfang af fæstegårde. For to hundrede år siden var der kun lidt over tusind selvejergårde tilbage. Herremændene havde hals- og håndsret over deres fæstere. Brugene var ofte spredt i mange små lodder omkring en kerne af bondegårde. Produktionen var meget lav: høsten var mindre end en fjerdedel af, hvad den er i disse år.

Denne periodes ophør er markeret af en række landbrugs­ reformer, der begyndte med ophævelsen af vornedskabet og fik sin formelle afslutning med stavnsbåndets ophævelse i 1787. Fæste­ forholdet reguleredes, og landsbyerne opløstes de fleste steder. De mange jordstrim ler samledes i tilliggender om kring det en­ kelte bondebrug, hvorved rationel drift blev mulig. I løbet af et par årtier øgedes produktionen væsentligt. Efter den såkaldte florissante periode fulgte statsbankerotten og en landbrugskrise. Den første landbrugsrevolulion ebbede ud; reformerne blev lagt på hylden.

Omkring århundredets midte knyttedes tråden til reformar­ bejdet påny. Produktionen steg igen. Det drejede sig især om korn, som solgtes til udlandet; også studeeksporten var af stor betydning.

En ny krise truede nu dansk landbrug. De oversøiske lande trængte frem på verdensmarkedet med deres landbrugseksport, der begunstiges af klimatiske forhold og lave omkostninger. Man­ ge lande beskyttede deres landbrug mod de oversøiske landes billige produktion, men de danske landmænd gik en helt anden vej. I løbet af få år omlagde de produktionen fra at have tyngdepunk­tet i den vegetabilske produktion til at være præget af husdyr­ produktionen. Man udnyttede med andre ord de lave kornpriser ved opbygningen af en stor husdyrbestand.

Det må i denne forbindelse nævnes, at såvel højskolerne som andelsbevægelsen, der stammer fra denne tid, havde uvurderlig betydning for den vellykkede produktionsomlægning. Samtidig udvikledes bank-, sparekasse- og realkreditsystemet. Herigennem blev Danmark for første gang siden Hanseatemes dage uafhængig af Hamborgs finansverden. Danmark blev sammen med England en højborg for fri udenrigshandel; samtidig steg levestandarden i de to lande stærkt. Endnu en landbrugsrevolution afsluttedes til gavn for den danske befolkning.

Omkring århundredskiftet kom der gang i udstykningen, hvor­ ved husmænd og mange landarbejdere fik del i landbrugets frem­skridt.

Under den første verdenskrig og i årene derefter udbyggedes landbrugets konkurrenceevne trods vanskelige ydre vilkår. Pro­duktionens kvalitet øgedes stadig — især takket være et inten­ sivt landbrugsfagligt oplysningsarbejde, der var uden lige. Ver­ denskrisen efter 1929 var også i høj grad en landbrugskrise. Herhjemme brød landbrugseksporten sammen i begyndelsen af 1930- lallet. Landbrugets indkomst faldt stærkt. Gennem produktions­ ordninger og direkte krisehjælp blev krisens værste virkninger ef­ terhånden afbødet. Men samtidig viste det sig tydeligt, at også andre lande havde slået ind på animalsk produktion i stor stil. Lande som Australien og New Zealand var alvorlige konkurrenter på markedet for forædlede landbrugsprodukter, og disse landes tilslutning til det britiske statssamfund bragte dem fordele på Danmarks bekost­ ning. Storbritannien genoplivede sin im periepræferencepolitik og begrænsede den danske landbrugseksport til vort traditionelle ho­vedmarked. Samtidig opbyggede andre lande mure af told og im­ portrestriktioner til beskyttelse for deres landbrug. Frihandels­ perioden fra slutningen af 1900-tallet gik således til under ver­ denskrisen.

Under den anden verdenskrig var Danmark praktisk taget afskåret fra sine vigtigste leverandører af landbrugsråstoffer og fra hovedaftageren af landbrugets eksport. Landbruget måtte i høj­ ere grad end tidligere indstille sig på anvendelse af hjemmeavlet foder. Samtidig tog flugten fra land til by fart. Allerede under 1930-tallets krise havde mange søgt ind til byerne, omend den sto­re byarbejdsløshed havde været en hemsko. Med fuld beskæfti­ gelse og væsentligt højere bylønninger forlod mange unge nu land­ bruget, skønt dets lønninger steg forholdsmæssigt meget stærkt. I alt mindskedes landbrugets arbejdskraft med 90.000 i 1940-tallet mod en nedgang på godt 50.000 det foregående tiår.

Da forbindelsen med tidligere leverandører og aftagere kunne fornyes efter krigens afslutning, stod landbruget således over for en ny problem stilling.

Den væsentligste forskel mellem landbruget før og efter kri­ gen er måske, at den årlige høst ligger en hel del over niveauet før krigen; den er omtrent dobbelt så stor som for en menneske­ alder siden. Denne stærke produktionsforøgelse er sket samtidig med en stadig nedgang i landbrugets arbejdskraft. I 1939 havde landbruget 307.000 medhjælpere mod 187.500 midt i 1954. Der er således tale om en afgang på ikke mindre end 120.000 eller næsten 40 pct. Den største nedgang — 66.000 — falder på den faste fremmede medhjælp. Dernæst kommer børn og slægtninge med knapt 48.000; det drejer sig især om noget ældre medhjæl­pere og om kvindelige medhjælpere, fra de er over skolealderen.

Jævnsides med denne bortvandring fra landbruget er der sket en omfattende mekanisering. Antallet af traktorer, der ved krigs­ udbruddet udgjorde omkring 3.000, er således nu ca. 54.000, og tallet er stadigt og stærkt stigende. Også for andre landbrugsma­ skiners vedkommende er tallet steget meget. Det er bemærkelses­ værdigt, at de mindre landbrugsejendomme, der ikke med fordel selv kan anskaffe traktorer og andre større maskiner, kan leje dis­ se blandt andet hos maskinstationer, hvorved mere end en trediedel af landbruget bar taget traktorer i brug. Der er således tale om en ny landbrugsrevolution, der i løbet af få år har ændret landbrugets arbejdsvilkår.

Bag forøgelsen af landbrugets produktion og den meget stær­ ke stigning i produktiviteten pr. beskæftiget arbejder ligger store investeringer i landbruget siden krigen. Mens landbrugets gæld taget under eet udgør en mindre og stadigt faldende del af akti­ verne, er der sket en vis omlægning fra de forholdsvis billige prioritetslån til dyrere kreditformer. En meget stor del af den årlige indtjening er anbragt i maskinkøb (ofte på afbetaling) og på anden måde investeret i bedriften. Samtidig har landbruget deltaget i den almindelige forbrugsudvidelse efter krigen — bl. a. gennem istandsættelse og modernisering af boligerne, der under 1930-tallets krise ofte var blevet forsomt. Det er derfor forståe­ ligt, at landbruget trods betydelige indtægter har anspændt sin likviditet.

Mens landbrugets forrentningsprocent (nettoudbyttet i forhold til den investerede kapital) i 1930-tallet gennemsnitligt udgjorde mindre end 3 pct., har den i de senere år ligget omkring 9 pot.

Forrentningsprocenten vil i reglen være størst for de store brug og mindre for husmandsbrugene. Dette skyldes blandt andet, at der er beregnet arbejdsvederlag til ejeren og hans familie, inden man når frem til nettoudbyttet. Man regner sommetider med det så­ kaldte samfundsmæssige udbytte, der er udtryk for, hvad et land­ brug i alt yder til arbejdskraft, kapitalejere, stat og kommune. Efter denne opgørelsesmåde er udbyttet pr. hektar aftagende med bedriftsstørrelsen.

Af landets godt 200.000 landbrugsbedrifter har næsten halv­ delen — de egentlige bøndergårde — et tilliggende på 10— 60 ha; husmandsbrugene udgør halvdelen; der er kun godt 4000 pro­prietærgårde og godser. Såvel de største som de mindste brug er gennem mange år gået tilbage i antal, mens der er blevet flere bøndergårde.

Der er forbavsende små forskelle i anvendelsen af landbrugs­ arealet i tiden forud for krigen og nu. Det er stadig således, at godt to femtedele bruges til korn, en fjerdedel til grønfoder og græs og knapt en femtedel til rodfrugter; noget under en femtedel er varigt uden for omdriften. Inden for disse hovedgrupper er der dog en række forskelle i anvendelsen; således har bygproduk­tionen vundet frem på havrens bekostning, og sukkerroeproduk­ tionen er steget, mens høsten af runkelroer er faldet.

Under krigen formindskedes husdvrbestanden ganske naturligt, men det lykkedes hurtigt efter krigen at bringe den i vejret igen. Kobestanden er således nu omtrent lige så stor som i 1939, og svinebestanden er mere end halvanden gang så stor som ved krigsudbruddet. Hønsehestanden er derimod en hel del mindre end i 1939, og stigningen i antallet af landbrugsmaskiner har frem­ skyndet nedgangen i hestebestanden.

Landbrugets produktion er nu godt og vel en trediedel større end i basisåret 1935. Den vegetabilske og den animalske produk­tion er steget nogenlunde lige meget. Stigningen i den vegetabilske produktion skyldes især anvendelsen af mere ydedygtige kornsor­ ter og frøarter samt rationalisering af produktionen.

Den store forøgelse af svinebestanden har medført en særligt stor stigning i flæskeproduktionen, men også kødproduktionen er steget stærkt. Derimod er produktionen af mælk, smør, ost og æg steget forholdsvis beskedent.

Landbrugseksporten er også i dag det bærende element i den samlede eksport, men dens andel er faldet fra at udgøre næsten tre fjerdedele i slutningen af mellemkrigsårene til nu at udgøre lidt under tre femtedele af hele eksporten. Årsagen hertil må sø­ges i den samtidige store vækst i industriproduktionen og i, at landbrugsvarer ikke er steget forholdsvis så meget i pris som in­dustrivarer.

De vigtigste landbrugsvarer, der eksporteres, er smør (godt fire femtedele af produktionen), ost og æg (ca. to trediedele af produktionen) sa'nit flæsk og bacon (ca. halvdelen af produk­tionen) .

Langt den væsentligste del af denne eksport — henved fire femtedele — finder afsætning i England. Umiddelbart efter kri­ gen indgik England og Danmark de såkaldte langtidsaftaler, som dækker de vigtigste varer i landbrugseksporten og sikrer de dan­ ske landbrugere en garanteret eksportmængde, mens priserne kun indenfor snævrere rammer kan ændres i op- eller nedadgående retning inden for aftaleperioden. Herigennem blev der lagt et solidt grundlag for den hurtige genopbygning af landbrugspro­duktionen.

Blandt de øvrige store aftagere af danske landbrugsvarer er Tyskland (især kød, flæsk og æg). Frankrig (især kartofler) og USA (særlig æg og skinker).

Høsten i 1954 anslås til at have en halv snes pct. mindre fo­ der værdi end 1953-høsten. Denne nedgang har — sammen med kreditstramningen siden efterårets begyndelse — forårsaget en ud­ præget likviditetskrise i landbruget. Den viser således tydeligt, hvor svagt landbruget bar været funderet. Som i en Gründer-periode (taget i ordets bedste betydning) har landbruget udvidet sine faste anlæg uden at ofre konsolideringen den fornødne op­ mærksomhed. Denne udvikling er særlig alvorlig for de ejendom­me, der har skiftet ejer siden krigen. Mens gælden kun udgør en fjerdedel af aktiverne i de ejendomme, der har været på samme hænder siden før krigen, udgør den en stadigt større del for de ejendomme, der nyligere har skiftet ejer. For ejendomme, der sidst skiftede ejer i 1946— 48, er gælden således to femtedele af aktiverne, og for ejendomme med ejerskifte de sidste to år tæt ved tre femtedele. Disse ejendomme er således meget dårligt rustede til at tage nedgangen i forrentningsprocenten, der i 1953/54 var 2.2 pct., og som i 1954/55 formentlig yderligere vil falde med mindst et par procent.

Nedgangen i forrentningsprocenten skyldes foruden den rin­ gere høst også den ugunstige udvikling i forholdet mellem priser og omkostninger. Priserne er kun steget forholdsvis lidt de se­ nere år, men omkostningerne er i stadig stigen. Mens landbrugets priser er bestemt af de priser, der kan opnås gennem Englands­ eksporten og verdensmarkedspriserne, er omkostningssiden især bestemt af maskinanskaffelserne, af priserne på de indførte råstof­ fer og af arbejdslønningerne, der på sin side i høj grad er be­ stemt af rent indenlandske forhold. Det er ganske sandsynligt, at denne for landbruget ugunstige tendens vil fortsættes i den nær­meste fremtid.

Et andet af landbrugets store problemer vedrører afsætningen. I begyndelsen af 1954 frygtede man fra flere hold en isoleret dansk afsætningskrise for landbrugsvarer. Regeringens økonomiske oversigt og ganske særligt enkelte fremtrædende landbrugsfolk gav indtryk af, at først og fremmest baconeksporten stod umiddelbart overfor vanskeligheder, som kunne føre til tvangsmæssige ind­ skrænkninger i produktionen.

Den forløbne tid har vist, at landbrugsproduktionen stadig finder lønnende afsætning, og de stærkttegnede advarsler var der­ for i bedste fald fremsat i god tid. Det må nemlig erkendes, at på længere sigt kan landbruget få store vanskeligheder med af­ sætningen af sin produktion. Mens den vesteuropæiske liberalise­ ring er gennemført for tre fjerdedele af den samlede import i Vesteuropa, hører landbrugsproduktionen i de enkelte lande til den fjerdedel, der beskyttes mod fri konkurrence fra udlandet. Stater som Frankrig og Tyskland har øget landbrugstolden stærkt. Samtidig har USA, hvis landbrugsproduktion sælges til priser, der ligger langt højere end de danske, beskyttet sin produktion gen­ nem høje støttepriser, høj told og i flere tilfæ lde direkte im port­ forbud. Dette rammer især den danske eksport af smør og ost, som kun tillades indført i ubetydelige mængder.

Disse regeringsindgreb gør det vanskeligt for landbruget at udvide eksporten af sine vigtigste varer til de traditionelle mar­keder.

Eksportvanskelighedeme vil måske på længere sigt blive un­ derstreget af den særlige form, hvorunder landbrugseksporten sker. Særlige producentudvalg for hver af de vigtigste varer fore­ står hovedparten af eksporten. Det tidligere så liberalistiske land­ brug har draget den lærdom af 1930-tallets krise og de senere års hjemlige og fremmede statsindgreb, at sikkerhed er at foretrække for øjeblikkelige gevinstmuligheder, som måske kan påføre land­ bruget tab gennem nye indgreb. Landbrugets organisationer bar derfor holdt fast på langtidsaftalerne med England, selv efter at englænderne fandt dem overflødige til sikring af deres forsynin­ ger. Samtidig har landbruget vist mindre interesse, end man kun­ne vente, for at opdyrke nye markeder, måske endda for nye pro­duktioner. Det er således bemærkelsesværdigt, at dansk landbrug først sent fik interesse for de store muligheder, det amerikanske marked rent faktisk har vist sig at rumme.

Det kan befrygtes, at der i løbet af nogle år vil opstå et sær­ligt befolkningsproblem for landbruget. Den stadige bortvandring af unge fra landdistrikterne vil efterhånden føre til underforsy­ning med arbejdskraft; dette forhold bliver særligt fremtrædende, hvis landbrugets indkomster i en periode ikke tillader de investeringer, som er nødvendige for at kompensere fortsat nedgang i ar­bejdskraften. Man kan derfor komme i den paradoksale situation, at den udstykning, som fra flere politiske partier og fra husmandsside ønskes fremmet, af sig selv vil gå i stå. Det er endda muligt, at det i nogen udstrækning vil blive nødvendigt at sammenlægge gårde, fordi der ikke er tilstrækkeligt mange kvalificerede folk til at overtage dem.

Gennem tre „landbrugsrevolutioner“ har dansk landbrug så­ ledes øget sin produktion og produktivitet meget stærkt. Danske landbrugsvarer er af sjældent høj kvalitet, og priserne er lavere end i næsten alle andre lande. I en verden fri for restriktioner og told villle afsætningsmulighederne derfor være praktisk taget ubegrænsede. Nu derimod peger forhold både inden og uden for vore grænser i retning af problemer, som kan betyde forringede indtjeningsmuligheder for dansk landbrug. Man har lov at håbe, at det internationale økonomiske samarbejde efterhånden vil nå frem til handelen med landbrugsvarer, men før det sker, er land­brugets ekspansionsmuligheder stærkt begrænsede.

Sven Reiermann.